Hjedding Andelsmejeri og Cathrinesminde Teglværk som nationale industriminder

| | | |

Hjedding AndelsmejeriHjedding AndelsmejeriNyhedsbrev fra Kulturarvsstyrelsen

Industriminde nr. 2 bliver Hjedding Andelsmejeri, der ligger syd for Ølgod. Den lille beskedne bygning blev opført i 1882 som Danmarks første andelsmejeri, og det kom til at ligne de fleste af datidens andelsmejerier, knap til at skelne fra et husmandshus. Når noget, der traditionelt opfattes som landbrugshistorie, også hører til industrihistorien, skyldes det, at man fra andelsmejeriernes begyndelse producerede smør industrielt. Dermed viser mindet, at industri kunne udvikle sig i mindre størrelser.

Andelsvirksomhederne gav bønderne mulighed for at mekanisere smørproduktionen ved at gå sammen om køb af centrifuger, der blev drevet af små dampmaskiner. Den industrielle bearbejdning betød, at man kunne producere store partier smør af ensartet kvalitet. Dermed åbnede der sig helt nye markeder, ikke mindst det engelske.

Andelsmejerierne bredte sig over landet, og allerede i 1900 var der 900. Væksten fortsatte indtil 1940, hvor man begyndte at gå fra de mange små enheder over til stordrift.

Industriminde nr. 3 er et helt landskab, nemlig området omkring Iller Strand og Cathrinesminde Teglværk i Sønderjylland. Industrimindet er et symbol på den omfattende danske teglproduktion, som fandt sted specielt omkring Flensborg Fjord, der er rigt på stenfrit ler. Samtidig repræsenterer det en råstofudvindende industri, der har formet naturlandskabet. I alt har der ligget otte teglværker ved Iller Strand, men Cathrinesminde Teglværk er det eneste bevarede, de øvrige værker har dog sat sig spor i form af bl.a. boliger, lergrave og afskibningsbroer.

Midtpunktet i industrimindet er Cathrinesminde Teglværks ringovn fra 1890'erne. Ringovnen erstattede de gamle kammerovne, hvor man var nødt til at stoppe brændingen for at tage sten ud. Til værket hører også lerælte-møller, tørrelader, arbejderlænge og ejerfamiliens boliger.

Teglværksområdet minder om skiftet fra byggerier i bindingsværk til huse af mursten. Danmark blev grundmuret under industrialiseringen, og bygningerne blev så solide og brandsikre, at man kunne undgå de brande, der tidligere lagde hele bykvarterer øde. 

 Teglværksfrise i Stenstrup KirkeTeglværksfrise i Stenstrup KirkeRingovnen ved Langhøj TeglværkRingovnen ved Langhøj Teglværk(Læs her  Erik Langer's artikel: Lateribus coctis - “bagte sten”! )

Mejeriet i Hjedding er i dag et museum under Museet for Varde By og Omegn, og Cathrinesminde Teglværk er en filial af Museum Sønderjylland. Deres ny status som nationale industriminder betyder ikke, at Kulturarvsstyrelsen vil frede bygninger eller landskaber. Det er derimod en understregning af, at de nationale minder indgår i en serie af minder, der tilsammen skaber fortællingen om den danske industrihistorie. De har dermed national værdi, og Kulturarvsstyrelsen opfordrer til, at der i den fremtidige udvikling af bygninger og områder i videst muligt omfang tages hensyn til det.

Yderligere oplysninger:
Direktør Steen Hvass, Kulturarvsstyrelsen, tlf. 33.74 51.10.