Tingsted og rettersted for Sunds og Gudme herreder

| | | | |

Odense-Svendborg gl. landevej ved KirkebyOdense-Svendborg gl. landevej ved Kirkeby"Kirkeby Kirke ligger noget Norden for Kirkebye paa Marken ved Landeveien imellem Odense og Svendborg" hedder det i gl. præsteindberetninger fra 1700-årene. Hvis den viste vejføring er korrekt lå kirken på den tid ved en vigtig korsvej, hvor landevejen fra Svendborg delte sig ved Kirkeby kirke henholdsvis mod nord til Odense og mod vest til Assens.

 Kort over tinghus og justitsplads 1783Kort over tinghus og justitsplads 1783Den gl. Odense-Svendborg landevej (vejen til tingstedet)Den gl. Odense-Svendborg landevej (vejen til tingstedet)Nord for kirken ved landevejen mod Odense lå endvidere herredsting og henrettersted for Sunds Herred, fra 1686 tillige for Gudme herred. Vejen fra kirken mod syd havde direkte forbindelse til Hvidkilde gods, og må i sagens natur have været en vigtig forbindelsesvej til godset for tilrejsende nordfra.
Kirkeby kirkes centrale beliggenhed bekræftes da også i indberetningerne helt tilbage til Ole Worm 1623-25 og gentages i alle præsteindberetninger i det efterfølgende århundrede. Beretningen lyder: "Kirkeby Kirke.. holdes for den ældste Kirke i Fyen, hvilket Navnet synes at stadfæste. I eller ved denne Kirke skal i gl. Tider Lands=Tinget være holden; om ikke for heele Provinsen, saa dog for de omliggende Districter og Øerne Langeland, Thorsinge etc, som ikke har meget langt dertil, da den ikkun er 1 Miil fra Svendborg".

 

 

 

Rekonstrueret kort 1975Rekonstrueret kort 1975Kort 1816Kort 1816I Kirkeby påvises endnu det tidl. tingsted og rettersted for Sunds og Gudme hrdr. Tinghuset eller Tingbyggerhuset nord for KirkebyTinghuset eller Tingbyggerhuset nord for Kirkeby(Tinghuset ell. Tingbyggerhuset) Tingbogsreferat 7.aug. 1663Tingbogsreferat 7.aug. 1663Tingbogsreferat 7.aug. 1663 (2)Tingbogsreferat 7.aug. 1663 (2)

GalgehøjGalgehøjGalgehøjGalgehøjLidt syd for retterstedet ligger Galgehøj (Stednavneudv.: Galgehøj. MK 1817 Galge Høy. Kaldes på MK Lune Haugerne. Har vel navn efter Galgebakke under Dongshøjrup, som ligger nord for-)  en overgravet bronzealderhøj. Som navnet antyder har højen her rimeligvis også været anvendt som rettersted.

 

Allerunderdanigst Læst en Kongelig Bevilling, som tillader at Sunds = Gudme Herreds Tings Ret herefter maae forflyttes til Svendborg og der holdes. Dateret Kiøbenhaun den 4de Decembr 1792.

Torsdagen den 10de januarii aar 1793 blev retten første gang sadt paa Svendborg raadstue , af herredsfoged justice raad, Adrian Bekker og herredskriver Peder Bager, i overværelse af efterfølgende stokkemænd: Christian Gudbjerg og Anders Nielsen af Svendborg, Henrich Schalkam af Kogtved, Niels Gregersen, Jens Thygesen og Jens Sørensen af Sct Jørgensgaards Kloster, samt Axel Hansen af Pasop. Allerunderdanigst læst en kongelig bevilling, som tillader at Sunds-Gudme herreds tings ret, herefter maae forflyttes til Svendborg og der holdes. Dateret Kiøbenhaun den 4de december 1792. 

 

 

Lindely i EgebjergLindely i EgebjergLindely i Egebjerg var herredsfogedbolig i 1580'erne Gravsten (1655) i Øster Skerninge Kirke over herredsfoged Lauritz Andersen, UllemoseGravsten (1655) i Øster Skerninge Kirke over herredsfoged Lauritz Andersen, UllemoseL.A. døde i 1664

Gravsten i våbenhusetGravsten i våbenhusetHerredsfogeder med bopæl i Lunde sogn

Den sidste henrettelse i Svendborg
Af Hans Nørgaard
Gårdejer Rasmus Knudsen i Høje, Lunde sogn noterede i sin dagbog den 22. februar 1852, at "en Dreng paa 16 Aar blev halshugget i Svendborg, fordi han havde ihjælslaaet en Dreng paa 5 Aar."
Fuldbyrdelsen af denne dødsdom var egentlig planlagt til Sunds-Gudme herreders rettersted i Kirkeby sogn, hvor den sidste henrettelse havde fundet sted i 1826. Men, ifølge Niels Nørregaard, Dongshøjrup modsatte stedets ejer, Hans Jensen Nørregaard sig, at henrettelsen fandt sted på hans jord.

 

 

Ovinehøj i SvendborgHenrettelsen blev derfor forlagt til Galgebakken i Svendborg. Om forløbet her fortæller en anonym skribent i 1903.  "Delikventen var den såkaldte ildebrandsdreng, et stakkels forvildet, slet opdraget og rimeligvis næppe ganske normalt, ungt menneske, som havde forøvet adskillige brandstiftelser og endelig sat kronen på værket ved i arrestgården at dræbe arrestforvarerens unge søn. Henrettelsen fandt sted tidlig om morgenen og politikorpset afgav vagt. Liget nedgravedes på stedet og ligger der endnu omtrent ud for "Villa Solbakken"."

Sagn fortalt af Vilhelm Madsen, Egebjerg tidligere Jerntvedgård i Ulbølle
Optegnet af Hans Nørgaard, Egebjerg, 1975

Den sidste henrettelse i Kirkeby
 
Min bedstefar var med som tolvårig og så det. Han skulle have fortalt, at manden var omtrent død af skræk, før de huggede hovedet af ham, men konen, hun var fræk til det sidste, for hun vendte sig ud mod tilskuerne og råbte: Vil I ha blod til sortpølse, så skal I komme nou! Hvor på hovedet trillede.

Min bedstefar hed Rasmus Madsen døde 1885/86, skovløber ved Folehaven og boede i det gamle skovløberhus i Troldekrogen.

NB: "Den sidste henrettelse" er sidst behandlet i: Thomas Thomsen: Fynske skillingsviser (2006), s. 74-79