36 år med Egebjerg Kommune 8. del. 1998-2001

|

Egebjerg 1998 – 2001
Med skolesag – teglværksspil – kulturnat – år 2000 – FilmFyn og ny borgmester

1998
Sæt Egebjerg på internettet

Arne Ebsen og borgmester Poul Weber var enige om, at man burde udnytte den moderne teknik.
Forslaget om at forbedre politikernes arbejdsforhold ved at lægge dagsordener og referater m.v. ud på internettet, kom fra Arne Ebsen. Og både han og borgmesteren havde set, hvordan man f.eks. i Ringe kommune havde udnyttet den nye tekniks muligheder i den forbindelse.
Men en af de vigtigste begrundelser den gang var, at papirforbruget skulle begrænses – af hensyn til miljø osv. Det er det siden også blevet på nogle områder, men papirløst blev det slet ikke.
F.eks. er forbruget af papir og udgiften til porto på borgmesterkontoret blevet begrænset meget.
Men der bliver udskrevet en mængde kopier overalt i samfundet også i administrationen og i hjemmene, så det er et stort spørgsmål, om der er blevet sparet på papiret.

Godt miljø som folkesag
Thomas Tange Rasmussen - Egebjergs første grønne guideThomas Tange Rasmussen - Egebjergs første grønne guideI marts måned blev Thomas Tange Rasmussen udnævnt til Egebjergs første Grønne Guide.
Han ved utrolig meget om affaldssortering, økologisk landbrug m.v. og var straks klar til at hjælpe og rådgive over et bredt felt.

»Først drejer det sig om at gøre opmærksom på, at jeg er ansat, så borgerne og virksomhederne i Egebjerg begynder at tænke over, hvad de kan bruge mig til. Tredje trin i raketten er, at de også begynder at henvende sig«, sagde han blandt meget andet i et præsentationsinterview.

Ulbølle skole

En skakspiller sagde engang til mig: - Når en skakbrik er berørt, skal den flyttes. Det ser ud til, at det på samme måde gælder en skole. Er der først »rakt ud« efter den, så bliver den lukket, uanset hvor gode argumenter forældre, elever, lærere og hele lokalbefolkningen kommer frem med i debatten«.
Fra april og året ud optræder Ulbølle Skole og til dels Vester Skerninge skole i over 20 artikler i Fyns Amts Avis plus læserbreve. Den lille Avis var også på banen, dog ikke så ofte. Og i 1999 er antallet af artikler også over 20 plus alt »det løse«, inden den endelige beslutning om lukning pr. 31. juli 2000 blev taget. – et langt og sejt træk!
Den historie burde samles på ét sted. Her i dette skrift kunne den let fylde alle siderne.

30 års skat ned
Egebjerg kommune er nu gået glip af op mod en million kr. i personskat.
Glistrup: - Giv brøndboreren ridderkorset!

Teglværksspillet

En af årets største begivenheder var teglværksspillet: »Kampen for fanen«, der foregik i Stenstrup med start i veterantog fra Kværndrup station.
Stykkets forfatter og instruktør, Birte Fahnøe Lund og hendes medinstruktør Henrik Knudsen kan ikke roses nok for det kæmpe arbejde, de ydede. De mange skuespillere høstede også megen anerkendelse. - Og det blev en enestående succes.
Publikum mødte op ved Ollerup maskinstation i Stenstrup og blev kørt til Kværndrup i busser, hvor veterantoget holdt og ventede.
Tog-scenerne foregik på 1. klasse, 2. klasse og 3. klasse på samme tid, og publikum blev fordelt på alle tre klasser.
På 1. klasse sad teglværksejerne. Bønderne, der havde været til Egeskov Marked, sad på 2. klasse. Og teglværksarbejderne, der også havde moret sig på Egeskov Marked opholdt sig på 3. klasse.
Med i toget var også fagforeningsagitatoren Lyngsie (1864-1931), der var på vej til Stenstrup for at overbevise arbejderne om, at de skulle melde sig ind i fagforeningen: Dansk Arbejdsmandsforbund.
På Ollerup maskinstation forsatte spillet, og her skulle tilskuerne bevæge sig rundt på området, da der både var indendørs og udendørs scener.
Ude i terrænet mødte vi bl.a. Jens Vejmand. »Hvorfor har du ikke en læderlap for øjet?«, var spørgsmålet.
»Jeg er ikke kommet til skade med øjet – endnu!«, kom svaret prompte.

PS.
At Birte Fahnøe Lund modtog Egebjergprisen for sin præstation, var bestemt ikke overraskende.

Kulturnat i Kirkeby

var også en stor begivenhed, hvor samtlige foreninger, herunder kirken, og byens institutioner gik sammen for at løse den store opgave.
I landets største byer blev – og bliver der hvert år afholdt kulturnætter. Hvorfor skulle der så ikke holdes en i Kirkeby?
Det blev ikke kun en kulturnat, men en kulturdag for både børn og voksne og ældre. Der var aktiviteter i børnehaverne og på skolerne. Børn fra Kirkeby skole og Egebjerg friskole besøgte hinanden.
Der var formiddagskaffe i forsamlingshuset. Lysbilledshow i kirken først på aftenen. Og et brag af en fest i forsamlingshuset efterfølgende med underholdning af bedste slags – blot for at nævne nogle af aktiviteterne.

1998 var også året

  • Hvor Martin Andersen modtog Det Internationale Badminton Forbunds hæderspris
  • Hvor 26 flygtninge fra Rwanda kom til Kirkeby (de deltog også med sang i kulturnatten)
  • Hvor Egelund Friskole efter 11 år måtte lukke
  • Hvor en ny benzintank ved brugsen i Ollerup satte sindene i bevægelse – og kostede venskaber
  • Hvor Poul Weber i et nytårsinterview kaldte 1999 for et turbulent år

1999

Hanne Staff - 25 år i lokalpolitik

Jubilæet blev fejret på Egebjerg rådhus den 21. maj, hvor omkring 100 personer var mødt op: politikere fra kommunen og amtet samt embedsmænd og andre, der ønskede at sige til lykke. En fin dag med god stemning, selvom Hanne Staff var midt i et politisk stormvejr om skoler og sygehuse.
Poul Weber var første taler, men inden han holdt sin tale, »nedlagde han forbud« mod, at Hanne Staff gjorde notater, som hun ellers altid gør. Hun måtte altså lytte – uden blyant!
»Du er enormt flittig, ja, irriterende flittig. Du har altid forberedt dig til fingerspidserne, og det giver indflydelse. At du er velforberedt stiller jo indirekte krav til dine politiker-kolleger, og til embedsmændene.« Han nævnte også, at Hanne Staff altid har sagt: -»Det taktiske spil i politik – det er ikke mig, det lærer jeg aldrig«. Og han beskrev politikeren Hanne Staff som oprigtig og ærlig og én, der hyldede det brede samarbejde. »Men i enkelte sager går du dine egne veje. Det giver knubs, men den pris er du parat til at betale«, sagde han bl.a.
Tidligere borgmester Erik Larsen fortalte i sin tale om sin første opfattelse af Hanne Staff, da de mødtes for 25 år siden. - »Trold kan tæmmes«, tænkte jeg. Men jeg blev hurtigt klogere. Det blev til »Den lille kat på vejen«, der jo som bekendt er »sin egen«. Og den opfattelse af dig har jeg holdt fast ved.
Leder af Odense Teater, Poul Holm Joensen betegnede Hanne Staff, der var medlem af teaterbestyrelsen, som et sjældent fænomen: - Du kan ikke med det overfladiske. Du skal vide, hvad du taler om. Og du gør ikke dit arbejde af pligt, men af interesse og omsorg. På en måde er det lidt foruroligende, at du har været med i politik i 25 år, men du holder fanen højt, sagde han med et glimt i øjet.
Også andre havde ordet. Partifællen Ernst Hansen: - Du holder jubilæum netop midt i to storme, skolesagen i Ulbølle og sygehusene på Fyn. Det er typisk for dig, at du kæmper for det nære, for vore lokalsamfund.

Straf og hjælp skal spille sammen

Bobjerg – en helt ny form for institution, der inden starten blev mødt med stor skepsis både fra naboerne og fra politisk side.
Projektet blev præsenteret på et møde på Kværndrup kro den 29. juli. Der blev bl.a. sagt om det, at der er tale om nytænkning. »Det er jo et dilemma, når der fra samfundets side både er et krav om, at de unge skal mærke en konsekvens, når de opfører sig forkert, og samtidig en holdning til, at unge på 15 – 16 – 17 år skal have hjælp. Det er de ting der er bygget ind i dette projekt«, blev det oplyst fra kriminalforsorgens side.

Kommunaldirektør

Egebjerg kommune skal igen have en kommunaldirektør, og det betyder, at direktionsmodellen, der blev indført i 1992, igen skal afskaffes. Og det er planen, at den nye kommunaldirektør ansættes pr. 1. april.

1999 var også året

  • Hvor Kirkeby var et oplagt emne som årets landsby
  • Hvor Lokalhistorisk arkiv får ny leder – Inga Steffensen
  • Hvor ældreidrætten for alvor blomstrer i kommunen
  • Hvor der bygges et energihus ved Vester Skerninge skole
  • Hvor fire skoler: Gymnastikhøjskolen, Ollerup Efterskole, Den Frie Lærerskole og Ollerup Friskole beslutter at markere årtusindskiftet sammen.
  • Hvor der blev afholdt stiftende generalforsamling i Ulbølle Friskole
  • Hvor orkanen først i december skabte kaos og store ødelæggelser

2000
Ny kommunaldirektør

Kommunaldirektør Søren Stensbo-SmidtKommunaldirektør Søren Stensbo-SmidtPå et lukket kommunalbestyrelsesmødet den 19. januar besluttede man i enighed, at ansætte den 52-årige Søren Stensbo-Smidt som kommunaldirektør – valgt blandt 31 ansøgere.

 

 

 

Han kom fra en stilling som centerchef for sygehusene i Svendborg, Rudkøbing og Ærøskøbing.
Niels Bo Lauridsen til Fyns Amts Avis: »Det blev ham af mange grunde. Han har karisma, analytiske evner, har rum til at lytte og forholder sig åbent til ledelse, og så smiler han også med øjnene«.
Den 7. april blev Søren Stensbo-Smidt budt velkommen ved en meget velbesøgt reception på rådhuset.
 
»Hvis alt andet går galt, så prøv ærligheden«, sagde den nye kommunaldirektør bl.a. i sin tale.

Bobjerg

»Bekymring og frygt for kriminalitet og vold«, var overskriften i Fyns Amts Avis den 27. januar dagen efter borgermødet på Lunde kursuscenter, hvor over 100 mennesker deltog. De blev orienteret om formålet med og indholdet i en institution for svært belastede unge kriminelle – og centrets mulige placering.
Her to forskellige udtalelser efter mødet:
René Thorsing, Bobjerg: - »Jeg synes, der var mange uklare punkter i svarene fra Lillian Vaaben, (Fyns Amt). Jeg tror, at der allerede er truffet en beslutning om, at der skal ligge en institution her. Det bedste ville være at bruge pengene dér, hvor de unge bor, f.eks. i Vollsmose. Jeg tror, at de unge både trænger til kærlighed og en hård hånd. Egentlig vil jeg helst ikke have sådan en institution ved siden af, hvor jeg bor. Men samtidig synes jeg, at der skal gøres noget for de unge.«
Arne Sandal Mikkelsen, Høje: - »Egebjerg kommune kan ikke ligge som et beskyttet område, hvor man ikke vil se problemerne i øjnene og bare lade andre tage sig af dem. Hvis vi med sådan en institution blot kunne få nogle stykker på rette vej, så har vi opnået noget! Jeg håber, at lokalsamfundet vil byde de unge velkommen. Vi kunne jo vise et lokalsamfund, der fungerer godt.«
Det sidste ord i den sag var ikke sagt! - Tvært imod! Fyns Amt og Egebjerg kommune var meget længe om at finde en løsning.
Men først i oktober 2001 blev Bobjerg Skovgård, som døgninstitutionen kom til at hedde, endelig indviet.

En mageløs rejse i tiden
2000 års tårnet i Ollerup2000 års tårnet i OllerupEt par tusinde tilskuere fik sanserne bombarderet ved Ollerups brag af en år 2000-fest
Under disse overskrifter skriver Lone Tharking den 8. maj i Fyns Amts Avis bl.a. (Jeg kan ikke gøre det bedre, så hun får ordet): »Luderen, lommetyven, landsbytossen, tiggeren og skjalden. Alle var de – sammen med de gejstlige, adelen, bønderne og vikingerne – centrale skikkelser i den danmarkshistorie, der udspillede sig på Gymnastikhøjskolen.
 
Omgivet af høje jordvolde ledte tidslabyrinten publikum på en spændende rejse i tiden – fra år 1 til år 2000.
I otte forskellige tidstableauer udspandt et væld af historiske situationsspil sig, og begejstringen blandt det medspillende publikum i det gigantiske totalteater var ikke til at tage fejl af.
Fra jernalderens primitive boplads, hvor der blev smedet, tilberedt mad over bål og jaget med bue og pil, gik det videre til vikingetiden. Skibet var trukket på land, vikingerne havde slået lejr og var i gang med dagligdagens mange gøremål. Med ét blev alle kampdygtige mænd dog kaldt sammen og kommanderet til angreb.
Den idylliske lejrplads blev pludselig forvandlet til en stor slagsscene.
Fjenden var middelalderen, som med sine brynjeklædte vagtsoldater ellers vogtede nidkært ved byporten.
I den lille middelalderby med torveplads og markedsboder var gejstlige processioner en del af gadebilledet. Fra kirken lød gregoriansk sang, men ikke langt derfra også skrig og skrål.
Det kom fra smedjen og viste sig at være en tilskuer, der var blevet kidnappet og nu måtte holde for i datidens tandlægestol.
Fra smedjen med den store tang lød trusselen, at alle med rådne tænder var foreskrevet til helvede – og hvem turde modsætte sig så magtfuld en mand?
Om hjørnet ventede renæssancen. En grel kontrast til adelen, der flokkedes i de kongelige gemakker, stod bønderne, hvis dagligdag var præget af undertrykkelse og hoveriarbejde. Bondeopgøret var uundgåeligt.
Umiddelbart efter var det imidlertid et helt andet optrin, der tiltrak opmærksomheden. En kærre kørte ind i byen med sortklædte bødler. En ung kvinde blev dømt til bålet, og med skrig, der gik gennem marv og ben, blev hun flammernes bytte.
Så var vi i barokken, hvor kunsten og videnskaben for alvor holdt sit indtog.
Nu blev der skruet op for rejsetempoet. Så i en fart nåede vi videre til H.C. Andersen med et par af eventyrfigurerneH.C. Andersen med et par af eventyrfigurerne1800-tallet, hvor den sorte skole blev trængt af den frie, hvor H.C. Andersen var optaget af sine mange eventyr, og hvor industrialiseringen slog igennem.
Tilbage var så kun 1930’erne med den kendte Liva Weel café-stemning, musikken fra 1950’erne og op til i dag. En mageløs rejse havde nået sin slutning, og arrangørerne: Ollerup Friskole, Ollerup Efterskole, Gymnastikhøjskolen og Den Frie Lærerskole havde den første succes i hus.«


Anden og tredje afdeling foregik dels i den store idrætshal og dels på Volden. Her spillede tiden også en central rolle.
Også betagende oplevelser, som vi, der oplevede det, aldrig vil glemme!

FilmFyn

Et af årets absolutte højdepunkter var starten på FilmFyn!
Projektet mødte fra starten megen skepsis, for at sige det mildt. Der var sågar nogen der sagde: - Det går aller!

Her seks år efter ringer jeg til Peter Aalbæk, Zentropa Film og beder om et kort interview.
(Første gang jeg interviewede ham, var til Den lille Avis ved årtusindskiftet. Det huskede han! - Det var et skide hyggeligt interview – du!)
- Fortæl kort om din medvirken til starten på FilmFyn.
- Jeg havde jo været involveret i at lave en regional filmfond i Trollhättan nord for Göteborg.
Det svenske filmprojekt fortalte jeg Ester Larsen om. Hun var venstre-politiker i Fyns Amt, da vi talte sammen. Og så spurgte hun: - Hvorfor man ikke lavede sådan noget på Fyn?
Det synes jeg var alle tiders idé. Men så løb jeg ind i den første forhindring. Det var, at 0dense kommune stod fuldstændig måbende og sagde, at de synes, det var verdens dårligste ide.
- Det var uklogt!
- Det synes jeg også.
Men så ringede der fandeme en glad mand på telefonen – Søren! (Stensbo-Smidt red.) – vores fælles ven! og han spurgte: - Hvad så med Sydfyn?
Ja, men det var ikke det første sted, jeg havde tænkt mig at prøve. Fordi jeg regnede med, et grunkerne ikke sad så løst. Men omvendt, hvis man skulle finde et sted i kongeriget Danmark, hvor man godt ville tilbringe to måneder med at optage film, så var det jo ideelt.
Så brugte Erik Crone og jeg noget tid på at forberede os på og underholde lidt om det her på Sydfyn. Han var den gang direktør for Nordisk Film og nu direktør for FilmFyn.
 
Siden tog andre stabile kræfter over. Fordi jeg er en god starter, men ikke så god til at føre tingene til dørs. Men det blev til noget – takket være Klaus Hansen, som er sekretariatssekretær i Filmproducentforeningen og også bestyrelsesformand i FilmFyn.
- At komme over som sådan en københavnersnude og snakke film – og blive mødt med Sydfyn var fantastisk!
Sidst, jeg oplevede det, var på sportspladsen i Ærøskøbing, hvor jeg så »Drømmen« sammen med 3.500 ærøboer. Det var en fantastisk oplevelse!
- Og det fortsætter – heldigvis!
- Ja, og det er vi rigtig glade for. Og så håber vi nu, at staten vil gå ind og honorere det ved at sige: - Har de fattige sydfynske kommuner råd til det, så kunne staten måske også smide lidt kroner efter det, så der i alt fald er mulighed for, at lade det her vokse.
- Tak for ordene!

Årets foreningsledere på Egebjerg RådhusÅrets foreningsledere på Egebjerg Rådhus 

  

  

2000 var også året

  • Hvor frygten for, at alle verdens computere ville bryde sammen ved årtusindskiftet, var ubegrundet
  • Hvor Den gamle krosal blev indviet med manér – efter 40 års hvile
  • Hvor den nystartede Ulbølle Friskole stoppede: for få elever og manglende opbakning
  • Hvor Den lille Avis fyldte 90 år
  • Hvor kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen indviede Det grønne Hus i Ollerup
  • Hvor Venstre er uden oplagt kronprins. Poul Weber genopstiller ikke.
  • Hvor det besluttes at indføres en ny struktur i kommunen pr. 1. januar 2001

2001
1. maj-frieri til de radikale

Arne Ebsen Liste T opfordrede i sin 1. maj tale i Ulbølle Socialdemokratiet og de radikale til at indgå i et valgforbund ved kommunalvalget i november. Han mente, at man dermed kunne stille med et stærkt hold, og at valget ville blive et borgmestervalg, da Poul Weber jo søgte andre udfordringer. Og han håbede inderligt på et systemskifte
Den radikale Finn Olsen var blandt gæsterne. Det var måske et signal …?
Han ville dog ikke fortælle pressen til hvilken side – højre eller venstre – han ville lægge sin stemme. - Han skulle jo også først vælges.

Stor gave skal bruges til cykelsti
En anonym giver forærer 800.000 kr. til cykelsti mellem Kirkeby skole og Stenstrup på betingelse af, at arbejdet udføres inden udgangen af 2002. Det er den slags »håndsrækninger«, der sætter gang i tingene. - Men nu havde man også talt om den cykelsti i 20 år!

Dagens replik

Ved første behandling af budgettet for 2002 viste der sig stor vilje til at nå et forlig. Der blev på et tidspunkt udtrykt beklagelse over, at vore ældre nu ikke længere skulle havde mulighed for at vælge mellem to retter varm mad.
Hans Erik Jørgensen (V) kom i den anledning med en lun bemærkning, at hjemme hos ham var valgfriheden begrænset til én ret varm mad pr. dag.

Egebjerg Erhvervscenter i Hundtofte blev indviet den 16. november.

Optimisme og håb om at vende udviklingen var det gennemgående tema i talerne. Der blev bl.a. sagt, at det nye center ville blive model for andre kommuner.

I valgkampens hede kom det frem, hvor mange penge de forskellige partier havde budgetteret med. Socialdemokratiet, Venstre og Liste T havde hver afsat 50.000 kr. De konservative 15 – 18.000 kr. mens de radikale nøjedes med 14.000 kr.


Kommunalvalget 2001

For første gang i kommunens historie satte en socialdemokrat sig i borgmesterstolen. Mogens Johansen blev borgmester – dog ikke uden sværdslag!
Socialdemokraterne: 5 mandater - minus 1
De radikale: 1 mandat - plus 1
De konservative: 2 mandater - plus 1
Liste T: 3 mandater - plus 1
Venstre: 6 mandater - minus 2

Nyvalgt blev:
Torben Frost (A), Finn Olsen (B), Christian Ulrich og Ove Engstrøm (C), Torben Nielsen (T) og Jens Himmelstrup (V).

2001 var også året

  • Hvor Poul Weber vil i Amtsrådet
  • Hvor EU-penge giver nye job på Scan-Hide
  • Hvor den brugervenlige rådhusbutik officielt åbnes
  • Hvor Karl Søberg pedel i Lunde gennem 40 år gik på efterløn – og blev tildelt fortjenstmedaljen i sølv

Borgmester Poul Weber (1990 – 2001)

Borgmester Poul Weber 1990-2001Borgmester Poul Weber 1990-2001- Havde du forberedt dig på at blive politiker?
- Nej, det var nok en tilfældighed, at jeg kom med, for jeg brugte al min fritid på det frivillige foreningsarbejde. Jeg var formand i Lunde S G & I og spillede meget håndbold.
Grunden til, at jeg kom med var, at jeg blev ringet op af daværende borgmester Erik Larsen, fordi Venstre manglede en ny til at stille op fra vort område. Den gang var man mere opmærksom på, at man fik stillet kandidater op i hele kommunen.
På det tidspunkt var det Arne Hansen, Rårudgård, der ønskede at stoppe i kommunalpolitik, og så skulle de finde en afløser. I første omgang var mit svar: - Nej. Jeg var medlem af Venstre og havde været det nogle år, men jeg deltog ikke i Venstres arbejde. Men Erik Larsen ringede igen, og så sagde jeg: Nå - ja, stil mig så op, men lad nu være med at sætte mig for højt op på listen.
Jeg deltog ikke noget videre i det forberedende arbejde, men jeg blev alligevel valgt.
Sjovt er det, at da Arne Hansens far var i sognerådet, og der skulle findes en afløser, ringede de til min far og spurgte, om det ikke var noget for ham? Min far blev valgt til sognerådet i Kirkeby, og da far havde siddet tre – fire perioder, ringede han over til Rårudgård og spurgte, om sønnen Arne var blevet gammel nok? Det var han og blev valgt. Og da han ville stoppe, ringede de tilbage og sagde, at nu var det Højbjergs tur igen. Jeg blev -
som sagt - valgt. Det er meget pudsigt, at vi fire afløste hinanden, men nu er linien brudt.
Det var egentlig min politiske baggrund.
Da jeg kom med, blev jeg smidt ud i det. Der skulle være konstituering. Og den gang arbejdede jeg inden for bygge-
og anlægsbranchen som arbejdsleder. Jeg anede ikke hvordan det gik til, men så vidt jeg husker, var det Keld Møller Jensen og Erik Larsen, der stod for konstitueringen. Der var ikke så mange, der stod for det. De ringede til mig en fredag aften og spurgte: - Kan du ikke være formand for trafik- og miljøudvalget? – Æh, hvad går det ud på? - Ja, men du er jo entreprenør. Det er sådan noget. Det kan du sagtens finde ud af! – Må jeg lige tænke over det? – Nej, det må du ikke. Du får en halv time, så skal du ringe tilbage. Da den halve time var gået, ringede jeg til borgmesterkontoret og sagde: - O.K.
Jeg blev smidt ud i det! Jeg er ikke blevet drevet af en eller anden ideologisk tankegang. – Det var min start.

Hvilke højdepunkter fra dit politiske arbejde vil du fremhæve?
Set i forhold til de store monumenter må jeg sige, at det blev der ikke etableret i disse år, da vi havde en forholdsvis stram økonomi, men alligevel. Der skete dog noget!
 
Der blev ikke bygget så mange parcelhuse, men noget som jeg gik meget op i, og som jeg - uden at prale – fik held med. Vi havde nogle bygninger stående, som var ved at blive til slum. Vi gik ind og lavede noget byfornyelse, og på den måde fik vi skabt nogle boliger og noget udvikling i kommunen. Den første vi fik på plads, var Stenstrup mejeri, dernæst vaskeriet i Ulbølle og Skovmand Andersens fabrik i Stenstrup, som var blevet en belastning for boligområdet, fordi den lå forkert. Men det var jo datidens manglende planlægning. Pludselig var der et boligområde rundt om fabrikken. De tre byggerier var et vældigt plus.
Ollerup PlejehjemOllerup PlejehjemNoget af det, der også betød meget, var renoveringen af Ollerup Plejehjem. Det var en stor sag. Og jeg var meget bevidst om, at det var Ollerup Plejehjem. Alt nyt er selvfølgelig godt! Men der var en sjæl der, som ikke måtte blive ødelagt, så jeg var meget opmærksom på, at det skulle være en renovering. Vi skulle ikke bare jævne det med jorden. Vi var så heldige, at vi kunne finde økonomi til det, og vi fik skabt en nænsom renovering og fik fastholdt det gode miljø. Samtidig fik vi etableret en demens-afdeling. Det var en stor sag, som vi var meget stolte af.

Da jeg havde været borgmester i fire år, blev jeg mere udadvendt. Jeg kom med i kommuneforeningens bestyrelse på Fyn osv.
Og noget af det, som jeg brugte en hel del krudt på, var, at få kreditforeningerne til at finansierer ejendomme i landkommunerne. Jeg blev sådan en slags bannerfører for disse kommuner generelt. Og det lykkedes at få slået hul på den dyne. I Vester Skerninge havde vi f.eks. et projekt med nogle andelsboliger, som Ole Foged ville bygge, men det gik i stå pga. manglende finansiering. Jeg tog derfor ind til Odense og havde et møde med direktionen. Vi må have fået skabt den nødvendige troværdighed, for vi fik da pengene. Og det kom til at betyde meget.
Men det mest markante er A9, som vil få megen betydning for fremtiden. Hovedvej A9 er – uden at prale - nok mit værk.
Jeg var lige blevet borgmester i 1990. Vejdirektoratet havde indbudt alle borgmestre fra Odense til Maribo for at gøre en slags status. Der lå en aftale i Storebæltsforliget om, at motorvejene i Nordjylland skulle anlægges. Og så skulle der laves en vejforbindelse for at sikre færgefarten over Spodsbjerg – Tårs, men man havde bare glemt at få sat endeligt årstal på en motorvej fra Odense til Svendborg, men årstallet 2019 var en mulighed.
Trafikulykkerne på A9 blev flere og flere. Fra mødet fulgtes jeg ud ad døren med daværende borgmester Holger Rasmussen, Svendborg. Og jeg sagde til ham: - Det går sgu ikke det her. Vi kommer til at tage fat. Og det gjorde vi! Jeg ved ikke hvorfor, men jeg blev en selvbestaltet talsmand for området. Og har sådan set hængt i den snor til anlægsarbejdet kom i gang.
Derfor var det også et lykketræf, at jeg med det job, jeg har i dag, fik lov til – sammen med ministeren - at være med til at klippe snoren den 16. september.
- Det var en sejr!
- Det var det! den var drøj, men den var der.
Det er klart, at Arne Wahl havde en væsentlig indflydelse på, at anlægsloven om motorvejen blev vedtaget. Der skete en meget forfærdelig ulykke lige ud for Arne Wahl, og så begynder han at sætte de hvide kors op. Det gik lige ind på lystavlen. Og for at sige det rent ud: - Den gik i Billede Bladet, og så gik den også ind på Christiansborg. - Og det rykkede!
Arne Wahl samlede også underskrifter - godt 15.000! Og alle dem skulle vi ind og aflevere i trafikudvalget. Arne Melchior var formand. Jeg sagde til Arne Wahl:- Du skal aflevere underskrifterne. Det er dig, der har gjort hele arbejdet! Så vi borgmestre på strækningen tog Arne med derind, og det var ham, der afleverede »sedlerne«. Og han og Arne Melchior havde en rigtig god dialog. Vi andre deltog bare.

Hvor længe holder de nye regioner?

Regionskonstruktionen er lavet ud fra princippet: - Vind eller forsvind!
Det er utrolig vigtigt, at vi får en aftale med regeringen om økonomien, så vi kan gøre noget på sygehusområdet, for der er en forventning til det. Sker det ikke, vil vi få max to perioder.
Men hvis vi formår at styre sygehusvæsenet, og hvis vi formår at overbevise kommunerne om, at der er et behov for et regionalt led til at varetage de fælles interesser for Vestdanmark contra Østdanmark, så får det betydning. Men man kommer til at ændre på den politiske konstruktion, fordi det politiske indhold ikke er attraktivt fremadrettet. Det er for tidligt at give den politiske konstruktion dødsstødet, men den er ikke god. Det kan jeg se. Der sidder 41 medlemmer i regionsrådet, men det er for få, der har noget at skulle have sagt. For hvis man ikke sidder i forretningsudvalget - er en af de 17, som jeg heldigvis sidder i, så er det altså et noget tamt foretagende.
Det afhænger også af, hvad kommunerne kan, om de løser deres opgaver - og omvendt!
Egebjerg Mølle set fra SvinehaverneEgebjerg Mølle set fra SvinehaverneJeg tror på, at kommunerne har fået så mange opgaver fra amterne, som de skal tage sig af, at de måske ikke har kræfterne til at tænke på de helt overordnede ting. For det bliver regionernes opgaver at have overblikket og være med til at sikre balancen af hensyn til den erhvervsmæssige udvikling.
Det er ikke regionerne, der skal tage sig af, hvordan uddannelsesniveauet skal være. Hvad det er for kulturelle tilbud, der skal gives. Infrastrukturen i området osv. Men det er måske regionerne, der har den power, der skal til for at gå ind i regeringskontorerne og sige: - Her er et behov.
Derfor har vi også fastholdt, at der er noget, der hedder et erhvervssamarbejde i Vestdanmark, fordi de tre regioner har behov for at tale med samme tunge om » et Danmark i balance«, ministerens flotte ord!
Det er der jeg mener, at regioner kan have en rolle. Men vi får kun den rolle, hvis kommunerne glemmer de forhadte amter og tager regionerne til sig som et samarbejdsorgan og ikke et organ, der er overdommer, som de følte amterne var. Hvis man ikke kan glemme, at det er nogle nye amter, der bare er blevet større, så bliver konstruktionen aldrig en succes.

Til slut:
- Hvad vil du helst huskes for som borgmester i Egebjerg – udover A9?
- Det er nu nok den sag, jeg gerne vil huskes for, fordi baggrunden for den var,
at jeg kunne se, at Egebjerg ville forblive en bosætningskommune. Så derfor var min politik at skabe gode bosætnings- og landsbymiljøer, at have høj kommunal service mht. børnehaver, skoler, plejehjem og et aktivt fritids- og kulturliv. Der hvor jeg så faren for stangnation, var at udviklingen af arbejdspladser gik mod Odense og trekantsområdet. Det ville betyde, at Egebjergs skattegrundlag og overlevelse ville være afhængig af, om folk ville bosætte sig her. Udover de smukke rammer og en høj service skulle de også indstille sig på at pendle. Og den vision ville aldrig kunne realiseres, hvis ikke vi fik en bedre forbindelse mellem Svendborg og Odense.
Det var jo før, der var tale om en ny kommunalreform. Men vejens betydning er nøjagtig lige så aktuel i dag, selvom kommunerne er blevet større.
Derfor startede jeg lidt som en selvbestaltet enmandshær, men mine kolleger bakkede op. Og det har bevirket mange møder, mange samtaler og ture til Christiansborg – men det var det værd!

PS.
Den opmærksomme læser har sikkert bemærke, at der optræder to forskellige tal i forbindelse med underskriftsindsamlingerne vedrørende A9.
Forklaringen er, at der blev afleveret underskrifter to gange.
Arne Wahl fortæller i dag: - Da jeg afleverede de mange underskrifter til Arne Melchior, sagde jeg til ham: »Underskrifterne er ikke skrevet med blæk, men med blod!« Til det svarede Arne Melchior: »Det var et tungtvejende argument.«