Lurblæserne

Lurblæserne

Henning Sander Andersen fortæller om baggrunden

Imidlertid var der også for over 100 år siden, nogle "smarte" folk, som skulle tjene ekstra penge! Nogle dygtige fagfolk, som gik ind for, at vores kvalitet på smørret, skulle være 1. klasses, når vi nu kæmpede så hårdt for eksporten til Storbritannien, hvorfor de fandt på LURMÆRKET.

Imidlertid var der nogle mejeribestyrere, som kun under pres fra deres formænd, som ville have en højere mælkepris, at man på nogle andelsmejerier "kom til", at have en lidt for høj vandprocent i smørret.

Heldigvis fik de fornuftige mejerifolk, nogle mennesker på Christiansborg til at få gennemføre, at Lurmærket blev statsligt, og kun smør under mærket måtte eksporteres. Samtidig indførte man så bekendtgørelser vedr. bl.a. vandprocenten, og at der løbende skulle være officielle bedømmelser af smørret - regler som Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg, så skulle sørge for blev overholdt.

Dette medførte et stort plus for vores eksport, og man var i udlandet imponeret over denne statslige kontrol! Imidlertid var der jo stadig nogle "smarte" fyre! Smørret blev indtil LUPAK kom, pakket i dritler med 112 lbs - 50,8 kg, og tænk en gang: Statskontrollen var nødt til at få nogle buede prøveinstrumenter, der var en halv meter lange, så man kunne "bore" dem helt ned i bunden af dritlen - dreje den rundt, og så tage en prøve op af hele dritlens indhold, først og fremmest til undersøgelse af vandprocenten.

Der var nemlig - som sagt - nogle smarte fyre, som havde fundet ud af, at de først fyldte dritlerne kun HALVT op med smør, der havde måske "bare" et par procent for meget vand, og dagen efter, fyldte man så dritlerne helt op, med smør der havde den rette procent!