Epitafium i Hesselager kirke i fare

| |

Af Lis Klarskov Jensen, cand. mag.

Historien om hvordan en uerstattelig del af Hesselager kirkes kulturarv var ved at forgå
Provst Peder Christensen Humbles epitafie fra 1668 var i opløsning og trængte til en gennemgriHesselager kirke set fra SkolevejHesselager kirke set fra Skolevejbende restaurering. 

Epitafiet var i flere stykker, malingen havde løsnet sig mange steder - bl.a. provstens ansigt - rammeværkets limstof var nedbrudt, og guldet faldt af sammen med stykker af den udskårne ramme. Sådan var status, da jeg så epitafiet første gang i kapellet sommeren 2004 og kontaktede Hesselager kirkes menighedsråd. 

Epitafiet har i 2010 tilhørt Hesselager kirke i 342 år, men blev taget ned i 1986 uden Nationalmuseets eller Stiftets tilladelse og anbragt i kapellet. Det har indtil februar 2010 fristet en kold og fugtig tilværelse i Hesselager kirkes kapel.

Epitafium o. pastor Peder Christensen Humble m. familie - som det nu henstår i magasinEpitafium o. pastor Peder Christensen Humble m. familie - som det nu henstår i magasinBilledtavlen over Hesselager-provsten Peder Christensen Humble (PCH) er malet på træ. Menighedsrådsformanden oplyste til mig i 2005, at en restaurering ville koste omkring 120.000 kr.  I 2007, kostede den 160.000 kr. I 2010 kr.???

Men Hesselager menighedsråd meddelte igennem mange år, at de ikke kunne finde pengene på et budget, der var bestemt for et projekt til ca. 8 millioner kr. omkring præstegård, konfirmandlænge og parkeringsplads, der blev indviet i oktober 2007. 

Restaurering haster
Provst Per Aas Christensen, Svendborg Stift, overtog i foråret 2007 ansvaret for epitafiet og for en løsning, der kunne accepteres af alle parter. Målet var at få epitafiet restaureret inden 2008.

Notat 1: den 21.12.2007. Desværre bliver det ved udgangen af december 2007 meddelt fra Svendborg provstikontor, at epitafiet først kan blive restaureret efter 1. juni 2008, da man først skal se på økonomien etc. i foråret 2008 (dvs. budgetlægningen i april 2008). Der er derfor udsigt til, at restaurering først kan komme på tale tidligst til efteråret/vinteren 2008.

Notat 2: den 16.10.2008. Det er nu blevet efterår/vinter 2008, og desværre har provstiet d.d. meddelt, at man ikke er færdig med at få finansieringen på plads. Og uden penge - ingen igangsætning af restaurering.

Notat 3: december 2008. Provstiet regner med, at epitafiet bliver restaureret i løbet af vinteren.

Notat 4: januar 2009. Ved en henvendelse til Nationalmuseet om brug af papir-tildækning af gamle malerier oplyses det her, at papirlapper, som konservatorer bruger til at sikre løs farve i at falde af "... er kun en meget midlertidig løsning, indtil en konservering kan gå igang. Papiret må ikke sidde for længe, da limen netop vil kunne tiltrække mikrobielle angreb, hvilket vil kunne ses som mug." Provstiet har godkendt finansiering og restaurering.

Mugpletter under epitafiets papirbeskyttelse. Foto 2004 LKJMugpletter under epitafiets papirbeskyttelse. Foto 2004 LKJNotat 5: den 23. april 2009. Ifølge provstiet arbejdes der ihærdigt med sagen. Jeg har d.d. sendt en forespørgsel til Menighedsrådet om epitafie-projektet. Jeg håber inderligt, at det vil lykkes det nye menighedsråd at redde en kulturarv i Hesselagers kirkehistorie. Vi har ikke råd til at kaste Hesselager kirkes kulturarv væk.

Notat 6: den 10. december 2009. For at høre nyt om epitafiet ringer jeg d.d. til Ellen Egedorf i Hesselager menighedsråd. Ellen Egedorf fortæller, at finansieringen er på plads, og at der i april var bestilt en restaurering hos konservatoren i Ringe, og at der var rykket i september.


Besøg www.hesselagerkirke.dk og se gl. billede af epitafiet
Hesselager kirkes hjemmeside under menu-punktet "kirken" viser nu et billede af Humble-epitafiet i dets velmagtsdage og viser også et link til siden her på historie-info.dk om epitafiets historie samt til www.livinghistory.dk, der også viser billeder af epitafiet.

Det bliver spændende, om konservatoren finder spor, der kan sige noget om kunstneren og værkstedet, der skabte epitafiet omkring 1668.

Notat 7: den 13. januar 2010 - Konservatoren i Ringe
Konservator Karsten Vikkelsø Larsen i Ringe oplyser, at man nu er parat til at hente epitafiet til Ringe. Så skal epitafiet akklimatiseres til ca. 60 fugtighedsgrader en tid, før man kan arbejde på det. Bl.a. skal farvelagene fikseres, snedkeren skal udskære de ting, der mangler, og guld og farver bliver renset, så at epitafiet igen vil lyse i dets oprindelige farveglans. Bagefter bliver det hængt på sin oprindelige plads i kirken, som loven om kulturarv foreskriver. Det bliver igen en flot del af Hesselager kirkes stolte kulturarv.

Notat 8: den 5. februar 2010: Konservator Karsten Vikkelsø har hentet Humble-epitafiet i Hesselager kirkes kapel den 21. januar 2010 og er i gang med at lægge malingen fast på maleriet. Dernæst skal rammens guld fæstnes, og bagefter skal epitafiet til snedkeren, der skal lave manglende stykker. Løsdelene der lå i Hesselager kirkes varmerum skal ordnes, og det hele samles. Det vil tage et par måneder, anslår konservatoren, for der er en del fastlægningsarbejde. Karsten Vikkelsø vurderer, at epitafiet og maleriet er af meget høj kvalitet, men det er svært at sige, hvem der kan have lavet det.

Konservatoren Karsten Vikkelsø Larsen i sit værksted i RingeKonservatoren Karsten Vikkelsø Larsen i sit værksted i RingeNotat 9: den 16. marts 2010. Konservatoren i Ringe, Karsten Vikkelsø Larsen, fortæller at maleriet er renset, og at han arbejder med at reparere huller i farvelaget og fjerne tidligere reparationer. Der bliver lagt ny kridering i hullerne, krideringen bliver slebet glat og stedet bliver retoucheret med farve, der ikke går ind over den gamle farve. Der bliver brugt tynd oliemaling, der ikke er så hårdt bundet (dvs. at den kan renses af igen).
Revnerne i træet under maleriet er limet sammen nu og står i et stabilt miljø med 60 graders luftfugtighed, så det ikke revner påny.

De gamle papirlapper fra 1986 (bl.a. over portrætterne) holdt på gamle farveafskalninger men sad løst, og et af papirerne sad kun fast i det ene hjørne! Værst er afskalningen langs kanterne, hvor rammen har siddet.
Rammen er ikke kommet fra snedkerværkstedet, og der går mindst 2 uger endnu.
Konservatoren dokumenterer sit arbejde med huske-billeder med et lille digitalkamera og tager 6x6 billeder til Nationalmuseets arkiv. Det kunne være spændende at høre et foredrag om restaureringsprocessen en dag.

Notat 10: den 9. april 2010. Konservatoren i Ringe fortæller, at Humble-epitafiet næsten er færdigt med maleri og ramme og snart skal sættes op i Hesselager kirke. Et stort og kostbart arbejde er ved at være på plads. Det er utrolig dejligt at høre, og jeg glæder mig meget til at se det igen!

Humble-epitafiet hos konservator: Epitafiet restaureret af konservatoren Ole fra Ringe 2010Humble-epitafiet hos konservator: Epitafiet restaureret af konservatoren Ole fra Ringe 2010Notat 11: den 14. april 2010. Færdigt! Sammen med Hans Nørgaard besøgte jeg konservator Karsten Vikkelsø Larsens lyse værksted i Ringe, hvor vi fik en gæstfri modtagelse! Det var spændende at se det arbejdende værksted og se epitafiet på nært hold og høre om arbejdsdetaljer ved epitafiet. Hans og jeg satte stor pris på den tid, vi fik på værkstedet.

Konservatoren viste reparationer og sikring af trækonstruktioner og snedkerarbejde, for ikke at tale om guldet, der var lagt på igen og rensning af maleriet, så det nu står så flot som i 1668. Alle revner i træet bag maleriet er limet og presset sammen, så de ikke forstyrrer portrætterne mere, og rammen har fået en felksibel samling, der giver epitafiet mulighed for at give sig lidt uden for store spændinger. Det er imponerende, at det lykkedes konservatoren at redde epitafiet. Og det er fantastisk, at man reddede det ansigt, der kun hængte fast ved dæk-papirets ene hjørne. Papiret var blevet stift igennem de mange år og havde trukket malingen af.

Siden starten i 2004 med at få etableret en dialog med Hesselager kirke og få epitafiet frem i dagens lys har jeg drømt om den dag, hvor jeg kunne stå foran epitafiet og vide, at der var taget hånd om en del af Danmarks kulturarv. Den 14. april var en solrig dag og en glædelig forårsdag.

Nu venter epitafiet på at blive sat op i kirken efter samråd med Nationalmuseet, der sørger for de tekniske detaljer, bl.a. med hensyn til ophængningen på væggen.

Notat 12: den 7. maj 2010. Konservator Karsten Vikkelsø Larsen sætter epitafiet op i Hesselager kirke i eftermiddag. Det bliver spændende at se det i de rette omgivelser igen. Tak til konservatoren og Ole på værkstedet, Menighedsrådet i Hesselager og provst Per Aas Christensen, Hans Nørgaard og alle de 3000 unikke besøgende på denne side!

Vi nåede det - heldigvis!!!

Fyns Amts Avis, artikel april 2007: Artikel om Peder Christensen Humbles epitafie fra 1668Fyns Amts Avis, artikel april 2007: Artikel om Peder Christensen Humbles epitafie fra 1668Læs mere om Hesselager kirkes menighedsråd og historien om epitafiet 2007 i Fyns Amts Avis - er det holdninger eller penge? Læs artiklen til venstre.

Stor kunstnerisk kvalitet
Epitafiet er ifølge Nationalmuseets besigtigelsesrapport af 21. december 2005 af stor værdi: "Maleriet er malet med olie og lasurfarve i meget høj såvel malerisk som kunstnerisk kvalitet."

Men rapporten 2005 beretter også om, at en restaurering haster. Selv den påklæbede sikring af silkepapir (1986) var ved at falde af for 2 år siden.

Ved en restaurering kan det mørke faldefærdige kunstværk igen komme til at stå lyst og farverigt, et imponerende mindesmærke fra en voldsom tid. Sammen med de andre strålende kulturperler i kirken. Men man skal skynde sig.


Epitafium med familiebilleder o. præsten Peder Christensen Humble (foto 1980)Epitafium med familiebilleder o. præsten Peder Christensen Humble (foto 1980)Kirkekultur og historiens identitet
Epitafiet er en del af Hesselager kirkes berømte historie og er registreret i Nationalmuseet som kulturarv.  Epitafiet er en del af vores historiske identitet - en af de mange brikker, der tilsammen danner vores kulturelle identitet.

Historien kan ikke gøres om - det kan vores kulturarv heller ikke. 
 

Glemmebogen 
Faktisk kender kun ganske få mennesker i Hesselager epitafiets eksistens i det mørke kapel, for det har været nedtaget i så mange år, at det er gået i glemmebogen. Det har fået forskellige konsekvenser, så at

    • besøgende ikke ved, at epitafiet i Hesselagers kirke eksisterer
    • man ikke kan læse om det på www.hesselagerkirke.dk
    • epitafiet ikke nævnes af de nyere historiebøger eller fagbøger
    • det ikke nævnes i turistinformationen
    • det ikke kendes af historiske hjemmesider om Danmarks kirker og kirkens kulturskatte

I nordre korsarm epitaf med familiebilleder, sat 1668 over præsten Peder Christensen Humble, +1675, og hustruI nordre korsarm epitaf med familiebilleder, sat 1668 over præsten Peder Christensen Humble, +1675, og hustruKulturen og arven
Da jeg første gang stod i mørket foran det afmonterede epitafie i Hesselager kirkes kapel i 2004, forstod jeg, at det er et stort ansvar for kirke og menighedsråd at tage vare på både fortid, nutid og fremtid. Og sådan var det også i 1668. Det var også et stort ansvar for provsten at forsvare Hesselager kirke og menigheden i 1658-59 trods krig og hungersnød.

Flere nye kommuner har fået øje på kulturarvens værdi i markedsføring af lokalsamfundet, men det er ikke alle kommuner, der har bevaret, hvad de fik overleveret.

Nogle gemmer - andre glemmer.


Provst Peder Christensen Humbles epitafie i Hesselager kirke 1981Provst Peder Christensen Humbles epitafie i Hesselager kirke 1981

Hvem var Peder Christensen Humble?
Peder Christensen Humble blev født i 1609 i Humble Præstegård på Langeland og døde i Hesselager den 4. februar 1675, efter 41 års tro tjeneste. Tilsyneladende begravet i kirken under epitafiet. 

Han tilhørte en præsteslægt, der har taget vare om troen, menigheden og kulturen i flere hundrede år.

Peder blev forældreløs i 1624, da hans fader provst Christen Pedersen Humble døde, men der var alligevel råd til, at han blev student fra Odense i 1629, 20 år gammel, og han blev samme år indskrevet ved Københavns Universitet som “Petrus Christierni Humblius Longlandinus“.

I 1633 blev han rektor i Nyborg, ligesom storebroder Christen Christensen Humble havde været 10 år forinden.

Det var en flittig og samvittighedsfuld ung mand, der blev prøvet og ordineret af Fyns biskop Hans Mikkelsen den 2. juli 1634 og ansat som sognepræst i Hesselager kirke af Tønne Nielsen Friis til Hesselagergård.

Efter 23 år i embedet blev han valgt af Gudme Herreds præster til provst den 16. juni 1657 og ved en højtidelig kirkehandling indsat af Laurids Jacobsen Hindsholm, biskop over Fyn og hof-prædikant for Christian den Fjerde og Frederik den Tredje.

Provst Peder Christensen Humble 1668Provst Peder Christensen Humble 1668Et lys for sin tid
Hvordan han var som sjælesørger og som menneske ved vi noget om fra flere kilder.

Hans eftermæle blev, at han var “meget lærd og retsindig, et lys for sin tid.”  Dette er store ord om en præst på den tid og tyder på, at han nød stor respekt for sin viden og for sin forståelse af andre menneskers ve og vel. Man er ikke i tvivl om, at han kunne noget ekstraordinært.


Slægt og familie
Peder var søn af provsten Christen Pedersen Humble og præstedatteren Maren Gregersdatter fra Bøstrup. 

Historikerne Bloch og Wiberg skriver i deres præstehistorier, at provsten Christen Pedersen Humble var “af den gamle adelige familie Uldsax”. Der mangler forskning her.

Der er indicier, der peger hen imod, at PCHs farbror var Humblepræsten Christen Ericksen, hvis bror Peder Ericksen muligvis var det den Peder Ericksen Ulfeld (død 1588), der ejede herregården Stubbendrup ved Hellerup på Fyn (boede iflg. Biskop Jakob Madsens visitatsbog på gården i 1588). Hovedgården/herregården blev i 1588 (?) solgt til slægtningen Jacob Ulfeld den ældre til Ulfeldsholm, nu Holckenhavn ved Nyborg. Ulfeld-slægten var en af Danmarks ældste adelslægter og nedstammede fra Skjalm Hvide og fra Esbern Snares datter Cecilie.

Peders søskende hed Christen, Anne, Cecilie, Gregers, Hans, Peder, Marcus, Anne, (Peder selv), Erick, Birgitte og Rudbech.

Faderen Christen Pedersen var en belæst mand, der dygtiggjorde sig hele livet. Han blev indsat af biskop Jacob Madsen Vejle som rektor i Odense Latinskole 1590-91 og derefter i 1592 som sognepræst og viceprovst, 1595 som provst i Humble efter farbroderen Christen Ericksen.

Historien afslører, at biskoppens og provstens spor krydses igen 250 år senere, da de i 1742 fik fælles efterslægt i Klarskov-slægten, der har navn efter gården Klarskov ved Marslev, øst for Odense.

Kun 10 søskende levede til de blev voksne. De indtrådte alle i den gejstlige profession på nær Hans, der bad sine forældre om at blive taget ud af latinskolen i Odense. Han kom derefter i lære i handelsstaden Lybæk (Tyskland) og lærte her regning og at dreje. Han blev senere skriver og ridefoged, indtil han i 1631 fik borgerbrev og blev købmand og borgmester i Køge. 

Familiens sociale engagement
Peder og hans søskende udmærkede sig alle og dygtiggjorde sig på hver deres måde. De varetog deres præsteembeder samvittighedsfuldt efter Kongens forskrifter i både Danmark og Norge og værnede om den kirkes tro og værdier, de havde givet deres ed. De var ikke kun respekteret af deres kolleger, men også af “alle redelige gemytter“.

I Rigsarkivet findes der kildemateriale som ligprædikener, censurerede universitets-afhandlinger, embedsbreve og andre historiske arkivalier, der viser en Humble-familie, der brugte lærdommens viden til gavn for ret og oplysning i lokalsamfundet. Vi kan også herigennem fornemme deres personligheder og handlemåder.

Rigsarkivet opbevarer også et brev fra 1588, skrevet af Humble-præsten Christen Ericksen, der tog på sig at orientere den nyudnævnte biskop over Fyns stift, Jacob Madsen Veile, om det kommende valg af en ny præst i Rudkøbing efter den nys afdøde.

Mellem linjerne fornemmer man Humble-præstens bekymring over en gruppe magtfulde borgeres stærkt personlige interesser i valget af en bestemt præst i stedet for den unge fattige capellan, der havde været stedfortræder i mange år på bedste måde til en ringe løn.

Man forstår af brevet, hvad der foregik i den lille by, og man forstår Humblepræstens bekymring. Han så paraderne og manipulationerne, men kunne ikke gribe ind, fordi det ikke lå i hans magt, men han kunne ikke tie og samtykke. I dag er han bare et navn på Humble-kirkens præstetavle, men brevet vidner om betydningen af ansvarlig moral og at være rollemodel for præsten i den næste generation.

Præstelærdom
Man ved, at Peder Christensen Humble ejede en meget stor bogsamling, og at han var meget sprogkyndig inden for latin, tysk, græsk og hebraisk. Det var han ikke ene om i familien. Hans broder Marcus, der i 1655 blev biskop i Stavanger, Norge, kunne tilbyde den kongelige majestæt (Frederik den 3.) at høre prædikenen på dansk, tysk eller latin. Kongen valgte naturligvis tysk.

En bogsamling var dengang en stor investering, og viden var ikke hver mands eje, heller ikke blandt den privilegerede adel eller blandt præster, for den sags skyld. Men Kongen havde brug for dygtige, loyale præster, der kunne andet end katekismen og de vigtigste ritualer. Faderen Christen Pedersen Humble var selv en belæst mand, der talte latin og tysk og havde studeret på Rostocks universitet. Børnene blev undervist af en lærer i præstegården - men faderen har nok sat rammerne for deres lærdom.

Bedre viden giver bedre baggrund for at varetage præstegerningen - dengang som nu - for at forkynde evangeliet på den rette måde efter de strenge krav, Kongen stillede til præsten, der samtidig skulle være et godt forbillede for menigheden.

Æres den som æres bør - til evig ihukommelse
Foruden lærdom og retsind havde Peder Humble også sans for at ære dem, der æres bør. Peder var ikke den, der kun tænkte på sig selv. Han satte efter den tids skik og brug varige spor over flere mennesker i Hesselager kirke.

1.) Allerede som nyindtrådt sognepræst lod han en mindetekst indgravere på en stor ældre gravsten over sin formand, præsten Laurids Clausen Barfod, der døde i maj 1634, kun 38 år gammel, og efterlod sig en ung hustru og i hvert fald en søn, Claus Lauritsen Barfod, 2 år gammel. Peder Christensen Humble giftede sig med enken, præstedatteren Mette Nielsdatter Foss fra Dalby-Stubberup. Et fælles barn kendes, datteren Maren Pedersdatter Humble, som ses på epitafiet.

2.) Senere satte han en lignende massiv grå mindesten over sin svigermoder, Maren Lauridsdatter, gift Foss, der må have levet sine sidste år i Hesselager sammen med Humble-familien efter hendes mands død i 1642. Det var præsten i Dalby-Stubberup, Niels Clausen Foss.

3.) Mange år senere og 7 år før sin død, lod Peder Christensen Humble i 1668 et kostbart epitafium male og udskære for sig selv, sin hustru og børnene, som det sig hør og bør for en 59-årig, der bereder sig på at forlade dette liv på jorden. Se billeder

Biskop Marcus Christensen Humbles epitafie i Stavanger Domkirke 1661Biskop Marcus Christensen Humbles epitafie i Stavanger Domkirke 1661

Marcus Christensen Humble 1661Marcus Christensen Humble 1661Anne Christensdatter Thrane 1661Anne Christensdatter Thrane 1661Epitafiet i Stavanger Domkirke
Epitafiet var dog ikke så stort og kostbart som det monumentale epitafium, bispinden og svigerinden Anne Christensen Trane satte over Peders broder Marcus, der var død i 1661 som biskop i Stavanger Domkirke efter 6 års virke, kun 56 år gammel.


Marcus Christensen Humble efterlod sig 7 børn af et tidligere ægteskab. 

Han skrev en afhandling ”Den sande levende Tros Guddommelige Vished”, der blev censureret og tillige anbefalet af Thomas Bang, Erick Ericksen Pontoppidan, Jo. Theoph. Sadolin, Christian Aagaard og St. Er. Falstrius og udgivet i 1648. Marcus blev magister i 1641.

 

Sognepræst Erick Christensen Humbles epitafium 1673 i Tryggelev kirkeSognepræst Erick Christensen Humbles epitafium 1673 i Tryggelev kirkeErick Christensen Humble 1673Erick Christensen Humble 1673Sara Madsdatter 1673Sara Madsdatter 1673Tryggelev kirkes epitafie
Endnu en bror har efterladt sig en hilsen til eftertiden. I Tryggelev kirke findes der et beskedent epitafium over broderen Erick Christensen Humble, der i 1673 opsatte det “Gud til ære og kirken til en liden prydelse“, over sig og sin familie.

Erick Humble og hans hustru forbedrede præstegård og præstehave og gjorde, hvad de kunne for den sultende del af menigheden under Svenskekrigen. Præsten og hans kone Sara deltog i modstanden mod Svenskerne, da de hærgede på Langeland i 1658-60. Det lykkedes endda Sara at generobre den danske fane fra svenskerne. Den er nu udstillet i en montre i Tryggelev kirke.

Tryggelevbogen
Erick Christensen Humble og andre præster i Tryggelev skrev mange værdifulde beretninger i kirkebogen, der nu kendes som “Tryggelev-bogen” i Odense Landsarkiv. Denne kirkebog registrerede ikke kun kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, giftermål og død, men præsterne noterede også beretninger fra sognet. Erick Humble skrev om hungersnøden, døden og grusomheden under svenskekrigen. Han måtte gemme kirkebogen godt, for officererne brændte alle de offentlige registre, de kunne få fat i. Det blev til flere hundrede års kildemateriale, som mangler i dag.

Borgemester Hans Christensen Humbles sølvdåbsfad i Køge KirkeBorgemester Hans Christensen Humbles sølvdåbsfad i Køge Kirke

Køge kirkes dåbsfad
En fjerde broder, købmand og borgmester Hans Christensen Humble og dennes hustru Karen Hansdatter skænkede Køge kirke det dåbsfad af sølv, som kirken bruger den dag i dag. (Foto med tilladelse fra Køge Kirke).

Hans Christensen døde i 1645 efter 6 ugers sygdom, kun 44 år gammel. Efter beskrivelsen tyder det på en hjerneblødning. Han ejede de eftertragtede ejendomme Brogade 1 og 3 på hjørnet af Køge Torv og den dobbelte købmandsgård Brogade 16, der eksisterer den dag i dag som en af de få gamle bindingsværkshuse i Køge by. Der er stadig butikker.

Søskende-sammenhold hele livet
Der er flere eksempler på, at de 10 søskende holdt sammen og støttede hinanden livet igennem. I 1633 brændte det meste af Brogade i Køge, og da samledes brødrene om at støtte Hans, der havde mistet hele sin formue i gadebranden. Elleve år senere var de fleste søskende samlede i Køge ved hans begravelse. Da var Hans en holden mand igen og havde et betroet tillidshverv som borgmester. Det fortæller sognepræsten Christen Madsen Tausen i sin ligprædiken over Hans Christensen Humble i 1645. Tausen siger selv, at han er en gl. ven af familien og af Marcus. I 1661 blev han biskop i Stavanger efter biskop Marcus Christensen Humble. Marcus CH opnåede som den eneste af brødrene at blive magister, og han takkede i sin bog "Den sande Levende Troes fuldkommelige Vished om Guds Naade, Syndernes Forladelse, Retfærdighed og det evige Liv" (1646) sin broder Hans og dennes kone Karen Hansdatter for den økonomiske støtte til hans magister-grad.

Vi får også igennem ligprædikenen over Hans CH et godt indtryk af sammenholdet og især af lillebroderen Marcus omsorg og kærlighed til den 4 år ældre bror. Marcus fortæller herigennem personlige detaljer om sin storebrors liv og dedicerede 1 år senere sin bog til den afdøde Hans og enken Karen.

Sammenholdet skyldtes måske især, at de blev forældreløse, da den ældste var 31 og den yngste var 8 år, dvs. at halvdelen af søskendeflokken var umyndige.

Peder Christensen mistede sin mor som 9-årig og sin far som 15-årig. På det tidspunkt var den yngste bror Rudbech kun 2 år gammel ved moderens død i 1618 og 8 år ved faderens død i 1624. Man kan gætte på, at moderen døde i barselsseng efter mindst 12 fødsler fordelt over 24 år. Moderen var sandsynligvis i begyndelsen af 40érne, da hun døde.

Den ældste søn Christen Christensen var ca. 31 år i 1624 og overtog ikke kun embedet som faderens eftermand i Humble kirke, men også ansvaret for de umyndige søskende. Det betød, at han skulle sørge for både deres opdragelse, uddannelse og karrierestart. Og det gjorde han på en måde, som hans far og mor kunne være stolte af.

De lærde brødre
Flere i familien studerede ved Københavns Universitet. Faderen Christen Pedersen Humble blev selv immatrikuleret ved K.U. i 1589 og senere ved Rostock Universitet i Tyskland.

  1. Peders storebror Christen læste ved K.U. i 1614, Kandidat 1615 (Christianus Christiani Langland) og studerede bl.a. i Siena og Padua i 1621-22 sammen med Stig Pors fra Skovsgaard på Langeland.
  2. Endnu en storebror, Gregers Christensen (Gregorius Christierni Hombletius Lauland), var immatrikuleret ved K.U. i 1617-1618.
  3. Storebroder Christen sørgede også for, at Peder som nævnt blev student fra Odense i 1629, og at han kom på Københavns Universitet.
  4. Lillebroderen Erik Christensen Humble (Ericus Christiani Humblus Othoniensis) studerede efter 1634 ved K.U. 
  5. En anden storebror Marcus Christensen Humble (Marcus Christierni Langlandus) blev magister ved K.U. i 1641.
  6. Den mindste bror Rudbech Christensen (Rudbeccus Christierni Humblæus) kom til K.U. i 1638. Drengene gik alle i Odense latinskole.

Rektorer
4 år efter studierne ved K.U. blev Peder rektor i Nyborg i 1633, Christen Christensen Humble var rektor i Nyborg 1623. Hermed var de fortsat i faderens fodspor, der var rektor i Odense i 1590-91. Peder var kun rektor et års tid, da han som ovenfor nævnt blev ordineret i Hesselager den 2. juli 1634.

Sognepræst og provst
Biskoppen Laurids Jacobsen Hindsholm skrev i sin dagbog om Peder Christensen Humble, at “16.6.1657 havde jeg præsterne i Gudme Herredet forsamlede, og blev her Peder i Hesselager til Proust forordnet i Svindinge kirke.” Da var hr. Peder 48 år gammel.

Ægteskab og børn
Vi ved, at Peder Christensen fik mindst et barn, datteren Maren Pedersdatter Humble, der blev født o. 1635. Da epitafiet er malet i 1668, må datteren være omkring 33 år på epitafiet og én af de voksne døtre. Der ses også en lille pige, og nederst i billedet ser man to svøbelsesbørn i kister. Da formanden og præsten Barfod døde i maj 1634, kan Maren være en af de voksne piger på epitafiet. Hun blev gift med præsten i Herrested Kirke, Otte Rasmussen.

Mette Nielsdatter Foss i Hesselager 1668Mette Nielsdatter Foss i Hesselager 1668Hustruen Mette Nielsdatter Foss havde mindst et barn i sit ægteskab med formanden, Laurits Clausen Barfod. Det var sønnen Claus Lauritsen Barfod, der blev gift i 1661 og var 36 år gammel i 1668. Familien Barfods slægtsbog nævner kun én søn, Claus Lauritsen Barfod, der blev gift med Karen Christensdatter Braad.

Historiens puslespil og epitafiet i Hesselager
Ved begravelsen i Hesselager kirke i 1675 var Peder Christensen 66 år gammel. På grund af epitafiet har vi nu mulighed for at rekonstruere en del af historiens puslespil. Ikke kun Peders historie, men også andres - og Hesselagers. Brikker bliver ofte sat ind på forkerte pladser, og brikker er der ikke mange af tilbage. Men her har vi hans egne ord på skrift, og rigtigheden er dermed bevidnet af hans menighed og øvrighed:

“Aõ 1668 haffuer Peder Christenssön Humble, sognepræst till Hesselagger og Probst i Gudme Herridt Aõ æt: 59, minist 34, som døde Aõ 1675 Med sin hustru Mette Niels Daatter Aõ æt: 66 som Døde 1681, ladet dette Epitaphium opsette offuer dende her Under af dem bekaasted obne grab, Hvor begge deriss legemer till en glædelig opstandelse hviler.”

Maleriets kvalitet viser, at maleren har været særdeles dygtig. Rammen og træskærerarbejdet er usædvanligt godt. Guld-ornamenteringen og “designet” også er usædvanlig flot lavet. Det har været en kostbar bestilling. Præsten har vidst, hvad der var bedst.

På billedet står den midaldrende Peder med 2 voksne sønner, alle med pibekraver og kostbare guldkæder. Hustruen Mette står med 2 voksne døtre - også med guldkæder - og en mindreårig datter. Nederst i billedet ligger 2 døde børn i kister. Portrætterne er meget detaljerede og viser mange personlighedstræk.

Epitaphiet er vigtigt som historisk kildemateriale og vidner om, at Hesselager kirke ikke kun var de højadeliges kirke.

Maleriet angiver selv året for opsætningen i kirken som 1668, og da var Peder Christensen 59 år gammel (“æt:”) og hustruen Mette Nielsdatter var (“æt:”) 66 år gammel ifølge den samtidige tekst. Dødsårene 1675 og 1681 er blevet indføjet senere, som det ses af den ændrede skriftstørrelse og den anderledes guldfarve på disse to årstal.

Det betyder, at Peder angiveligt er født i 1609 og hustruen Mette født i 1602. Wibergs præstehistorie angiver 1615 som hendes fødselsår, men Wiberg (eller Wibergs kilde) har muligvis trukket Mettes alder (66) fra hendes dødsdag 1681 - hvilket giver 1615 - og ikke fra 1668, hvor epitafiet blev opsat. Uden dette epitafium var denne unøjagtighed ikke blevet opdaget, da kildemateriale fra denne tid er meget sparsom.

Mette Nielsdatter var enke i 6 år og nåede at blive 79 år.

Hesselagergård
Hesselager havde både kirke med vælske gavle ligesom gården, en præstegård, skole, forskole og "Hesselager store Hospital". Hospitalet er fra 1597 og blev oprettet af Niels Friis til Ørbæklunde og Hesselager, med et hus ved kirken til 8 fattige.

Peder Christensen Humble arbejdede for tre ejere af Hesselagergård:

(1610-1642) Tønne Nielsen Friis  født o.1584
(1642-1658) Niels Tønnesen Friis nr2
(1658-1679) Ingeborg Parsberg gift Friis

Hesselager kirkes sognepræst og pesten i 1654
Sognepræsten var en meget betydningsfuld del af statsapparatet, når der var krise som f.eks. pest i sognet. Der var flere udbrud af pest i 1650erne, og Peder Christensen fik igennem sin biskop påbud fra Kongen den 31. maj 1654 om at gå imod pesten med bøn og kirkegang, da Kongen anså pest som ”…den gode Guds riis och straff for begangne synders mangfoldighed…”

Peder Christensen blev sammen med kolleger bedt om ”…att de aff predichestolen effter predicken advarer och tilholder deris tilhører, att de samtligen aff inderste hierte entdrecteligen anraaber den barmhhiertige Gud, att hand vill verdis till for sin godheds skyld dett øffuerige aff federnelandett, som fra infectionen endnu befriett ehr, fra samme pestilentze smitte, saa att dett ey widre maa om sig gribe, att beware, men att siugdommen paa de steder her i rigett, huor det allerrede optend ehr, enten faderligen maae forlindris eller ganske effter Guds gode guddommelige villie udsluckis, saa vi alle samtligen end och derfore serdelis kand haffue billig orsag hans høyprislig naffn att tacke och loffue.” Forordningen blev udstedt fra Koldinghus til hele Danmark.

Som sognepræst skulle Peder Humble samle borgmester og råd, læge eller bartskærer for at holde øje med situationen og ansætte en pestmester, der skulle besøge de fattige syge. Sognepræsten skulle også bede pestmesteren om at sørge for øl, mad, medicin og underhold. Som en sikkerhedsforanstaltning måtte man ikke indføre ”…fremmede Fructer aff Eble, Perer, Plommer, Kirszeber eller oc dislige… ey heller Sommerfructer…”

Ved begravelse af pestofre skulle Peder Christensen og hans præster kun holde en kort ligprædiken i kirken og bagefter holde en kort formaning eller fremsige en kort bøn eller Fadervor på kirkegården.

Det var forbudt at holde fester og besøge hinanden - men det var tilladt at gå i kirke og få besøg af præsten.


Familie resumé
De 12 søskende, født i Humble 1593-1616

Christen Christensen Humble (1593- o. 1660) - efterfulgte 1624 faderen i Humble kirke, forinden kandidat på K.U. i 1615, studierejse til Siena og Padua i 1621-22 sammen med adelsmanden Stig Pors, søn af Rudbech Pors, Skovsgård på Langeland. Gift med Cathrine Justdatter.

Anna døde som ung.

Cecilie blev gift med præsten Rasmus Jacobsen, Bøstrup præstegård på Langeland. Flyttede dermed ind i moderens fødehjem. Enke den 23. maj 1623. 2. gang gift med sognepræst Anders Poulsen, Bøstrup Sogn på Langeland.

Gregers (1597-1657), K.U. i 1617-1618, i 1622 ordineret og r. cap. Skt. Knuds Domkirke i Odense og 1623 Nykøbing Sj., 1624 sognepræst i Sdr. Kirkeby og Sdr. Alslev på Falster. Gift 1. med Karen Hansdatter, 2. gang med Karen Frederichsdatter.

Hans (1601-1645), Odense latinskole 1 år og derefter uddannelse i Lybæk, skriver, ridefoged og senere købmand og rådmand/borgmester i Køge, ejer af Brogade 1, 3 og 16. Rigsarkivet opbevarer hans ligprædiken, skrevet og udgivet af Christian Madsen Tausen, sognepræst i Køge. Gift med Karen Hansdatter. Se HCH ligprædiken 1645.

Peder (den første), døde som 5-årig ved en ulykke, spiddet af fork i en stak.

Marcus (1605-1661), 1629 sognepræst i Karleby og Holeby Sogne på Falster, magister ved K.U. i 1641, 1650 præst i Fårevejle på Sjælland, … 1655-61 biskop i Stavanger, Norge. Gift 1. med Ingeborg Andersdatter Beske. 2. med Anne Christensdatter Thrane.

Anne, levede og døde i Nakskov på Falster.

Peder (1609-1675), 1634 sognepræst i Hesselager Sogn og provst for Gudme Herred, Fyn. Gift med Mette Nielsdatter Foss.

Erik (o.1611?-1674), K.U. 1634, 1641 sognepræst i Tryggelev-Fodslette Sogne på Langeland. Gift med Sara Madsdatter.

Birgitte (o.1614?-1645), , præstekone i Falkerslev på Falster, gift med sognepræst Jørgen Madsen Damsberg. Da broderen Hans Christensen Humble blev begravet i Køge kirkes kor den 26. januar 1645 var det meste af hans nære familie til stede – også hans søster Birgitte Humble, gift Damsberg, der på det tidspunkt var gravid med tvillinger og var kommet fra Falkerslev, Falster Sønder Herred, Maribo Amt.  Hans Sadolins Dagbog beretter ”1645, 1. februar. Paa Birgitte Dag døde Birgitte Humble, Hr. Jørgen [Damsbergs] Hustru i Falkerslev, i Barselseng med Tvillinger. Hun var et Mønster paa alle kvindelige Dyder.” (Kilde: Hans Sadolins Dagbog, H. Rørdam ”Historiske Samlinger og Studier”, side 524). Birgitte Humble efterlod sig børn.

Rudbech (1616-1673) (opkaldt efter Rudbech Pors til Skovsgaard) K.U. 1638, 1642 sognepræst i Flemløse Sogn Odense amt. 1645 Sognepræst Vrejlev-Hæstrup sogne, Hjørring amt, Ålborg stift og provst 1670. Gift med Anne Saxager Pedersdatter Holm den 22. juli 1649, Ålborg.



Kilder
- Hesselager kirkes epitafie over Peder Chr. Humble, fotos 1981, 2004
- www.hesselagergaard.dk
- Bloch: Den Fynske Geistligheds Historie, Odense 1789
- Wiberg: Almindelig Dansk Præstehistorie, 1867
- Fyens Stifts litt. Selskab: Samlinger til Fyns Historie og topografi, 1865
- Årbog for Odense Amt
- Ligprædiken over Hans Christensen Humble, af Chr. Madsen Tausen, København 1645
- Perlestikkerbogen 1620 (kirkebog)
- Tryggelevbogen (kirkebog)
- Københavns Universitet
- Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland og Odense
- www.koegekirke.dk/