Kroghenlund Hovedgård

| | |

Alléen til Kroghenlund godsAlléen til Kroghenlund godsKroghenlund er opr. 1800 af en hovedgdsparcel af Løjtved af kammerjunker Stie Tønsberg Schøller von Krogh (+1817), der påbegyndte opførelsen af en anselig hovedbygn., som aldrig blev fuldført, men sen. nedrevet og erstattet af den nuv. Han afhændede kort efter gden, som sen. ejedes af N.H. Haugsted og Hans Clausen (+1816), hvis datter Anna Marie Clausen 1818 ved ægteskab bragte den til Rasmus Langkilde (+1853), der fulgtes af sin enke af 2. ægteskab, Dorothea Helene, f. Lollesgaard (+1884). Efter hendes død overtoges K. af sønnen Rasmus Theodor Langkilde, som havde haft den i forpagtning. 1888 solgte han gden for 355.000 kr. til kapt. Ivar A. Hviid. 1902 overtoges den af Kreditforeningen for Fyens Stift, som s.å. solgte den for 191.000 kr. til A. Harreschou (+1903), hvis enke 1909 solgte den til H. Hansen. Nuv. ejer (fra 1941) dennes sønnesøn H.L. Hansen.

Litt: DLandbrug. III. 1930. 210-11. Anonym: Landvæsenselev på Kroghenlund.

Hovedbygningen til Kroghenlund godsHovedbygningen til Kroghenlund godsHovedbygningen til Kroghenlund godsHovedbygningen til Kroghenlund godsHovedbygningen er opf. i begyndelsen af 1800t. under ovenn. N.H. Haugsted, som nedrev den af von Krogh påbegyndte større herskabsbolig. Den ligger s.f. ladegården og er formet som en 14 vinduesfag lang, hvidkalket, teglhængt længe i eet stokværk m. gennemgående frontispice samt to skråtstillede sidefløje, der dog ikke er sammenbygget m. stuehuset.

Litt:C.V. Langkilde: Historiske optegnelser om Kroghenlund.  Kirsten Petrine Lauesen, født Langkilde: Minder fra barndom og ungdom 

Skov til Kroghenlund godsSkov til Kroghenlund godsSkove: Kroghenlund har 47 ha skov (bl.a. Kroghenlund Fredskov), der består af et større parti umiddelbart op til gården og et mindre n.f. dette. Terrænet er fladt el. svagt bølget. Jorden velegnet til dyrkning af vore alm. træarter. Træartsfordeling: bøg 30 ha, andet løvtræ 5 ha og nåletræ 12 ha.

RunddysseRunddysseFredede oldtidsminder: I Kroghenlund Fredskov en runddysse med en anselig, men noget afkløvet dæksten.

Indberetning til Oldsagskommissionen 1808 fra Stenstrup og Lunde sogne.
v/N. Olivarius  Stenstrup Præstegård

Kapellan N. Olivarius -skitse 1Kapellan N. Olivarius -skitse 1"1. I Kroghenlund Skov noget over 1/4 Miil her fra Byen er den saakaldet Kjempegrav med Gravkammer, som bestaaer af 5 Stene satte i Firkant. Ovenpaa ligger en Steen, der forhen var meget stor, men blev for 5 Aar siden af Uvidenhed og uden Villie kløvet for at tjene til Grundvold for Kroghenlunds Hovedbygning.
 

Denne Steen sees i dens kløvede Tilstand paa den 1ste Tegning litt. -a, og er næsten 4 Fod i Høiden, 7 Fod i Længden og noget over 2 Fod i breden, men var vel som heel dobbelt bred; et af det kløvede stykke ses under litt. -b. Gravkammerets Dybde er fem Fod, dets brede 3 Fod og Længde noget over 6 Fod. I benævnte Tegning No 1 sees Kjæmpegraven fra den sydlige Side og ...? I Kapellan N. Olivarius -skitse 2Kapellan N. Olivarius -skitse 2Tegning No 2 derimod fra Nordsiden. Adskillige store Sten ligger neden for Gravhøien, hvoraf Stenene har en Omkreds af henved 18 Fod. Imellem de store Stene a og b er et af Hr. Kammerjunker V. Krogh indrettet Fyrstæd."


 

Stendyssen ved Kroghenlund i Stenstrup sogn
Sagn meddelt af gårdejer Keld Pedersen, Skovlund, optegnet af Hans Nørgaard, Egebjerg, ca 1980.
Keld Pedersen fortæller at lokale bønder i Skovlund tidligere var af den opfattelse, at det varslede uheld eller ulykke for besætningen på Kroghenlund gods, hvis man forstyrrer stendyssen. Og rent faktisk fortælles det, at køerne på godset blev syge engang, man forsøgte at kløve overliggeren på stendyssen.