Mads Hansen's vennekreds i Vester Skerninge

| | | | | | | | |

Dyrlæge Rasmus Rasmussen Skov (+1908)Dyrlæge Rasmus Rasmussen Skov (+1908)Den Skovske slægtsbog. Kopi på Egebjerg lokalhistoriske arkiv.
Uddrag
 
I sin ungdomstid var Maren Andersen (gmd. Anders Pedersen Kusk' datter, der blev gift med dyrlæge Skov), meget sammen med Mads Hansen, Peder R. Møller og dennes søstre og flere andre unge der sluttede sig til disse, og hun fik tidlig sin interesse vakt for den virksomhed som Mads Hansen udfoldede iblandt de unge.

Han såvel som de andre ungdomsvenner samledes ofte i hendes hjem hvor de morede sig i den kønne have med de store gamle træer om sommeren. Moder har fortalt at en del af Mads Hansens sange er blevet til i den have. Særlig skulde et hjørne med en bænk under nogle buske, i den del af haven, som lå mellem Mads Hansen's mindestøtte i Vester SkerningeMads Hansen's mindestøtte i Vester Skerningegården og det sted, hvor senere Mads Hansens mindestøtte rejstes, have været et sted han satte meget pris på, og hvor han søgte hen ret ofte, når de unge om sommeren samledes i hendes hjem. Blandt de sange, som han har skrevet er en del af versene i:"Jeg har sagt det så tidt og du ved det så godt", bleven til i det omtalte hjørne.


Min Mor var meget afholdt af sine ungdomsvenner og kom tit sammen med dem. Hun var efter fleres udsagn en smuk pige, der var trofast i sit venskab og uforfærdet til at sige sin mening og påtale, hvad hun mente fortjente dadel. Hun var stærkt optaget af skyttesagen, da Mads Hansen fik dannet en Skytteforening i Vester Skerninge. -De unge piger samlede bidrag ind til en fane, og min mor, Hans Nielsens datter i Ulbølle, (Anne) og Peder R. Møllers søster Maren MøllerMaren MøllerMaren Møller gik omkring og samlede bidrag dertil, hos dem de mente der interesserede sig for sagen.
Ved en skyttefest som afholdtes i Lindekildegårds skov nær stranden på Vester Skerninge Mark blev fanen overrakt skytterne.


Vester Skerninge og Hundstrup Sangforening 1866Vester Skerninge og Hundstrup Sangforening 1866Også sangforeningen var hun meget interesseret for, men da koret i denne var et mandskor, stod kvinderne i foreningen som passive medlemmer.
Hun var i det hele taget stærkt i det arbejde som ved Mads Hansens påvirkning begyndte iblandt sine jævnaldrende når det gjaldt en god sag. -
(Hun blev gift med dyrlæge Rasmus Skov).


Sognepræst Jens Sophus BrandtSognepræst Jens Sophus BrandtI V. Sk. Kirkebog har præsten skrevet: Den 18.oktober 1867 viedes i Vester Skerninge Kirke Dyrlæge Rasmus Rasmussen Skov af Ulbølle og Pige Maren Andersen, Datter af Gmd. Anders Pedersen Kusk og Hustru Mette Rasmusdatter af Vester Skerninge. Vielsen foretoges af Pastor J.S. Brandt, Ollerup, til hvem de havde løst sognebånd. Forloverne var gmd. Rasmus Pedersen af Vester Åby og gmd. Anders Pedersen af Vester Skerninge.


Som nævnt viste vore forældre stor interesse for skytte- og gymnastikforeningen. Mit første minde om skytteforeningen stammer fra engang i min tidlige barndom. Jeg havde fået lov til at køre med far ned ved stranden i Vester Skerninge en søndag eftermiddag, da han skulle ned og hjælpe til at føre skydelister ved en kapskydning. Jeg mindes Mads Hansen som han gik der iblandt de unge karle, med sit store, lysblonde skæg og klædt i en grå, noget stramtsiddende jakke og en flad kasket med blank læderskygge og kokarde på hovedet. Jeg husker hvordan det kippede i mig hver gang der faldt et skud og jeg ønskede mig bare hjem igen, men både far og Mads Hansen sagde, at det skulle jeg, som en rask dreng, vænne mig til at høre.


 Dilettantforestilling i Vester SkerningeDilettantforestilling i Vester SkerningeMads Hansen's forsamlingshusMads Hansen's forsamlingshusDa forsamlingshuset blev bygget i nærheden af vort hjem og de unge karles gymnastik blev henlagt hertil, var vi drenge ofte tit mødt op også for at overvære øvelserne og var meget optaget deraf, men var jo endnu for små til at deltage deri. Vi fik da far til sammen med Hannibal Petersen at lave en træhest lignende den de voksne karle benyttede. Den blev udstoppet med hø og betrukken med gamle opsprættede sække og nu gik det løs med øvelserne på den både i frikvartererne i skolen og i vort hjem.

Spring over hestenSpring over hestenvoltigering


På den lille eng, der lå ved gården, som oprindeligt blev benyttet til blegeplads for det lærred min bedstemor spandt til, øvede vi os i al slags voltigering og smidighedsøvelser. Vi fik senere lært at spille kroket, som også foregik der, men det var ikke så sjældent at dette spil endte med uenighed og skænderi mellem os, når vi mente en modstander havde drevet uærligt spil elle en makker havde slået et dårligt slag.
Senere da vi blev konfirmeret og var blevet så meget større, at vi kunne gå med iblandt de voksne gymnaster, drev vi øvelserne sammen med disse i forsamlingshuset.

Vester Skerninge højskole 1868: Stående fra venstre Lærer Klindt, dyrlæge Rasmus Skov, Povl Sams, Anton Nielsen, Mads Hansen, pastor J.S. BrandtMidt i billedet med stribet kjole Karen Jørgensen, senere Odense højskolehjemVester Skerninge højskole 1868: Stående fra venstre Lærer Klindt, dyrlæge Rasmus Skov, Povl Sams, Anton Nielsen, Mads Hansen, pastor J.S. BrandtMidt i billedet med stribet kjole Karen Jørgensen, senere Odense højskolehjemDet var som om far igen fik forøget interesse for landbrug. Han satte nu fuld besætning ind både af heste og kreaturer, og søgte ved rationel fodring at få så stor en mælkeproduktion som mulig, og da Morten Markussen i Ulbølle drev et fællesmejeri foruden sin gård, solgte far sin mælk til ham.


Der var i de tider stærkt røre iblandt landboerne for oprettelse af andelsmejerier. Et sådant var bleven bygget og kommet igang 1887 og en del af Vester Skerninge sogns beboere var blevne andelshavere der. Den øvrige del af sognets beboere arbejdede nu stærkt på at få bygget et lignende mejeri i sognet. Dette kunne far indse var galt, da et sådant mejeri ville blive for lille og for dyrt i drift, hvorfor han på sine ture omkring imellem befolkningen søgte at slå til lyd for et stort mejeri, der skulle omfatte den tilbageværende del af beboerne i Åkilde AndelsmejeriÅkilde AndelsmejeriVester Skerninge samt Ollerup og Øster Skerninge sognes landbrug. Det lykkedes for ham at få interessen for et sådant mejeri vakt og i fællesskab mellem de tre sognes beboere blev det bestemt, at mejeriet, skulle ligge, hvor alle tre sognes grænser til dels nåede sammen. Sommeren 1888 hejstes kransen på mejeriet Åkilde, det begyndte sin virksomhed samme efterår.


I nøje sammenhæng med mejerierne meldte interessen sig for at forøge kvægbesætningernes ydeevne ved en større mælkemængde. Her var far også medvirkende til at få oprettet en kvægavlsforening med indkøb af tyre fra stærkt ydende besætninger. Senere arbejdede han for oprettelse af en kontrolforening, hvor der skulle antages en dertil uddannet mand, som rejste omkring til en kreds af landmænd, hvor han foretog prøvemalkning og fedtbestemmelse af de enkelte køers mælk og førte regnskab med fodringen og hele ydelsen.
Forpagter Frederik Hempel Syberg (1837-1929)Forpagter Frederik Hempel Syberg (1837-1929)Sammen med forpagter Hempel Syberg på Gelskov, der ligeledes arbejdede på at oplyse befolkningen til bedre forståelse af en rationel drift i landbruget, var far med til at oprette foredragskredse, hvor landboerne kom sammen bestemte dage i ugen om eftermiddagen og aftenen, hvor der blev holdt foredrag af en dertil antagen landbrugskandidat og hvor forskellige landbrugsfaglige emner drøftedes.