Svendborg Amts Riffelforening

| | | | | | |
Kilde: Dok vedr. riffelbevægelsen m.m., Vindinge Herredsfogedarkiv, LAO-
Omkring 1860 blev der oprettet frivillige skytteforeninger og skyttekorps i en række europæiske lande. Baggrunden var de nationale modsætninger; i Danmark var det modsætningen til Tyskland, der var afgørende. Den 10.2. 1861 blev Centralkomiteen for Oprettelse af Skytteforeninger dannet og frem til 1865 blev der oprettet ca 150 skytteforeninger rundt om i landet. Nederlaget i 1864 medførte øget tilslutning til skytteforeningerne; i 1865 blev Svendborg Amts skytteforening dannet som den første amtsforening, og i løbet af få år kom der tilsvarende sammenslutninger i de øvrige amter.
I jubilæumsskrifter fremstilles skyttebevægelsen ofte som en ren national bevægelsen, men nyere forskning har fremhævet, at den nationale kamp og klassekampen er vævet ind i hinanden i skytteforeningernes historie. Allerede fra begyndelsen var der forskellige opfattelser af, hvordan skyttebevægelsen skulle organiseres. Centralkomiteen, domineret af officerer, godsejere og nationalliberale borgere, ville have den organiseret i skytteforeninger, der skulle være en forskole til den gamle, stående hær, som fortsat skulle være det centrale i landets forsvar. Mange lokalforeninger, præget af bønder og borgere, ville derimod have en mere korpslignende organisation. Mange så i skyttebevægelsen en mulighed for at udvikle en folkehær, eller som et minimum give skytteforeningerne direkte betydning for landets forsvar. Men det synspunkt modsatte Centralkomiteen sig. Denne uenighed genspejler sig f.eks i valget af aktiviteter, hvor Centralkomiteen kun ville vide af skydning, og modsatte sig eksercits og gymnastik, som mange lokale skytteforeninger inddrog i arbejdet for at kunne uddanne ordentlige soldater. Helt ned i de enkelte aktiviteter kommer modsætningen til udtryk. Der var således stor uenighed om, hvorvidt skydning skulle dyrkes som en "krigerisk idræt" eller "sport". Uenigheden viste sig f.eks. I spørgsmålet om, hvorvidt remstøtte skulle være tilladt eller ej. Tilhængerne sagde, at remstøtte gav bedre sportslige resultater, modstanderne at det gav dårligere soldater.
Det lykkedes for Centralkomiteen, der i 1871 blev ændret til Overbestyrelsen for De Danske Skytteforeninger, at hindre en militarisering af skyttebevægelsen. Men fra omkring 1880 begyndte venstrefolk bevidst at arbejde på at overtage den organisatoriske magt i skytteforeningerne. Det lykkedes i stor udstrækning på landet, hvorimod det slog fejl i København. I den radikale fløj af Venstre var der dog voksende utilfredshed med den moderate fløjs stilling til Estrupregeringen og forfatningskampen. Den radikale fløj ville følge en hård linie, og begyndte f.eks fra 1883 ved siden af skytteforeninger at oprette rent bondedominerede riffelforeninger. Som et modtræk udstedte Estrupregeringen i 1885 en provisorisk riffellov, der forbød skydning uden tilladelse. Samme år blev der imidlertid gennemført et magtskifte i Overbestyrelsen, hvor venstrefolk satte sig på næsten alle pladser. Med Akademisk Skytteforening og Københavns Skytteforening støttet af Estrupregeringen, i spidsen lykkedes det dog for højreflokken i 1887 at genetablere en del af indflydelsen på skytteforeningerne.
Fra midten af 1880erne begyndte gymnastikken, der hidtil havde stået i skyggen af skydning, at spille en større rolle på landet. Via Vallekilde Højskole bredte en svensk gymnastik sig fra 1884 ud i skytteforeningerne. Det førte til en latent spænding mellem skydning, der efterhånden blev sportificeret, og den svenske gymnastik, hvis tilhængere ikke ville vide af sport. Denne modsætning var en medvirkende årsag til, at en stor del af gymnasterne i 1929 brød ud og dannede De Danske Gymnastikforeninger. Den gamle organisation blev i 1930 omorganiseret og fik navnet De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger, under hvilken den kendes i dag. 
 
Fra Dansk kulturhistorisk opslagsværk

Love for Svendborg Amts Riffelforening.

§.1. Foreningens Formaal er at forsyne saa mange af sine Medlemmer som muligt med egne Rifler.

§.2. Enhver hæderlig Mand og Kvinde kan blive optaget i Foreningen, enten som A Medlem eller som B Medlem. - Et A Medlems Bidrag er mindst 1 Krone halvårlig, et B Medlems mindst 50 Øre som betales inden 1 Febr. og 1. Juli - kun A Medlemmer deltage i bortlodningen af Rifler og først med deres fyldte l8de Aar.
Ny medlemmer kan optages til enhver Tid.

§.3. Foreningens Fællesbestyrelse bestaar af 5 Medlemmer som af deres egne Midte vælger en Formand en Næstformand og en kasserer. Den foretager Indkjøb af Rifler, forestaar disses Uddeling til Hovedkredsene og varetager i det hele Foreningens Tarv. Den er ulønnet men afholder Foreningens Udgifter til Rejser, Forsendelser, Kundgjørelser Breve o. lign. af B Medlemmernes Bidrag og betaler de her henhørende Regninger paa Foreningens aarlige Generalforsamling.

§.4. Foreningen deles i Hovedkredse. Hver Hovedkredse deles igjen i Kredse, der saa vidt muligt, maa omfatte en Kommune. En Kreds skal bestaa af mindst 6 Medlemmer. Hver Kreds vælger en Kredsformand og 2 Revisorer. Kredsformændene vælger en Hovedkredsbestyrelse af 3 Medlemmer, som af sin Midte vælger en Formand, samt 2 Revisorer. Disse Valg foretages i December Måned og gjælder l Aar. Kredsformændene fører en Protokol 1) over halvårs Bidragene, 2) over hvor meget hvert enkelt A Medlem ialt har bidraget til Foreningen og 3) over dem der har faaet Rifler. Han indsender en Liste der over tillige med de opkrævede Bidrag til Formanden for Hovedkredsen senest lste Marts og lste August. Denne opbevarer omhyggeligt de indsendte Lister og sender Bidragene, med særlig Opgivelse af den samlede Sum for A og B Medlemmer, til Fællesbestyrelsen.

§.5. Riflernes Fordeling foregaa hvert Halvår til Hovedkredsene i Forhold til de fra samme indkomne Penge. Hovedkredsbestyrelserne fordeler atter Riflerne til de enkelte Kredse i Forhold til deres Bidrag, hvorefter Kredsformændene iværksætter Uddelingen eller Bortlodningen til de enkelte Medlemmer. Faar en Hovedkreds derved Skyld eller Tilgodehavende hos Foreningens Bestyrelse, eller en enkelt Kreds hos Hovedkredsbestyrelsen, bliver dette at medregne ved næste halvårlige Uddeling.

§.6. Det Medlem, som har betalt en Riffel, men ingen modtaget, udleveres forlods en saadan til Ejendom. I Bortlodningen deltager kun de Medlemmer, som ikke tidligere har faaet Rifler. Den, der vinder en Riffel, er Kredsformanden ansvarlig for den, indtil den er betalt, og først da kan han gaa over til at blive B Medlem. En Riffels Pris bliver afhængig af B. Medlemmernes Bidrag, der Kredsvis kommer A Medlemmerne til gode, med undtagelse af det i paragraf 3 nævnte Bidrag eller Dele af Bidrag betales ikke tilbage; ved Dødsfald indtræder Arvingerne i den afdødes Rettigheder. Flytter et Medlem bort fra Kredsen, vedbliver han desuagtet at være Medlem mod at ordne det fornødne i saa Henseende med Kredsformanden. Et Medlem er udtraadt, naar hans Bidrag ikke er betalt senest et halvt Aar efter Forfaldstid, hvorfra dog undtages den Tid, han er Soldat.

§.7. I hvert Aars November Måned afholdes Generalforsamling, hvor der 1) gives Meddelelse om Foreningens Virksomhed 2) fremlægges revideret Regnskab for det forløbne Aar, og 3) foretages Valg af 2 Revisorer og af Bestyrelsesmedlemmer. Det sidste Valg gjælder for 2 Aar. Der afgaar skiftevis 2 og 3; første Gang ved Lodtrækning. Forslag, som ønskes behandlede paa Generalforsamlingen, indsendes skriftlig til Bestyrelsen før 15 Oktober. Alle Medlemmer have Stemmeret. Enhver Afgjørelse træffes ved almindelig Stemmeflerhed, Lovændringer dog ved kun 3/4 af deraf
givne Stemmer. En overordentlig Generalforsamling afholdes, naar enten Bestyrelsen eller mindst 15 Medlemmer forlanger det. Generalforsamlingen er Foreningens øverste Myndighed.

§.8. Foreningens Opløsning kan finde Sted efter Beslutning af 2 Generalforsamlinger med mindst 1/4 Aars Mellemrum og med 3/4 af de afgivne Stemmer.

Svendborg d. 5te Marts 1885.
Højskoleforstander Jens LundHøjskoleforstander Jens LundHøjskoleforstander Alfred PovlsenHøjskoleforstander Alfred PovlsenI Bestyrelsen for Svendborg Amts Riffelforening.
Jens Lund Højskoleforstander Vejstrup Formand
Jens Jensen Gårdbestyrer Trunderup Næstformand
Alfred Povlsen Højskoleforstander, Ryslinge Kasserer
Lars Hansen Friskolelærer, Gravvænge
Rasmus Andersen Gaardejer Tressebølle 
  

Riffelbevægelsen
Fortrolig skrivelse fra Svendborg amt til herredsfogden for Vinding herred 1885
Kilde: Dok. vedr. riffelbevægelsen m.m., Vinding herredsfogedsarkiv, LAO.

Fortroligt.
Justitsministeriet har ved skrivelse af 1ste dennes tilskrevet Amtet som følger:
Paa dertil given Anledning skal Justitsministeriet anmode Hr. Kammerherre om at tilkjendegive samtlige Politimestre i det Dem underlagte Amt, at de ville have at drage Omsorg for, at alle offentlige Forsamlinger, der afholdes i politiske Øjemed, overværes af Politiet, og at dette følger de stedfindende Forhandlinger og Udtalelser saaledes, at Sikkerhed haves for, at der i Tilfælde af at strafbare Ytringer eller andre Ulovligheder fremkomme, kan foreligge tilstrækkeligt Bevis for det Forefaldne.
Hvilket herved meddeles til behagelig Efterretning og Iagttagelse af det derefter Fornødne.
Svendborg Amt den 2 April 1885.
                              Brockenhuus Schack

Til
Herredsfogden for Vinding Herred
 

Riffelbevægelsen
Politirapport 1885
Kilde: Dok. vedr. riffelbevægelsen, Vinding herredsfogedarkiv, LAO

Rapport, Nyborg den 22de April 1885
Da det afvigte Løverdag den l8 ds Eftermiddag Kl. 4 blev mig meddelt, at der gjennem Fyens tidende var indvarslet til et offentligt Mødes Afholdelse i Avnslev Skole samme Dags Aften kl. 6½ hvortil Højskoleforstander Jens Lund Vejstrup var indbudt, begav jeg mig ifølge tidligere modtagne Ordre til at være tilstede ved slige Lejligheder strax derhen. Til den anførte Tid indfandt nævnte Jens Lund, ledsaget af Gaardejer Hans Larsen Grønholdt sig og holdt et 2½ Times langt Foredrag for en Forsamling af omtrent 80 Personer bestaaende for Størstedelen af Sognets unge Karle og deraf ca l2 Piger samt enkelte andre Personer. Foredragsholderen gik ud fra en Text saalydende:" Stændertiden er omme, Folketiden er kommen, og denne Sætning søgte han at belyse, idet han gjennemgik Danmarks hele politiske Historie lige fra Stavnsbaandets Løsning til nærværende Tid, uden at der blev brugt Udtryk der gik udover det Tilladelige og Sømmelige og Foredraget begyndtes og endtes med Fædrelandssange. - Efter et Ophold og efter at man troede Mødet for sluttet, fortsatte Jens Lund uden nogen Opfordring omtrent saaledes:
"at den ærede Forsamling vist havde hørt noget i senere Tid som man i Højrebladene benævnede Rumlerie, og det var en Bevægelse der ere gaaet gjennem hele Folket, den nemlig at oprette Riffelforeninger. Om denne Sag kunde han ønske at tale med Forsamlingen og høre dens Mening. Det var ifølge Talerens Opfattelse aldeles lovligt at oprette saadanne Foreninger og der var i Svendborg oprettet en saadan Forening for hvilken han var Formand, og der var i Svendborg Amt 7 Valgkredse stiftet 6 Foreninger. Formaalet var ingenlunde at gjøre Oprør, skjøndt det paa høiere Sted vist blev anseet derfor, eftersom Taleren af Ministeriet var bleven advaret mod at medvirke hertil under Trudsel af at miste det Tilskud hans Højskole hidtil havde oppebaaren, men han var dog ikke tilbøjelig til at bøje sin Nakke under dette Aag, skjøndt han derved stod i Fare for at midste en Indtægt af ca. 3000 Kroner aarlig. Han maatte hævde at disse Foreninger vare lovlige og en uomtvistelig Ret som var givet den Trælbundne ved Stavnsbaandets Løsning og bekræftet ved Grundlovens Givelse. Det gjaldt nu om at staae fast og holde paa denne Ret. Taleren hævdede atter og atter, at der intet Ulovligt var ved at indtræde i Foreningen. Den eneste Forpligtelse et Medlem paatog sig var, at han selv aarlig skulde svare 1 Krone til Foreningen, derfor vilde han eftersom Medlemsbidragene indkom, ved Lodtrækning erholde en Riffel udleveret, og fik han ingen paa denne Maade, vilde han i hvert fald faae en Riffel naar denne ved eget Contingent var betalt.  Hvad Riffelen skulde bruges til stod ethvert Medlem frit for selv at bestemme, derfor stod han selv til Ansvar og kunde om man ønskede det, bruger dertil at skyde Spurve med. Riflen skulde under ingen Omstændigheder være en Trudsel mod Regeringen, men hvad der saalænge var tænkt og talt om, "Et Folk i Vaaben" og kunde mulig ogsaa være et Gode som Modvægt mod et muligt Statskup, som Taleren dog ikke frygtede for, da man vilde betænke sig naar Folket stod væbnet. Det gjaldt om under denne Tvang at kunne finde hinanden og slutte sig sammen og værne om Friheden da vi ikke kunde hinanden og slutte sig sammen og værne om Friheden da vi ikke kunde forsvare for vore Børn og Efterkommere at godkjende Provisoriet af 1885, da Friheden dermed var tabt, men han bad Forsamlingen at vise Maadehold, blive staaende paa Lovens Grund og ikke benytte Riflerne eller anden ulovlige Midler dertil, thi skete dette, var han Taleren ikke længere med. Han sluttede med, "at tænke over Sagen. Enhver kunde blive optaget naar han ønskede det, det gjaldt om det Første og det Bedste og underrettede sluttelig om, at han havde Brev fra Formanden for Sorøs Amts Riffelforening hvori meddeltes at Tilskuddene der vare indkomne saa rigelig at han allerede saa sig i stand til at indkjøbe 100 Rifler som snarest vilde blive uddelt blandt Medlemmerne og Taleren haabede at vi ikke vilde staae tilbage. Hermed sluttede Mødet, uden at jeg erfarede at nogen indmeldelse i Foreningen fandt sted. -
På min ?     igaar erfarede jeg, at der afvigte Søndag Aften hos Gaardmand Lars Madsen i Flødstrup er holdt et Møde og stiftet en Riffelforening, hvorved 42 medlemmer indtegnede sig. Det blev besluttet søge et Laan stort 500 Kroner for derfor strax at indkjøbe Rifler, og en tilstedeværende Træskomand Søren Hansen Kissendrup Mark tilbød at yde dette Laan. Man enedes om at modtage Tilbudet og strax at foranstalte indkjøbt 21 Rifler til Uddeling blandt Medlemmerne. -
Videre erfarede jeg at et Møde er berammet afholdt hos Gaardmand Hans Nielsen i Avnslev førstkommende Søndag, for om mulig ogsaa der at faa oprettet en Riffelforening, da der ved Mødet den 18de som ovenanført ikke fandt nogen Indmeldelse af Medlemmer sted.
                                             Ærb.
Til Vinding Herredscontor ......?…
 

Riffelbevægelsen
Koncepter til breve fra overauditør? til amtmand Brockenhuus Schack?
Kilde: Dok. vedr. riffelbevægelsen. Vinding Herredsfogedarkiv, LAO-

I Anledning af Justitsministeriets?    ved Amtets Skr. af 20de?  fortrolige Skr. ang. Riffelforeningerne tillader jeg mig at meddele, at der d.18de holdtes et off. Møde i Avnslev, hvor Højskoleforstander Jens Lund af Vejstrup efter at have holdt et længere men almindeligt Foredrag, sluttede med at bringe Riffelsagen paa Bane til nærmere Overvejelse. Efter de til mig indgivne Rapporter udtalte han sig om selve Sagen i en moderat og afdæmpet Tone, og i væsentlig Overensst. med de Udtalelser ang. Riffelforeningernes Formaal, hvormed Højskoleforstander Poulsen i Ryslinge i et Møde s.d. paa Ryslinge Højskole indledede Sagen?, og hvis Tale findes udførligt refereret i Fyens Tidende for Mandag d. 20 Apr.  ? . - der var ved Mødet i Avnslev c 80 Personer deribl. 12 Piger, for?   Sognets unge Karle; Enhver kunde blive Medlem af Foreningen med et halvaarligt Kontingent af l Kr., eftersom Pengene kom ind, vilde Rifler blive indkjøbte og uddelte ved Lodtr., dem som ved Lodtr. ingen Riffel erholdt vilde i hvert fald erholde en saadan, naar hans eget Kontingent er ...?.. op til Riflens Værdi; Jens Lund meddelte, at han fra Formanden for Sorø Amts Riffelforening havde erfaret, at de alt havde kunnet indkjøbe l00 Rifler. - Paa Stedet fandt ingen Indmeldelse Sted, men det er bleven mig meddelt, at der førstk. Søndag skal afholdes et privat Møde hos en gdmd. med det Formaal at faa oprettet en Riffelforening.
NB: påtegnet 23.4. 1885.

Overauditørs notater?

An 1885 d. 28 Apr. meldte Politiassistenten Olsen, at der i ???
af Mødet i Avnslev, hos Gdmd Hans Nielsen i Avnslev Søndag aften d. 26 April havde været et Møde, hvor Gdmd. skal have ladet sig tegne for lo Kr. halvaarlig til Riffelsagen, og at 11 tilstedeværende unge Karle havde tegnet sig for la2 Kr. halvaarligt. Nogle enkelte Andre havde været tilstede men ikke tegnet sig. 2 Gdmd. betalte en G. for alle 5 og 6 Kr.

Riffelbevægelsen
Rapport l. maj. 1885
Kilde: Dok vedr. Riffelbevægelsen, Vinding Herredsfogedarkiv, LAO-

Rapport, Nyborg den lste Mai 1885.
Paa min?  igaar i Avnslev søgte jeg yderligere Oplysninger om hvad der forhandledes paa Riffelmødet hos Gmd. Hans Nielsen dersteds Søndagen den 26de Dennes. Hans Nielsen forklarede, at han ikke vidste af hvem Mødet var indvarslet. Der blev ikke holdt noget Foredrag. Derimod blev der oprettet en Bestyrelse bestaaende af Gaardmændene Hans Nielsen, Hans Larsen Grønholt, Formand, og Niels Andreasen Ellekjærgaard og Anders Pedersen Bovense, samt Ungkarl Lauritz Jensen. Der blev ikke vedtaget eller forhandlet om nogen Love, men Foreningen stiftedes paa Grundlag af de Udtalelser der fandt sted paa Mødet den l9ds. af Højskoleforstander Jens Lund. Der indmeldte sig l3al4 Medlemmer, og der indkom strax i Bidrag 4l Kroner som af Formanden toges i Forvaring til Videre. Det blev besluttet foreløbig ikke at indkjøbe nogen Riffel. Efter Hans Nielsens Opfattelse er Foreningen selvstændig, og staaer ikke under, eller i Forbindelse med andre Riffelforeninger.
Hvilket herved tjenstligst meldes Herredscontoiret.
                                           Ærb.
                                            …
Til Vinding Herredscontoir
 

Riffelbevægelsen
Overauditør Bjerres kladde?
Kilde: Dok. vedr. riffelbevægelsen, Vinding Herredsfogedarkiv, LAO-
 
I?   med min Skr. af 23 f.m. ang. Riffelsagen tillader jeg mig yderligere at oplyse, at der som antydet i Skrivelsen Søndagen d. 26 f.m. blev afholdt et privat Møde i Avnslev hos Gdmd. Hans Nielsen, hvor der blev oprettet en Riffelforening med 3 Bst Mdl.?, deriblandt Gdmd. Hans Larsen Grønholt som Formand, der blev ikke forhandlet eller vedtaget Love, men Foreningen blev stiftet paa Grundlag af Udtalelserne paa
Mødet d. 19. - Der indmeldte sig 13 eller 14 Mdl. og der indkom strax ved Bidrag 41 Kr. som? i Forvaring, og det blev besluttet ikke foreløbig at indkjøbe nogen Riffel. Saavidt de af Medlemmerne, fra hvem forestaaende Oplysninger haves, ...?,
 er Foreningen selvst., og staar? ikke under nogen anden Forening.

NB: Påtegnet 2.5. 1885.
 

Riffelbevægelsen
Skrivelse fra amtmand Brockenhuus Schack til overauditør Bjerre
Kilde: Dok. vedr. Riffelsagen, Vinding Herredsfogedarkiv, LAO-.
 

Kjære Hr. Overauditør!
Det var jo fortræffeligt, at Sognefogden udmeldte sig af Riffelforeningen; under disse Forhold er der jo aldeles ingen Grund til at entledige ham eller paa anden Maade forulempe ham. At anvende Kraftmidler uden bydende Nødvendighed anser jeg forkasteligt, da det nu efter den provisoriske Lov er forbudt at kjøbe Rifler, haaber jeg at Riffelbevægelsen foreløbig taber sin Kraft; jeg har i det hele taget ikke været bange for denne Riffelbevægelse, thi det saa heldigt, at Rifler koster Penge, og om ogsaa Bønderne iaar har Lyst til at punge lidt ud (i Frørup var det forresten ikke meget) saa tvivler jeg meget om at denne offerberedvillighed vil holde sig i lang Tid. Med mange Hilsener til deres Hustru og ved Tilbagesendelse af Lunds Oplysning er jeg dem hengiven. 
                                  Brockenhuus Schack
                    Svendborg den 9. Maj 1885
?
Hr. Overauditør Bjerre
           R. d.