Fra Landmandsforsamlingen i Svendborg 1878

| | | |

Landmandsforsamlingen i Svendborg 1878Landmandsforsamlingen i Svendborg 1878Landmandsliv i Svendborg

Svendborgenserne har altid været stolte af deres by. Dens tilværelse kan påvises helt tilbage til hedenskabens tid, den er en af de skønneste beliggende byer i Danmark, den har i løbet af et århundrede bragt sit indbyggertal op fra ca 2000 til henved 7000, og en af dens yngste biografer har nylig givet den attest for, at den er en driftig og livskraftig by.

Intet under om svendborgenserne er blevet lidt forfængelige, og at begejstringen engang ved et skummende bøger skal have foranlediget en udtalelse om, at "Svendborg og Paris dog var de 2 første byer i verden". Det er derfor heller ikke så underligt, at Svendborg ikke har kunnet finde sig i, at Paris fik verdensudstilling, uden at også den mødte op med noget stort og imponerende. Dette noget var da også hovedbegivenheden i indeværende sommer herhjemme, nemlig den 14. danske Landmandsforsamling.

Enhver ved, om ikke fra andet, så fra de lange referater i bladene, som man springer over, at Svendborg i den første uge af denne måned har været stedet for denne forsamling. Men alle de, der trækker på skuldrene, og hver gang de ser ordene "den 14de danske Landmandsforsamling" med sort på hvidt ærgerlig udbryder: Bare vi nu snart var fri for de evindelige landmandshistorier, dem ville jeg ønske, at jeg havde hernede og kunne vise dem in natura, hvad de nu må nøjes med at se på billedet. Det kunne nok være, at de da ville få lidt andre forestillinger og et adskilligt livligere indtryk af et sådant møde, end det, de danner sig, når de ikke selv er tilstede.

Der er nu hele den store udstillingsplads, et terræn omtrent 12 tønder land stort og vel at mærke ikke "flakt som en pandekage", men lidt skrånende og holdende, navnlig i yderkanterne, thi vi er jo her i en bjergegn, i alt fald efter danske begreber. "De fynske Alper" strækker deres yderste forgreninger hertil, hvorom Svendborg by selv ved sin beliggenhed tilstrækkeligt giver vidne. På det nævnte store åbne terræn, der er beliggende lige ved byens sydvestlige del, havde landmandsmødet opslået sine pauluner, for største delen i form af træbygninger, indrettede eller mindre komfortabelt, alt efter de forskellige formål, de skulle opfylde. Hele den ene side af terrænet var således fuldstændig bebygget; fra indgangen ved Lundevej til indgangen ved jernbanen, strakte der sig en række dels åbne dels lukkede træbygninger, der begyndte med enhver udstillings Alpha: billetkontorerne og derpå gennem gradvise overgange, såsom garderober, programudsalg og intendantens kontor hævede sig op til post- og telegrafkontoret og rejsebureauet, for derpå at kulminere i de egentlige udstillingsbygninger. Blandt disse må særlig fremhæves det omtrent i midten af hele rækken liggende mejerikompleks, bestående af et ishus, et ostehus, et smørhus samt bygningen for mejeriredskaber. Smørhuset var øjensynlig centrum i det hele; det var en ottekantet bygning, i hvis indre et lille springvand opsendte sine kølende stråler. Skade kun, at så få af de produkter, på hvilke det var beregnet, kunne tilfredsstille dommernes fine smag.

Som en naturlig fortsættelse af redskabsudstillingen til mejeribrug fulgte derpå den egentlige, meget righoldige redskabsudstilling, og som for at minde om, at også forstvæsenet har landøkonomiske interesser, afsluttedes rækken på denne side med en samling prægtige træstammer, bestemte til i form af skibskøle og mastetræer engang at befare havet.

Nogen lignende kontinuerlig bygningsrække, som den her omtalte, havde udstillingen ellers ikke at opvise. På den modsatte længdeside af pladsen fandtes dyrskuet, men her havde bygningerne for største delen ganske andre former. Efter de store, fortil åbne stalde for hestene, der sænkede sig i terrasser som følge af terrænets hældning, fulgte kvægstaldene, derpå de endnu lavere fårestalde, og langs disse tillige burene for fjerkræ og båse for svin. I yderkanten af dette terræn, næsten så langt borte, at det var en hel lille opdagelsesrejse at komme dertil, var der opslået store telte, i hvilke kreaturvogterne førte en, undertiden noget fugtig tilværelse. Den ene af pladsens bredsider, hvilke var af ulige længde, optoges af restaurationsbygningen, den anden af administrationsbygningerne og produktudstillingen.

Tilbage står endnu det store åbne rum i pladsens midte. Her ragede dommertribunen med dens utallige flag frem lige foran det lille springvand og Ringen, i hvilken de præmiebelønnede dyr førtes omkring, men det livligste skue frembød dog den afdeling af pladsen - omtrent udfor redskabsudstillingen - hvor agerbrugsmaskinerne var udstillede. Talrige flag vejede her; man mærkede, at man befandt sig på et internationalt område, hvor Danmark og England, Tyskland og Amerika konkurrerede med hverandre. Talrige maskiner af forskellig størrelse, men som oftest malede med stærkt iøjnefaldende røde og gule farver var opstillede her. Lokomobilerne udstødte deres røgskyer, hjul snurrede rundt, maskinremmene bevægede sig, og karte- og tærskemaskinerne udfoldede en fingeret, men derfor ikke mindre ivrig virksomhed. Mejemaskinerne kørte til og fra prøverne; hist samles en talrig skare for at beundre en af udstillingens mærkeligheder: Den selvbindende mejemaskine, mens på et andet sted damppumpen sendte sine stråler op i luften og på en noget voldsom måde truede med at opfylde de besøgendes ønsker om afkøling. Det var et billede fuldt af liv og bevægelse, man her så, og som havde en baggrund, der gjorde, at man vanskelig kan glemme det.

Lige umiddelbart foran pladsen lå den nye jernbanedæmning, på hvilken det ene tog efter det andet bragte gods og passagerer ind til byen, og bag den igen det dejlige Svendborgsund og Tåsinges skrånende kyst.

Landmandsmødet var imidlertid ikke den eneste festlige begivenhed i de dage i Svendborg. Hans Majestæt Kongens besøg - oven i købet for første gang - havde bragt den lille venlige fynske købstad til at iføre sig sin bedste pynt af flag og blomsterdekorationer, og det var en pynt, der klædte den særdeles vel. Men hvor rigt end Svendborg var smykket, og den behøvede i så henseende ikke at stå tilbage for nogen by i verden, var glanspunktet på den dag, da kongen besøgte byen, dog den fest, der om aftenen blev givet på Christiansminde, og hvad dermed stod i forbindelse.

Christiansminde er svendborgensernes kæreste udflugtssted. Det er en skov, beliggende på en skråning mod havet og i nærheden af byen; små dampbåde besørger trafikken dertil i løbet af knap en snes minutter. Hvor der er en lystskov, er der også en pavillon; i Christiansminde hedder denne Skovhuset og er en nyopført bygning, i hvis festsal byen om aftenen gav en souper for kongen.

Festen på Christiansminde for kongen under landmandsforsamlingen i Svendborg 1878Festen på Christiansminde for kongen under landmandsforsamlingen i Svendborg 1878Udsigten over det bølgende menneskehav ved pavillonens fod, over det herlige sund, på hvilket der af og til afbrændtes festblus og det blændende fyrværkeri på Tåsinge forenede sig om at frembringe et varigt indtryk. Fra den fuldbelyste sal gik hjemturen for Hans Majestæt Kongens vedkommende gennem den mørke skov til Svendborg. Nye overraskelser! Hele havnepladsen var belyst med fakler og de forskellige huse i havnen strålede i rig illumination. Det var en værdigafslutning på en dag, som længe vil mindes af enhver svendborgenser, og på en fest, der var en by som Svendborg værdig.