Grundlovsdagen trådte i stedet for 20. juni, dagen for Stavnsbåndets løsen i 1788

| | | |

Frihedsstøtten i KøbenhavnFrihedsstøtten i KøbenhavnIndvielsen af frihedsstøtten 1797Indvielsen af frihedsstøtten 1797Et bidrag til den politiske lokalhistorie samlet af Hans Nørgaard  (se også her) - 2013 er det 225 år siden stavnsbåndet blev hævet! - det første skridt mod det danske demokrati.

Fyens Avis: Læserbrev 1838
Der har i de offentlige tidender været omtalt at festligholde den 20. juni som 50=aarsdagen siden stavnsbaandets løsning; men denne fest, skriver man, bør ikke festligholdes ved sviir eller drik, men paa andre værdigere maader. - Jeg vil derfor anbefale en maade, som mig synes baade værdig og fordeelagtig for enhver, der vil afbenytte denne maade at hædre dagen paa, og derved vil dagen aldrig gaae af erindring; det er: at oprette et selskab, "et assuranceselskab mod vanheld paa heste og qvæg m.m."; thi derved kunde enhver mand som er plaget og udsat for vanheld, finde erstatning for sit ved døden afgaaende kreatur, naar han aarligen sætter et lidet indskud i selskabets kasse. Lad nu det første indskud være lidt betydeligt f.ex. 1 mark pr. qvæghøved, heste og faar i forhold dertil, da kunde det siden meget nedsættes. - Jeg synes som bonde ikke at kunde indbyde mine landsmænd til en bedre fest, der er eller kunde være mere fordeelagtig end denne. Hans Poulsen, selveier gaardmand i Dræbye  

Efter Kjøbenhavns posten 12.6. 1838Efter Kjøbenhavns posten 12.6. 1838Efter Kjøbenhavns posten 12.6. 1838-2Efter Kjøbenhavns posten 12.6. 1838-2Fædrelandets Efterretninger Den 5 juni er udstedt følgende cancellie placat "Hs majestæt, der allernaadigst har bragt i erfaring, at man ønsker i landets forskjellige provindser ved kirkehøitideligheder at feire 50 aarsdagen for stavnsbaandets løsning den 20. dennes, har under 3die dennes paalagt cancelliet at bringe til almindelig kundskab, at allerhøistsamme, skjøndt allernaadigst erkjendende den gode mening, der ligger til grund for hiint ønske, dog ikke vil at nogensomhelst offentlig høitidelighed i den nævnte anledning skal finde sted." 

Fugleskydning i Svendborg 1838
Svendborg borgerlige forenede fugleskydeselskab har bestemt for dette aar at foretage sin almindelige aarlige skydning onsdagen den 20. i denne maaned (juni), for tillige da at kunne høitideligholde denne dag, som halvtredsindstyveaarig jubelfest for stavnsbaandets løsning. Jdet undertegnede direction for bemeldte selskab tillader sig offentligen at bekiendtgiøre denne bestemmelse, giver den sig den ære, herved at indbyde alle udenbyes hæderlige medborgere af enhver stand til at deeltage i saadan fest, der afholdes i lystskoven Christiansminde, og derom behageligst inden den 16. dennes at melde sig hos selskabets sekretair, hr. fuldmægtig Theill heri byen, samt forsaavidt de agte at deeltage i skydningen, imod et contingent af 2 rbd. sedler, da at møde paa Svendborg Radhuus festdagens morgen kl.7: med forøvrigt inden kl.1 eftermiddag ved madame Børgesens trakteursted den 7. juni 1838. L-J. Baagøe, Dichmann, la Cour

 Fyens Avis 22.6. 1838Fyens Avis 22.6. 1838Fyens Avis 30.6. 1838 - fest 20.6. i VejstrupFyens Avis 30.6. 1838 - fest 20.6. i Vejstrup Fyens Avis 25.6. 1838Fyens Avis 25.6. 1838 Fyens Avis 25.6. 1838-2Fyens Avis 25.6. 1838-2Fyens Avis 26.6. 1838 Bonde salmeFyens Avis 26.6. 1838 Bonde salme1838 Fra Den Viborger Samler 26. juni 1838  GrundtvigGrundtvigDen berømte skribent og digter, hr. pastor Grundtvigs foredrag 1838 på Borchs KollegiumGrundtvigs foredrag 1838 på Borchs KollegiumGrundtvig begyndte den 20. juni om aftenen kl. 8 i auditoriet på Borchs Kollegium offentlige forelæsninger over de sidste halvhundrede års historie.  Odense. Den tyvende juni, den dag, på hvilken for halvtredsindstyve år siden frihedens morgenrøde begyndte at lyse over Danmarks bondestand, ved Stavnsbåndets løsning, havde her i egnen i mangfoldige landsbyer samlet beboerne, gamle og unge, husbonder og tyende i festlige sammenkomster, hvor man af takfulde hjerter og med jubel mindedes landets elskede konge, hvem forsynet skænkede den lykke, selv at være vidne til de herlige frugter af det skønne frihedens værk, på hvilket han for et halvt århundrede siden med ungdomskraft lagde den første hånd. Ej heller forglemtes de hedengangne ædlinge, der medvirkede til bondens uddrivelse af trællestand og trællesind. På mange steder hvilede arbejdet aldeles på denne dag. Ved sammenkomsterne fortalte de ældre den nyere slægt, hvor sørgelig tilstanden havde været i deres unge dage imod nu. Festlighederne endtes med dans og anden passende lystighed [Iversens Avis.] Ove Thomsens Avis

 

 

  Stavnsbånds -stenen i Fruens BøgeStavnsbånds -stenen i Fruens BøgeStavnsbåndet Sten rejst 1938 for stavnsbåndets løsning i 1788 i Hundstrup sognSten rejst 1938 for stavnsbåndets løsning i 1788 i Hundstrup sogn"Til minde om stavnsbåndets løsning i 1788" - Ulbølle by rejst 1938"Til minde om stavnsbåndets løsning i 1788" - Ulbølle by rejst 1938Stavnsbåndets løsning 1788 GudbjerglundStavnsbåndets løsning 1788 GudbjerglundFra 1838 og frem til gennemførelsen af Danmarks Riges første grundlov af 5. Juni 1849 og afholdelsen af grundlovsmøder dermed tog sin begyndelse, tyder det på, at bønderne i et ukendt omfang højtideligholdt stavnsbåndsdagen den 20. juni som deres egentlige politiske festdag. Da gårdmand Niels Kristoffersen i Torpe ved Rudkøbing således i 1847 byggede sig et nyt stuehus, blev rejsegildet fastsat til den 20. juni og der gik indbydelse ud til alle om at komme til en folkefest med taler og sang. Niels Kristoffersen var et kendt navn i den gryende bondebevægelse. Ved et stort bondemøde i Ringsted d. 25. oktober 1846 havde han "talt kvikt og varmt". Kong Frederik 7 underskriver grundloven 1849Kong Frederik 7 underskriver grundloven 1849Efter 1849 blev grundlovsdagen den 5. juni den centrale dato, men lejlighedsvis samledes bondestanden vedblivende til folkefester på stavnsbåndsdagen, således som det skete i Margårds Skov på Nordfyn i 1874, kulminerende med et utal af friheds- og mindefester i 1888, hundred år efter stavnsbåndets ophævelse. Som arrangør af disse fester, stod i mange tilfælde den lokale venstrevælgerforening - Demokratisk Forening - som det var tilfældet i Ringe på Midtfyn og på Langeland. Sidstnævnte sted talte bl.a. øens folketingsmand Edvard Brandes. Danmarks riges grundlov 1849 GudbjerglundDanmarks riges grundlov 1849 Gudbjerglund             

 

 

 

 

 

 

Brev 4.3. 1841 til Orla LehmannBrev 4.3. 1841 til Orla LehmannBrev 4.3. 1841 til Orla Lehmann (2)Brev 4.3. 1841 til Orla Lehmann (2)Politiker Orla Lehmann 1810-1870Politiker Orla Lehmann 1810-1870Matthisen 4/3 1841

Høistærede herre!
Følgende 15 langelændere ønskes optagne i Trykkefrihedsselskabet og at faae Folkebladet med udgivende skrivter fra nytaar 1841 mig tilsendt med næste post eller snarest; saa skal jeg med fornøielse sende 30 rbdlr, som betaling for dem i indeværende aar:
1/ sognefoged Anders Hansen i Pederstrup; 2/ selveier Rasmus Toftemand i Longelse; 3/ gmd Stefen Hansen ibd; 4/ smeden Niels Laursen? i ibd; 5/ ungkarl Hans Larsen ibd; 6/ gmd Hans Nielsen Torpe; 7/ ungkarl Hans Hansen i Vesterby; 8/ ungkarl Hans Andersen Foged i Østerby; 9/ selveier Anders Larsen ibd; 10/ gmd Hans Hansen i Illebølle; 11/ selveier Jørgen Hansen i Vindeby; 12/ gjestgiver Peder Jørgensen i Lindelse; 13/ skomager Jørgen Jørgensen ibd; 14/ gmd Hans Hansen ibd og 15/  sognefoged Bendix Christiansen i Fodslette. Gmd R(asmus) Bjerg i Skrøbelev og jeg ønske vore Folkeblade  m.. sendt med disse 15, og gmd Niels Christoffersen i Torpe med 6 andre bønder, som vilde udgaae fra Rudkjøbings afdeling, ønske tillige bemeldte skrivter sendte til mig, altsaa under et 24; thi hensigten er at faae en afdeling paa landet, og skulde det ei kunde opnaaes paa bemeldte maade, saa send mig alligevel til 24; for de anførte 7, udgaaende fra Rudkjøbing, skal jeg nok om det behøves, tilveiebringe 7 nye .. det er jo dog vel kun 24, der skal til en afdeling; thi er det flere, saa send til de complette antal, som jeg uopholdelig skal tilveiebringe og sende beløbet for d.a., 2 rbdlr pr mand i dette beder jeg Dem ædle mand, bondestandens djerve talsmand, saaledes at bringe i rigtighed. Jeg faaer Fædrelandet, hvortil jeg har været abonnent fra første begyndelse, igjennem Odense, men ønskede det helst fra nytaar directe hertil med Folkebladet, som ommeldt, thi jeg har intet faaet for d.a. og der er saaledes over 2 maaneder imellem og inden jeg faaer det, istedenfor jeg ønskede det snarest muligt. Jeg har henvendt mig derom til hr. B(althazar) Christensen, som jeg strax adlød i at henvende mig til posthuset, der ikke har noget imod, at bladene komme der directe til mig.De bedes gunstigt at besørge det for mig.

Tør jeg bede Dem endnu om et? Hr. Lange har faaet betaling for at udføre en sag, som hævedes for overretten 2. novbr f.a. og som er mig meget om at gjøre snarest at faae endelig paadømt. Jeg har siden tilskrevet ham 4 gange, men intet svar faaet. Underretsacten m.v. ligger formodentlig i overretten, og De bedes paa mine vegne at modtage eller læse samme der, for at kunne meddele mig hvad der er videre at gjøre, enten at udtage ny stævning til overretten eller høieste retsstævning saa omfattende og complet mueligt, denne appelstævning vilde De gunstigt besørge udtaget og tilsende mig, hvorvidt De kunde og vilde høre sagen eller dertil antage en for mig, derom vilde gunstigt underrette mig. Hvorfor mødte hr. Lange ikke i sagen 2. novbr, og hvorfor har han ei faaet eller meddeelt mig mindste underretning om sagen, maaskee har han gjort alt godt eller i den bedste mening og vil endnu vinde sagen for mig, hvorfor han tilforn gjorde meget og gav mig det bedste haab!

Uegennyttige og ædle mand meddeel mig gunstigt den bedste underretning derom, De undskylde; thi hvem skal jeg ellers henvende mig til . jeg kjender ingen - og hvor skal jeg faae den nødvendige oplysning? Tilgiv, ja tilgiv, jeg skal med fornøielse betale Deres umage! Deres forhold paa Falster har særdeles megen deeltagelse her, bønderne er villige til at gjøre alt for Dem.

Illebølle pr. Rudkjøbing, 4 marts 1841  Ærbødigt Matthisen

til hr. Lehmann

Kilde: Orla Lehmanns arkiv, Rigsarkivet.

BilagStørrelse
Baggrunden for Frihedsstøtten.pdf40.19 kB
Frihedsstøtten.pdf104.35 kB
Forordninger og rescripter 1789-99 - udgivet siden Stavnsbåndets løsning 1788.pdf12.53 MB

Brev 1.9. 1832 fra H.C. Ørsted til Orla Lehmann

Brev 1.9. 1832 fra H.C. Ørsted til Orla Lehmann

Jeg har nu atter modtaget Deres afhandling om trykkefriheden af Schou, og tilbagesender Dem den hermed. Han vedbliver, ogsaa efter forandringerne ikke at finde den ganske egnet til optagelse i hans blad. Det gjør mig ondt at jeg har givet Dem anledning til saa megen uleilighed, men jeg kan ikke andet end tiltræde Schouws og Flores mening, at afhandlingen ikke er skikket til det øiemeed man havde med den, at virke mod det en fornuftig frihed skadelige indtryk, som nutidens uhyre misbrug af trykkefriheden maa frembringe endog hos de sandeste frihedsvenner. Jeg føler mig saa meget mere dreven til at tale til Dem om denne sag, som jeg i sidste møde af red. for Maanedsskr. f. Litt. erfor at de agter at udgive Deres recensioner, og maaskee denne afhandling med. Uden at tale om, at De ved dette skridt opgiver om ikke ganske, saa dog tildeels Deres anonymitet, som jeg troer det meget klogt endnu en tid lang at bevare, troer jeg at burde gjøre Dem opmærksom paa, at disse afhandlinger neppe ville frembringe en stor virkning, ud over det den allerede have udrettet. Den første rescension er bleven læst med bifald af Maanedsskriftets temmelig talrige læsere; den anden gjør sin forfatter ligeledes ære; men efter at de mange almindelige betragtninger, den fra først af indeholdt, efter redactionens ønske afkortedes saa meget, vil den som en særskilt afhandling ikke være af vigtighed. Vilde de sætte det udeladte ind igjen, maatte De sandsynligvis sætte Deres navn paa, og i intet tilfælde behandle dem som blotte aftryk af Maanedsskriftet. Hvad nu afhandlingen om trykkefriheden angaaer, saa forekommer den mig at være holdt i en saadan almindelighed, at den ikke kan frembringe nogen ny overbevisning hos nogen. Skjønsomme læsere ville sige, det  er en ung forfatter af aand, der har skrevet dette; men han har gjort sig arbeidet for let. De veed at jeg er en ven trykkefriheden, og frygter for enhver ny indskrænk deri; men naar jeg seer de mange modbydelige løgne og fordreielser og bagvaskelser, som ikke blot de saakaldte observanter men ogsaa de saakaldte liberale tillade sig, synes det mig at man ikke kan drøfte spørgsmaalet om trykkefriheden uden at handle derom. At sige at saadant bør straffes er endnu intet; thi spørgsmaalet er just nu, hvorvidt det er muligt at hindre de groveste misbrug uden at forstyrre den rette brug.

Dersom De ikke vil nøies med at uddrage det bedste af det som herom før er sagt, troer jeg ikke at De, uden et langt studium kan blive et virkeligt godt arbeide herover. Jeg taler her ikke om en afhandling, der godt lader sig læse, men om en der frembringer en god og kraftig virkning.

Jeg har endnu en ting paa hjertet at sige Dem, som en sand ven af Dem og Deres fader. De har viist Dem flere gange som en alt for varm ven af Bevægelsespartiet. De ønsker at indføre det hos os. Jeg beder Dem, først at overveie om det ikke er bedst at lade dette partie udrase i andre lande, og see hvad godt der efter mange kampe vil blive tilbage.

For det andet maa jeg bede Dem overveie om der er mindste udsigt til at de derved kan udrette noget godt her. Jeg troer at De meget lettere derved kan spilde Deres og andre unge fyrige mænds lykke. De har de skjønneste udsigter til at arbeide Dem frem til en stilling i livet, hvor De kan virke meget for de store menneskehedsanliggender; hvorfor vil De nu spille i et lotterie, hvori tabet er vissere end i tallotteriet.

Skriv, indtil videre, kun engang imellem, for at forsøge hvad De formaaer, men bland Dem ikke ind i borgerlige eller litterariske foretagender, der ere saa vidt udseende, at De let kan spilde Deres bedste kræfter paa enten intet at udrette eller noget skadeligt. De kan vorde en hæderlig embedsmand og en udmærket skribent tillige, og vil da kunne virke for de goder en modnet eftertanke og erfaring har viist Dem som det rette. Troer De ikke at børn og tjener ville misunde Dem dette?

Maatte De nu optage dette ligesaa venskabeligt som jeg har meent det, saa er mit ønske opfyldt. Jeg har skrevet det i den tanke, at De ingen opmuntrer behæver, men vel en advarer.

Den 1 sept. 1832 Deres hengivne H.C. Ørsted