Breve fra højskolelærer P. Thomsen, Ryslinge

| | |

P. Thomsen til Sofus Høgsbro

Ryslinge Folkehøjskole, 14. December 1873

Sofus HøgsbroSofus HøgsbroLærer, gårdejer m.m. Lars Frederiksen, RyslingeLærer, gårdejer m.m. Lars Frederiksen, RyslingeKjære Høgsbro
Blot et Par Ord. Lars Frederiksen var omme nu, han havde skrevet Bemærkning til Anton Nielsens Opfordring, er det muligt, lad det saa sagtens komme i næste Nummer af Folketidenden. Jeg haaber, at Højskolen skal slippe fri for denne Bjørnetjeneste, det vilde være at faa de umiddelbare Følelser, Højskolens Blomster, passende for og prydende Hjemmet inden fire Vægge, udsatte for den kolde Vejr og Vind. Nok om det, jeg er glad ved, Lars Frederiksen tog Ordet, kommer Anton Nielsen igjen, faaer han mere paa Hovedet; men det vilde maaske udtydes vrangt, om vi herfra tog Ordet i den Sag...


De kan ikke tro, hvor Clausen har døjet gjennem Breve og Udtalelser siden Rigsdagsvalget, men om han end nu og har været lidt trykket, saa har han dog klaret sig godt overfor sligt. Sidste Søndag var vi til Birkedals Fødselsdag, der var ingen andre, som havde stemt paa Venstre end Clausen, Hansen og jeg, men der kunde man i Førstningen næsten ikke nære sig, Birkedal selv var den rimeligste; men saa tog Clausen Bladet fra Munden ved Bordet, alvorligt og bestemt, saa blev det bedre, og Birkedal indrømmede selv Dagen efter, at navnlig en af Præsterne havde været uforskammet...
Deres P. Thomsen
 

Noter I Dansk Folketidende 12. december offentliggør forfatteren Anton Nielsen en opfordring til folk om at sende ham breve fra gamle højskoleelever fra tiden efter 1863. Han agter så at udgive en samling "Breve fra Folkehøjskolens Elever" som et vidnesbyrd om den nye dannelse. Herimod protesterer i næste nummer pastor Skat Rørdam, Rønnebæk (senere Sjællands biskop) og Dansk Folketidende har modtaget flere indsigelser. Anton Nielsen meddeler da, at han foreløbig stiller sagen i bero, indtil spørgsmålet er gennemdrøftet.
 

P. Thomsen til Høgsbro.

      Ryslinge 10. marts 1875
Kjære Høgsbro. Blot et Par Ord, De har sagtens ogsaa travlt i denne Tid, at De helst undgaar lang Snak. De faar vel ogsaa nok saa mange Efterretninger fra Kredsen, at min kunde undværes. Deres Vælgere paa denne Egn er jo saa godt som alle Grundtvigianere, men jeg tror nok, saa godt som alle vil være paa det rene med sig selv om, at de, ifald en Opløsning kommer, vil stemme paa Dem igjen. I den Henseende har jeg Indtryk fra mange Samtaler, som jeg har havt med Folk heromkring. Det kedeligste er jo Birkedals og Appels Stilling, og det kedeligste vilde være, ifald en af dem fandt paa at opstille sig som Kandidat, jeg vil dog ikke haabe det, thi de ved nok, at de ikke bliver valgt, og jeg har Grund til at tro, at de hellere vil have Dem end en Højremand, skjønt det modsatte kunde tit synes. Jeg var forleden i et Selskab med Birkedal, hvor vi havde en Disput om Stillingen; man opnaar nu rigtignok ikke noget overfor Birkedal ved den Slags Disputter, men Hovedsagen var for mig at faa Stillingen at kjende. Appel var tilstede, og der blev spurgt ham ligefrem, om han vilde stille sig, af en, der ønskede det, men han svarede nej, da han havde sin Gjerning i Skolen. Birkedal svarede paa det samme Spørgsmaal henvendt til ham, at det skulde være for at faa Leilighed til at udtale sig, at han skulde stille sig.
Saa har vi Clausen, ja hans Hjærte drager ham til venstre, hans Fortid og hans saakaldte Venner til højre. I flere Henseender har jeg ikke saa lidt Indflydelse paa ham, men Vanskeligheden er, at han ikke rigtig kan glemme vore livlige Kampe om Grundlovsforandringen, og saa længe han ikke kan blive klar over Stillingen dertil, vil han være uklar over det politiske efter vort Syn. Skjønt noget uberegnelig troer jeg dog nok, han gaar til venstre, til højre gaar han i al fald ikke under den nuværende Kamp. Vi vilde vistnok her, de fleste, hellere have Opløsningen, ifald den kommer, paa Lønningsspørgsmaalet end paa Forsvarssagen, thi skjøndt vel nok de fleste kan se den ensidige Maade, Højrepartiet tager den Sag paa, saa har Forsvarssagen dog Hjærterne for sig, og det er vanskeligere at klare den Stilling, end naar det gjælder noget andet. Jeg fik først i dette Øjeblik at se Fyens Tidende med Tanges Stykke til Clausen. Med Undtagelse af Stedet med Beregningen med de 10 og 20 000 Mand og saa et Par Steder, hvor han er lovlig Spids, synes jeg godt om Stykket. Jeg ved ikke, hvordan Clausen tager sig det, skjøndt jeg har sagt ham det samme, inden Cl. sendte Stykket. Lars Frederiksen har jeg talt med nogle Gange i den sidste Tid, han er nu helt Venstre, men han hører jo ogsaa til de noget uberegnelige. Her som hos Dem ønsker man naturligvis Ende paa Forviklingen, men Trætheden mærker jeg dog ikke til, eller noget betydeligt Frafald, saa denne Kreds er der vist ikke nogen Fare for.
 Deres P. Thomsen