Et blik på skyttefesten ved Kværndrup i Svendborg amt den 24. september 1866

| | | | | |

Digteren Mads Hansen (1834-80)Digteren Mads Hansen (1834-80)Af Mads Hansen

Det har været en mørk og stormfuld nat i Danmark, men jeg tror det begynder at dages.


 Dannevirke rømmes 1864Dannevirke rømmes 1864Dengang Dannevirke rømmedes, da var det det hårdeste og mørkeste vejr; det tordnede og det lynede, det føg med jern og bly. Og det var koldt, det isnede i hele folket. Den dag, da Sønderjylland tabtes, var Danmarks midnatstime.


Men uvejret lagde sig, og det blev et øjeblik stille og tyst, som i graven. Nu begynder livet igen at røre sig, og det klarer op, men tågen ligger endnu over engen, og tunge sorte skyer ruger hist ovre, hvor solen skal stå op; dog derfor kan det nok blive en smuk og lys dag. Jeg har hørt en gammel mand sige, når der stod skyer i øst ved solopgang, og tågen faldt tungt ned på jorden: "Det bliver nok klart vejr op ad dagen, når solen kommer højere og de gamle stå op."
Og kulden og mørket er forbi; morgenrødens første stråler skyder frem. Fuglene begynder at synge, og de unge, - alle de, der har ungt blod i hjertet - er vågne og er stået op. Vi har set sønderjyderne gæste København og Fyn, vi har hørt fuglene synge i Roskilde og Odense, vi ser trindt om i landet talrige skarer unge mænd frivilligt gribe til værge for fædrelandet, og mangen kvinde er stået op og har begyndt på sin gerning. Det er alt sammen varsler om at dagen gryer: det er morgenrødens første stråler på Nordens himmel.


Skyttefesten i Kværndrup 1866Skyttefesten i Kværndrup 1866På et af disse lyspunkter vil jeg i dag kaste et blik; det er et lille, simpelt billede af skyttefesten ved Kværndrup den 24. september 1866, jeg vil oprulle for dette blads læsere.

Når man den nævnte dags morgen kom et lille stykke henad landevejen forbi Kværndrup kro i vestlig retning, frembød festpladsen et malerisk skue. Med skoven på den ene side, et rigt vekslende landskab på den anden og i baggrunden den gamle herreborg Egeskov, hvis slanke spir rækker op over de høje bøgetræer i haven og lystskoven foran, tog forberedelserne til festen sig ret smukt ud. De lange rækker hvide skydetelte og skiver, den store mængde dannebrogsflag, æresporten, talerstolen, hvis forside var dækket med to store dannebrogsflag, og hvorfra to danske og et svensk flag vajede: Alt vidnede om, at folkets sammenkomst her gjaldt mere, end blot lyst.

Klokken henved otte begyndte skytteafdelingerne at komme til samlingsstedet på landevejen, alle under smukke nye dannebrogsfaner og med livlig sang. Enhver skytte mødte med sin bøsse, og nogle af kredsene har anlagt en slags felthuer med røde eller røde og hvide snore og nationalkokarden, så at det så helt krigerisk ud.

Skyttefesten i Kværndrup 1867Skyttefesten i Kværndrup 1867Fra samlingsstedet, hvor skytterne blev inddelt i kompagnier, marcheredes til festpladsen under musik af Brigadens Musikkorps fra Nyborg. Det var et højtideligt syn, et af dem, hvis indtryk aldrig glemmes, at se disse unge mænd i hundredvis flokke sig frivilligt om fanen; det er et levende vidnesbyrd om, at Danmarks nød har grebet folket dybt i hjertet. Og når man betragtede disse unge, der drog forbi - der var intet spor af det sløve, søvnige blik, af de gabende, ligegyldige træk, hvormed de møder os, når de driver om på markeder og ved slige lejligheder uden mål eller med; nej, der var liv og fyrighed i hvert et øje, og kraft og begejstring i hvert et træk; det er det mærkværdige ved disse store folkemøder, som kærlighed til fædrelandet kalder sammen, man mærker tydeligt, at ånden flyver ud over dem og meddeler sig til alle.

Henad middag voksede de besøgendes antal til omtrent 5000 mænd og kvinder, foruden skytterne, hvis tal var 1265, og det gik nu afvekslende med taler, sang og musik næsten hele eftermiddagen.

Ligesom om morgenen endel af skytterne mødte med røde og hvide blomster i bøssespidserne eller på brystet, således lod det også til, at kvinderne foretrak rødt og hvidt frem for andre farver. Det er dog vist mere end blot tilfældigt. Gik man for nogle år siden hen til en rigtig pyntet bondepige og sagde til hende, at det jo var tyske farver, hun bar på sin hat, eller hvor det nu kunne være, så var man temmelig vis på at få det svar: "Ja, æ` der nonne farver, der æ` tyske?" men sådant et svar vil dog vist blive meget sjældent nu, tværtimod, jeg hørte mange både ældre og yngre kvinder tale om "danske farver", "Dannebrogsfarver" o.d.l. - Mange mener måske, at det, jeg således har lagt mærke til og her nedskriver, kun er småting og har lidt eller intet at betyde, men det mener jeg ikke; jeg føler, at der er noget stort, noget mægtigt i disse fædrelandskærlighedens barnlige ytringer, og jeg tror, at det er rigtigt, hvad en kone sagde til mig: "Det er meget godt, at I ville samle de unge mænd, og lære dem at elske og forsvare deres fædreland, men hvis kvinden ikke kommer med, så bliver det ikke til noget", og der er derfor, at jeg hilser enhver livsytring fra kvinden med glæde.

Hvad der blev talt og sunget er fortalt så ofte, at jeg ikke vil trætte nogen med at gentage det, kun vil jeg bemærke, at såvel sang og musik som taler sandt livlig genklang hos den forsamlede folkemasse, derom vidnede de kraftige hurraråb og sangen, der lød fra alles læber.

Det fortjener vist også at fremhæves, at der hele dagen kun blev talt om, hvad der kan samle, opmuntre og styrke os til at holde ud i kærlighed og alt, hvad der er dansk, og det er glædeligt, det er borgen for, at i skytteforeningerne kunne alle, der har Danmark kær, samles uden hensyn til politiske meninger.

Ret før det blev mørkt uddeltes præmierne. Første præmie for de unge skytter: et drikkehorn af bøffelhorn med prøvesølvbeslag og et Thorsbillede på låget, tilfaldt fabrikant Petersen af 20. kreds (Tved), og første præmie for de ældre skytter: en sølvkande, på hvis 3 sider billeder af Heimdal, Tyr og Palnatoke var indgraverede, blev vundet af forvalter Møller af 12. kreds (Ringe). Efter præmieuddelingen holdt Valgmenighedspræst Vilhelm BirkedalValgmenighedspræst Vilhelm Birkedalpastor Birkedal en kraftig tale til de unge skytter, hvilken tale, såvel som de øvrige, er meddelt i uddrag i de fleste blade. Det var et højtideligt øjeblik. Skytterne var opstillede i kompagnikolonner og med alle fanerne foran talerstolen; rundt om på marken brændte blus ved blus, og i øst stod fuldmånen op, som for at fuldende det maleriske i billedet. Og hver gang taleren pegede på målet for vor stræben, på den kommende strid, hver gang han opmuntrede de unge til at blive kække og tapre krigsmænd, lød kraftige bifaldsråb fra skytternes rækker. Dette er også et godt varsel for at dagen gryer, det er en af morgenrødens klareste stråler på Nordens himmel.

Danske soldatertyperDanske soldatertyperDa et smukt fyrværkeri til slutning var afbrændt, marcherede skytterne bort fra festpladsen under hurraråb og sang. Enhver måtte føle sig løftet ved at høre de vordende soldater uden opfordring og uden ledelse istemme "Bøn for Danmark", "Fremtidsmålet" og mange andre dejlige sange. Det er fuglesangen der lyder, når nattens skygger svinder og dagen er i vente.

Vågn op alle I, som sover, morgenstund har guld i mund, og tågen spreder sig ikke og skyerne trækker ikke til side, før de gamle står op! Når hver mand og kvinde tager frejdigt fat på sin gerning, vil målet med Guds hjælp kunne nås, og når Sønderjylland genforenes med Danmark, da står solen op over vort fædreland!
Mads Hansen