Egense sogn

| | | | | | | | | |

I Egense sogn er byerne: Egense (*1374 Eknæs, 1469 Egens; udskiftet 1806); med kirke; Skovsbo (1423 Skousbo; udskiftet 1785).

Gårde: hovedgård Hvidkilde (*1374 Wydhekelde, 1400 Withekelde, 1462 Huidkeldhe); Lehnskov (*1412 Linndskoue) - Lehnshus, tidl. skovridergård; Dyrehavegård, skovriderbolig (opf. 1912)

I Skovsbo har muligvis i middelalderen ligget en hovedgård. 1423 skrives væbner Jep Herlufsen (Brymle?) af Skovsbo. Det er formodentlig denne tidlige hovedgård, som indtil 1688-matr. var en bondegård (under Hvidkilde) på ikke mindre end ca. 25 tdr. hartkorn foruden godt 3 tdr.  hartkorn skov. Efter 1688-matr. nedsattes den hartkorn til ca 16 1/2 td., skoven (til 32 svins olden) iberegnet

I sognet har ligget hovedgården Søbo (1423 Siobo, hvortil 1423 skrives Matis Nielsen. I slutningen af 1500tallet tilhørte Søbo hovedgård med sine enemærker, skov, mark og fiskevand rigshofmester Christoffer Walkendorff til Glorup(+1601), som 1598 gav sin brodersøns søn hr. Henning Walkendorffs svoger, Ditlev v. Qvalen til Nielstrup (+1605), der havde den som "lån" på livstid, beholde den til sin død. 1631 tilhørte Søbo Henrik Gyldenstjerne (+1669), der s. år mageskiftede den og en del af Hvidkilde til Jørgen Skeel (+1631), hvis søn Christen Skeel (+1688) før 1641 afstod den nævnte del af Hvidkilde til Falk Gøye. Ved denne lejlighed er formentlig Skovsbo fulgt med.

Søbo voldsted (kaldet  Bolsgård) ligger ved sydbredden af Hvidkilde Sø tæt vest for Amalielyst skov. Det består af en lav, rund borgbanke (diameter ca 12. m.) omgivet af en næsten udtørret grav. Vest herfor spores de udpløjede rester af en større firsidet ladegårdsholm (Bailey). Selve voldstedet, hvorpå findes løse munkestensbrokker, er tæt tilgroet.
Umiddelbart vest for Skovsbogård i Skovsbo har der indtil ca. 1936 ligget et voldsted (alm. kaldet Bremerholm), som bestod af en rund banke, omgivet af en oprindelig vandfyldt grav. Om anlæggets nøjagtige dimensioner hersker der usikkerhed. Så vidt vides blev der ikke ved sløjfningen fundet murværk i banken, der formodentlig har været en middelalderlig "Motte" beregnet til at bære en træbygning.

I sognet har ligget en landsby Banketofte (1394 Banchetoft), der synes nedlagt o. 1600. En hovedgård Bolsgård, der nævnes flere gange i slutningen af 1600tallet, har tilsyneladende ligget sammesteds som tidl. Søbo, der efter traditionen skal være blevet ødelagt i svenskekrigene. Gården Grøntegård (1682 Grøntegaards Tofft) lå i Egense, Pinegård ( 1682 Pine gaars Schiffte) i Skovsbo. Ved Lehnskov lå Ruehuset, nævnt 1682, i Skovsbo Strygerhuset, nævnt 1688. Møllen Hvidemølle (1572 Huide mølle) lå ved Hvidkilde, medens skovmølle, der omtales i 1600tallet og 1700tallet, tidl. vistnok kaldtes Skovsbo mølle (1572 Skousbo mølle).

Fredede oldtidsminder: Syd for Egense i en korsvej, ligger en anselig, 6 m. høj høj. I Tankefuld skov en større og to små høje. Sløjfet: Der har været mange høje i sognet, navnlig i dettes sydlige del: Under Egense 3 stengrave (den ene en langdysse) og 24 høje; under Lehnskov 5 høje; under Skovsbo 11 høje og en dysse; i Tankefuld skov en høj. Ved Rantzausminde har været en gravplads fra vikingetiden med 7 grave.

Ved skolen, hvor tre veje mødes, er 1920 rejst en genforeningssten. På kirkegården er rejst en befrielsessten. Ved vejen fra Hvidkilde Ladegård mod Kirkeby skov står en natursten med indskrift: Knud Hoffmann Laursen f. 4/10 1922, faldt her for Danmarks frihed 2/5 1945.

På Hvidkilde fødtes 1635 diplomaten, stiftamtmand Marcus Gøye, i Egense sogn i øvrigt 1758 slotsgartner Peter Lindegaard, 1801 hippologen P.W. Balle, 1868 missionæren Einar Prip.