36 år med Egebjerg Kommune 5. del. 1986-89

| | |

Egebjerg 1986 – 1989
Med en principsag, nye EDB tider og en valgbombe

1986

Bredt ønske om at få en skoledirektør.

Dobbeltstillingen som både skoleinspektør og ledende skoleinspektør havde vist sig at være for belastende for én person. Men hidtil havde der ikke været lovhjemmel for at oprette en stilling som skoledirektør i mindre kommuner som Egebjerg.
Nu var lovgivningen på plads, så derfor var der et bredt ønske – ikke alene i kommunalbestyrelsen - om at få ansat en skoledirektør. Men først skulle stillingen beskrives, inden den blev opslået.
Og på kommunalbestyrelsesmødet i juni godkendte en enig bestyrelse en styringsplan, en organisationsplan og en stillingsbeskrivelse. Dermed var vejen banet for ansættelse af en skoledirektør, som skulle være administrativ leder af skole- og kulturforvaltningen.
Det var ikke muligt – af forskellige årsager – at besætte stillingen før 1. oktober, selvom ønsket var pr. 1. august.
Der var 17 ansøgere, og otte blev indkaldt til samtale. Skolekommission og økonomiudvalget samarbejdede om at finde den rette til opgaven. Men det var ikke muligt at udpege en person på udvalgsplan, så man gav bolden videre til kommunalbestyrelsen, der på et lukket møde blandt tre sideordnede ansøgere udpegede skoledirektøren.
Valget faldt på Knud Rasmussen, der gennem en årrække havde tjent området på forskellig vis sidst som fritidskonsulent i kommunen. Pr. 1. oktober begyndte han som skoledirektør med kontor på rådhuset. »Jeg vil gerne bidrage til åbenhed«, sagde han før starten.

Der er mælk i hendes baghave

- er en overskrift i Fyns Amts Avis den 24. juli - en velskrevet lille sommerferiehistorie – midt i en agurketid!
Journalisten og fotografen er på besøg hos Dorle Høgsberg på Hønsehavevej med postadresse i Stenstrup. Hun er Fyns kredsformand for Danmarks gedeavlerforening (det ord kendte min computer ikke – den ville have 2 d’er – og det er jo en helt anden sag).
Dorle Høgsberg driver en lille, gammel, stråtækt gård-idyl med flere dyr. Der er både heste og grise og sågar æsler. Men det er de mange geder, hun går mest op i.
Årsagen er, at hendes barnebarn har komælksallergi, og at det heldigvis viste sig, at den lille pige tåler gedemælk og har fået det rigtig godt med det. Derfor var det naturligt for Dorle Høgsberg at skifte fra fåreavl – der ellers var hendes foretrukne – til gedeavl.
Af overskudsmælken laver hun flere forskellige slags oste, men der bliver også noget mælk til grisene.
Dorle Høgsberg beskriver geder som meget nemme dyr at have med at gøre. De er tillidsfulde. De æder alt, siger hun, også ukrudt, tidsler, bark, og gran, ja selv juletræet går de om bord i efter nytår, selvom tørt gran ikke er deres livret.
»Mit liv er blevet rigt, efter at jeg er begyndt med gedeavl«, siger hun. Og hendes ønske er, at folk igen skal leve af de ting, de selv kan fremstille. En form for selvforsyning er målet. »En ged på hver fynsk ejendom«, er bl.a. gedeavlerforeningens mål. – Det var altså i 1986!
Udover at være landmand og afholde kurser om gedeavl, underviser Dorle Høgsberg på den Frie Lærerskole i tysk. Jobbet giver det nødvendige tilskud til den daglige drift, som hun udtrykker sig.

Budgettet i hus – med Venstre uden for døren

Hele året var politisk præget af det nye samarbejde mellem de konservative og socialdemokraterne på den ene side – kontra Venstre på den anden. Mange bitre indlæg i dagspressen var kendetegnet for det politiske klima. Det var også tilfældet i forbindelse med årets budgetlægning.
Venstre fremsatte 30 ændringsforslag til budgetforslaget fra Socialdemokratiet, de konservative og Liste T.
Og efter anden behandling med mere end 30 afstemninger var budgettet på plads – uden Venstres medvirken.
Den konservative Henning Diget havde forinden opfordret til et bredt samarbejde. – Det er kun nuancer, der skiller os. Der må ikke sættes større splid, end at vi stadig kan samarbejde, sagde han bl.a.

1986 var også året

  • Hvor Erik Larsen fik Egebjergprisen
  • Hvor Niels Bo Lauridsen afløser K.K. Nielsen (A) i kommunalbestyrelsen
  • Hvor Ollerup sø var døden nær
  • Hvor »Fredagsåbent« i Kirkeby tager sin begyndelse
  • Hvor Lorens Hjelholt bliver ny fritidskonsulent

1987

Sydfyn vil fejre Stavnsbåndets ophævelse i 1788. Det kan man første gang læse i dagspressen i begyndelsen af januar.
Sydfyns Landbocenter tog allerede i efteråret 1986 initiativet til et møde med de tre sydfynske kommuner: Egebjerg, Gudme og Svendborg for at lodde stemningen for at fejre jubilæet.
For Egebjergs vedkommende resulterede det i en henvendelse til kommunens foreninger, organisationer m.v. for at høre, om man ville være med i festlighederne?
Der blev nedsat en koordineringsgruppe, som skulle samordne aktiviteterne

Fødselshjælper for nye ideer

Den nye fritidskonsulent Lorens Hjelholt gør i et stort interview i Fyns Amts Avis 20. januar flot rede for sine ideer og visioner med det arbejde, han er udpeget til at stå for.
Han lægger ikke skjul på, at han vil satse bredt og gerne på tværs. Han ser det som en af sine opgaver at være med til at nedbryde de skel, der på mange måder gennemskærer kommunen både aldersmæssigt, holdningsmæssigt og geografisk.
Om det aldersmæssige siger han bl.a.: - Samfundet er vældig opsplittet i aldersgrupper. Vi har børnehaver, fritidshjem, skoler, ungdomsklubber, ungdomsskole, idrætsforeninger og ældreinstitutioner – alt sammen steder, hvor mennesker er opdelt efter deres alder. Jeg tror, at denne opdeling er forkert: Børn er nødt til at have voksne som forbilleder, og det magter forældrene ofte ikke.«
Han nævner bedsteforældre-generationen som en mulighed i den sammenhæng. De ældre har tid, og de har et livs erfaringer at give igen af, som han siger.
Han taler meget om, at halvdelen af alle ægteskaber opløses – »næppe fordi de er skruet forkert sammen – nærmere fordi der mangler noget. Og det kunne være den brede kontaktflade, man fandt i de gamle storfamilier, hvor flere generationer boede sammen. Det er ikke, fordi man skal bestemme, hvordan andre folk bør leve. Men man kan indrette tilbuddene i fritidssektoren til at modvirke opsplitningen i grupper med alt, hvad det indebærer«.
Og i den sammenhæng peger han på de mange tiltag, der er gjort i Kirkeby, hvor man med åbent-husarrangementer på Kirkeby skole forsøger at samle folk på tværs af generationer, hvor man bl.a. spiser sammen. (Det blev senere en permanent ordning, som stadig fungerer!)
Og Lorens Hjelholt slutter:
»Det eneste, jeg kan frygte ved mit nye job, er, at jeg skal drukne i administration. Jeg foretrækker at være med, hvor tingene sker, deltage i løsningen af problemer derude og være fødselshjælper for nye ideer.«
Desværre døde dette dygtige menneske alt, alt for tidligt!

En sag om principper

»Egebjerg kommunalbestyrelses Sydafrika-debat var en diskussion om principper – ikke om holdninger.« (citat fra F.A.A.)
Det blev understreget fra alle sider, at det ikke var en diskussion om for eller imod apartheid i Sydafrika, men om Shells engagement dér.
Arne Ebsen (Liste T) havde – inspireret af undervisningsminister Bertel Haarder (V) – stillet forslaget om at opsige aftalen med den lokale Shell forhandler om olieleverancer til kommunen.
Et flertal bestående af socialdemokraterne, Liste T og de grønne i alt otte, stemte for at opsige aftalen. Imod stemte to konservative og tre fra Venstre. To var fraværende og to undlod at stemme.
Dermed var opsigelsen er realitet.

Her snart 20 år efter stiller jeg Rita Pedersen Shell i V. Skerninge spørgsmålet: - Hvordan påvirkede situationen jeres forretning? – Det betød da meget for os, vi var lige startet og kunne selvfølgelig mærke en nedgang i salget. Vi frygtede, at nogen ville gå over til ubehageligheder, men ingen gjorde os noget.

Fejrer 25 års jubilæum som skattenægter (Jyllands-Posten 3. juni 1987)

Det er naturligvis brøndboreren fra Stenstrup, der er tale om. Han er nu rådgiver for en dame i Glamsbjerg, der også, som han, har tilbageholdt skatteindbetalinger. Hun har holdt ca. 55.000, kr. tilbage, fordi hun mener, at Glamsbjerg kommune skylder hende 80.000, - kr. – Bare hold ud! er Ejner Christensens råd til hende.
Hans »skatteeventyr« endte for øvrigt i Svendborg arresthus for fem år siden (1982), hvor han i fire måneder malede arresten indvendig, hvorefter han blev løsladt, og Egebjerg kommune opgav alle krav. Han var dog ikke helt tilfreds med at komme ud på det tidspunkt: - Jeg er ikke vant til at løbe fra halvfærdigt arbejde«. – Galgenhumor!?
Hvem der gjorde arbejdet færdigt, ved jeg ikke.
En bekendt af mig spurgte for nylig: - Skriver du også om »skæve eksistenser«? Svaret var: - Ja!

1987 var også året

  • Hvor Egebjerg Mølle var på vej mod himlen
  • Hvor budgettet blev skåret helt ind til benet
  • Hvor der var en historisk enighed om budgettet – trods alt!
  • Hvor 105 børn venter på pasning
  • Hvor sparekrav kunne betyde skolelukninger
  • Hvor cykelstien i Kirkeby var nr. 107 på amtets venteliste1988

Sundhedspolitik på vej til Egebjerg - temadag. (Fyns Amts Avis 1. februar 1988)

Temadagen blev holdt på V. Skerninge Skole, hvor ca. 100 foreningsrepræsentanter, politikere, kommunalt ansatte, gæstetalere m.fl. deltog. Emnet var Verdens Sundheds organisations (WHO) program »Sundhed for alle år 2000«.
En bred debat blev sat i gang. Og spørgsmålet var, om Egebjerg kommune skulle blive den første kommune i Danmark, der udfærdigede en sundhedspolitik.
Efter oplæg fra gæstetalerne blev deltagerne opdelt i grupper efter sognegrænser. Der blev bl.a. talt om: børnesygdomme, boligudvikling, landbrugs- og erhvervsproblemer, skoler og daginstitutioner.
Men børnene og de ældre og fritiden var hovedtemaerne i debatten.
Sundhedsplejerske Kate Møller sagde bl.a.: - Vi ser 6-årige børn i Egebjerg kommune, som selv står op og tager tøj på, spiser morgenmad og går i skole, efter at forældrene er taget på arbejde. Og efter skoletid må børnene igen være alene, indtil forældrene kommer hjem. Og hun fortsatte: - Undersøgelser har vist, at børn i 0-6 års alderen har 70 – 80 sygedage om året, hvoraf de er alene hjemme de 25. Omkring 500 børn er hvert år alene hjemme med en sygdom i kortere eller længere tid.«
Det var i høj grad oplysninger, der talte deres tydelige sprog. Der var nok at tage fat på!
Kate Møller lagde ikke skjul på, at det at sikre sundhed var – som alt andet – et spørgsmål om økonomi og prioritering.
Alle ideer blev samlet i en rapport, som muligvis kunne danne grundlag for en sundhedspolitik. Også i denne situation, kan det kun glæde en iagttager at konstatere, at Egebjerg også her var på forkant med situationen – i alt fald i forberedelsesfasen! Der blev vedtaget en sundhedspolitik!

Nord - syd!

Fokus på Egebjerg kommune
Kommunen uden nord-syd dialog
Bakkerne deler Egebjerg
(Fyns Amts Avis d. 11. marts 1988. Forfatter: Lars Rasmussen)

Hele artiklen i sin ordlyd:
»Det kan regne nord for Egebjerg bakker, mens solen skinner mod syd. Om vinteren kan vi køre og salte mod nord, mens det er tøvejr syd for »alperne«, fortæller Egebjerg kommunes kæmner Jørgen Reuther.
Et meteorologisk fænomen, som deler Egebjerg kommune på midten, men symbolsk betegnende for kommunens struktur. Den nordlige ende af kommunen har sine rødder i arbejderkulturen omkring teglværker, savværker og møbelindustrien i Stenstrup, Kirkeby og Lunde. Det mærkes stadig med større politisk opbakning til Socialdemokratiet end mod syd.
Den sydlige del er stærkt præget af friskoletanken og de liberale grundholdninger, hvilket afspejles af en større opbakning til de borgerlige partier end mod nord.
Syd-enden af kommunen har en mere smilende natur med fed jord og Ballen som et attraktivt strandområde, mens den nordlige ende har en blandet undergrund fra tyk lerjord til let sand.
Det hævdes, at den sydlige ende er den velstillede del af kommunen, men på kommunen vil man ikke udtale sig om, hvorvidt skattegrundlaget er størst syd for bakkerne og de sociale udgifter tungest nord forbakkerne. Kulturelt er der forskel, idet foreningslivet er mere rigt mod syd end mod nord, mens det industrielle miljø hidtil har været stærkest mod nord.
Indbyrdes snakker man om den splittede kommune, men kun sjældent vil nogen stå frem og bekræfte det, som alle taler om. Fyns Amts Avis har fundet nogle, som tør sige det offentligt, og en af dem er den førtidspensionerede lærer Helle Helving, som flyttede til Stenstrup i 1972.


Kulturelt u-land

- Stenstrup-området er et kulturelt u-land. Vi hænger hverken sammen med Kirkeby og Lunde eller byerne nede syd på. Faktisk er her så kedeligt, at nogle af mine bekendte har nægtet at flytte hertil, udtaler Helle Helving.
- Janteloven er fremherskende i Stenstrup. Hvis nogen stikker hovedet frem, og forsøger sig med noget nyt, bliver vedkommende ilde set blandt naboerne. Vi har ganske vist gang i idrætsaktiviteterne, en ny mand på biblioteket har sat gang i udstillinger og teater for børn. Vi har en aktiv ungdomsklub, men så har vi faktisk ikke mere, udtaler Helle Helving.
En sommerfest, som i sin tid startede for at skaffe penge til Stenstrup-hallen, og den gang var udtryk for sammenhold, er i dag kun en fest, hvor det gælder mest om at få nogle bajere. Vi er gennemsyret af pessimisme i modsætning til en række aktive omkring Ollerup og V. Skerninge, fortsætter hun.

Landmand Hans Nørgaard, Egebjerg, er aktiv historieforsker, og han vil give Helle Helving delvis ret.
- Der er et kulturskel i Egebjerg kommune. Det bunder i den gamle arbejderkultur centreret omkring teglværkerne overfor den gamle grundtvigske bondekultur omkring højskolerne og friskolerne i kommunen, siger Hans Nørgaard.
Det er ikke kun et sogneskel, selv om arbejderkulturen vel er fremherskende mod nord i kommunen, mens den grundtvigske tankegang er stærkest mod syd.
I 50’erne og 60’erne var der en livsbekræftende ånd over området. Virksomheder som Kirkeby savværk, de lokale mejerier, møbelindustrien og teglværkerne var i sving, og optimismen smittede af på kulturlivet. Vi havde et danmarksmesterskab i bordtennis, et fodboldhold i top, og gymnastikforeningen byggede selv Stenstrup-hallen, fortsætter han.
Hvis den nordlige ende mangler kulturelle aktiviteter, har den sydlige ende det i fuldt mål. De lokale friskoler, Gymnastikhøjskolen og Den Frie Lærerskole er kraftcentre omkring aktiviteterne, men det tiltrækker ikke naboerne mod nord.
- Det er fysisk svært at overvinde bakkerne, især uden bil, men rent mentalt er det også svært, mener Helle Helving.
- Lad dog bare dem dernede, lyder det som regel her mod nord, og bedre var det vel også, hvis vi selv fandt på noget, mener Helle Helving.«

PS.
Nogen vil sikkert indvende: - Hvorfor skal denne »analyse« med i dette skrift?
Svaret er, at det skal den, fordi den stadig bliver opfattet som virkelighed – for nogen!
Som redaktør på den lille Avis har jeg ofte stødt på dette, men »uden for referat!«

PS 2.
I marts måned gør man en del ved nord-syd problematikken. overskrifter som: »11 km på én time med
bus« – altså fra nord til syd. »Egebjerg et kompromis«. »Drøm om sportens spring over Alperne« – en af de mere positive, er blot nogle af dem.

Moderne teknik for sparet løn Venstre splittet i sagen

(Denne lille historie er blot taget med for at vise, hvor hurtigt teknikken og ikke mindst priserne har ændret sig)
»Venstrepolitikerne Poul Weber og Ernst Hansen stemte sammen med Socialdemokratiet, Liste T og den grønne Anne Jørgensen afgjorde dermed, at skatteforvaltningen må indkøbe en pc’er – altså en lille computer – for ca. 30.000,- kr. pga. besparelse på lønbudgettet«.
Hanne Staff og Ole jørgensen begge (V) stemte imod. Aage Sækmose samt Hans Erik Jørgensen, også (V) undlod at stemme.
Borgmester Keld Møller Jensen (C) sagde bl.a.: - Der er ikke tvivl om, at en pc’er er et godt arbejdsredskab, som vil kunne tjene pengene ind igen, og faktisk burde vi have 3-4 stykker i huset, men vi har ikke råd.

Gunnar Juul skrev i den anledning et nytårskvad på fem vers
– melodi: - I en kælder sort som kul.
Her de sidste to vers: (syng dem!)

Fløjene var linet op.
Skoene var kridtet.
Men da der sku’ følges trop, så stod Venstre splittet.
Ingen ved, hvad der gik galt. Det var nærmest radikalt:
For – imod – ved ikke. Den bli’r svær at stikke.

Men pc’n fik stemmer nok: Weber og Ernst Hansen stemte med den røde flok. Blæste på finansen.
Og nu pønser Hanne Staff på en særlig snedig straf. Skattesmæk? Så sku’ der bruges en computer.

1988 var også året

  • Hvor der blev fastlagt en AIDS-strategi
  • Hvor Produktionsskolen fik 144.000,- kr. i EF-støtte til ombygning
  • Hvor det besluttes, at bruge 880.000,-kr. på at sanere skolerne for asbest inde for fem år
  • Hvor Egebjerg er først på Fyn med edb-kartotek på bibliotekerne
  • Hvor selvhjælpsgrupper er en realitet på Sydfyn
  • Hvor skolens skov hedder Lilleskoven - på Vester Skerninge skole
  • Hvor Naturgas Fyn vil til Hundstrup

1989

Begyndelsen på året var stærkt præget af debatten om skolestrukturen – først i den sydlige del af kommunen.
På et meget velbesøgt møde på Vester Skerninge skole den 5. januar blev et udspil fra kulturudvalget drøftet.
Ulbølle skoleUlbølle skoleDet gik ud på, at Vester Skerninge skoles elever fra børnehaveklassen til og med 6. klasse skulle fordeles mellem Ulbølle skole og bymarksskolen i Ollerup, at Vester Skerninge skole skulle fortsætte som overbygningsskole for eleverne fra 7. til 10. klasse, og at annekset på Hundstrup skole lukkes, så bygningerne kunne sælges eller lejes ud. Det ville betyde en besparelse på knapt to mill. kr. om året, når planen var gennemført i 1993.
»Ufatteligt, at nogen overhovedet har kunnet tænke den tanke, at Vester Skerninge skoles hovedskole kan nedlægges«, var en bemærkning, som kom fra skolenævnsformand Erik Larsen. En udtalelse, som fik hele forsamlingens opbakning med højlydte klapsalver.
Ulbølle skole - sidste skoledagUlbølle skole - sidste skoledagDebatten varede ca. tre timer. Der blev især talt om de pædagogiske konsekvenser: - Vester Skerninge har altid stået for en stærk pædagogisk udvikling, og den vil få trange kår uden hovedskolen, var f.eks. en udtalelse, der også gav genlyd.
De økonomiske aspekter var selvsagt inde i billedet: - Besparelserne kan findes uden drastiske ændringer i strukturen, fastslog skoleinspektør Preben Larsen.

Ved et tilsvarende borgermøde på Stenstrup skole, var skolestrukturen også til debat. Her kom der to nye forslag: Ulbølle skole kunne gøres til en afdeling af Vester Skerninge skole, mens annekset på Hundstrup skole blev lukket. Det var skoledirektør Knud Rasmussen, der kom med det forslag.
Skoleinspektør Hans Bach foreslog, at skolerne fik »en udstrakt grad af selvforvaltning, og at der blev indført elevtalsafhængige timetalsplaner.« Det ville give en automatisk besparelse i forhold til det faldende elevtal.

»Ikke pille ved Ulbølle skole« var en klar besked fra en aktionsgruppe, der var blevet nedsat. »Vi kæmper for overordnede og perspektivfyldte mål omkring Ulbølle skole og sogn«, var budskabet.

Flertal for ny skolestruktur på kommunalbestyrelsesmødet i april

Det blev vedtaget, at alle fem folkeskoler skulle bevares. Der blev indført elevtalstyret lærerskematimeforbrug. Skolefritidsklubber ved alle skoler skulle etableres så hurtigt som muligt.
Biblioteksfilialerne i Kirkeby og Ollerup skulle erstattes af et rullende bibliotek.
Før vedtagelsen blev det oplyst, at ændringerne i strukturen ville betyde besparelser på 2,5 mill. kr. i perioden 1990/91 – 1993/94, hvilket svarede til 12,5 lærerstillinger.

Valgbombe i Egebjerg

På et opstillingsmøde i Venstre blev Poul Weber valgt som spidskandidat på partiets liste til det kommende kommunalvalg. Han fik 63 stemmer. Hanne Staff, der ved sidste valg var partiets spidskandidat og udråbt som Fyns første kvindelige borgmester, fik kun 14 stemmer. Det samme gjorde Aage Sækmose. og efter omvalg mellem de to blev Hanne Staff nr. tre på listen.
Udsigt over Hvidkilde sø fra Bunkeren i OllerupUdsigt over Hvidkilde sø fra Bunkeren i OllerupHanne Staff: - Jeg nægter at tro, at jeg er vraget, fordi jeg er kvinde, men jeg har dog hørt nogle sige, at vi havde haft borgmesterposten allerede, hvis Poul Weber havde været spidskandidat sidste gang.
Poul Weber: - Jeg havde ikke ventet så stor en opbakning, men jeg er lykkelig for at have partiet i ryggen før valgkampen til efteråret.

Gymnastikhøjskolen

TV-værten Peter Olesen udtalte i juli måned til Fyns Amts Avis, at han sjældent havde set en bygning så maltrakteret som Ollerup Gymnastikhøjskole. Han mente, at ejerne burde tvinges til at føre bygningen tilbage til dens oprindelige udseende.
(Det sidste ord var ikke sagt i den sag!)

Kommunalvalget 1989

Poul Weber blev valgets stemmesluger med over 700 personlige stemmer.

Valgets resultat blev:
Socialdemokraterne: 7 mandater - plus 2
De radikale: 0 mandater - uændret
De konservative: 1 mandat - minus 2
Liste T: 1 mandat - minus 1
De grønne: 0 mandater - minus 1
Fremskridtspartiet: 1 mandat - plus 1
Venstre: 7 mandater - plus 1

Udsigt fra HøjbjergUdsigt fra HøjbjergNy i kommunalbestyrelsen var: To fra Socialdemokratiet: Kate Møller og Anne Marie Nielsen. Ole T. bertelsen Liste T., Karl Johan Rasmussen Fremskridtspartiet og Trine Greve Venstre.
Som ventet blev det en bred konstituering med Poul Weber (V) som borgmester. Mogens Johansen (A) fortsatte som formand for teknisk udvalg. Peder Midtgaard (A) blev socialudvalgsformand, og Aage Sækmose (V) kulturudvalgsformand.

1989 var også året

  • Hvor en Stenstrup–rapport langede hårdt ud efter bl.a. foreningslivet
  • Hvor Vester Skerninge Apotek blev 100 år
  • Hvor første skridt blev gjort til et landbrugsmuseum
  • Hvor Den frie Lærerskole blev 40 år

Borgmester Keld Møller Jensen (1986 – 1989)

Borgmester Keld Møller Jensen 1986-89Borgmester Keld Møller Jensen 1986-89(- kort fortalt af Hanne Staff)
- Keld kendte jeg fra vore unge dage – ikke personligt, men fra håndbold, og jeg var godt klar over, at han var strategen bag ved spillet. Han kunne tænke frem og se situationen, og det tror jeg, han har haft evnen til altid. – Det taktiske, strategiske spil.
I de første fire år af min tid, var han ude af kommunalbestyrelsen.  Og han var skuffet over ikke at være med, men kom så også med igen. Han gik meget op i det med kommunalbestyrelsen – helt sikkert. Og det var også hans absolutte ønske at blive borgmester. Han ville sætte meget ind på at blive det, også fordi han mente, at han havde evnerne til det.
Og da han så blev borgmester, da skuffede han nok lidt, fordi han ikke var så god, som mange havde forventet.
Men da vi begge sad som menige medlemmer, og jeg som viceborgmester, havde vi et utrolig godt samarbejde – også et menneskeligt godt samarbejde. Han havde humoristisk sans. – Folk der ikke har humoristisk sans, skulle have invalidepension. Det er vi enige om.
Når vi havde haft kommunalbestyrelsesmøder, var vi en lille flok, der fortsatte. det var erik Larsen, Keld, Hausmann og mig. Vi sad og snakkede til langt ud på nEtten, til 3 - 4 stykker. Det var meget morsomt.