36 år med Egebjerg Kommune 6. del. 1990-93

| | |

Egebjerg 1990 – 1993
Kampen om en svinefarm – ny ledelsesstruktur og: - Hvor blev billederne af?

1990
Fællesbo på Kærvej 10 i Vester Skerninge

Den 31. januar blev bofællesskabet officielt indviet. Beboerne Vibeke (22), Jan (20), Kurt (33) og Henrik (37) holdt i dagens anledning en reception for indbudte gæster: repræsentanter for kommune, boligselskab, naboer og familie.
Initiativet til byggeriet var taget af Egebjerg kommune godt fire år tidligere. Borgerligt Socialt boligselskab havde påtaget sig opgaven som bygherre, og arkitekt Børge Clausen Svendborg havde udarbejdet projektet. Socialpædagog Kirsten de Wolff fik ansvaret for startfasen, da de fire udvalgte rykkede ind den 15. december 1989.
Ved fælles hjælp havde de smurt lækre pindemadder med bl.a. hjemmestegte frikadeller, som skrevet står.
Hans Erik jørgensen (V) nyvalgt formand for Egebjerg Borgerligt Socialt Boligselskab kaldte sin første officielle fremtræden som formand for: En lykkelig opgave!
Peder Midtgaard (A), socialudvalgsformand, sagde, at det havde været et forløb med mange besværligheder, men at resultatet var blevet et godt hus med gode muligheder for en ny og velfungerende tilværelse for beboerne. De havde allerede fundet sig tilrette med madlavning og rengøring og fælles hygge.

»Her får vi ny viden og gåpåmod«

Sådan siger en af 13 elever fra Sydfyns Daghøjskole på Rødmevej i SID’s bygning til Fyns Amts Avis.
De fleste af eleverne er bosat i Egebjerg kommune, men fire kommer fra Ringe – på cykel!
Man møder kl. otte, og »når alle har pustet ud, synger de nogle sange fra højskolesangbogen, læser op på skift af dagbogen om dagen i går, og laver derefter morgengymnastik på gulvet. Efterhånden er legeme og sind sat i omdrejninger til dagens opgaver, som kan spænde fra snak om samfundsforhold, arbejdsmarkedsforhold, krop og sundhed eller psykologi til billedtegning, tekstilarbejde eller arbejde med at reparere cykler, strygejern eller andre hverdagsting«.
»Det er ikke en målrettet og kompetencegivende uddannelse, men det er en skole, der i folkehøjskolens ånd giver deltagerne en lidt bredere horisont og en større virkelyst igen, fortæller socialrådgiver Marianne Georgsen«, der har været med fra starten.
De er tre lærere, men man gør også brug af gæstelærere. Da Fyns Amts Avis var på besøg, var det kvægavler Hans Nørgaard, der havde sin båndoptager med. Han har en masse samtaler på bånd med ældre mennesker, som fortæller om livet på landet for 50 – 100 år siden.
Skolen havde en støttekreds med en bestyrelse, og Egebjerg kommune støttede projektet, det samme gjorde SID og andre fagforbund, der bl.a. ydede individuel støtte til elevernes betaling for undervisningen på 2000,- kr.

Den rullende bogtrailer - Egebjerg kommuneDen rullende bogtrailer - Egebjerg kommune 

  

  

1990 var også året

  • Hvor Den frie Lærerskole købte Brandts Minde til kollegium
  • Hvor Egebjerg får eget turistbureau med Mie Bendrup som synlig drivkraft
  • Hvor alle medlemmer af kommunalbestyrelsen er med i budgettet
  • Hvor det kørende bogudlån betegnes som en succes
  • Hvor Stenstrups unge fik deres knallertbane
  • Hvor det var slut med nøglebørn – altså pasningsgaranti fra 1. januar (?)

1991

70 billedmagere udstiller

For 11. gang udstiller Billedmagerne fra Sydfyn på Vester Skerninge Skole over to weekends, en årlig begivenhed, som glæder mange – ikke alene udstillerne. Ved jubilæumsudstillingen i 1990 var der 60 udstillere. I 1991 havde yderligere 10 tilmeldt sig. – Det er meget tilfredsstillende, siger Birte Hansen Ulbølle, som var primus motor for begivenheden.
Der tales nu om: kunstnere på venteliste.
 

Kommunalt vand eller ikke?
At denne sag bragte sindene i kog i marts måned, er der ingen tvivl om. Overskrifter som:
»Borgerne har ikke råd til vand« (Især børnefamilier
og ældre afviser tilbud om kommunevand)
»Et nej nu gælder i 10 år« (gå med nu eller vent!) »Stemningen lidt trykket ved vandmøde« (Færre
borgere reagerer på den reducerede plan) »Politikerne får ros og ris i vandsagen« (Den norllige del er næsten tilfreds med ny plan)
»Debat om vandpris« (kun 3000 – 4000 kroner billigere i den reducerede plan)
Kommuneingeniør Erik Stoumann: - Ingen skal tjene penge på investeringen, og det er muligt, at prisen bliver billigere. Men det vil være forkert at gå ud med en lavere pris, der ikke holder.
(På det tidspunkt kostede det ca. 40.000 kr. at blive koblet til – alt efter afstanden til ejendommen).


Egebjerg godt rustet til turister

(Ny turistbrochure placeret 22 strategiske stedet i Danmark)
Mie Bendrup – leder af turistgruppen: - Vi har så meget at byde på, så det vil være synd og skam for turisterne at køre gennem kommunen, uden at de får en chance for at blive orienteret om mulighederne.

Man taler gerne om personer, der sætter deres tydelige spor i et lokalområde. Mie Bendrup er et glimrende eksempel!

500 borgere skal profilere Egebjerg

Ved hjælp af et spørgeskema med 73 spørgsmål – udsendt til 500 personer – søger man at få svar på, hvorledes kommunens sundhedsprofil er.
De 500 personer er et repræsentativt udsnit af befolkningen. Inden spørgeskemaet blev udarbejdet, interviewede projektmedarbejder Poul Ketelsen 17 personer. På den måde er spørgeskemaerne målrettet borgerne i Egebjerg. Spørgsmålene går tæt på, men man må svare anonymt.
Når de mange spørgeskemaer er bearbejdet i en rapport, vil denne blive præsenteret på borgermøder, oplyses det den 23. maj i Fyns Amts Avis.
Den 18. juni var der kommet 183 skemaer tilbage. Den 26. juni var tallet »oppe« på 211, så der blev givet en chance yderligere.

Kommunal chefstilling nedlægges
Egebjerg bliver nr. to kommune i landet, der skærer toppen af budgettet ved at nedlægge stillingen som (kæmner) kommunaldirektør – en sparet lønudgift på 450.000 kr. Den første var på Djursland.
Ideen om at nedlægge stillingen kom fra kæmner Jørgen Reuter selv, der har »valgt at give sit bidrag til sparerunden i Egebjerg kommune«. Han siger, at han er medansvarlig for, at personalet på rådhuset er steget fra 30 i 1970 til 60 – 70 i 1991. Der er kommet mange opgaver til. Men han mener, det er for mange ansatte til en kommune med under 9.000 beboere.
Ændringen pr. 1. april 1992 vil komme til at betyde en flad ledelsesstruktur, hvor fire forvaltningschefer indgår i direktionsledelsen sammen med borgmester Poul Weber.
Socialdemokraten Niels Bo Lauridsen brød sig ikke om denne ledelsesstruktur. Han påstår, at borgmesteren tiltager sig for meget magt. Bl.a. derfor har han og to andre i kulturudvalget henvendt sig til Tilsynsrådet i Fyns Amt i håb om at få svækket Poul Webers beføjelser.
Niels Bo Lauridsen: - Jeg må sige, at jeg gennem længere tid har oplevet, at borgmesteren blander flere ting sammen. Og jeg frygter, at borgmesteren ikke kan afgrænse sig, men vil spille kommunaldirektør.
Tilsynsrådet afviste i december klagen.

1991 var også året

  • Hvor Stenstrup skole får 10 computere til undervisning i EDB – pris ca. 90.000 kr.
  • Hvor Kirkeby er tæt på at løbe tør for vand
  • Hvor lokalplan lovliggør Hundstrup savværk
  • Hvor Kræftens Bekæmpelse opgiver Egebjerg (for få indsamlere)
  • Hvor Hundstrup skole igen er i farezonen
  • Hvor Håndværkerskolen fejrer 100 år, og betegnes som skolen, der ikke vil dø!

1992

Den 2. januar bliver den nye fire-mands direktion præsenteret i Fyns Amts Avis: Økonomichef Mogens Ditlevsen (48), socialinspektør Flemming Kehler (44), skoledirektør Knud Rasmussen (55) og kommuneingeniør Erik Stoumann (45).

»Borgmester Poul Weber understreger, at der ikke er tale om en kollektiv ledelsesform med lange møder og en ordfører for styringsgruppen. Den nye struktur indicerer ansvarsfordeling og decentralisering. Magtpyramiden brydes ned, og sidegevinsten er en mærkbar besparelse på den kommende drift.« Han fastslår i øvrigt, at den nye struktur skal ses som et forsøg, og at man ikke har afskrevet muligheden for at vende tilbage til ordningen med en kommunaldirektør.

Svinefarm i Kirkeby - ja eller nej?

Dette emne fik megen spalteplads fra marts til august. Planen var at indrette en stor svinefarm i det nedlagte Kirkeby Teglværk med en årlig produktion på 23.000 slagterisvin.
Det ville betyde nye arbejdspladser, men det ville også betyde lugtgener og øget trafik.
På kommunalbestyrelsesmødet den 18. marts blev sagen drøftet. »Både fra højre og venstre i salen roste talerne initiativet, som blandt andet bringer nye arbejdspladser til kommunen«.
Orla Hansen (A): - Den grisefarm vil kun skabe splid. Jeg stemmer derfor imod.
På forslaget om at sende lokalplanen ud til offentlig høring, stemt kun Orla Hansen imod.
Rasende borgere til kommunen: - Køb mit hus! På mødet var mange borgere fra Kirkeby mødt op for at protestere mod svinefarmen.
Og der blev ikke lagt fingre imellem. Her tre eksempler:
Vivi Hansen: - Hvis den her svinefarm bliver en realitet, så bliver mit hus øjeblikkeligt til salg for Egebjerg kommune. Jeg er den der bor tættest på teglværket, og huset vil blive usælgelig med en kæmpesvinefarm som nabo.
Aage Nielsen bl.a.: - I tror ikke, at 23.000 grise kommer til at lugte. Jeres tro kan vi ikke bruge til en skid. Så mange grise stinker, og har I tænkt på rotteplagen, der vil opstå med den megen dybstrøelse?
Renée Nielsen – Aages kone: - Der bliver slagsmål om den her sag. Vi giver os ikke. Vi vil ikke have den kæmpe stald!
Embedsmændene Erik Stoumann og Ole Sinning er ret overbeviste om, at ideen med en grisefarm slet ikke er så dårlig. Og mens Fyns Amts Avis er på besøg hos Erik Stoumann, ringer en af mændene bag svinefarmen og tilbyder de berørte beboere i Kirkeby en bustur til en tilsvarende svinefarm i Haarby, som er i drift.

Turen blev til noget, i alt 21 deltog: borgere, embedsmænd og politikere. »Nogle af borgerne var overbevist allerede inden, de så grisefarmen: Grise lugter og dermed basta.« Andre mente ikke, der var problemer og støttede planen.
På borgermødet i Kirkeby forsamlingshus blev sagen belyst og drøftet. 80 beboere deltog.
Trafik, lugt og vand var nogle at emnerne, der blev berørt. De »mange arbejdspladser«, som var et af argumenterne for at give tilladelsen, viste sig at være hele tre personer! Hvilket overhovedet ikke overbeviste forsamlingen.
Hele sagen endte med, at et flertal i kommunalbestyrelsen sagde nej til farmen. »Griselugten vejede tungest«.

Ollerup Håndværkerskole konkurs

Efter en betalingsstandsning gik skolen konkurs, og 13 medarbejdere stod uden arbejde. Indtægtsgrundlaget var ikke tilstrækkeligt, selvom der blev satset meget på for alvor at få en kursusvirksomhed etableret. Udgifterne til ny spisesal og ny kollegiefløj betød at Nykredit havde 13 mio. kr. i klemme.
Det var derfor klart, at Nykredit havde det største ord at skulle have sagt om, hvad bygningerne skulle anvendes til.
Det blev et asylcenter, hvor de første flygtninge fra det tidligere Jugoslavien rykkede ind de sidste dage i december.

Men hvor blev malerierne af?
Fyns Amts Avis den 12. december: - »Selv om embedsmændene i Undervisningsministeriet handlede med uvant hastighed, da malerierne skulle hentes fra Ollerup Håndværkerskole, er ejerskabet endnu ikke fastslået. Det fremgik af mødet i skifteretten i Svendborg i går, hvor den erhvervsdrivende fond bag skolen gik konkurs.«
man kunne ikke udelukke, at det rent faktisk var skolens ejendom. og var det tilfældet, havde skolen ikke haft økonomiske problemer. »Allerede dagen efter mødet i skifteretten lod ministeriet de 29 malerier, formentlig til en værdi af 50 millioner kroner, afhente«.
Det har ikke været muligt for mig – endnu! at få at vide, hvor malerierne er, ikke engang hos advokaterne, der var impliceret i konkursen.
Så kære læsere. Det ville være noget af en »oplysning«, dersom én eller flere kunne fortælle sandheden om maleriernes skæbne! Må vi høre fra jer?

1992 var også året

  • Hvor Lorens Hjelholt dør 45 år gammel
  • Hvor der blev indsamlet legetøj – i mængder – til polske børn
  • Hvor 111 børn venter på en dagplejemor
  • Hvor skoleinspektør Preben Larsen sagde til afgangseleverne: - Den frihed, man får som rejsende, begynder først ved strabadserne.
  • Hvor Sydfynsk Daghøjskole har slået rødder
  • Hvor Mogens Johansen skulle lære slovakiske lærere at tale engelsk – på to måneder!
  • Hvor Stenstrup skole er helt tyndslidt, som skrevet står

1993

»Hvis ikke vi på Sydfyn kan klare en asyl-situation, så er der ingen der kan«, sagde Aage Sækmose, formand for Egebjerg kommunes kulturudvalg. og han fortsatte: »Ollerup Gymnastikhøjskole har gennem generationer gjort fremmede nationers tilstedeværelse på egnen til en hverdagsbegivenhed, og selvom 275 flygtninge er mange i et lille Hus ved Gymnastikhøjskolen i OllerupHus ved Gymnastikhøjskolen i Olleruplokalsamfund, så er det sikkert, at åbenheden hos de fastboende helt naturligt vil slå igennem,« sagde han dagen før det store

borgermøde, der blev afholdt på gymnastikhøjskolen med 500 deltagere. (Man havde ventet 300, men der var kaffe og kage til alle alligevel!)
Stemningen var rigtig god, og spørgelysten stor. Der blev bl.a. spurgt, hvem der vil være ansvarlig for Håndværkerskolens istandsættelse, når den ophører som asylcenter.
Svaret var, at skolen er udlejet af Nykedist for tre år til Dansk røde Kors på helt almindelige lejevilkår. Dansk røde Kors skulle altså aflevere skolen i den stand, den var modtaget.
Den gode stemning fortsatte efterfølgende. Mange ville hjælpe flygtningene. Det gjaldt legetøj, cykler, at være kontaktfamilier osv.
Der var etableret en kontaktgruppe på rådhuset, som bestod af borgmester Poul Weber, der tog sig af det politiske, kommuneingeniør Erik Stoumann, der tog sig af spørgsmål omkring teknik og miljø, og fritidskonsulent Martin Andersen, der tog sig af alt det andet – en bred formulering!
 
I marts bliver det oplyst, at folkeskolerne og friskolerne – i alt seks skoler – i den sydlige del af kommunen var kommet med et fælles udspil til nærkontakt med asylcentret. Tre torsdage i slutningen af april og begyndelsen af maj skulle skolerne modtage børnegrupper fra asylcentret til et par timers samvær.

Den Frie Lærerskole

Fra slutningen af juli frem til midt i august bringes en lang række artikler, læserbreve m.v. i Fyns Amts Avis om forstanderstriden på Den Frie Lærerskole.
Det vil i dette lille skrift være en umulig opgave at dække forløbet blot nogenlunde rimeligt. Men det er en del af Egebjergs historie, så derfor nogle af overskrifterne:
»Elev tør ikke satse på lærerskolen«
(Elev kræver de lærere fyret, der har modarbejdet Ove Korsgaard. Er chokeret over lærernes ufine metoder)
»Eks-forstander spændte ben for Ove Korsgaard« (Ejlif Frank, der var med til at ansætte Ove Korsgaard, er utilfreds med, hvad han kalder indavl i tillidsmandskredsen bag Den Frie Lærerskole)
»Lærerskolen mister milliongaranti«
(Økonomiudvalget i Egebjerg kommune tør ikke stå ved garanti til bygningen af 16 ungdomsboliger på Den Frie Lærerskole)
»Klar til rivegilde på Den Frie Lærerskole«
(I dag møder 156 tillidsmænd og -kvinder op på
Den Frie Lærerskole for at få løst konflikten på Lærerskolen.En ny og handlekraftig styrelse skal vælges) »Lærere tæt på kraftig lussing«
(Mødet på Den Frie Lærerskole cementerede fyringen af Ove Korsgaard. Lærerne jublede, da resultatet af mødet var kendt)
 
Blandt tillidsrepræsentanterne var der ingen tvivl om, at fyringen af forstanderen skulle stå ved magt, idet 117 stemte for, og kun seks imod.
Tillidsmandskredsen skulle også tage stilling til et forslag om, at skolens lærere skulle stille deres ansættelse til rådighed med virkning fra 1. august. På den måde kunne den kommende forstander gen- og nyansætte lærere og dermed sammensætte skolens kommende lærerstab.
Her var uenigheden stor, idet 52 stemte for at fritstille lærerne, mens 68 stemte imod. (Det var den »kraftige lussing« fra overskriften).
I fodboldverdenen fyrer man træneren – det er det letteste! – og ikke holdet.
Var jeg den gang tillidsrepræsentant, havde jeg stemt for at fritstille lærerne, så luften var blevet renset – helt!
Det er der sikkert mange, der har en anden mening om. (Vi kan så skrive til hinanden i avisen).
»Ove Korsgaard ønsker ikke at slå igen«
(Fyret forstander vil ikke blande sig i skolens fremtid)
Det var ikke første gang en forstander kom i klemme i den frie skoleverden. Det blev heller ikke den sidste.


Kommunalvalget 1993

Egebjerg kommunalbestyrelse 1993-97Egebjerg kommunalbestyrelse 1993-97Takket være et særdeles flot valg til Poul Weber og Venstre, fik Venstre absolut flertal i kommunalbestyrelsen med ni mandater.


Valgets resultat:  
Socialdemokraterne: 6 mandater - minus 1
De radikale: 0 mandater - uændret
De konservative: 1 mandat - uændret
Liste T: 1 mandat - uændret
De grønne:  0 mandater - uændret 0
Fremskridtspartiet: 0 mandater - minus 1 
Venstre: 9 mandater - plus 2
Ny i kommunalbestyrelsen var:
A: Karen Strandhave. C: Rita Petersen. V: Olav Engholm, Mie Bendrup og Keld Larsen.
Det blev en bred konstituering, som lovet i valgkampen, med Poul Weber som borgmester.

1993 var også året

  • Hvor 700 borgere i Stenstrup protesterede mod lukning af både posthus og station
  • Hvor der var planer om et landbrugsmuseum i gammelt teglværk
  • Hvor Lunde Borgerforening blev 30 år
  • Hvor borgmesteren sagde: - Motorvej til tiden hr. minister