36 år med Egebjerg Kommune 3. del. 1974-81

| | |

1974 - et valgår - Vester Skerninge Hallen - Stenstrup plejehjem

Kommunalvalget den 5. marts 1974 gav følgende mandatfordeling: Syv til Venstre (uændret), en konservativ (minus en), fem socialdemokrater (minus en), to radikale (uændret), to til Fremskridtspartiet, der kom i kommunalbestyrelsen for første gang. Nyvalgt blev: N. E. Husman (A), Arne Sandal Mikkelsen og Frank Hausmann (B), Jens-Jacob Pedersen og Ole Jørgensen (Frem.), Arne Hansen og Hanne Staff (V).
Torben Laursen (C) var trådt ind i kommunalbestyrelsen i perioden efter N. Brock Ulrich’s død. Borgmester Mads Weber blev genvalgt uden modkandidater på det konstituerende møde den 26. marts.

Overalt i landet vejrede fremskridtsfolkene morgenluft efter »Jordskredsvalget« til Folketinget i 1973, hvor Mogens Glistrup bragede ind med hele 28 mandater. Nu skulle det danske samfund ændres på alle leder og kanter – også Egebjerg kommunes måde at gribe tingene an på.

»Kræver tre nye udvalgsposter, og stiller 27 ændringsforslag«

Journalist Gunnar JuulJournalist Gunnar JuulDet er overskriften på en artikel den 16. maj 1974 i Fyns Amts Avis skrevet af ingen ringere end den navnkundige Gunnar Juul, journalist m.m.m. Det er en foromtale af Fremskridtspartiets »indtog« på den politiske scene. Det er tydeligt, at Gunnar Juul – der i høj grad havde sans for humor – har nydt at skrive denne artikel.
Derfor får han lov til at »få ordet« her: »Fremskridtspartiet i Egebjerg vil i morgen i den nyvalgte kommunalbestyrelses første ordinære møde kræve vedtagelserne fra det konstituerende møde tirsdag den 26. marts ændret, så Fremskridtspartiet får sæde i økonomiudvalget, i udvalget for faste ejendomme og i kulturudvalget.
Det sker med et forslag fra bygningsingeniør Jens-Jacob Pedersen om, at de øvrige partier i kommunalbestyrelsen frivilligt afgiver en post i de nævnte udvalg. Ved det konstituerende møde blev Jens-Jacob Pedersen valgt som medlem af teknisk udvalg, og partiets andet kommunalbestyrelsesmedlem, frugtavler Ole Jørgensen, kom i socialudvalget. Enstemmigt vedtaget.
Jens-Jacob Pedersen debuterer i øvrigt med ikke mindre end 27 forslag, der strækker sig fra principbeslutninger til så omfattende ændringer i den normale kommunale administration, at det vil betyde en ny budgetlægning for regnskabsåret 1974/75. Desuden møder han med to forespørgsler vedrørende kommunal indsats for unge og gamle, og man må forudse, at onsdagens kommunalbestyrelsesmøde vil forme sig som en maratondebat.
Fremskridtsmanden går bl.a. løs på lønnen til kantinebestyreren. Videre foreslår han, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne skal afgive deres diæter i forbindelse med udvalgsmøder og kommunalbestyrelsesmøder holdt uden for arbejdstiden, og at vederlag til udvalgsformændene falder bort. Han foreslår, at alt overarbejde i administrationen afspadseres, men undtager dog unktionærcheferne. Han vil have principbeslutning om ansættelsesstop og genansættelsesstop, og han foreslår nedsat et udvalg med henblik på at undersøge mulighederne for en rationalisering af den kommunale administration. Han foreslår, at ingen folkeskolelærere kan bevilges nedsat timetal, og han vil halvere kontoen for indkøb af inventar til skolerne. Samtidig ønsker han en principbeslutning om bevarelse af de små skoler i Hundstrup og Lunde, samt udskydelse af skoleudvidelser til næste års budget.
I øvrigt foreslår han salg af alle de kommunale ejendomme, som giver underskud. I den øjeblikkelige situation gælder det bl.a. kommunens husvildeboliger. Alt rengøringsarbejde på administrationsbygningen og i skolerne foreslår han udbudt i licitation i stedet for at det automatisk overdrages pedellerne. Forslaget til projektet for indretning af legeplads og parkeringsplads ved Kærvej, hvor Jens-Jacob Pedersen selv har til huse, ønskes ændret eller udskudt.

Egebjerg kommunalbestyrelse 1974-78Egebjerg kommunalbestyrelse 1974-78I dette projekt indgår bl.a. placering af pensionistboliger og et lægehus. Jens-Jakob Pedersen vil have ændret den allerede vedtagne dispositionsplan, så et planlagt industrikvarter flyttes fra den sydlige til den nordlige eller nordøstlige del af et bebygget område. Desuden ønsker han alle områder, der er udlagt til tæt, lav bebyggelse, ændret til åben, lav bebyggelse. Han foreslår et beløb på 600.000 kr. til hovedkloakering efter fradrag af grundejerbidrag overført til en konto for besparelser, men samtidig foreslår han nedsat et specialudvalg til undersøgelse af rensningsanlægs effektivitet med en bevilling til udvalget på 200.000 kr. Endelig ønsker Jens-Jacob Pedersen, at der sker en forøgelse i antallet af udvalg med et erhvervsudvalg.«

Det kan godt være, nogen vil mene, at Gunnar Juul havde ordet for længe. Men det er mit valg. Og jeg mener bestemt, at det billede, han tegnede af det daværende Fremskridtsparti, er særdeles rammende.

Hvad der så skete med forslagene om de tre udvalgsposter og de 27 ændringsforslag? De blev naturligvis nedstemt af alle de øvrige partier!

PS.
Jens-Jacob Pedersen gik senere over til de konservative. Og Ole Jørgensen blev venstremand.

Vester Skerninge hallen

Vester Skerninge HallenVester Skerninge HallenAllerede i 1968 begyndte man at tale om at bygge en hal i Vester Skerninge. Men i 1973 tog Ollerup/Skerninge Gymnastik og Idrætsforening et initiativ. Man sendte bud efter en konsulent fra De Danske Skytte- , Gymnastik- og Idrætsforeninger, der kom og fortalte foreningen om, hvordan man skulle gribe tingene an mht. et halbyggeri.
Den 14. januar 1974 blev den selvejende institution Vester Skerninge Hallen stiftet. Friskolelærer Svend Børge Jensen blev formand, og bestyrelsen kom foruden til at bestå af: bankbestyrer Frank Hausmann, Ollerup, ingeniør Ove Engstrøm, Vester Skerninge, pedel Arne Buch, Hundstrup, murer Asger Frederiksen, Hundstrup og lærer Tage Elkjær, Vester Skerninge.
På et møde i maj måned 1974 blev der gjort en slags status og to udvalg blev nedsat: et PR-udvalg og et udvalg for særlige arrangementer. Lokalbefolkningen skulle for alvor gøres interesseret i projektet.
Det var aftalt med kommunen, at hallen skulle ligge i forbindelsen med Vester Skerninge skole, så skolen også kunne udnytte den og få dækket sit behov for indendørs idrætsaktiviteter.
På maj-mødet håbede Svend Børge Jensen på, at 1. spadestik blev taget allerede 1. oktober, hvis altså...
Den 6. november beretter Fyns Amts Avis, at der på rådhuset er en udstilling med seks arkitektforslag til et halbyggeri. Der var ikke taget stilling til, hvilket forslag, man gik ind for, men man var i god tid, for den grund, man havde forventet var byggemodnet og klar pr. 1. oktober, var det ikke, og tilskuddet fra kommunen var først på budgettet i 1976/77.
I marts måned 1975 blev det meddelt, at Ollerup/Skerninge Gymnastik- og Idrætsforening overdrager 150.000 kr. til Vester Skerninge hallen, som er overskuddet fra Ollerup Cup’er, samt at »Halløjudvalget« har samlet 25.000 kr. ind til hallen ved forskellige aktiviteter.
I maj måned 1976 beslutter et stort flertal i kommunalbestyrelsen – 15 for 2 imod! - at sige ja til at igangsætte halbyggeriet. Den gav tillige et tilsagn om et kontant tilskud på 1 mill. kr. samt en byggemodnet grund til hallen.
Og rejsegildet fandt sted i oktober måned 1976 til stor glæde for de fleste.
»En af Sydfyns skønneste haller« er overskriften i Fyns Amts Avis den 28. marts 1977, efter indvielsen af Vester Skerninge hallen.
Dagen blev fejret på behørig vis med mange taler og mange gaver – bl.a. et smukt kunstværk fra håndværkerne. Der var idrætsaktiviteter og folkedans m.m.m. Også V. Skerninge Sangkor medvirkede, som en billedtekst beretter: »Toner fra Mads Hansens milde sydfynske digtning fyldte rummet i den nye hal, da Leif Lauritsen dirigerede V. Skerninge Sangkor ind imellem de sportslige udfoldelser på hal-gulvet.« Lørdag aften var der 800 til indvielsesfesten, hvor: »Den muntre, syngende skuespiller Arne Lundemann fik den nye hal til at koge af begejstring!«

»Brandts Minde« 100 år

Den 11. november 1974 kunne børnehjemmet Brandts Minde fejre sit 100 års jubilæum.
Sigrid og Jens Bo LauridsenSigrid og Jens Bo Lauridsen»Gennem de 100 år har 370 piger og drenge fået nyt mod på livet gennem kortere eller længere ophold på »Brandts Minde«. I dag bor der 18 piger og drenge, halvt af hver, på institutionen, som er normeret til 25 elever, og de har det skønt hos plejemor Sigrid og plejefar Jens Bo, et populært lederpar med Lauridsen som det fælles familienavn.« skriver Fyns Amts Avis den 5. november.
Børnehjemmets smukke formål havde gennem alle årene været, at skabe trygge kår for børn i vanskelige situationer. Ved festlighederne mødte mange af de tidligere elever op.

1974 var også året

  • Hvor skatteprocenten blev sat op fra 14,4 til 15,1
  • Hvor Ballen får ny havn til 60 lystbåde
  • Hvor Egebjerg får nyt system til udbringning af mad til ældre
  • Hvor byggemodning af 38 grunde i Kirkeby skal i gang snarest.
  • Hvor Ollerup Cup 1974 havde 2000 deltagere.
  • Hvor der var rejsegilde på syv pensionistboliger i Stenstrup.

»Telefonkiosk i både Kirkeby og Hundstrup«

I 2006 undrer man sig såre over sådan en overskrift, hvor alle familier har mindst en fast telefon og indtil flere mobiltelefoner. Men forslaget om at opstille en telefonkiosk i Kirkeby blev fremsat af Torben Laursen ( C ) Kirkeby på
et kommunalbestyrelsesmøde. Og da der var tilslutning til forslaget, blev det overladt teknisk forvaltning at undersøge vilkårene. Fyns kommunale Telefonselskab kunne etablere en sådan telefonboks på følgende betingelser:
1. at der garanteres samtaler for 11.000 kr. pr. år.
2. at der bor 700 mennesker uden telefon i en radius af 300 m fra telefonboksen, eller at kommunen betaler halvdelen af etableringsudgiften, som andrager 10.000 kr., som det udtrykkes.
Økonomiudvalget bevilgede de 5.000 kr. Og samtidig blev et tilsvarende beløb bevilget til en boks i Hundstrup på forslag af Erik Larsen. I dag ville et forslag af denne art ikke få én stemme. Så hurtigt går udviklingen.

Egebjerg kommune går nu til kamp mod forureningen

Kommunen besluttede i 1975 at investere 6½ mill. kr. i en kloak- og renseplan i den sydlige del af kommunen. Rensningen af spildevandet gælder områderne Ulbølle, Vester Skerninge, Øster Skerninge og Ollerup.
Arbejdet blev planlagt til at blive gennemført i tre etaper. Og når alle tre etaper var afsluttet vil spildevandet fra godt 800 boliger være i orden. Det var først og fremmest Ollerup sø, der skulle beskyttes, idet alt spildevand fra Ollerup blev ledt ud i den. Søen var på det tidspunkt så forurenet, at alt liv ville uddø, hvis der ikke blev foretaget noget straks.
Og det oplyses tillige i pressen, at der var lagt tilsvarende planer for den nordlige del af kommunen med en samlet løsning for Kirkeby og Stenstrup med fælles udledning i Hørup eller Hundstrup å.
Ved udgangen af 1976 kommer der et nyt oplæg til spildevandsrensning, der betyder en udgift på 7 mill. kr. i 1977 og yderligere 3 mill. i 1978, men så er den nordlige del af kommunen også med.

Stort behov for et nyt plejehjem i Stenstrup

Den 18. juni 1975 havde kommunalbestyrelsen en bevillingssag på dagsordenen. Et beløb på 130.000 kr. skulle anvendes til at brandsikre »Egebjerghus« - et krav fra brandmyndighederne og kun til dette. Ingen kunne naturligvis stemme imod!
Ved samme lejlighed kom det frem, at flere af politikerne var chokerede over i så ringe en stand »Egebjerghus « var, så der var enighed om, at nu skulle det være. Også fordi en nødvendig ombygning ville koste 1,6 mill. kr.

1975 var også året

  • Hvor det blev besluttet, at Ulbølle kirke skulle have nyt kapel, nyt fyr og P-plads.
  • Hvor Egebjerg kommune »slagter sparegrisen « for at holde skatteprocenten nede.
  • Hvor forældrene – igen! kræver en cykelsti i Kirkeby.
  • Hvor borgerne i kommunen informeres i en ny folder.

I begyndelsen af 1976  afløser Erik Larsen (V) Mads Weber som borgmester pga. sygdom. Mads Weber er dog tilbage i april måned.

TV fokus på: Social bistand i Egebjerg.

Ved hjælp af en familie, der ikke »spiller sig selv« bliver Den sociale Bistandslovs ide og virkning belyst i en TV-udsendelse. - Vi har valgt Egebjerg kommune, dels fordi det er en typisk repræsentant for en mindre kommune, dels
fordi man i kommunens socialforvaltning har kørt i nogen tid efter de principper, den nye lov bygger op, siger Poul Zebits Nielsen DR i juli 1976.
Manden i den opdigtede familie har haft en tømrerforretning, men har måttet opgive at drive den pga. dårlig ryg. Derfor tog han arbejde som svend, men måtte stoppe efter to måneder. Og da han kun havde været medlem af sin fagforening i de to måneder, kan han ikke få understøttelse.
Han henvender sig derfor til arbejdsformidlingen i Stenstrup, som henviser ham til social- og sundhedsforvaltningen på rådhuset, hvor sagen bliver behandlet, og familien får straks et kontant beløb udbetalt til at klare økonomien. Flere instanser bliver involveret i sagen: sociallægen, arbejdskonsulenten m.fl., og det ender med, at den tidligere tømrermester begynder at læse til konstruktør. Konen, der hidtil har været hjemmegående, kommer ud på arbejdsmarkedet, og 
det medfører, at deres barn skal i en daginstitution.
Så flere aspekter i den nye lov bliver – på pædagogisk vis – anskueliggjort.
Der er sikkert nogen, af de lidt ældre læsere, der så udsendelsen. Den slags rollespil virker altid troværdigt. Og Egebjerg kom på kortet, inden TV - kanalerne væltede ind over os.

1976 var også året

  • Hvor en mand bygger en havn i Ballen – uden tilladelse.
  • Hvor miljøstyrelsen gør det dyrt at sætte Øster Skerninge forsamlingshus i stand.
  • Hvor alle kommunens skoler får samme timetal.
  • Hvor restauratørerne må leve med forsamlingshusene.

Den 23. maj 1977 skriver Erik Jensen i Fyns Amts Avis under overskrifter:
»Højskole i Ollerup får ny facade«
Ollerup Gymnastikhøjskoles velkendte nordfacade (ud mod landevejen) får i disse uger en ansigtsløftning. Det gamle grå cementpudslag bliver fjernet og erstattet af nyt, samtidig med at vinduerne bliver udskiftet til to-delte – mere enkle vinduer.
»Det sidste er nok noget, der vil blive diskuteret, siger forstander Gunnar B. Hansen, - men jeg tror nu, det bliver godt. Den nye pudsning af en del af facaden, er kun en grovpudsning. Det skal sluttes af med noget granitpuds med en masse spil i, så facaden kommer til at stå som granit-kvadrer.« - Det blev bestemt ikke det sidste ord i den sag!
Et af de varme emner i sommeren 1977 var sagen om udleveringen af CPR-numrene med personlige oplysninger.
Efter en lang og varm debat i kommunalbestyrelsen stemte 11 imod, at man udleverede disse, mens 6 stemte for at gøre det. Der var altså et stort flertal for at gå imod lovgivningen, der foreskrev, at oplysningerne skulle sendes til Dansk Statistik, så oplysningerne kunne anvendes til at budgettere efter.
I 2006 ville den sag næppe have kaldt på de helt store følelsesudladninger. - Vi har »vænnet« os til det gennem de mange år! Vi er i dag registreret efter CPR-numre overalt ikke alene hos Told og skat, hos lægen og tandlægen, men også på biblioteket!
Men den gang gjorde det.
Hanne Staff (V) sagde bl.a.: - Jeg har ikke noget imod, at vi udleverer de første fire cifre i CPR-nummeret. Man skal jo have de pågældendes alder og køn for at kunne lave statistikken. Men længere vil jeg heller ikke gå. Erik Larsen (V): - Jeg mener, at hvis vi ikke kan acceptere en udlevering af CPR-numrene, bør vi vise flaget og sige nej. På den måde har vi en mulighed for at få loven ændret.
Bent Jørgensen (A): – Jeg er ikke belastet af den »registrerings-angst«, som er så »moderne« i øjeblikket. Jeg har fuld tillid til, at en institution som Danmarks Statistik kun har strengt saglige hensigter med CPR-oplysningerne til brug for en statistik, som stat og kommune har brug for i budgetlægningen. Desuden er det vedtaget ved lov i folketinget.

1977 var også året

  • Hvor man heller ikke kunne blive enige om børns tandpleje – klinik eller hos egen tandlæge.
  • Hvor cykelstien i Kirkeby - igen var oppe at vende.
  • Hvor det blev konstateret, at halvdelen af de fynske vandløb var forurenet.
  • Hvor Lunde-skytterne flyttede 4.000 kubikmeter sand.
  • Hvor den grå kirke i Ollerup bliver hvid.

Mads Weber – Egebjerg kommunes første borgmester (1970 - 1977)

Borgmester Mads Weber 1970-78Borgmester Mads Weber 1970-78(- kort fortalt af tidligere borgmester Erik Larsen)
- Mads Weber var et meget aristokratisk menneske og et meget følsomt menneske, men også et menneske med et voldsomt temperament. Så den sammensætning var meget interessant – menneskeligt set. Og han brugte sine menneskelige egenskaber meget i sit arbejde.
Han var ikke født og opvokset i det sydfynske. Han kom fra København og havde en helt anderledes tankegang til det politiske - mere visionært, og ikke så meget bundet af sognetraditioner, de ting, som mange af vi andre var bundet af. Og det tror jeg i virkeligheden
fik meget stor betydning for Egebjerg kommunens opstart. At man her i spidsen for en kommunen havde en person, der på en eller anden måde skilte sig ud fra mange af de andre borgmestre, der blev valgt i 1970. Som sagt var han også et meget følelsesmæssigt menneske.
En lille anekdote om ham: Vi sad på et tidspunkt i økonomiudvalget og forhandlede om køb af en ejendom i Vester Skerninge. Jorden skulle bruges til byggegrunde. I aftalen skulle der være en paragraf om, at ejeren skulle beholde boligen som aftægtsbolig så længe, han levede. Og da havde kæmner Jørgen Reuter skrevet i sit oplæg, at når ejeren dør, så tilfalder boligen og hele ejendommen kommunen. Det sad Mads Weber og funderede lidt over. Og så sagde han, kunne vi ikke skrive: »Under forudsætning af, at han dør!« Jeg glemmer aldrig det møde, og det sagde meget om Mads Weber.

Egebjerg 1978 – 1981
En periode med mange aktiviteter og skat - nedgravet i baghaven!

Første spadestik til plejehjemmet i Stenstrup

Den 16. januar kunne socialudvalgsformand Erna Jensen (V) tage det første spadestik til det ny plejehjem i Stenstrup. Byggepladsen var dækket af sne, og jorden var så frosthård at den kunne bære, men ikke så hård, at der ikke kunne graves.
Mange måneders forberedende arbejde og en lang beslutningsproces var hermed slut, og arbejdet kunne begynde. Licitationen over arbejdet havde allerede fundet sted i september måned, men pga. amtets langsommelighed, kunne man først gå i gang nu. Plejehjemmet skal efter planen være færdigt i begyndelsen af september 1979. Der vil blive plads til 42 beboere og prisen var beregnet til 17,7 mill. kr.

CPR-frygt skyldes dårlig samvittighed!

- Der er ingen grund til at være bange, udtaler rådmand Jens Helbak, Odense. Han forstår ikke modstanderne mod at anvende
CPR-numrene. - Modstanderne er dem, der har noget på kant. De, der har noget at skjule, dem med dårlig samvittighed. Men folk, der f.eks. har fået en skattebøde, er selv ude om det. De kunne jo bare lade være med at snyde i skat.
Disse udtalelser kom han med på et møde, mens debatten om CPR-numrene rasede, og hvor syv kommuner i Danmark, heraf to på Fyn, har nægtet at indsende CPR-numre fra klienter i socialforvaltningen til Danmarks Statistik.

Fra ide til ny halv hal på godt et år

Bag denne lidt spøjse overskrift, som man lige skal læse to gange for at forstå indholdet, er det gode budskab, at man i lyntempo har opført en tilbygning til Stenstrup-hallen på godt 400 kvadratmeter – en halv hal!

Mads Weber genopstillede ikke til kommunalvalget efter to perioder som borgmester. Og i afskedens stund var der mange endog meget venlige ord fra alle de politiske partier. Det gjaldt især hans fremragende måde at formidle samarbejdet – ikke alene i opstarten af Egebjerg kommune, men også i de to perioder som borgmester.
Den radikale Frank Hausmann sagde bl.a. – Vi har altid følt, at du har sat hensynet til kommunen og dens borgere højere end hensynet til dig selv. I sin takketale var Mads Weber inde på flere områder, men noget af det klogeste han sagde var:
- Folkevalgte har pligt til at forstå, at samfundet skal kunne bestå – også efter dem selv... (Det er der rigtig mange, der godt ved, men de, der har glemt det, bør lige læse hans udsagn én gang til! – I kan selv vælge!)

Ved kommunalvalget kom seks nye medlemmer ind. Tre socialdemokrater: mejerist Peder Midtgaard, fagforeningsformand Orla Hansen og revisor Mogens Husman. To konservative: eddikebrygger Keld Møller Jensen, der kom ind igen efter en pause og revisor H. Diget Christiansen, samt uddeler Harald Rasmussen, Venstre.
Ingen af de seks »skubbede« siddende kommunalpolitikere ud! Det lyder utroligt, og rent statistisk kan det ikke lade sig gøre, men det er rigtig nok. Erik Larsen (V) 33 år blev ny borgmester - den yngste på Fyn med 10 stemmer fra Venstre, de konservative og Fremskridtspartiet, der var gået i valgsamarbejde. Socialdemokraten Bent Jørgensen meddelte, at man ikke kunne støtte Erik Larsens kandidatur, som byggede på Fremskridtspartiets stemmer. Frank Hausmann (B) undlod at stemme. Han havde ikke haft nogen indflydelse på forhandlingsforløbet, og han beklagede, at der ikke – som ved sidste konstituering – var 15 stemmer bag borgmesteren.

1978 var også året

  • Hvor den store spildevandsledning graves ned.
  • Hvor en ny plan med 49 grunde på Teglværksgårdens jord ser dagens lys.
  • Hvor en arbejdsløs pige, Pia Christensen på 23 år, har fået 36 unge i arbejde i Egebjerg.
  • Hvor stadig flere i Egebjerg dyrker idræt.
  • Hvor sneen voldte store trafikale problemer.

1979 begyndte med en ny snestorm »Kun hjemmeværnsfolk til fods kunne nå indesneede pensionister« står der i Fyns Amts Avis den 5. januar. Sneen skabte også store problemer i februar.
 

Telefonboksbombe i V. Skerninge er en af flere overskrifter om dette emne i slutningen af januar. En 14- årig dreng havde fremstillet en »bombe« og anbragt den i en telefonboks tæt på Vester Skerninge skole. Det var en lærer på morgenvagt, der opdagede den. Politiet fra Svendborg blev alarmeret. Der blev ikke taget nogen chancer. Området blev afspærret. 40 elever
blev evakueret. Politiets tekniske afdeling i Odense rykkede ud, og en bombeekspert – iklædt panser og plade (som det dramatisk er beskrevet) – undersøgte genstanden. Det viste sig, at »bomben« var fremstillet af en tom spraydåse, nogle ledninger, et defekt armbåndsur og et batteri samt rød tape. Det blev hurtigt afsløret, at det var den 14-årige, der havde lavet den. Og han var sammen med sin far til samtale på politistationen i Svendborg. Drengen havde ladet sig inspirere af en fjernsynsudsendelse.

Kun 24 af 500 skolebørn børster tænderne godt

Skolenævnet ved Lunde skole havde inviteret til forældremøde, hvor skolelæge, skolesygeplejerske og skoletandplejer kom med hvert deres gode indlæg om deres arbejdsområde. Det var især skoletandplejer Kaja Knudsens indlæg, der fik forældrene til at
lytte. Hun kunne nemlig referere til en stor undersøgelse, der viste, at kun fire ud af 500 børn havde helt rene tænder. 24 havde acceptabel mundhygiejne, mens resten havde snavs på tænderne af ny og ældre dato, som hun udtrykte sig. Derfor opfordrede hun forældre med børn under 10 år til at være meget opmærksomme på det problem og hjælpe børnene med at børste tænderne rigtigt. Og for at understrege alvoren i emnet viste hun en »særdeles instruktiv lysbilledserie, der gav et godt indtryk af problemerne omkring mundhygiejnen«, som det beskrives. Kaja Knudsen gjorde endvidere opmærksom på, at hendes arbejde med et godkendt tandplejeprogram: fluor-skylninger og instruktion i tandbørstning var en betingelse for, at Egebjerg kommune opnåede dispensation fra loven om forebyggende tandpleje, og derfor ikke behøvede at oprette en skoletandklinik.
(I Vestjylland var det for 60 år siden ikke ualmindeligt, at de unge fik deres første sæt forlorne tænder i konfirmationsgave. Tandbørsten var ikke »opfundet« dér – men på Fyn?)

»Egebjerg – Centret«

Egebjerggården i Vester SkerningeEgebjerggården i Vester Skerningeet oplæringscenter for unge
På et kommunalbestyrelsesmøde den 20. april blev det besluttet med ni stemmer for og otte imod, at oprette et Egebjerg-center i den tidligere tyrestation: et produktions- og undervisningscenter for unge ledige.
Der var, som det ses af afstemningsresultatet, stor uenighed om projektets gennemførelse. Men fra alle sider var der ros til fritidskonsulent Knud Rasmussen og skolernes erhvervskonsulent Erik Eriksen begge Stenstrup. Rosen gjaldt det store forarbejde vedr. ansøgninger om tilladelser og udtalelser til projektet m.v. samt en beskrivelse af hele projektet.
»Formålet med projektet er at skabe et arbejdstrænings- og oplæringsmiljø for unge, der har problemer i overgangen fra skole til erhverv. Centret skal maximalt have ti unge beskæftiget, og målgruppen er unge, det ikke har været muligt at motivere til uddannelse og arbejde i traditionel forstand, og unge, der må betegnes som uansættelige«, som det blev beskrevet.
Projektet blev etableret som en forsøgsordning i halvandet år med start pr. 1. august 1979.
Socialudvalgsformand Erna Jensen (V) anbefalede projektet varmt ved bl.a. at sige: - Skulle vi ikke for en gangs skyld - ikke prøve at følge de store linier, og prøve noget nyt? Det er bedre, at hjælpe de unge individuelt, sagde den konservative Keld Møller Jensen bl.a. Den radikale Frank Hausmann stillede et ændringsforslag, som blev nedstemt. Så for økonomiudvalgets
indstilling om etablering af centret stemte socialdemokraterne plus Erik Larsen, Hanne Staff og Erna Jensen, Venstre.
I maj måned 1979 bevilger amtet 45.000,- kr. til Egebjerg- centeret og har »reserveret« 50.000,- kr. til 1980.
I juli måned ansættes den 44-årige Bjørn Johansen som leder af centret. Han er uddannet tømrer og pædagog, og er derfor »skræddersyet« til jobbet, som der står i avisen.
I september fik Egebjerg overdraget et nyt rensningsanlæg ved Ringgård – et rensningsanlæg med indbygget fremtid, som det blev sagt af ingeniør E. With Sørensen.

Sydfyns fællesfront om turismen

Skovene på Sydfyn - en glæde for alleSkovene på Sydfyn - en glæde for alleIdeen om at kommunerne Svendborg, Egebjerg og Gudme skal indgå i et samarbejde – en turistmæssig enhed, kom fra Svendborgs turistchef Niels Kjøller. Turistarbejdet i Svendborg finansieres af kommunen, og en sammensmeltning af turistarbejdet i de tre kommuner, kunne f.eks. ske med et fast beløb pr. indbygger. Der var sympati for ideen i de små kommuner, men man afviste forslaget i sparetider.

Fynbo begraver sin skat i protest

Han gemmer 150.000, kr. i jorden – i stedet for at betale skat
Minister holder lav profil i fynsk sag
Minister ser på skattesagen fra Stenstrup (Det er nogle af overskrifterne i aviserne sidst i november måned 1979)
I Politiken kunne man den 28. november 1979 bl.a. læse:
»Brøndgraver Ejnar Christensen fra Stenstrup på Sydfyn puttede i går 27.000,- kr. i en beholder og gravede den ned i jorden. I stedet for at betale skat har han siden 1968 gravet omkring 150.000 kr. ned i jorden.
Ejnar Christensen fører krig mod myndighederne.
Den har stået på i 18 år og ingen embedsmænd eller politikere har endnu formuleret en løsning.
Den kender Ejnar Christensen. Løsningen er, at han får det hus tilbage, som kommunen tog fra ham og sendte det på tvangsauktion pga. en gæld på 1.744,- kr.

- I 1962 gav kommunen tilladelse til et byggeri i mit skel. Jeg kørte naturligvis en retssag, men om kommunen kan gøre sådan noget, det gav retssagen ikke noget svar på, sagde Ejnar Christensen. Derfor ville jeg heller ikke betale sagsomkostningerne på 4.000 kr. som fogeden imidlertid uden videre hævede fra min sparekassebog. Jeg nægtede at modtage sparekassebogen retur fra fogeden og kunne jo så ikke udfylde mine papirer korrekt til skattevæsenet. Det resulterede i en skatterestance på 1.744,- kr., som jeg imidlertid tilbød at deponere i et pengeinstitut. Det ville skattevæsenet ikke acceptere, men sendte i stedet mit hus på tvangsauktion. Jeg vil ikke betale skat, før jeg har fået mit hus tilbage, og det kan ske ved, at kommunen køber det og afleverer det.«
Ejnar oplyser endvidere, at han har en registreret revisor til at ordne sit regnskab, der ved, hvad han har gravet ned, og at regnskabet hvert år bliver godkendt af skattevæsenet, og at han aldrig hører fra skattevæsenet.
(fortsættelse følger)

1979 var også året

  • Hvor Ollerup – klunserne fik et overskud på 70.000 kr.
  • Hvor det blev besluttet at Ulbølle skulle have en børnehave til 20 børn
  • Hvor de første beboere flytter ind på Stenstrup plejehjem og hvor over 1000 mennesker besøger det ved et åbent hus arrangement.
  • Hvor naturgassen nærmer sig Egebjerg.

1980 – et jubilæumsår

Egebjerg kommune fejrer 10-året med 42 arrangementer. Kommune, foreninger og private erhvervsvirksomheder markerede året. Det var kommunen, der opfordrede foreningerne m.v. til at fejre jubilæet, og rigtig mange bakkede ideen op.
Her skal blot nævnes nogle af dem: Hjemmeværnet arrangerer en to-delt march-tur med start og mål ved rådhuset. Der blev afholdt flere »hal-arrangementer« både i Stenstrup og i Vester Skerninge. Der var håndboldturneringer for børn og unge. Den første forbrugermesse nogensinde i Egebjerg blev afviklet med masser af stande med varer fra lokale forretningsdrivende i V. Skerninge hallen. Og Arne Lundemann underholdt. Der var endvidere åbent hus arrangementer på: Ollerup Maskinstation, »Søvang« på »Mariehønen« og på »Brandts Minde«. Det samme var der på møbelfabrikkerne i Hundstrup og Stenstrup. Der blev holdt gavespil i Ulbølle, og samme sted vistes en sognefilm m.m.
Der blev også trykt et jubilæumsskrift med forord af borgmester Erik Larsen. I dette skriver han bl.a. om tilblivelsen af Egebjerg kommune både om dem, der var imod og dem, der var for. Og han citerer dagspressen for udtalelser fra begge kategorier. Og han fortsatte:
»Det er mit indtryk, at alle uanset forhåndsindstillingen har arbejdet med på at skabe en god kommune ved at deltage i opbygning af samhørighed på tværs af de gamle sognegrænser«. (og senere i forordet) »Jeg tror dog, at alle kan være enig i, at de servicefunktioner, som i de 10 år er etableret til gavn for os alle, ikke ville have været muligt at magte for de små sogne.«
Ellers indeholder jubilæumsskriftet en masse oplysninger med mange billeder og tal om:
Administrationens opbygning, om biblioteksvæsenet, byudvikling i: Hundstrup, Kirkeby, Ollerup, Stenstrup, Vester Skerninge og Ulbølle byer. Dagforanstaltninger for børn og unge. Erhvervsområder. Fritidsaktiviteter. Plejehjem. Skolevæsen. Friskoler og andre skoler. Sociale aktiviteter. Vandforsyning. Spildevandsanlæg. Og til slut om kommunens økonomiske udvikling.
Man må betegne skriftet som et nyttigt opslagsværk på den tid og i dag et interessant historisk skrift.

1980 var også året

  • Hvor Egebjergs næste rensningsanlæg står klar.
  • Hvor stædige selvbyggere i Stenstrup får færdigbygget et klubhus.
  • Hvor Lunde skoles fremtid igen drøftes.
  • Hvor Ballen havn blev godkendt efter syv år i »papirmøllen«.

1981 - igen et valgår

Flygtning 81
I februar måned dannes der er flygtningekomite med borgmester Erik Larsen i spidsen. Formålet var at skaffe så mange penge som muligt til sagen. Dels ved husstandsindsamlinger, og dels fra indtægter ved forskellige arrangementer, og desuden
et oplysningsarbejde på bl.a. skoler. Der blev ydet en stor indsats fra mange sider, men det kneb bl.a. med at få det tilstrækkelige antal indsamlere.

Ny fløj til Rådhuset på 502 kvm i ét plan

Tilbygningen skal indrettes udelukkende til kontorer for socialforvaltningen, og den må højest koste 2,4 mill. kr.
Arkitekt Børge Clausen havde udarbejdet projektet, og ved licitationen viste det sig, at håndværkerudgifterne beløb sig til 1.978.065 kr. Derfor kunne budgettet holde, og hele kommunalbestyrelsen kunne derfor anbefale byggeriet. Og sidst i november var der rejsegilde.

Urealistisk at tro på svømmehal

Krosalen i Vester Skerninge købes for 1 kroneKrosalen i Vester Skerninge købes for 1 kroneDe to foreninger, Stenstrup Gymnastikforening og Stenstrup Boldklub, der står bag en af Fyns største byfester, nemlig Top-Hat-Festen i Stenstrup, mener ikke det er realistisk at tro på et svømmehalsbyggeri i Stenstrup i de første mange år.
Det var den noget nedslående udmelding, der kom fra de to foreninger i forbindelse med årets Top-Hat Fest. De besluttede derfor, at der fra årets overskud kun skulle gå 5.000,- kr. over i svømmehalsfonden. Resten skulle fordeles til de to foreningers ungdomsarbejde.

Ny liste til kommunalvalget i Egebjerg

Det er første gang, der vil optræde en tværsocialistisk liste på stemmesedlen. Initiativtagerne kom fra venstrefløjspartierne: Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Venstresocialisterne (VS) og Socialistisk Folkeparti (SF).
I første omgang skulle der dannes en forening, som skulle stå bag listen, og senere en egentlig opstillingsliste – Liste T.
Der havde været kontakt til en lignende liste i Gudme og en tilsvarende i Ryslinge, der var ved at blive dannet.
Arbejdsløshed, skolelukninger, naturgas og manglende pladser i daginstitutionerne var nogle af de varme emner i valgkampen op til kommunalvalget.
Valget blev en personlig triumf for borgmester Erik Larsen, der alene fik 725 personlige stemmer. Socialdemokraterne fik fem mandater, De radikale et mandat, De konservative to, Liste T et, Venstre fik syv mandater og Fremskridtpartiet et.
Ny i kommunalbestyrelsen var: Arne Ebsen Liste T, Poul Weber, Lis Kimer Greve og Aage Sækmose, Venstre. Keld Bruus og Christian Pind Socialdemokratiet. Venstre og de konservative havde dermed absolut flertal.
Erik Larsen blev genvalgt som borgmester med 14 stemmer. Tre undlod at stemme. Det var Arne Ebsen Liste T, Jens Jacob Pedersen Fremskridtspartiet og Erik Larsen selv.

1981 var også året

  • Hvor Håndværkerskolen havde planer om at bygge en ny spisesal.
  • Hvor et ægtepar testamenterede deres formue til Egebjerg kommune.
  • Hvor Lærerskolen ville bygge vindmøller for private.
  • Hvor en klient ønskede på bånd at optage en sagsbehandling på socialkontoret – men blev afvist.