36 år med Egebjerg Kommune 1. del. Indholdsfortegnelse, Forord og Indledning

| | |

Indhold:

 

Forord

Egebjerg Kommune ophører med at eksistere 1.1.2007 – det er derfor tid til lidt refleksion over visse af kommunens særtræk:

For mig er borgernes positive engagement et meget karakteristisk kendetegn for Egebjerg kommune.

Et engagement, som bl.a. findes i foreningslivet – i borgernes initiativer:
- f.eks. oprettelse af seniorkollektiver og efterskoler
- og generelt i borgernes interesser for det store fællesskab, som kommunen jo er.

Foreningslivet manifesterer sig med mange forskellige tilbud til alle aldersgrupper – ledet af frivillige, der bruger kræfter og tid på andre medborgere. Et par eksempler:

Det var for kommunen utrolig godt, at en gruppe borgere så mulighederne i den tidligere håndværkerhøjskole i Ollerup – og tog initiativ til en musik efterskole – og ikke mindre det initiativ en gruppe borgere i Ulbølle tog og fik en idrætsefterskole i gang i den tidligere kommuneskole. Men også meget iøjefaldende for mig har borgernes engagement i arbejdet med kommuneplanen været for et par år siden. Ca. 200 borgere deltog aktivt i drøftelserne om, hvordan Egebjerg skulle udvikle sig. Borgerne gik ind i en prioriteringsdiskussion med en nøgternhed, der tilkendegav, at man godt var klar over, at man ikke kunne få alt på én gang.
For nogle år siden indførte Egebjerg en decentralisering. Den medførte bl.a., at institutionerne fik en pose penge, som bestyrelserne og lederne/personalet skulle forvalte. Institutionerne kunne overføre penge til næste regnskabsår – og kunne også overføre et underskud. Det seneste resultat er, at der fra 2005 til 2006 blev overført 8,5 mill. Institutionerne har til fulde levet op til den tillid, Kommunalbestyrelsen viser dem. Og samtidig har de ansatte – bl.a. gennem vort målrettede arbejde med ledelse og værdier – ydet en stadig bedre service til kommunens borgere og erhvervsliv.

Det foreliggende skrift om Egebjerg Kommune indeholder en lang række andre eksempler – nogle kendt »af alle«, andre af en mere snæver kreds. Det engagement, som foreningslederne og andre borgere udviser – samt den ansvarsfølelse vort personale udviser, skal vi i fællesskab gøre alt for at få videreført i den nye kommune.

Vi skal stadig være bevidste om, at »Nærhed og Nærvær« mellem os borgere er vigtige elementer i vores hverdag og liv.

Jeg vil gerne takke alle – borgere og ansatte – for deres store arbejde i og for Egebjerg Kommune. Jeg føler mig overbevist om, at dette udviste engagement vil blive ført videre i den nye Svendborg Kommune!
 

Mogens Johansen

Borgmester

Indledning

Da jeg blev opfordret til at skrive denne historie, fik jeg en tænkepause – på nogle dage. - Du er jo en af dem, der kender Egebjerg kommune bedst, var et af de besnærende udsagn, som kan lokke selv »ældre mænd« til tasterne. Rigtigt er det, at i de ni år, jeg passede Den lille Avis, fik jeg et godt kendskab til mange mennesker: politikere, foreningsfolk, forretningsdrivende m.fl. – og alle de andre spændende mennesker, som jeg kom i forbindelse med.
Jeg elskede det arbejde, men man skal stoppe, mens legen er god. Sandheden er, at mit kendskab til Egebjerg kommune, var meget ringe, inden arbejdet med Den lille Avis tog form. - Jeg var i starten nødt til at bruge kort for at finde rundt!

Min kone og jeg brugte Egebjerg som en »bosætningskommune« uden en bred kontaktflade, da vi lagde de allerfleste af vore kræfter på Ida Holsts Skole i Svendborg. Den »gamle dame« var ved at tabe pusten. Og det besluttede vi os for at gøre noget ved. Det havde bestemt været ulige lettere at have sagt: Farvel og tak. Det var der også venlige mennesker, der rådede os til, som selv havde forladt skuden, inden... Men hun holdt sig flydende!

Da tænkepausen var slut, sagde jeg ja til at løse denne opgave.
Nu gjaldt det om at skaffe sig et overblik. Hvilken strategi var nu bedst? - osv. Jeg ringede først til Poul Weber og spurgte, hvad han havde stående på hylderne af interesse for mig. Han havde en del, og det var en rigtig nyttig hjælp. Men den største hjælp fik jeg på rådhuset, hvor flittige hænder i alle årene havde klippet i aviserne og sat det enorme materiale i ringbind – 37 ringbind! De flittige hænders arbejde har hjulpet mig meget. - Tak damer!
Og som de fleste ved, har Hanne Staff en stor viden og styr på mange ting. Hun har været min »livline« mere end én gang. - Tak for det!

Jeg besluttede mig for at læse hele stoffet igennem fra en ende af – uden at gøre ét eneste notat.
Så startede jeg forfra uden at læse det hele, men denne gang gjorde jeg notater med henvisninger til emne og dato. 15 – 20 notater pr. år. Blandt disse er der så foretaget et valg.

Det er helt umuligt at få alt med i en lille bog, som denne, så der er skåret helt ind til benet. Og jeg er mere end sikker på, at nogen vil mene, at jeg har sprunget noget af det vigtigste over. Men valget er mit – subjektivt - Ja!

Hanne Staff har jeg drillet lidt ved at sige: - Jeg kunne let skrive en bog på 200 sider om dig alene.

Det har været en spændende opgave – en meget stor opgave. Størst har det været at vælge fra!

10 år efter at storkommunen Egebjerg var blevet dannet i 1970, var der stadig problemer mange steder i landets nye kommuner. De hang ikke rigtig sammen. Men så skete der noget afgørende. En forårsstorm flyttede tonsvis af den lette jord over store afstande – helt fra Jylland over Fyn. Himlen var helt brun af
jordstøv. – Hvad er det der foregår? spurgte en nysgerrig fynbo. - Jo, men det er da de her kommunesammenlægninger! var svaret fra en vittig fyr, der også var fynbo. Den »kur« gavnede rigtig mange steder!

Tak til Henning Hammelsvang for god hjælp på billedsiden.
Og tak for et godt samarbejde med Isager bogtryk.
Erik Hansen

»Den gamle Redaktør«

Før sammenlægningen i 1970

Vester Skerninge kroVester Skerninge kro»I 1955 havde 66% af alle sognekommuner i Danmark under 1.500 indbyggere. Derfor opstod tanken om at lægge flere kommuner sammen, således at man blev flere om at dele udgifterne.«
Sådan skrev fhv. kæmner Jørgen Reuter, Ollerup, i et meget læseværdigt skrift ved navn: »Kommunesammenlægningen, der blev til Egebjerg kommune«, som udkom i forbindelse med Egebjerg kommunes 25 års jubilæum i 1995. Et skrift, som jeg i denne del af mit »skriveri« vil støtte mig meget til dels ved direkte citater, ved omskrivninger og forkortelser af stoffet.

I Jørgen Reuters skrift kan man endvidere læse, at regering og folketing i 1958 nedsatte en kommunalkommission, der skulle komme med forslag til en ny struktur på det kommunale og amtskommunale landkort, og at dette gennem 60’erne blev debatteret meget blandt kommunalpolitikere.
Meget hurtigt fik spørgsmålet om den kommunale inddeling en helt central placering i kommissionens arbejde. I befolkningen blev det også det dominerende emne, da ændringerne ville gribe ind i de flestes hverdag.
Loven om revision af den kommunale inddeling blev vedtaget i folketinget den 3. juni 1967. Og den endelige kommunesammenlægning pr. 1. april 1970 ændrede grundlæggende det hidtil kendte mønster. Den reducerede de tidligere 1.388 by- og landkommuner til 275 og amterne fra 25 til 14. Men allerede i begyndelsen af 60’erne fandt der en del frivillige kommunesammenlægninger sted. Det skete bl.a. mellem Ollerup, Vester Skerninge og Øster Skerninge sogne, der pr. 1. april 1966 blev til Ollerup-Skerninge kommune og må betegnes som 1. etape til Egebjerg kommune – en foreløbig løsning, idet denne kommunes indbyggertal kun var på 2.756 – og for lavt, da målet med reformen skulle være kommuner med 5.000 – 6.000 indbyggere.
Store anstrengelser blev gjort for oprettelse af en storkommune mellem Svendborg og Fåborg, og adskillige møder blev afholdt – men uden resultat!

Og som Jørgen Reuter ordret skriver:
»Så skete der noget...
Først i maj 1968 fik sognerådsformand Otto Hulgaard, Stenstrup, en orientering fra sognerådsmedlem, møller Verner Nielsen, Ulbølle, om at Ulbølle og Hundstrup kommuner var indkaldt til møde i Faaborg for at underskrive sammenlægningsoverenskomst med Faaborg. Otto Hulgaad ringede til sognerådsformand Mads Weber, Ollerup-Skerninge kommune, men kunne ikke få forbindelse, idet det var weekend og Mads Weber var i sommerhus ved Vesterhavet.
Der blev sendt telegram, og Mads Weber kom allerede om søndagen, hvor situationen blev gennemdrøftet. Ganske enkelt: Skal man have én kommune, eller skal man søge sammenlægning med en af de store kommuner?
Den 7. maj 1968 blev samtlige sognerådsmedlemmer i Hundstrup, Ulbølle, Ollerup-Skerninge, Kirkeby, Lunde og Stenstrup kommuner samt amtsrådssekretær Nabe-Nielsen, Svendborg Amt, indkaldt ved skrivelse således:
»På opfordring fra de interesserede kommuner indbydes herved venligst til møde om dannelse af en landkommune mellem Svendborg og Faaborg mandag den 13. maj 1968 kl. 19,30 i Vester Skerninge skole.« sign. Otto Hulgaard

Mødet blev afholdt, og der var flertal for planen i alle sognerådene med undtagelse af Lunde kommune, der herefter udgik af de videre forhandlinger.
Ulbølle og Hundstrup, der skulle underskrive vilkår dagen efter med Fåborg kommune den 14. maj, sprang fra disse planer og meddelte Fåborg om deres nye plan.
De fem kommuner afholdt allerede det første kommunal-sammenlægnings-møde den 20. maj, hvor også amtssekretær Nabe-Nielsen var til stede. Der forelå udkast til vilkår for sammenlægningen. Vilkårene skulle herefter godkendes i de enkelte sogneråd, og sognerådene skulle samtidig vælge medlemmer til fællesudvalget.
Ved dette møde var der enighed om, at de enkelte kommuner ikke afholder borgermøder om sammenlægningen. Dagspressen ville blive underrettet om afgørelser umiddelbart efter vedtagelser. Tiden var knap, hvis sammenlægningen skulle være klar pr. 1. april 1970.«
Mads Weber (V) bliver valgt til formand for fællesudvalget på det første møde den 4. juni 1968, hvor der forelå det af de fem sogneråd godkendte vilkår for sammenlægning til underskrift af de fem sognerådsformænd.

Der var imidlertid ikke enstemmighed i alle sogneråd. I Ollerup-Skerninge var seks medlemmer for en landkommune, medens fem ønskede en sammenslutning med Svendborg.
I Ulbølle sogneråd ønskede enkelte medlemmer en sammenslutning med Fåborg. De øvrige tre sogneråd godkendte sammenlægningen.
Som nævnt var der enighed om ikke at afholde borgermøder, men at orientere borgerne løbende via pressen.
Og den 7. juni havde Svendborg Avis et længere interview med Mads Weber, formand for fællesudvalget, der fik overskriften: »Fællesskabet i storkommunen vil komme lidt efter lidt«. Her redegjorde formanden bl.a. for, hvorfor man havde valgt en landkommune og ikke en sammenslutning med Svendborg. Mads Weber blev også spurgt, hvad befolkningerne mente. Hertil svarede han: »Vi har ikke fået en eneste negativ reaktion«.

Det var for stærkt for nogen, for en kreds af borgere i Ollerup-Skerninge indkaldte til borgermøde i Øster Skerninge forsamlingshus den 3. oktober med krav om at få afholdt en beboerafstemning om kommunesammenlægningen.

»Der var voldsomme angreb mod sognerådet, der beskyldtes for udemokratiske tilstande i forbindelse med beslutningen om kommunesammenlægningen, som skulle være foretaget for lukkede døre. Sognerådsformand Mads Weber tilbageviste anklagen og talte om demokrati, idet der var flertal ved afstemningen om kommunesammenlægningen. Afstemningen foregik i et åbent sognerådsmøde den 25. maj, hvor ingen tilhørere indfandt sig«.

En journalist fandt ud af, at 17 beboere stod bag indkaldelsen den 3. oktober, og på hans spørgsmål om, hvorfor man ikke havde reageret for længe siden, var
svaret, at ingen vidste noget om denne vedtagelse. Dertil replicerer journalisten: »Der må altså være folk, der lever helt isoleret og f.eks. ikke læser aviser,
for vedtagelsen blev stærkt omtalt og kommenteret i alle egnens blade.«

»Alligevel blev der klaget til Indenrigsministeriet, der efter høring i Ollerup-Skerninge sogneråd og Svendborg amtsråd, vedtog ved skrivelse af 11. december
1968, at Indenrigsministeriet efter brevveksling med Kommunalreformkommissionen, agtede at søge sammenlægningen gennemført som ansøgt pr. 1. april 1970.«

Fællesudvalget vedtog at nedsætte tre udvalg:
1. Administrations- og Økonomiudvalg
2. Teknisk udvalg
3. Skoleudvalg

Administrations- og Økonomiudvalgets første store opgave var at finde ud af:
- Hvad skal den nye storkommune hedde? Mange navne blev foreslået: »Ollerup«, »Sydfyn«, »Ollerup Sydfyn«, »Ollerup-Stenstrup« eller »Stenstrup- Ollerup«, »Centrum«, »Skerninge«, men ingen af disse kunne der samles flertal for.
Man vedtog derfor at kontakte ekspeditionssekretær P. Warming , der var Indenrigsministeriets heraldiske konsulent vedrørende kommunevåbner, og han sagde ja til at finde områdets ældre stednavne.
Han foreslog efterfølgende »Egebjerg«, som var nævnt i annalerne første gang i 1394. I fællesudvalget var der enighed om navnet. Det samme var der i de fem sogneråd.
Men det var ved at glippe med navnet Egebjerg, da en kommunesammenlægning i Nordsjælland havde et sogn, der hed Egebjerg. Men her blev man enig om at kalde kommunen for »Trundholm« efter Trundholm mose, hvor Solvognen blev fundet, så navnet Egebjerg var frit til den nye kommune på Sydfyn.
Det var ikke alene navnet Egebjerg som ekspeditionssekretær P. Warming stod fadder til. Det var også ham, der lavede en skitse til Egebjerg kommunes
kommunevåben. »Denne skitse bevilges rentegnet og fuldendt af en sagkyndig, arkitekt Claus Achton Friis, for en pris af ca. 2.000 kr.«
Våbnet beskrives sådan:
Egebjerg kommunevåbenEgebjerg kommunevåben»Ved sparresnit delt af sølv og grønt, hvori henholdsvis 2 og 1 egetræ i omvendte farver. Egetræet har 8 blade, eet for hver af de sammenlagte sogne.
Sparresnittet tilkendegiver bjerget.«

Den 18. juni 1968 besøgte fællesudvalget administrationsbygningerne i Ollerup og Stenstrup, der var på henholdsvis 190 kvm. og 280 kvm. Det blev derefter besluttet, at lade konsulentfirmaet Herluf Kjøge kigge på bygningerne og komme med oplæg til, hvordan de bedst kunne udnyttes i den nye kommune – ombygninger, udvidelser osv.
Konsulentfirmaet skønnede, at der ville være et behov for et bygningsareal på ca. 1.200 kvm. dvs. en udvidelse på ca. 1.000 kvm. begge steder.
Spørgsmålet: - Hvad med en helt ny administrationsbygning? kom på tale.
Administrations- og Økonomiudvalget blev sat på opgaven, og på et møde i fællesudvalget den 13. januar 1969 blev følgende besluttet:

  1. Bygning af ny administrationsbygning. (14 stemte for – 1 imod – 1 stemte ikke)
  2. Et forslag om udskydelse af projektet til den nye kommunalbestyrelses afgørelse blev nedstemt med 13 imod og 3 for.
  3. Forslag om placering i den sydlige del af kommunen ved Stågerupvejen blev vedtaget med 10 stemmer.
  4. Modforslag om placering ved Kirkeby-Stenstrup landevej fik kun 2 stemmer, og 4 stemte ikke.
  5. Det vedtoges herefter at kontakte arkitekt Lars Mindedal og ingeniørfirmaet Ostenfeld og Jønson.

Placeringen af rådhuset blev godkendt i fællesudvalget og arealet blev købt, og den 2. juni 1969 forelå skitseforslag og en beregnet pris på 2.480.000 kr. minus momsrefusion. De fem sogneråd godkendte skitseforslaget i princippet, dog ønskede Stenstrup sogneråd et forslag mere, med mindre areal, høj rejsning, mindre gangarealer, mindre sognerådslokale og helst et traditionelt byggeri. Men efter at arkitekt og ingeniør havde gennemgået den foreliggende plan for Stenstrup sogneråd, blev det oprindelige skitseprojekt godkendt med 13 stemmer den 18. august. Den 18. februar 1970 blev der afholdt licitation, pris: 2,6 mill. kr. inkl. forplads m.v.
Fællesudvalget vedtog den 16. marts 1970 at sætte byggeriet i gang snarest.

Bygningen blev taget i brug den 6. marts 1971 (læs næste del)

Landsbyidyl fra LundeLandsbyidyl fra LundeLunde sogneråd havde i første omgang – som omtalt – meddelt, at man ville se tiden an. Man var på et tidspunkt mest stemt for en sammenlægning med Kværndrup-Ringe, men på sognerådsmødet i Lunde den 17. december 1968 besluttede man at rette henvendelse til såvel Ringe som »Egebjerg« kommuner om mulig indlemmelse, og i tilfælde af positivt svar, ville Lunde »foranstalte beboerafstemning om spørgsmålet, som mulig retningslinie for sognerådet«.
Henvendelsen fra Lunde blev sendt til udtalelse af fællesudvalget i de enkelte sogneråd. Tilbagemeldingen var positiv undtagen fra Ollerup-Skerninge sogneråd, »der meddelte, at sognerådet på det foreliggende grundlag var imod at optage Lunde.«
Men man havde intet imod at optage forhandlinger med Lunde om optagelse. – Sådan!


Danmarks befrielse 1945 - mindesten i Øster SkerningeDanmarks befrielse 1945 - mindesten i Øster Skerninge»På Svendborg amtsråds møde den 19. maj 1969 behandledes Gislev, Kværndrup, Lunde og Ryslinge kommuners fremtidige kommunale tilhørsforhold. Gislev, Kværndrup og Ryslinge sogneråd havde underskrevet overenskomst om vilkårene, og dette var allerede godkendt af amtsrådet den 28. marts 1969.
Amtsrådet vedtog herefter, at Lunde burde indgå i Egebjerg kommune.« Og sådan blev det!

Den første kommunalbestyrelse i Egebjerg kommune

Tirsdag den 3. marts 1970 blev der afholdt kommunevalg i de gamle sogne. Der var selvsagt fælles stemmesedler. Stemmeprocenten var 76,1 og var over landsgennemsnittet. Følgende blev valgt:

  • Advokat Mads Weber (V)
  • Forpagter Otto Dinesen (V)
  • Overlærer Bent Jørgensen (A)
  • Godsejer N. Brock Ulrich (C)
  • Overlærer Carsten P. Rasmussen (A)
  • Gårdejer Erik Larsen (V)
  • Husmand Otto Hulgaard (B)
  • Forretningsfører Viggo Olsen (A)
  • Gårdejer Jørgen Erik Knudsen (V)
  • Sognefoged Poul Bæk (V)
  • Pedel Hans Laurits Hansen (A)
  • Eddikebrygger Keld M. Jensen (C)
  • Fagforeningsformand Niels P. Eriksen (A)
  • Gårdejer Keld Petersen (V)
  • Lærer Lisbeth Sørensen (B)
  • Husholdningslærer Erna Jensen (V)
  • Lærer Noomi Astrup (A)

Der var altså HELE tre kvinder med i den første kommunalbestyrelse! Dvs. 17,6%. (Rækkefølgen har jeg taget direkte efter Jørgen Reuters skrift!) I den sidste kommunalbestyrelse er 29,4% kvinder. Der er altså et stykke vej til ligestilling!
På det konstituerende møde valgtes Mads Weber som borgmester