Officielle danske flagdage.

| | |
DannebrogDannebrogDe officielle flagdage fremgår af de fleste almanakker og kalendere, men her bør den jo også findes.

Herudover gives der officiel meddelelse - bl.a. gennem dagspressen - om flagning fra statens bygninger og skibe ved særlige lejligheder.
Mange private vil gerne vide hvorfor der flages samt sætte flaget på disse dage.
Flaget hejses tidligst kl. 0800, og nedhales senest ved solnedgang. På dage, hvor solen står op efter kl. 0800, hejses flaget først ved solopgang.

Civile flagdage

1. januar Nytårsdag
10. februar Afstemningen i Sønderjylland
1. april Palmesøndag (Kirkelig helligdag)
5. april Skærtorsdag (Kirkelig helligdag)
6. april Langfredag (halv stang hele dagen)
8. april Påskedag
9. april 2. Påskedag (Kirkelig helligdag)
9. april Danmarks besættelse (halv stang til kl. 12.02)  
16. april Dronning Margrethe II
29. april Prinsesse Benedikte
4. maj Store Bededag (Kirkelig helligdag)
5. maj Danmarks Befrielse 1945  
17. maj Kristi Himmelfartsdag
26. maj Kronprins Frederik
27. maj Pinsedag
28. maj 2. Pinsedag (Kirkelig helligdag)
5. juni Grundlovsdag, Kampen ved Dybbøl 1848
7. juni Prins Joachim
11. juni Prins Henrik
15. juni Valdemarsdag, Genforeningsdag
30. juni Prinsesse Alexandra
25. december Juledag
26. december 2. Juledag

Forsvarets flagdage

29. januar Holmens Hæderstegn
2. februar Kampen ved Mysunde 1864
11. februar Stormen på København 1659
2. april Slaget på Reden 1801
18. april Slaget ved Dybbøl 1864
9. maj Kampen ved Helgoland 1864
1. juli Slaget i Køge Bugt 1677
6. juli Slaget ved Fredericia 1849
25. juli Slaget ved Isted 1850
4. oktober Stormen på Frederiksstad 1850

I tidens løb er der på det militære område fastlagt en lang række regler og anvisninger om Dannebrog og dets anvendelse.
Disse bestemmelser har haft betydning for den civile anvendelse af Dannebrog.

Kronologiske oversigt over Dannebrog:

1219 Dannebrog (den røde dug med det hvide kors) er omtalt første gang i forbindelse med slaget ved Lyndanisse den 15. juni. 1375 ca. Dannebrog afbildet første gang i farver og betegnet som Kongen af Danmarks flag. (findes på Nationalbiblioteket i Bruxelles).
1748 Regler om, at handelsflåden skal bruge Dannebrog som stutflag, mens skibe tilhørende staten eller med tilladelse fra og særlige opgaver for staten skal føre Dannebrog som splitflag. Samtidig fastsættes de mål, som stadig er gældende for stutflag, splitflag samt de forskellige på skibe anvendte flag og vimpler (i rigning, stævn osv.).
1854 Tidligere bestemmelser, således et indskærpende forbud fra 1833, hvorefter det ikke var tilladt private at hejse Dannebrog, ophæves.
1865 Indregistrerede lystfartøjer må føre orlogsflaget (se senere 1939) med YF i øverste stangfelt (YF = Yachtflag).
1888 Dansk Forening for Rosport må på bådene føre orlogsflaget med DFfR og to korslagte årer i øverste stangfelt.
1934 Dansk Kano- og Kajak Forbund må på sejlkanoer føre orlogsflaget med D.K.F. i øverste stangfelt.
1939 Flagreglement for Søværnet, stadfæstet ved kongelig resolution af 25. oktober, siger: Orlogsflaget er et splitflag af dybrød farve med hvidt kors. (Populært taler man om kraprød i modsætning til dannebrogsrød).
1949-1951 Det Danske Spejderkorps, KFUM-spejderne og FDF får tilladelse til på bådene i deres sejlergrupper at føre orlogsflaget med pgl. korpsmærke i øverste stangfelt.
1957 Da indregistrering af lystbåde afskaffes, ændres bestemmelsen af 1865 om YF-flag til, at alle lystfartøjer kan føre dette flag.
1957 Det tillades private at flage med finsk, islandsk, norsk og svensk flag (også uden Dannebrog) uden særlig tilladelse.
1966 Til de netop nævnte flag føjes nu FN-flaget.
1966 Politimesteren på stedet vil kunne give tilladelse til flagning med fremmede, af Danmark anerkendte staters flag fx. i forbindelse med internationale stævner, kongresser, udstillinger osv. Der skal samtidig flages med Dannebrog i mindst samme størrelse og type, og på en ikke mindre fremtrædende plads.
1989 Der kan frit flages med EU-flaget.


På nedenståend hjemmeside er en meget dybtgående gennemgang af flagning og dens betydning, regler m.m.

www.danmarks-samfundet.dk