Den danske smøreksport 1900-2000

| | | |


LurblæserneLurblæserneLurmærkets tilblivelse
Året er 1901. Dansk produktion af smør stiger. I løbet af ca. tredive år er den danske smøreksport til England vokset fra 10.000 tons til 80.000 tons. Konkurrencen på smørmarkedet i England vokser, og presset på eksportørerne for at finde et fælles symbol for ren, uforfalsket smør øges.

 En aften i det tidlige efterår tager gårdejer Rasmus Rasmussen Højrupgård, nattoget fra Kolding til København. Han har netop været til møde i Danske Mejeriers Smørmærkeforening. Han er ærgerlig. Ærgerlig over, at foreningen heller ikke på dette møde kunne enes om et fælles kvalitetsmærke for smør. På vejen over Storebælt går han ud på færgens dæk og ser op på stjernehimmelen og tænker: "Jeg vil blæse det hele et stykke og ser for mig en lurblæser, der sætter luren for munden. I det øjeblik vidste jeg, luren var det symbol, vi havde ledt efter". 23. oktober 1901 registreres Lurmærket med fire sammenslyngede lurer, tværs over dem står "Danish Butter", som varemærke.

Den danske smøreksport 1900-2000
Smøreksporten 1900-2000Smøreksporten 1900-2000Smøreksporten 1900-2000Smøreksporten 1900-2000  Den tåbelige Smørlov - avisindlægDen tåbelige Smørlov - avisindlægSmørloven og dens fortolkningSmørloven og dens fortolkningI 1900 udgjorde den danske smøreksport knap halvdelen af den samlede danske eksport og helt frem til 1950 bidrog eksporten af smør med ca. 20 pct. til den samlede danske eksport.
Lurmærket var vigtigt især på det store eksportmarked England. På verdensudstillingen i London i 1879 blev dansk smør vurderet til at være af den bedste kvalitet. Det medførte en stigende efterspørgsel i butikkerne og stigende priser. Da prisen på dansk smør var i top, kunne det ikke undgås, at der blev fusket med kvaliteten. Der blev solgt smør påstemplet dansk, som ikke var dansk.
Derfor var det vigtigt at få samlet mejerierne omkring produktion af smør under et fælles mærke og en fælles kvalitet. Siden 1901 har smør været underlagt kontrol. Lever man ikke op til kvalitetskravene, kan smørret ikke sælges under Lurpak navnet.

Kilde: Mejeriforeningen

BilagStørrelse
Lurpak skifter ejer - Mejeriforeningen.pdf517.39 kB
Registrerings-Tidende for Varemærker 1901.pdf11.06 MB
Overenskomst 1906 ml Smørmærkeforeningen og landbrugsministeriet.pdf15.26 MB
Tale af historikeren Claus Bjørn.pdf42.35 kB
Smør-Tidende 14.juli 1905.pdf14.94 MB
Medlemsliste Smørmærkeforeningen 1898- private mejerier.pdf13.02 MB