36 år med Egebjerg Kommune 4. del. 1982-85

| | |

Egebjerg 1982 – 1985
Nye former for borgermøder med gruppearbejde – og ny borgmester!

Egebjerg-Centret i Vester Skerninge - med det spinkle politiske flertal i ryggen - blev den 11. januar reddet via en telefonopringning af undervisningsminister Dorthe Bennedsen (A). Hun ville garantere et halvt års tilskud yderligere. Centret var kommet i økonomiske vanskeligheder pga. uoverensstemmelser med ministeriets embedsmænd, som havde lukket for kassen. Der var tale om forskellige krav bl.a. indholdet af undervisningen, der skulle være mere teoretisk. Man ønskede ikke yderligere drøftelser fra ministeriets side. Og når tilskuddet udeblev, havde bestyrelsen derfor besluttet at stoppe projektet pr. 1. februar.
(I en helt anden sammenhæng – i 1970’erne – oplevede jeg en embedsmand i undervisningsministeriet sige: - Det virker altid motiverende på private realskoler at lukke for kassen, når de ikke har fået afleveret årsregnskabet til tiden!)
Her greb ministeren ind og stillede i udsigt, at embedsmændene ville mødes med repræsentanter fra Egebjerg-Centret, så uoverensstemmelserne kunne bilægges.
Mødet blev holdt i undervisningsministeriet i første halvdel af februar. På den ene side af bordet sat to embedsmænd, og på den anden - fritidskonsulent Knud Rasmussen, socialinspektør Flemming Kehler og borgmester Erik Larsen. Man var enige om - kun at se fremad - og få tilpasset undervisningsplanerne efter de krav, der blev stillet. En ny leder skulle ansættes ( Bjørn Johansens orlov var forbi), og en ny bestyrelse skulle vælges. Egebjerg-Centret blev ført videre – i denne omgang...


Naturgas til Egebjerg om to år

I april måned havde teknik- og miljøudvalget et møde med energistyrelsen, hvor Egebjergs varmeplan var på dagsordenen. Der var også repræsentanter fra naturgas Fyn, Fyns Amt og Stenstrup Fjernvarme.
På mødet blev det oplyst, at det var planen at etablere en hovedledning nordfra til Svendborg, og at en stikledning derfra var planlagt til Kirkeby og Stenstrup.
På mødet kom det også frem, at gasledningen langs landevejen Svendborg – Fåborg, der skulle forsyne den sydlige del af Egebjerg, skulle være klar 1985-86. Stenstrup Fjernvarme ville få alternative muligheder. Men inden da, skulle der afholdes borgermøder m.m.


Inviterer borgerne med til planlægning

I maj måned udsendte kommunalbestyrelsen et 40 siders debatoplæg til diskussion om kommuneplanlægningen. Der blev indbudt til borgermøder i de otte tidligere sogne i hurtigt rækkefølge. Der blev også givet mulighed for at afholde studiekredse rundt om i kommunen.
»I loven om kommuneplanlægning står der, at kommunalbestyrelsen skal medvirke til, at der skabes en bred debat om hovedspørgsmål og målsætning, inden der udarbejdes en lokalplan. Det betyder, at de emner der diskuteres, og synspunkter, der måtte komme fra borgerne, vil blive brugt, når grundlaget for planerne skal drøftes i kommunalbestyrelsen«, udtalte Ole Sinning, arkitekt i kommunens tekniske forvaltning. Det var ham, der stort set havde udarbejdet det debatoplæg, som først blev godkendt i kommunalbestyrelsen, inden det blev udsendt.
Han understregede, at det især i første fase af forløbet kan nytte at fremkomme med synspunkter og deltage i debatterne.
- Flyt dog »Stenstrup Syd« til Kirkeby, var ét af de kreative forslag ved borgermødet i Kirkeby. Et forslagder gav en overskrift, men som alle ved, så ligger »Stenstrup Syd«, hvor den ligger – dog i moderniseret udgave. »Byg boliger og bevar vores skole«, var et forslag fremsat på borgermødet i Ulbølle. Skolen blev senere nedlagt, men er nu indrettet til efterskole. – og det er i grunden ikke så galt!

1982 var også året

  • Hvor et nyt stadion er ved at være klar i Stenstrup
  • Hvor det blev drøftet at indrette ny daginstitution i Lunde skole
  • Hvor borgmester Erik Larsen siger nej tak til mere i løn
  • Hvor der sættes flere penge af til mere EDB – trods betænkeligheder
  • Hvor der fortsat er debat om Egebjerg-Centret

1983

Det er helt tydeligt af dagspressen, at Liste T i stigende grad ville være med til at sætte den politiske dagsorden – enig eller uenig!
»Ide-liste til udbygning af kulturelle tilbud«, er blot en af overskrifterne i januar måned.
Listen foreslår i et omfattende oplæg til en fremtidig kommuneplanlægning: Bogtrailer, medborgerhus og byggelejeplads m.m.m.
»Det bør være målsætningen, at kommunen støtter de lokale initiativer og opmuntrer til nye sideløbende med«, står der bl.a. i oplægget.
- Er Liste T naivitet eller demagogi? spørger Venstres Hanne Staff i et læserbrev.
»En vis portion optimisme og idealisme skal der være plads til, også – eller måske især – i krisetider. men Liste T’s ønsker og visioner er i den grad ude af trit med virkeligheden, at det kan være berettiget at spørge, hvad de egentlig vil med det?«, skriver hun bl.a.
Arne Ebsen Liste T, stiller derpå spørgsmålet: »Har Hanne Staff mon taget fejl af årstal?« og henviser til, at det er år 1983 og ikke 1985, hvor næste valg finder sted.
»I Liste T ser vi ingen grund til, at visioner skal være underlagt såkaldte »økonomiske realiteter« – tanker er toldfri – osse når det gælder kommuneplaner.«
Tonen er ikke til at tage fejl af! de to blev heller ikke enige – i de dage!


Fantasifuld debat om lyseslukning

En sådan overskrift i Fyns Amts Avis i marts måned kan kun kalde på ens opmærksomhed.
Det viser sig, at det var en meget lille sag, der til slut blev afgjort med ni stemmer for og otte imod.
»erik -j« indledte sit referat med at skrive: - »Formentlig i mangel af bedre debat-emner, kom det onsdag aften til en større holmgang i Egebjerg kommunalbestyrelse omkring tidspunktet for slukning af gadelyset. (alene tonen i indledningen giver en lyst til at gå videre!)
Formand for teknik- og miljøudvalget Poul Weber (V) kunne oplyse, at et flertal i udvalget – af sparehensyn – gik ind for, at gadelyset skulle slukkes en halv time før, altså kl. 23:30 og ikke kl. 24, og at man undlod at tænde det i de lyse nætter. Budgettet for 1982 var overskredet, og der var ikke sat tilstræk-keligt af i budget for 1983. Der var tale om et øget el-forbrug til den ny cykelsti Ollerup – V. Skerninge. der havde også været udgifter i forbindelse med noget hærværk.
Besparelsen var beskeden, men alt talte med i en spare-tid. Flertallet i udvalget og Venstre mente, det var forsvarligt at slukke kl. 23:30, da aktiviteter for børn og ældre er slut ved den tid.
Orla Hansen (A) mente, at gadelyset var så væsentlig en kommunal service, at det kunne man ikke slukke tidligere end kl. 24. Og han føjede til: »Det sidste tog kommer til Stenstrup kl. 24, og så kommer folk ud til en mørk by, fordi der heller ikke er lys i forretningernes vinduer. Det er en kedelig tendens. Mon ikke folk har købt hus i Egebjerg i forventning om, at gaderne vil være oplyste?«
Keld Møller Jensen (C): - »Vi vil gerne spare, og på en måde, så det går mindst muligt ud over folk. Denne besparelse koster i hvert fald ingen fyringer«.
Arne Ebsen (Liste T) fandt, at der var »tændt et lys i mørket« med Orla Hansens indlæg.
Og han sagde, at de 13.000 kr., det ville give i besparelse i sommermånederne, ville forsvinde, hvis en person kommer fire dage på sygehuset.
Jens-Jacob Pedersen (Frp.) mente kun, der var tale om den halve besparelse, fordi neonrør bruger mest strøm i den første tid, de er tændt. (Gad vide, hvad han har tænkt, da han så sine ord på tryk i avisen?).
Den radikale Frank Hausmann må have øvet sig på sit indlæg hjemmefra: - »Lyssky personer tager ingen skade af lys, men de kan ikke li’ at arbejde ved lys«, sagde han bl.a. Det klogeste, der blev sagt i den sag, kom fra borgmester Erik Larsen: - »Jeg er imponeret over den fantasi, der udfoldes i forbindelse med et så beskedent emne«.

PS.

Undskyld kære læser. Men alt imens jeg har skrevet om denne »fantasifulde debat«, kom jeg til at tænke på en generalforsamling først i 1950’erne i Roskilde Andelssvineslagteri. Et af emnerne var, om slagterisvinene nu skulle bedøves før slagtningen? Taget var ved at lette, da en af andelshaverne – han havde altid ordet! - »kom til« at sige: - »Jeg kan ikke se, der er nogen grund til at lave om på det, svinene er jo vant til det!«

300 gode ideer kom på bordet i Hundstrup

- 14 grupper skal arbejde videre med erhvervs-ideer.
(I Fyns Amts Avis den 22. august 1983):
»Erhvervsforeningen for Egebjerg kommune havde umiddelbar succes med det første erhvervsmæssige »idemøde« på Fyn nogensinde. Det samlede 60 menige deltagere på Hundstrup skole i lørdags, foruden erhvervsrådet og hjælpere fra Teknologisk Informationscenter i Odense og Teknologisk Institut i København«.
Den slags møder var ret ukendt på den tid. Og det kan kun glæde i dag, at det var her på Fyn, starten blev gjort.
»Den umiddelbare ide-produktion var stor. I den første runde, hvor det blot gjaldt om ukritisk at kaste ideer på bordet i syv mindre grupper, blev der kastet omkring 300 løse ideer på bordet.
Grupperne måtte selv i en ny runde vælge mellem disse ideer, eller kombinere dem, så fem ideer fra hver gruppe blev præsenteret for hele forsamlingen. De blev herefter rubriceret som emnegrupper, hvor mødedeltagerne kunne tegne sig som medlemmer af arbejdsgrupper, der skal videreudvikle og til sidst helst føre dem ud i livet.«
Der var naturligvis glæde hos arrangørerne med mødets forløb, men det afgørende var naturligvis, hvad der kom bagefter. Om ideerne blev omsat i det virkelige liv – i hvert fald de bedste, som det blev sagt.
Det er meget interessant at iagttage journalistens begejstring og sprogbrug. Her er noget nyt at skrive om. Han formelig »kæler« for vendingen: »Kaster ideer på bordet«. Det var helt utænkeligt den gang. Senere er det brugt i tide og utide: - Jeg kaster lige en kylling på panden, sagde en TV-kok engang for ikke så mange år siden.

Han ryger i fængsel nu:
Har nægtet at betale skat i 15 år

Det er ikke en overskrift i Fyns Amts Avis – men i BT.
Historien handler selvfølgelig om brøndgraver Ejnar Christensen, der ikke vil betale skat, fordi han påstår, at kommunen har snydt ham.
»Betal din skat eller vi kaster dig i fængsel i op til et halvt år« skriver bT. »Det er det ultimatum brøndgraver Ejnar Christensen har fået af Egebjerg kommune«.
»Hvorfor skal Ejnar Christensen lige betale skat nu?« spørger BT borgmester Erik Larsen.
»Vi har spurgt Skattedirektoratet om en instruks, og den har vi fået«, svarer Erik Larsen.
»Hvad får man ud af, at Ejnar Christen skal i fængsel?«
»Det tør jeg ikke svare på. Vi håber han besinder sig og betaler pengene.«
»Tror du selv på det, når du ser hans standhaftighed i 15 år«
»Det tør jeg ikke svare på.« (- fortsættelse følger.)

1983 var også året

  • Hvor det blev besluttet i kommunalbestyrelsen at lukke Lunde Skole
  • Hvor der arrangeres populære udflugter for ældre til Flintholm
  • Hvor en misforståelse fik et skilt op – og ned!
  • Hvor der fremlægges planer for en park på to ha i Stenstrup
  • Hvor starten gik for oprettelse af antenneforeninger

1984

Ved folketingsvalget i januar fik både Fremskridtspartiet og Centrum Demokraterne i Egebjerg en betydelig tilbagegang - som i resten af landet. De konservative fik en stor fremgang. SF fik et flot valg. Også Venstre fik en klar fremgang. Mens socialdemokraterne fik en mikroskopisk tilbagegang, som det beskrives. De radikale og kristeligt Folkeparti havde pæne fremgange.


Lunde skole skal være kursuscenter

Dersom alt går som planlagt, skal skolen benyttes som kursuscenter for Kriminalforsorgens Personaleskole, lød det optimistisk i slutningen af februar måned. En kollegiefløj skal opføres, og det er planen, at der skal være plads til 22 – 26 kursister.
I kontrakten står, at Sognegården skal bevares som lokalt samlingssted.
 
Borgmester Erik Larsen kalder det for ikke mindre end en appelsin i kommunens turban, hvis det hele går i orden.
På kommunalbestyrelsesmødet i slutningen af marts bakker alle partier op om ideen: Et kursuscenter. Og økonomiudvalget fik bevilget 20.000 kr. til forberedende bundundersøgelser.
I april udbydes kollegiebyggeriet i licitation. Godt 2,8 mill kr. for en ny fløj blev resultatet. Men i maj oplyses det, at centerbyggeriet måske bliver forsinket pga. statslig langsommelighed, som det udtrykkes.
I juli kom der nye forhindringer: En ny spildevandsledning kræves. Men først i oktober er der rejsegilde.

Stenstrup Fjernvarme og dens brugere havde store problemer med at finde ud af, hvilket brændstof, der skulle anvendes. Bestyrelsen gik ind for kulfyring, da det var det billigste og den følte, at den havde et flertal bag sig. Man anerkendte dog, at der var miljømæssige fordele ved anvendelse af naturgas.
Modstanderne af kulfyring sagde fra af hensyn til helbredet.
Det var blevet besluttet i kommunalbestyrelsen, at man ville afholde en vejledende folkeafstemning den 15. maj om emnet.
Fra energiministeriet var der udsendt et sæt nye retningslinier til kommunerne og amterne, og heri hedder det: »at det bør sikres, at oliefyrede fjernvarmecentraler og blokanlæg der ligger i naturgasområder gasfyres. Sådanne anlæg bør således ikke kunne overgå fra oliefyring til kulfyring«.
Den vejledende folkeafstemning blev et klart nej tak til kulfyring. 171 stemte for, mens 437 stemte imod. Stemmeprocenten blev på 42.
Sagen gik derefter tilbage til kommunalbestyrelsen.
Resultatet af folkeafstemningen får i maj måned bestyrelsen til at overveje, om det skal være naturgas eller halmfyring. Naturgas Fyn står klar med et tilbud, men også leverandører af halm melder sig. Kommunalbestyrelsen sagde nej til kulfyring i slutningen af juni, heller ikke andre former for fast brændsel: halm eller træflis, vil der blive givet tilladelse til.
Men halmen fra 900 ha vil kunne klare fyringen: - Vi regner med at kunne konkurrere med gassen, siger Chr. ulrich Skjoldemose, der er initiativtager til et privat halmvarmeværk.

1984 var også året

  • Hvor 264 skrev under på ønsket om en cykelsti langs Assensvej mellem Kirkeby og Stenstrup
  • Hvor Egebjerg blev målt op fra luften
  • Hvor Egebjergprisen blev uddelt for første gang. Peder Lund Nielsen, Kirkeby var prismodtageren.
  • Hvor Mogens Johansen træder ind i kommunalbestyrelsen, som afløser for Christian Pind

1985

En stor dag for Lunde. Kursuscentret indviet først i januar under overværelse af bl.a. justitsminister Erik Ninn-Hansen.
»Egebjerg får 7,3 mill kr. mindre at arbejde med«, er en overskrift i Fyns Amts Avis, der er til at få øje på. Beløbet var indregnet i budgettet, men staten havde haft sparekniven fremme. Borgmester Erik Larsen udtrykte forståelse for, at der må rettes op på landets økonomi, »men denne forståelse kunne ikke dække over en udtalt utilfredshed med de indgreb, der gøres over for kommunernes selvstyre i økonomiske anliggender,« som skrevet står. Erik Larsen gør opmærksom på, at uanset hvilken regering vi havde, ville der komme store besparelser.

Ungdomsåret 1985 blev markeret på en pædagogisk dag på Stenstrup skole den 2. februar. Omkring 100 lærere, skolenævns- og skolekommissionsmedlemmer samt kulturudvalget var indbudt.

Det overordnede emne var ungdomsåret og den rapport, som regeringens ungdomsudvalg afleverede i slutningen af 1984. Ingen ringere end Lars Lundgaard, direktør og formand for dette ungdomsudvalg, var til stede og kom med to indlæg vedr. børn og unge »i fremtidens fritids- og kommunikationssamfund« m.v. Til lejligheden var sammensat et debatpanel, hvori - udover Lars Lundgaard, sad en række lokale »spidser«: Beskæftigelseskonsulent Liebe Hansen, lederen af Egebjerg Produktionsskole, Lene Bønnelykke, socialinspektør Flemming Kehler, fritidskonsulent Knud Rasmussen, skolekonsulent Per Bach, skolevejleder Frede Iwersen og fælleslærerrådets formand Bent Hammer.
Man var altså på forkant med situationen. Ingen anede på det tidspunkt, hvad netop det, de debatterede, ville udvikle sig til i de godt 20 år, der er gået siden da. Mobiltelefoner og SmS’er var f.eks. ukendte begreber.

Lokalplaner

Ved en lang række møder i august blev lokalplanerne drøftet.
Og det er interessant at iagttage »stemningen« i avisernes overskrifter. Det er ikke den helt store optimisme, der præger dem alle, men dog nogle. Det var jo sparetider! Her nogle eksempler:
»Beskeden fremtid i Hundstrup«
»Ulbølle får plads til flere boliger«
»Ingen plads til industri, men masser af plads til boliger« i Ollerup.
»Afsætter plads til masser af industri« i Vester Skerninge.

Men de største overskrifter i august var, at borgmester Erik Larsen ikke genopstillede til kommunalbestyrelsen.
Han begrundede bl.a. sin beslutning med, at han efter 16 år i kommunalpolitik var kørt lidt træt og trængte til en pause. Han gav også udtryk for, at enkelte medlemmer af regeringen manglede respekt for det kommunale selvstyre, og de mennesker, der arbejdede i det.
Samtlige medlemmer i kommunalbestyrelsen beklagede – som med en tunge – Erik Larsens beslutning. – Han bliver meget svær at undvære, var den gennemgående udmelding.


Kampen om borgmesterposten

På Venstres opstillingsmøde i september blev Hanne Staff valgt som spidskandidat og altså mulig ny borgmester i Egebjerg – Fyns første kvindelige borgmester?
Socialdemokraternes spidskandidat var fagforeningsformand Orla Hansen, Stenstrup.
 
Eddikebrygger Keld Møller Jensen, Ollerup, blev borgmesterkandidat for de konservative.
De radikale havde sideordnet opstilling, men som nr. ét på listen stod bankbestyrer Frank Hausmann. Liste T opstillede lærer Arne Ebsen, Ulbølle som spidskandidat.
De grønne opstillede også sideordnet, og som nr. ét på liste G stod væver Anne Jørgensen ulbølle. Valgets resultat blev:

 Socialdemokraterne: 5 mandater uændret
 De radikale: 0 mandater minus 1
 De konservative: 3 mandater plus 1
 Liste T: 2 mandater plus 1
 De grønne: 1 mandater plus 1
 Fremskridtspartiet: 0 mandater - minus 1
 Venstre: 6 mandater - minus 1

Ny i kommunalbestyrelsen var: kontorassistent Sonja Christensen, Ballen (A), Trafikassistent K.K. Nielsen, Stenstrup (A), godsejer Jørgen Pedersen, Stenstrup (C), væver Anne Jørgensen, Sterreby (G), lærer Lis Tobiassen, Løgeskov (Liste T), højskolelærer Aage Sækmose, Ollerup (V) og gårdejer Hans Erik Jørgensen, Stenstrup (V).

Hanne Staff blev ikke - som forventet - borgmester. Det gjorde derimod eddikebrygger Keld Møller Jensen (C). Bag ham stod de tre konservative plus fem socialdemokrater altså otte mandater. Det var kun nok, dersom Liste T undlod at stemme, og det gjorde de! Dermed var Venstre sat uden for indflydelse.
»Personen har været det afgørende for os«, sagde socialdemokraternes spidskandidat Orla Hansen.
»Vi har vurderet meget grundigt på borgmesterposten og fundet, at Keld Møller Jensen er den bedst egnede«. At Orla Hansen så samtidig fik stor indflydelse efterfølgende, lagde han heller ikke skjul på. Sådan kan politik også være!
Hanne Staff var naturligvis skuffet, »fordi jeg følte, at valget pegede på mig som borgmester«.
Hun følte sig i høj grad svigtet af de konservative. Også fordi hun erfarede, at de konservative gerne så, at Venstre fik borgmesterposten, men altså ikke hende selv, men Poul Weber. Han kaldte dette politiske »træk« for en dilettantforestilling, som han ikke var det mindste stolt af at være en del af.
Egebjerg kommunalbestyrelse 1985-89Egebjerg kommunalbestyrelse 1985-89Ved det konstituerende møde efterfølgende faldt der mange barske ord til Keld Møller Jensen. det var især den nyvalgte Hans Erik Jørgensen (V), der meldte klart ud. Han sagde bl.a.: »Træk dig, du er ikke posten værdig!«

 

 

PS.
Mange år senere interviewede jeg Hanne Staff til den lille Avis, og ved den lejlighed sagde hun ordret: - Keld blev borgmester, men jeg sad på nakken af ham i fire år, og det var ikke sjovt for Keld!«

1985 var også året

  • Hvor gasnettet blev lagt i jorden
  • Hvor rodzoneanlæg - som spildevandsrensning - var på dagsordenen
  • Hvor Den kommunale musikskole havde stor succes.

Borgmester Erik Larsen (1978 - 1986)

Borgmester Erik Larsen 1978-85Borgmester Erik Larsen 1978-85Erik Larsen er landmandssøn, gik i folkeskole og blev ansat på gården hjemme i Skårup. Var dernæst på idrætsefterskole, hvor interessen for samfundsforhold og politik blev vakt. Faderen får forpagtningen på Mindedal i Stenstrup og flytter med. Og 16 år gammel bliver han medlem af Venstres ungdom.
I 1962 var et jordlovforslag på bordet i folketinget. Især Venstre var imod. Og der var så megen modstand i folketinget, at lovene kom til folkeafstemning.
- Helt afgørende for, at jeg blev venstremand var disse jordlove, som jeg ville kæmpe for at få af bordet. Mit forhold til jord var meget følelsesladet. Når man havde noget jord, var der ingen, der skulle blande sig i det. Hele den umyndiggørelse, som lå i disse jordlove, var jeg meget, meget ophidset over. Det handlede om personlig frihed, men ikke mere frihed, end at andre kunne have den samme frihed. Det var de grundlæggende principper i det gamle Venstre og Højskole-Venstre.
Derfor gik jeg ind i politik!
Erik Larsen fortæller meget levende om en diskussion han havde som helt ung med et radikalt amtsrådsmedlem, der forsvarede jordlovene. – Jeg var helt oppe at køre!
(De læsere, der mindes debatten om disse love, vil huske, at (venstre-vikingen) fhv. statsminister Erik Eriksen fra ringe agiterede: - Er De i tvivl, så stem nej! – Man var ikke dus med vælgerne på daværende tidspunkt.) - og jordlovene faldt!
Erik Larsen blev formand for VU i Svendborg og i Svendborg Amt. og kom senere med i landsbestyrelsen.
Han flytter til Hundstrup i 1966 og var via sit politiske arbejde blevet et kendt ansigt. Blev opstillet til kommunalbestyrelsen i 1970 og valgt. Han kalder sin første periode for meget speciel og lærerig. Især de gamle sognerødder lærte han meget af – om kontakten med mennesker, hvor han som ungt menneske gik mere op i den teoretiske del af politikken. Han sad ikke på første række, men blev medlem af kulturudvalget.
- De mest toneangivende i kommunalbestyrelsen havde planer om at nedlægge Lunde skole. Og det var simpelthen et chok for mig, for jeg havde den indstilling, at jeg ville kæmpe for de små samfund, som hørte sammen med Venstres grundsynspunkter. Så jeg havde det rigtig, rigtig skidt med det. Den sag tog virkelig på mig.
Erik Larsen kunne se af tallene, at det var et spørgsmål om tid, før Lunde skole blev nedlagt, uanset hvad han mente. Han foreslår en sammenlægning af Hundstrup og Ulbølle skoler, så man kunne sikre en bæredygtig skole dér lang tid frem. Det forstod hans vælgere slet ikke. nogle i kommunalbestyrelsen gjorde. Han mødte så meget modstand, at han overvejede at forlade politik.
- Der er ét menneske i den sammenhæng, der er skyld i, at jeg ikke gjorde det. Det var Otto Dinesen fra Kirkeby. Han og jeg sad sammen en aften og det meste af en nat, hvor han på sin stille og rolige måde fortalte mig, at jeg ikke måtte holde op. det var hans fornemmelse, at jeg ville få en central rolle senere. Det tænkte jeg over nogle dage og stillede op igen, men mistede næsten 100 personlige stemmer i forhold til første valg. Beslutningen om at fortsætte har jeg aldrig fortrudt, for det betød, at jeg har fået et meget mere spændende liv, end det var planlagt.
I 1974 blev Erik Larsen gruppeformand og var i to omgange fungerende borgmester under Mads Webers sygdom. Og 33 år gammel bliver han borgmester – en sensation på den tid, en »drengeborgmester«, blev han kaldt.
Men inden da, mens han var gruppeformand, foregik der en budgetforhandling, der godt illustrerer, hvordan det politiske liv kunne foregå på den tid.
- Vi holdt ikke sådan gruppemøder, det var ikke opfundet. Forhandlingerne foregik hen over bordet en slags »Hjallerup marked«. Der var nogle knuder om nogle ting. Og så spurgte jeg, om det ikke var en ide, at vi trak
os tilbage og holdt gruppemøder hver for sig, så vi lige kunne afstemme nogle ting. Mads Weber sagde, at det var noget nyt. Niels Peter Eriksen (A), synes ikke det var så tovligt et forslag. Mødet blev suspenderet, og vi gik hver til sit. der var stadig nogle knuder. Mads Weber og Niels Peter Eriksen foreslog, at Bent Jørgensen (A) og jeg skulle sætte os sammen: - Hvis de nu sammen kan lave et budget, så kan vi vel alle sammen støtte det? Og det var der fuld opbakning til. Vi mødtes hos Bent Jørgensen i Stenstrup lørdag morgen, og inden middag havde vi lavet et budget for kommunen – selvfølgelig ikke fra bunden af. Men vi havde taget stilling til alle de politiske elementer, så der var balance hele vejen rundt. Da vi var færdige, sagde Bent Jørgensen: - Nu synes jeg vi to har fortjent et glas portvin! Det fik vi, og på næste møde blev budgettet vedtaget. Sådan kunne man den gang arbejde på tværs af partierne.
Jeg husker tydeligt, at vi var politisk bevidste på den måde, at der skulle være noget til alle. Alle skulle gå ud og sige: - Vi har fået det, og de har fået det. Og det står vi ved.
Det er en fantastisk oplevelse at se tilbage på, når man tænker på, hvordan det politiske liv har udviklet sig, og så have oplevet politik på den måde. Det har ligget i mit baghoved altid, som noget af det ypperste i dansk folkestyre. Man brugte ikke sit politiske flertal til at tromle ting igennem.
Jeg har fortalt dette mange gange – også på Christiansborg!

- Jeg havde en meget lykkelig tid som borgmester. jeg havde det rigtig godt med mine kolleger og alle de politiske partier.


Nord – syd?

Det er klart, at det spillede en meget stor rolle. Personligt havde jeg den store fordel, at jeg havde boet i Stenstrup i seks år, og kendte ånden og mentaliteten i Stenstrup og i hele den nordlige del. Jeg kendte også de historiske forskelle i de to områder og i modsætning til dem, der have
jævnet Egebjerg bakker, havde jeg ikke det synspunkt. Jeg mente, det var vigtigt at kommunens værdi lå i, at man kunne bevare de særegne ting og ikke slette dem, men bevare dem og udvikle dem og prøve på at opnå en fælles forståelse.

Erik Larsen giver her eksempler på, at der skulle være en balance. Det gjaldt plejehjemmet i Stenstrup og skoleudvidelserne både i Stenstrup og i Vester Skerninge: - Om vi så skulle ud og låne pengene!
 

Kommuner og amter?
Det er ingen hemmelighed for nogen i det politiske system, at Erik Larsen ikke altid havde det godt med amtet. Han synes det var forkasteligt, at det kommunale selvstyre blev trampet ned.
Og han nævner eksemplet med Lunde skole, hvor amtet skulle give tilladelse til, at den skulle overgå til et kursuscenter med omkring 25 kursister. Amtet forlangte, at der i så fald skulle laves en kloakering, hvor man førte spildevandet ned til Rødmevej. Der havde været omkring 90 elever på skolen, så belastningen på miljøet mente man, var stort set den samme. Det var rent afslag fra amtet, selvom Egebjergs argumenter lød fornuftige. - Men nu havde man lige i en anden sag sagt nej til Ullerslev.
- Da jeg forlod kommunalpolitik i 1986, havde jeg et aggressivt forhold til Fyns Amt!
I 1988 opstillede jeg til folketinget og blev valgt, og da gik jeg ud og sagde, at vi skulle flytte opgaver fra amterne til kommunerne. Kommunerne skulle have større selvbestemmelse. Jeg ville afvikle amterne ikke nedlægge dem, men afvikle dem i takt med, at kommunerne kunne overtage opgaverne. På det tidspunkt havde jeg den opfattelse, at så behøvede man ikke at gøre kommunerne større - »Der er ikke nogen opgave, som Egebjerg kommune ikke kan klare, hvis den får kompetence og de økonomiske midler, der skal til,« mente jeg.
Ved det første gruppemøde i Venstres folketingsgruppe, blev jeg tildelt kommunalordførerskabet.
Jeg bad om ordet og sagde, at jeg ikke vidste, hvordan Venstres folketingsgruppe havde det med afvigere, men var nødt til at sige, at mit synspunkt var, at amterne skulle afvikles. Det var jeg her i folketinget for at arbejde for, og hvis man i folketingsgruppen ikke kunne leve med det, så skulle man tage stilling til det nu, og give mig noget andet, for jeg ville ikke have noget bøvl med det senere. Der blev helt stille. Mødet blev kort suspenderet. Gruppeformand Ivar Hansen kom tilbage og sagde, at det var i orden. Jeg havde redegjort for mine synspunkter og kunne få lov at være kommunalordfører.
Erik Larsen fortæller at det menneskeligt blev en meget hård tid, fordi da pressen fandt det interessant, at Venstre pludselig havde fået et medlem, der havde det synspunkt, for det havde hidtil været forbudt tale i Venstre.
Jeg rejste rundt i alle amts-organisationer i landet. De ville høre noget om ham – den åndssvage mand fra Sydfyn. Så jeg rejste rundt og forsvarede mine synspunkter ved store møder med amtsborgmestre.
Det endte med, at amtsrådsforeningen med amtsborgmester Kresten Philipsen i spidsen bad om, at jeg skulle have frataget mit ordførerskab. Jeg var til møde på Ivar Hansens kontor sammen med bl.a. Kresten Philipsen. Og her måtte Ivar Hansen fortælle dem, at det havde de ikke magt til, så jeg fik lov til det i fire år. Men jeg havde den store glæde, at mine tanker efterhånden modnedes i Venstre.
 
I valgkampen i 1994 gik Venstre ind for, at dersom der ikke var brug for amterne, så ville Venstre ikke fastholde dem.

Hvor lang tid får regionerne?

Regionerne får ikke lang tid – med mindre de er ekstremt gode til at løse sundhedsopgaverne. Jeg ville helst have undværet det led, men politisk var det ikke muligt.
Der er to ting: Hvis regionerne ikke får de penge, der skal til på sundhedsvæsenet, så kan de sige: - Det kan vi ikke gøre noget ved. Det er regeringens skyld, dem der står bag finansloven osv. og så er regeringen under pres. For den skal fortælle, at der er penge nok, men regionerne er ikke gode nok til at løse opgaverne.
Jeg vil give regionerne otte år.
Der er en anden ting, som er mere vigtig for mig. Det er hvordan kommunerne vil løse deres opgaver. Kommunerne har nu fået så mange ting, at de simpelt hen skal kunne løse de opgaver tilfredsstillende på alle de bløde områder. Og hvis de ikke kan det, så kan det meget nemt ende med, at nogle af opgaverne bliver flyttet, eller man siger, at kommunerne alligevel var for små.
Hvordan det kommunale landkort – herunder regionerne - kommer til at se ud, afhænger af kommunerne. Det er dem der har nøglen til udviklingen.

Til slut?

Jeg har haft et spændende liv, og jeg har ikke flere ambitioner i mit politiske liv. jeg opnåede at være formand for folketingets største parti: Venstre.