H.J. Krøyers Enke, Svendborg 1767 - 3. marts - 1917

| | | |

(Artikel i Illustreret Tidende, årgang 58 (1917))

Krøyer's købmandsgård i Svendborg 1850Krøyer's købmandsgård i Svendborg 1850Den 3. marts har det gamle og landskendte købmandshus H.J. Krøyers Enke i Svendborg bestået i 150 år og passerer dermed en af de milepæle i sin udvikling, der ikke bør gå upåagtet hen, alene af den grund, at dette firmas udviklingshistorie på sit jævne sprog fortæller os om forhold og skikke i tider, der svandt, samtidig med at de satte præg på erhvervslivet og igennem deres mænds arbejde skabte det grundlag i det, vor tid bygger videre på.

Enhver, der kommer til Svendborg, kan ikke undgå at stifte bekendtskab med det smukke og hyggelige kompleks, der nu danner rammen om livet, som det nu leves af det gamle firma. Den smukke bygning mod gaden og de store pakhuse i gården, opført som disse sidste er i gammel dansk bindingsværksstil, fortæller overordentligt levende om, at tidligere tiders hygge endnu sidder til højbords hos købmandsslægten, og kommer man derefter ind i den store smukke butik, da giver dennes sjældne ovenlyshal en uvilkårligt indtrykket af, at trods hyggen på gårdspladsen er tiden ikke løbet fra købmandshusets indehaver, men er tværtimod blevet udnyttet på en sådan måde, at nyt og gammelt har skabt en virksomhed, hvor hver generation for sig har udnyttet sin tid i dens tjeneste og dermed hver gjort sit til, at den nu hører til byens største virksomheder.
Slægten Krøyer er endnu ældre end den virksomhed, der bærer dens navn. I følge en gammel slægtsbog nedstammer den fra Henrick Peder Krøyer f. i Domnitz i Mecklenborg 21/9 1593 som sammen med sin hustru i 1643 købte Krøyergården på Langeland, der senere var i grev Ahlefeldts eje. Deres ældste søn Peter Krøyer var oldefar til grundlæggeren af firmaet i Svendborg, Gomme Krøyer, der blev født i 1742 og som i 1757 kom til Svendborg. Gomme Krøyer fik borgerbrev i Svendborg 3. marts 1767. Erhvervslivet stod på et forholdsvis beskedent trin. Købmanden sejlede sin skude med produkter til København, Lübeck, Kristiania og Bergen, mens konen i det væsentligste - i hvert fald om sommeren - måtte passe forretningen og det til denne hørende landbrug. Og købmanden som skipper forsvandt da heller ikke så snart; indenfor købmandshuset Krøyer blev forholdet således bevaret i de første to generationer; og endda længe efter var virksomheden knyttet til søfarten, idet den drev rederivirksomhed indtil årene omkring 1870. Er således forbindelsen med søen direkte ophørt, gælder det samme ikke om landbruget, der endnu den dag i dag er knyttet til virksomheden og omfatter ca. 20 td. land. Virksomheden var lige fra sin første begyndelse i videste forstand en typisk gammel, blandet købmandsforretning, og selv om dette forhold naturligvis igennem tidernes skiften er undergået udviklingens lov, danner dog i vore dage den blandede købmandsforretning grundlaget i dens organisation. Man har i denne virksomhed et typisk eksempel på, at den blandede købmandsforretning ikke behøver at vige pladsen for specialforretningen, men udmærket godt kan tage specialiseringen i sin tjeneste, idet den udvikler sig til vor tids moderne form, magasinet. Går man tilbage i tiden og ser, hvorledes virksomheden gennem sine hovedartikler skifter fysiognomi eftersom smør, skibsproviantering, kornhandel o.s.v. præger hovedartiklerne, er det øjensynligt, at den stadig følger tidens krav; når derfor virksomheden nu nærmest er en specialforretning for håndværkere, og er delt i tre hovedafdelinger omfattende trælast, isenkram og kolonial, korn og foderstoffer, der hver for sig har sit selvstændige bogholderi, vil man forstå, at den i sin nuværende skikkelse er udtrykket for sin moderne blandede købmandsvirksomhed, der i videste omfang har kombineret specialiseringen med magasinets bedste egenskaber, således at den først og sidst kan høste nytte af storhandelen.
Den gamle købmandsgård har da naturligvis også gennem tiderne måtte undergå mange forandringer. Ombygningen har særligt taget fart under de to sidste generationer, og ved den sidste modernisering af forretningen blev den store ovenlyssal - der er et særsyn i vore provinsbyer - med de 2 balkoner bygget, og som ved sin smukke, stilfulde og yderst moderne komfort danner midtpunktet i virksomheden.
Som allerede berørt har virksomhedens indehavere gennem de forskellige slægtled været dygtige købmænd, hvis initiativ og veneration for slægtens efterladte arbejde altid indgik netop det kompromis, der førte forretningen frem i første række. Samtidig var virksomhedens mænd i høj grad samfundsinteresserede og betød også derigennem meget for deres by, men i første række var det naturligvis deres arbejde indenfor virksomheden, som gjorde indsatsen i byens erhvervsliv.

Købmand C.J. Krøyer, Svendborg: Overtog i 1853 firmaet H.J. Krøyers Enke, som han havde været medbestyrer af i de sidste år, hans moder, Maren Margrethe Krøyer, levede. Firmaet oprettet af hans farfader Gomme Krøyer, i 1767. C.J. Krøyer var i mange år medlem af Svendborg byråd.Købmand C.J. Krøyer, Svendborg: Overtog i 1853 firmaet H.J. Krøyers Enke, som han havde været medbestyrer af i de sidste år, hans moder, Maren Margrethe Krøyer, levede. Firmaet oprettet af hans farfader Gomme Krøyer, i 1767. C.J. Krøyer var i mange år medlem af Svendborg byråd.Købmand H.J. Krøyer, Svendborg: Efterfulgte sin fader, C.J. Krøyer i Sparekassen for Svendborg og Omegns ledelse. Slægten Krøyer var således repræsenteret i sparekassens bestyrelse i omtrent 80 år. Videreførte og udvidede firmaet H.J. Krøyers Enke på fremragende vis. Afslog 2 gange at overtage vicekonsulater. Døde under et kurophold i Bad Nauheim.Købmand H.J. Krøyer, Svendborg: Efterfulgte sin fader, C.J. Krøyer i Sparekassen for Svendborg og Omegns ledelse. Slægten Krøyer var således repræsenteret i sparekassens bestyrelse i omtrent 80 år. Videreførte og udvidede firmaet H.J. Krøyers Enke på fremragende vis. Afslog 2 gange at overtage vicekonsulater. Døde under et kurophold i Bad Nauheim.Virksomhedens grundlægger, Gomme Krøyer, døde 1813, og efterfulgtes af sønnen Hans Jacob Krøyer, f. 1780, d. 1842. Dennes enke, Maren Margrete Krøyer f. Clausen, drev derefter virksomheden i 6 år, indtil hun i 1848 overdrog den til sønnen, Claus Jacob Krøyer, f. 1823, d. 1893, hvis søn, den nuværende indehaver, Hans Jacob Krøyer, der er født 1854, samme år overtog firmaet.
Claus Jacob Krøyer var i mange år byrådsmedlem, ligesom han sad inde med mange andre tillidserhverv, og som hans forældre var kendt i byen for deres godgørenhed, var også han en mand, hvis varme samfundsinteresse bragte byen meget godt.
Købmandshusets nuværende indehaver er blandt andet medlem af direktionen for Sparekassen for Svendborg og Omegn, og er iøvrigt en mand, der er anset i vide kredse for sin dygtige købmandsfærd og sin elskværdighed.
Der er i inderligste forstand tradition indenfor den gamle købmandsgård i Svendborg, de gamle billeder af slægtens afdøde hænger som minder fra en svunden tid på salens vægge, og slægtsbogen, der alt for ofte ellers er en glemt ting, er ført frem til vor tid. Også forholdet til kunderne bærer præg af ældre tiders solide forretningsgang, det er således en kendsgerning, at forretningen tæller kunder, som gennem slægtled i mere end 100 år ikke alene har stået i dens bøger, men også har hørt til dens vennekreds, og hvad det store folkehold angår, den naturligvis altid har krævet, da har også her den bedste forståelse til enhver tid været bindeledet. Men først og sidst er det slægten som sådan, der har skabt den virksomhed, som nu bærer dens navn, og som har gjort den kendt langt ud over byens grænser, og når virksomhedens mange venner på jubilæumsdagen samles i ønsket om en lykkelig fremtid for det gamle købmandshus, vil dets indehaver sikkert i sin beskedenhed i første række mindes de navne, der gik bort, det vil derfor sikkert være formålstjenligt at pege på det betydelige arbejde, som virksomhedens nuværende indehaver har udrettet i de snart 25 år, han har været dens chef, og som i virkeligheden har skabt virksomheden dens nuværende stilling som en stor og moderne forretning indenfor vore provinsbyers erhvervsliv, thi først derigennem har slægtens arbejde for det gamle købmandshus fået intens betydning.