Løjtved Hovedgård

| | | | | | |

 Ridder Fin Aagesens seglRidder Fin Aagesens seglAlléen til LøjtvedAlléen til LøjtvedLøjtved omtales første gang 1372, da væbn. Timme af slægten Maanestierne nævnes hertil. 1385-1414 skrives væbn., sen. ridder Fin Aagesen (Ulfeldt) til L., som arvedes af sønnen, hr. Laurends Finsen (Ulfeldt), der skrives hertil 1418. Dennes datter Mette bragte ved ægteskab L. først til hr. Kjeld Axelsen Thott og siden til hr. Erik Eriksen Løvenbalk til Avnsbjerg (+ tidligst 1499), som formentlig ejede L. 1455, men i hvert fald fra 1458.

 

 

 

Pergament 23.2. 1496 - Hans WalkendorffPergament 23.2. 1496 - Hans Walkendorff1496 skrives hr. Hans Walkendorff (+ tidligst 1498) til L., men også Peder Nielsen Thott til Alnerup (+ tidligst 1484) synes at have ejet part i gden. Hans datter, hofmesterinde hos dronn. Dorothea, Else Thott (+ o. 1550), var 1. gang g.m. rigsråd hr. Claus Krummedige (+1500) og 2. gang m. rigsråd hr. Thomes Nielsen (Lange-Munk) til Lydum (+1521), som må have ejet L. senest 1502, om end han angives først 1504 at have ægtet Else Thott. Deres datter Margrethe Lange (+1554) var 1. gang g.m. Hartvig Andersen Ulfeldt (+1534) og 2. gang m. Anders Hansen Lindenov til Fovslet (+1562). Hendes datter af 2. ægteskab, Else Lindenov (+ 1613?) bragte ved ægteskab L. til rigsråden Absalon Gøye til Kelstrup (+1602). Deres datter Karen Gøye (+1599) havde været g.m. rigsråd Breide Rantzau (+1618), som overtog L. efter Else Lindenov. Sen.ejedes den af Johan Friis til Ørritslevgård (+1635 på L.), hvis enke Karen Krabbe (+1662), der var 2. gang g.m.  Holger Rosenkrantz til Glimminge (+1647), 1652 skødede L. til Arent v.d. Kuhla (+1658), hvis enke,      Epitafie o. Johan Friis og Holger Rosenkrantz i Nyborg kirkeEpitafie o. Johan Friis og Holger Rosenkrantz i Nyborg kirke Holger RosenkrantzHolger RosenkrantzAnne Iversdatter Vind 1670 af sønnen Jørgen v.d. Kuhla fik skøde på dennes andel i L. 1679 skødede hun derpå gden til sin ældste søn, kaptajnløjtn. Bendix v.d. Kuhla og dennes hustru Sophie Amalie Banner.

 

 

 

 

1686 fik han 3 års henstand med at komplettere L., men 1688 måtte han afstå den til Niels Krag til Skjoldemose, hvis søns enke, Sofie justdatter Juel 1753 købte den af Epitafium over slægten Krag på EgeskovEpitafium over slægten Krag på Egeskovsønnen Fr. Chr. Krag og derpå 1755 ved auktion (skøde 1756) solgte hovedgden og en del af godset (176 af det samlede tilliggende på ca 262 tdr. hartk.) for 32.340 rdl. til agent og apoteker i Odense Johan Christopher v. Westen (+1774), som 1762 tilkøbte Stenstrup kirke.
1768 skødede han L. (296 tdr. hartk.) til sønnen, prof. Peter v. Westen (+1789), som 1770 mageskiftede den mod Selleberg til Hans Møller, der 1771 mageskiftede den (i alt 245 tdr. hartk.) til svogeren Gregers Leopold (+1774), som 1771 fik skøde af v. Westen.

 

 

 

 

Leopold efterlod sit bo fallit, og L. blev 1775 udlagt for 54800 rdl. til Jens LangeJens Langejustitsråd Jens Lange til Rødkilde (+1790) som 2.,3. og 4. prioritetshaver. 1787 skødede han L. (i alt 347 tdr. hartk.) for 55.000 rdl. til Johan LangeJohan Langesønnen Johan Lange (+1829), som 1788 skødede den for 96.000 rdl. til kammerjunker, sen. kmh. Stie Tønsberg Schøller von Krogh (+1817), der 1795 frasolgte en del af bøndergodset m.v. og 1800 solgte L.s bygn. og 14 tdr. hartk. af hovedgdstaksten (229 tdr. land) for 17920 rdl. til landmåler Chr. Fr. Nyholm, medens han af den øvr. del af hovedgdstaksten (22 tdr. hartk) oprettede Kroghenlund. Nyholm skødede 1804 L. for 37.000 rdl til Fr. Chr. Wamberg, der 1819 måtte sælge den ved auktion for 45.000 rdl til forp. Hans Pedersen. 1846 overtoges den for 64.000 rdl. af sønnen Niels Peder Pedersen og 1878 af dennes svigersøn H. Johansen Kruuse, der 1898 solgte den til insp. Gram-Hansen, Ebberødgård, som s.å. videresolgte den til Claus Andersen, hvis søn Cl. Johs. Andersen 1924 solgte den til broderen A.P. Andersen. Nuv. (fra 1948) ejer sidstn.s søn S.A. Mosegaard Andersen. Godsarkiv LAO.

Efter at etatsrådinde Krag  1753 havde købt gården af sin søn, blev de grundmurede bygn. erstattet af en bindingsværksbygning. (Se dokumentation: Forpagter Bendixen i indberetning 1759: Nyborg Amt, Top. Saml. LAO):

IndgangspartiIndgangspartiNuv. hovedbygning, der if. indskr. på tavle over indgangspartiet er: "Opbygt i aaret 1842 af H. Petersen og C.G. Petersen", er opf. på rester af den opr. middelald. bygn.s svære mure. Hovedbygningen fra gårdsidenHovedbygningen fra gårdsidenHovedfløjen, der består af en 26 m lang bygn. m. høj kælder og to stokværk, har halvafvalmet tag dækket af røde tegl. Bygn., der er pudset og delvis rødkalket m. hvidkalkede detaljer, har på n.facaden trefags midtrisalit, der er kronet af trekantsfronton, samt eetfags siderisalitter. Risalitterne har kvaderlisener og er på første stokv. opdelt af rustikfugning. I trekantsfontonen er opsat et ur omgivet af to figurer, der forestiller Harlekin og Pjerrot hver m. en klokke på hovedet.

 

 

 

Hovedbygningen set fra østHovedbygningen set fra østFacaden mod haven er inddelt i felter svarende til n.facadens risalitter m. en fremhævning af den lodrette inddeling m. fladerne skiftevis rød- og hvidkalket. Facaden er desuden delt vandret af et bredt, fladt gesimsbånd ml. de to stokv. 1950-51 blev bygn. grundigt istandsat såvel i det ydre som det indre, der samtidig blev gjort mere tidssvarende. Mod n. støder to lange sidefløje til hovedfløjens ydre hjørner, uden dog at skabe forb. m. denne. Fløjene, der har eet stokv., har kamtakkede gavle.

 

 

 

Ansatte på Løjtved før 1950Ansatte på Løjtved før 1950Avlsbygningerne set fra gårdenAvlsbygningerne set fra gårdenDet trefløjede anlæg åbner sig mod avlsgården (opf. 1924) mod n. Gården har aldrig været omgivet af grave.

BilagStørrelse
Løjtved ældste historie.pdf116.34 kB
Løjtved-gods.pdf7.09 MB