Vider

| | | | | | | |

Dansk kulturhistorisk opslagsværk

 

Vider er lokale samlinger af regler vedrørende indretningen af en enkelt, undtagelsesvis flere landsbyers selvstyre og tilrettelæggelsen af den fælles landbrugsmæssige udnyttelse af det tilliggende areal.

Reglerne, der grunder sig på uskreven sædvaneret, kendes i nedskreven form fra 1500-tallet. Domspraksis i 1500- og 1600-tallet ligestillede som oftest uskrevne retssædvaner med de i vider nedskrevne bestemmelser. Vider som også kaldes landsbylove, landsbyvedtægter, bylove, byvilkår, grandevider eller grandebreve mv, blev vedtaget af den enkelte landsbys gårdbrugere, granderne, og tinglystes ofte på herredstinget. Fra 1600-tallets midte krævedes normalt tillige herskabets samtykke. Ordet vider, betegner straf i form af bøde, men anvendes yderligere om landsbylovene som helhed. Vider indeholder hovedsageligt regler om landsbyfællesskabet og -styret samt opretholdelsen af orden og god skik. De sidstnævnte bestemmelser er påvirket af købstædernes værnegilder, hvorfor vider også benævnes gildeskråer eller gildelove. Hovedparten af reglerne angår dog rent landbrugsmæssige forhold, herunder især vedligeholdelsen af gærder og hegn samt fordelingen af græsning på agerjord og overdrev. Hertil kommer en række regler om tilsyn og/eller vedligeholdelse af ildsteder, veje, vandløb, kildevæld mm. Reglerne om landsbystyrets indretning vedrører især oldermandshvervet og grandernes forsamling, bystævnet. Opretholdelsen af god orden tilgodeses gennem bestemmelser om sømmelig optræden samt i enkelte vider endda forligelse af ægtefolk, børneopdragelse mm. Især fynske vider indeholder bestemmelser herom.                                   Fælles regler må antages at være jævngamle med landsbyfællesskabet. Aftaler under bødestraf mellem gårdbrugere om hegning og græsningsfordeling omtales allerede i Jyske Lov af 1241, men i øvrigt anvendes begrebet vider i betydningen vedtægter først i den regionale lovgivning, nemlig i den såkaldte udvidede redaktion af Fyns Vedtægt fra 1492, udstedt af kongen og tiltrådt af den fynske adel. Heri statueres under trussel om udpantning, at den vide, som almuen udformer med bestemmelser om hegn og gærder samt andre forhold landsbyens nytte og tarv vedrørende, ikke kan tilsidesættes af et mindretal blandt gårdmændene. Dette princip gentages i reces af 6.12. 1547 og af 13.12. 1558 samt i Danske Lov af 1683 (3-13-31); i Danske Lov optages tillige en række almene regler om markfællesskabets indretning (3-13-28 til 48). Langt hovedparten af de flere hundrede bevarede vider stammer fra 1600- og 1700-tallet. Opløsningen af landsbyfællesskabet ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet overflødiggjorde hovedparten af vidernes bestemmelser om landsbystyret og dyrkningsfællesskabet. Mere kortfattede vider, der især angår gilde- og oldermandsforhold, udformedes dog til ind i 1800-tallet. Viderne er betydningsfulde kilder til landsbyfællesskabets praktiske organisation og til dagliglivet i landdistrikterne forud for landboreformerne i anden halvdel af 1700-tallet.

Se her:

Bylov for Rold og Cappedrup byer

Bylov for Ollerup

Vedtægter for Kirkeby Hede

Lunde bylov

Svendborg bylov