Skyttefesten ved Kværndrup 1867

| | | | |

Dannevirke rømmes 1864Dannevirke rømmes 1864Der var en tid her i landet, da en mands hæderlighed for en væsentlig del beroede på, hvor godt han kunne bruge sine våben. 

 

- men den dag er for længst forbi; den dæmrede hen, da den enkelte mands, "bondens", selvstændighed og frihedsånd blev undertrykt af den mægtige adel, og blev til fuldstændig nat, da enevælden kuede alle, medens lejede svende efter tysk befaling ikke værnede om landet, men førte krig for kongen. Og trællesindet voksede i ly af disse vilkår efterhånden således op i folkets hjerte, at den naturlige pligt, at værne om landet, kun mentes at påhvile de stavnsbundne "bønderkarle", medens enhver som havde lidt honnet ambition, skammede sig ved at tage musketten på nakken.


Ingen ømmer sig dog ved at gribe til kæppen. når ræven vil tage hans gæs, og man kan ikke frakende tyskerne den fortjeneste, at have vist os, hvor nødvendigt det er at øve os i våbenbrug, dersom vi ville værge vort eget.

Overbevisningen herom trænger mere og mere ind i folket, så at man vel tør sige, at dagen atter begynder at gry. Som udtryk for denne stemning ser vi landets ungdom med stigende lyst tage fat på de krigeriske sysler og i mindre samfund, eller skyttekredse, vænne sig til at bruge våben og øve legemet i krigerisk idræt.

Skyttefesten i Kværndrup 1867Skyttefesten i Kværndrup 1867Fyn har i denne retning hidtil været forrest, hvilket især skyldes enkelte mænds kraftanstrengelser, og vi har sidstleden 30. september ved Kværndrup set en skyttefest, hvori en mængde kredse deltog med lyst og iver, og som ved de trufne overordentlige anstalter havde fået et langt mere storartet præg, end den der i fjor afholdte fest havde. At dette var tilfældet, og at interessen for skyttesagen i almindelighed er blevet vakt i høj grad, skyldes fornemmeligen kaptajn Edvard Nielsen, som med utrættelig iver har taget sig af denne sag og ofret tid og kræfter på den, hvilket også er blevet erkendt af alle og har fundet sit udtryk ved en gave, en smuk æressabel, som overraktes ham samme dag fra Svendborg Amts Skytteforening.

Kaptajn Edvard NielsenKaptajn Edvard NielsenOm aftenen kl. 8 satte de forsamlede henved 1400 skytter med deres 45 faner sig i bevægelse til en stor græsslette på Egeskov gods, hvis ejer, Baron Bille Brahe, havde stillet den til rådighed. Her var de 15 skiver, der skulle benyttes som mål, opstillede langs skovranden og en tribune rejst, og her afsang forsamlingen først en sang, derpå overraktes æressablen til kaptajn Nielsen, og så fandt skydningen og eksercering sted; den øvrige del af dagen hengik med tale og sang i en livlig stemning, hvorom dagbladene har bragt udførlige meddelelser, til hvilke det medfølgende billede kan tjene som illustration.

Om aftenen afbrændtes et fyrværkeri under de heldigste omstændigheder; det tog sig ganske dejligt ud i den mørke aften og med den mørke skov til baggrund. Ingen følte sig skuffet i sin forventning om hvad der skulle komme; derom vidnede den myldrende menneskemasses stadige glædes- og bravoråb og udbrud som: "det er dog møie kønnere end i fjor!" (Illustreret Tidende, 1867)