Konsulent Martin Anton Helm's Levnedsberetning

| | | | |
Konsulent Martin Anton Helm's levnedsbeskrivelse (Ordenskapitlet's arkiv, Amalienborg)

Landbrugskonsulent Martin Anton HelmLandbrugskonsulent Martin Anton HelmJeg er født paa Gaarden Slæbækgaard i Kirkeby Sogn, Svendborg Amt den 29 April 1867 som Søn af Proprietær Johan Henrik Helm og Charlotte Cathrine f. Foersom.
Min Fader stammede fra en gammel Præsteslægt, der gjennem mange Slægtled kun talte Præster, og min Moder var en gammel Haandværkerslægt der havde sit Hjemsted i Odense. Hendes Fader var Uhrmager Chr. Alb. Foersom. Selv var jeg den sidste i Rækken af fire Søskende, hvoraf de to ældste døde som smaa Drenge.


Min Faders Helbred var meget skrøbeligt, og da han led af en Knæskade som hindrede ham i at gaa ret meget, solgte han i 1872 Slæbækgaard til sin Fætter Dr. Lange paa Ullemose og bosatte sig i Odense, hvor jeg saaledes kom til at tilbringe hele min Barndom.
I mit Hjem levede vi meget stille og blev opdraget meget nøjsomt og tarveligt. Der kom kun faa Venner i Huset, saa Selskabelighed kjendte vi kun af Navn. En Gang hver Vinter fik vi Lov at komme i Theatret, og en Gang aarlig tillodes det os at invitere nogle Kammerater. Derimod lærte vi meget og skønt mine Forældre kun ejede forholdsvis faa Bøger, havde vi dog altid nok at læse, i det min Fader sørgede for gode Bøger til os fra Fyens Stifts Læseforening. Vi sang meget. Mørkningstimerne var Sangtimer og staar endnu for mig i en festlig Glans.
Mine Forældre var begge meget alvorlige Mennesker, der gik i Kirke hvær Søndag og tog os Børn med naar vi vilde, uden der dog nogensinde blev øvet Tvang over for os.
Politik tog min Fader aldrig Del i. Han var stærkt Kongeligsindet og stemte altid sammen med Højre, men der taltes aldrig Politik i mit Hjem. For offentlige Hverv havde min Fader absolut ingen Interesse, og har saavidt jeg mindes aldrig været Indehaver af noget saadant.

Min Skoleundervisning fik jeg paa N. Gregersens store private Drengeskole, hvor jeg gik til mit 15 Aar. Gregersen var en sjælden Skolemand og en noget anden Type end de fleste paa den Tid og fik derfor en stor Indflydelse paa sine Elever. Navnlig som vor Religionslærer kom han ved sin udmærkede Maade at fortælle paa, og ved den Alvor han kunde lægge i Undervisningen til at præge os stærkt.

Der var til Skolen knyttet en Stab af dygtige Lærere, der hver for sig ydede noget fortrineligt, men mellem N. Gregersen og mig blev der knyttet et Venskabsbaand som aldrig senere i Livet er bristet.

I Efteraaret 1881 blev jeg konfirmeret men fortsatte dog derefter min Skolegang den følgende Vinter paa et udvidet Hold.
I Foraaret 1882 flyttede mine Forældre til Svendborg og samtidig kom jeg ud at lære Landvæsen, hvortil jeg havde megen Lyst og hvormed jeg glædede min Fader meget. Da jeg var lille og spinkel af Væxt kom jeg først paa en mindre Gaard hos Kammerraad Jensen Brydegaard ved Svendborg for at lære Begyndelsesgrundene og tilegne mig "Haandelaget".

I Marts 1883 kom jeg som 2'Aars Elev til Forpagter Rasmussen i Emmelevgaard paa Nordfyn, hvor jeg kom til at tilbringe 1½ lærerige Aar. Forpagteren var en meget dygtig Landmand - egentlig noget forud for sin Tid - og stærkt interesseret i al det ny som den Tid var saa rig paa. Jorden blev dreven meget intensivt, nye Driftsmaader prøvedes, Forbedringer udførtes overalt og saavel Kreaturer som Svin fodredes efter de mest rationelle Principper, og meget stærkt, og da Forpagteren havde udmærkede Evner til at lære fra sig og gjærne meddelte mig sine Erfaringer fik jeg rigt Udbytte af disse Aar.
Det var et udmærket og stærkt aandeligt interesseret Hjem jeg her var bleven optaget i og strax følte mig som hjemme i - det nationale og religiøse Omraade, der var saa stærkt fremme i Tiden blev ivrigt drøftede baade mellem Familiens Medlemmer indbyrdes, og ved de mange ligesaa interesserede Mennesker som kom i Huset som dets Venner og Gæster. Med Husets jævnaldrende Børn blev jeg snart Ven - den ældste Datter hjemførte jeg mange Aar derefter som min Brud - og alle vi unge tog med Liv og Sjæl Del i alle de Rørelser der var fremme.

Der holdtes en Mængde Møder paa Egnen, snart om praktiske og snart om aandelige Spørgsmaal, vi unge deltog i de fleste, var stærkt optaget af hvad vi hørte, og maatte ogsaa altid, naar vi kom hjem fra et Møde gjengive hvad vi havde hørt. Mange af de tilrejsende Foredragsholdere blev gæstfrit modtagne i Hjemmet og mange interessante Samtaler blev førte, der nok var i Stand til at sætte en ung Mands Tanker i Bevægelse, og de mange forskjellige Interesser jeg senere i Livet fik har sikkert sit Udspring fra denne Tid.
Vinteren 1884-85 tilbragte jeg som Elev paa Fyns Stifts patriotiske Selskab's Landbrugsskole - der som den hed det theoretiske Landvæsensinstitut i Odense, og Sommeren derefter var jeg Elev hos Jægermester Steenbach paa Aalykkegaarden, en stor Herregaard med gode Forhold, hvor jeg lærte meget og forøvrigt var sammen med udmærkede Kammerater. Vinteren derefter var jeg atter Elev i den samme Landbrugsskoles ældste Afdeling (et Kursus paa den Skole varede 2 Vintre med 6 Maaneders Undervisning paa hver Afdeling).

Undervisningen var meget grundig. Forstanderen Valdemar Petersen havde en sjælden Evne til at undervise unge Mennesker og til at sætte sig i Respekt og der var til Skolen knyttet en stor Stab af de dygtigste Landøkonomer, som var Experter hver paa sit Omraade, saa mit Skoleophold blev af den største Betydning for mig. Der stilledes store Fordringer til Elevernes Hjemmearbejde, og da Skolen sluttede med en officiel og ret stræng Examen, der den Gang betød noget fordi vor Fremtid i saa høj Grad var afhængig af den, er det til at forstaa, at vi kappedes om at komme frem.

I Foraaret 1886 tog jeg min Afgangsexamen med en fin 1' Karakter og fik derefter Plads som Forvalter hos Forpagter Feldthusen Pilegaard ved Faaborg - en Gaard paa 300 Td. Land.
Forpagteren drev en stor og udstrakt Kreaturhandel og var som følge deraf meget borte fra Hjemmet og Driften, saa den daglige Ledelse af Arbejdet blev efterhaanden overladt mig, og jeg fik derved i en meget ung Alder Lejlighed til at indsamle mange og gode Erfaringer.

I Foraaret 1887 købte min Fader atter min Fødegaard Slæbækgaard tilbage og jeg kom nu Hjem for at bestyre den for mine Forældre. Efter at have aftjent min Værnepligt fik jeg i 1892 Gaarden overdraget i Forpagtning, og samme Aar holdt jeg Bryllup (med en Datter af min tidligere Principal paa Emmelevgaard), Frøken Marie Rasmussen. Flere Aar senere købte jeg Gaarden, som jeg saa drev til Foraaret 1906, da jeg solgte den til Rasmus Nielsen.

Jeg kom efterhaanden ind i forskjellig offentlig Virksomhed og var blandt andet i en lang Aarrække Formand for ét Andelsmejeri.
I Foraaret 1901 blev der her paa Egnen rejst en Bevægelse for at faa oprettet en ny Landboforening, og i dette Arbejde kom jeg med. Der havde flere Gange fra forskjellige Sider været gjort Tilløb til dette uden at det dog havde ført til noget Resultat, men ved et Møde der var indvarslet for at faa oprettet en Planteavlsforening blev der nedsat et Udvalg, hvori jeg fik Sæde, og da det saa ved dette Udvalgs første Møde blev foreslaaet, først at faa oprettet en Landboforening, og saa faa Planteavlsforeningen der ind under, støttede jeg og andre denne Tanke stærkt, og Resultatet blev at vort Arbejde kom til at dreje sig derom.
Jeg blev strax enstemmig valgt til Udvalgets Formand og fik derved strax den Opgave at holde en Mængde Agitationsforedrag paa hele Egnen med det Resultat at vi allerede i Juli 1902 kunne indbyde til konstituerende Generalforsamling hvor Landboforeningen for Svendborg og Omegn saa startedes med 430 Medlemmer (I 1923 talte foreningen ca 2000 medlemmer).

Generalforsamlingen valgte mig enstemmig til Foreningens Sekretær - en Stilling jeg forøvrigt beklæder endnu (1923) - og det blev saaledes atter mig der i alt væsenligt fik Arbejdet med denne - et Arbejde der efterhaanden blev mig meget kjært. Snart som Mødeleder og snart som Foredragsholder fartede jeg Distriktet rundt, travlt optaget af alle de ny Opgaver der skulde sættes igang, og Arbejdet kom efterhaanden til at lægge saa meget Beslag paa min Tid, at jeg havde Valget imellem enten at opgive det eller sælge min Gaard som jeg ellers frygtede for ikke skulde blive rigtig passet. Jeg valgte det sidste, solgte Gaarden i 1906 og flyttede saa ud til Svendborg og blev saa strax ansat som Foreningens Konsulent i Husdyrbrug og Planteavl, og nu blev jeg da endelig sat i Stand til helt og fuldt at kunne ofre mig for det landøkonomiske Foreningsarbejde.

Mit mangeaarige Kjendskab til Mennesker og Forhold paa den Egn, hvor jeg nu fik min Virksomhed lettede i høj Grad Arbejdet for mig, og jeg fik snart det Tillidsforhold i Stand som er nødvendigt mellem Foreningens Medlemmer og den Konsulent om den sidste da skal udrette noget.
Jeg blev ogsaa strax knyttet som Lærer til Skaarup Landbrugsskole og kom til at undervise i Kvægavl og Svineavl, et Arbejde som jeg stadig fortsætter og nødig vil opgive.
Nogle Aar senere antog Foreningen en speciel Planteavlskonsulent saaledes at jeg nu hel kunde ofre mig for Husdyrbruget.

Som Foredragsholder blev jeg meget stærkt benyttet, men det var i de første Aar et meget stort Savn for mig at se, at de Unge næsten aldrig deltog i vore Landbrugsmøder, og dette bragte mig da snart til at overveje hvorledes og ad hvilke Veje man kunde faa Landboungdommen i Tale og faa dem mere interesseret i det Arbejde der engang skal give dem dagligt Brød, naar de faar Foden under eget Bord.
Jeg havde selv som ung Landvæsenselev følt, hvilken umaadelig Forskjel der var paa at være paa en Gaard, hvor Principalen tog sig af de Unge, og der hvor man maatte gaa for Lud og koldt Vand, og allerede den gang var Tanken om at være noget for de Unge naar jeg selv blev selvstændig spiret frem. Som praktisk Landmand havde jeg forøvrigt ofte - og med vexlende Held forsøgt at fortælle eller lære for de unge Karle jeg havde i mit Brød, saa jeg var ikke helt fremmed for Tanken, nu da den meldte sig paa en Maade jeg ikke dengang havde drømt om. Overfor Eleverne paa Landbrugsskolen mærkede jeg snart, at jeg havde nogle Evner til at faa de Unge til at lytte, og alt dette gjorde at jeg i Aaret 1912 foreslog Foreningen at tage et landøkonomisk Ungdomsarbejde op efter en bestemt Plan, og allerede samme Sommer fik jeg det første landøkonomiske Ungdomsmøde i Stand. Mødet blev efterfulgt af en Mængde andre og den stærkt stigende Tilslutning til Møderne, der var langt over Forventning, viste at Tanken var født til Verden i et heldigt Øjeblik. Ved disse Møder tog vi hvert Aar en ny Opgave op, men snart maatte vi gaa over til en anden Form, idet Tilslutningen blev saa overvældende stor, at vi ikke kunde magte den. Vi gik derefter over til at holde Sognemøder for at faa noget mere ud af det. Dette Ungdomsarbejde kom snart til at høre til mine kjæreste Arbejder, men har ogsaa taget al min Fritid og en god Stump af Arbejdstiden til. Jeg har holdt et Utal af Kursus, snart var det Kursus i Kvægbedømmelse eller Hestebedømmelse, snart var det Svineavlskursus eller Maskinkursus og undertiden Regnskabskursus eller samlede Foredragsrækker. Som Regel sluttede vi vore Kurser eller Foredragsrækker med Foredrag af mere Aandelig Art - historiske, folkelige eller kristelige, idet det efterhaanden lykkedes mig at knytte flere af Egnens yngre Præster til Ungdomsarbejdet.
Hver Vinter har vi holdt et stort Ungdomsmøde i Svendborg med en Tilslutning af 6-800 Unge og med Foredrag af nogle af vort Lands bedste navne.

Det er derefter lykkedes mig at faa sat andre Opgaver i Gang, saaledes har et stort Tal af unge Landmænd Aar efter Aar deltaget i forskjellige Konkurrence, Dagbogsføring, Pengeregnskab, Roemarks og Kartoffelmarkskonkurrencer, Præmiepløjninger og Indsamling af Planter.
Jeg har flere steder dannet smaa landøkonomiske Studiekredse, og om det alt maa jeg sige, at det er lykkedes forunderligt godt.
Jeg har omtalt dette saa udførligt, fordi det blev min kjæreste Gjærning, den hvortil jeg føler mig knyttet med de stærkeste Baand. Jeg har lagt hele min Sjæl ind i dette og haft den Glæde at se, at det voxede sig stort, ikke alene her men ud over det ganske Land. Hvad jeg aldrig havde drømt om, da jeg begyndte er sket nu, det landøkonomiske Ungdomsarbejde er taget op i saa godt som alle Landets Landboforeninger og i den Del Husmandsforeninger, det er bleven en betydende Faktor i Foreningslivet.
I en overmaade stor Mængde Foreninger fra Skagen til Gedser har man haft Bud efter mig for at sætte Arbejdet i System og overalt er det lykkedes. Og vilde nogen saa spørge, hvad er Formaalet med alt dette? saa vilde jeg svare "Vort Formaal er dette at sætte Ungdommen i gang, at vække deres Interesse for det Arbejde de har med at gjøre og vække deres Sans for alt hvad der er ædelt og godt.

Udenfor min egentlige Livsgjærning har jeg ikke haft meget at gjøre og det har Tiden heller aldrig tilladt.
I Krigsaarene var jeg Sekretær for Svendborg Amtsnævn og havde som saadan hele Amtets Kornadministration under mig. Arbejdet hermed var meget stort og forbunden med et stort Ansvar. Til min foresatte Amtmand Baron Wedell Wedellsborg kom jeg til at staa i stor Taknemmelighedsgæld, idet han viste mig overmaade stor Tillid, og jeg havde den Glæde at vi her i Amtet kom igjennem de vanskelige Krigsaar paa en skikkelig Maade, og uden at slaa for meget i Stykker.
Af andre Hverv har jeg kun et. Jeg er Medlem af Bestyrelsen for Sparekassen for Svendborg og Omegn, en Stilling som jeg har megen Interesse for, men ud over det her nævnte har jeg frasagt mig alt andet offentligt Arbejde.

I mit Ægteskab har jeg haft to Døtre, hvoraf den ene er gift.

Under 24. April 1923 behagede det Hs. majestæt Kongen at udnævne mig til Ridder af Dannebrogsordenen, en Udmærkelse som jeg blev dybt rørt over at modtage og som jeg føler i høj Grad forpligter.

Svendborg i maj 1923 (sign:) M. Helm

BilagStørrelse
Martin Anton Helms levnedsbeskrivelse.pdf7.38 MB
Slæbækgård Dagjournal 1887-1888.pdf23.07 MB
Slæbækgård Dagjournal 1887-1888-2.pdf11.53 MB