Mejemaskinens Historie

| | | | | |


Ved J.B.H. Andersen
E.Møller-Holst: Landbrugs-Ordbog (1881) 
  
  
 
En romersk slave høsterEn romersk slave høsterMejemaskinens historie gaar tilbage til selve Oldtiden 
 
Alt eftersom Samfundet blev talrigere, blev ogsaa Trangen større til at høste paa billigste Maade, og efter at man fra først af havde afrevet Sæden med Hænderne, bevæbnede man efterhaanden Menneskene først med en Slags Kam, senere med Seglen og tilsidst med Leen. Formerne af disse Redskaber vare højst forskjellige, at dømme efter Afbildningerne i de hellige Bøger og paa de gamle ægyptiske Monumenter. (Se her Wedel 1792)

Hos Gallerne gik man imidlertid videre, idet man, i Følge Plinius´ Beretninger, her anvendte Maskiner til at høste Sæden med. Den første Mejemaskine er saaledes over 2000 Aar gammel, og Frankrig er den egentlig Vugge for denne Opfindelse, der dog først i vore Dage har faaet virkelig praktisk Betydning. Palladius, som skriver i Slutningen af det 5te Aarhundrede, nævner atter denne Maskine, og støttet paa hans Beskrivelse har det været muligt at fremstille en Tegning, af hvilken her bringes et Aftryk. Palladius skriver derom: "Indbyggerne i Gallien have en Methode at meje Kornet paa, som overgaar Haandkraften. De have en Kasse paa 2 smaa Hjul. Det udvendige af denne Vogn er beklædt med Brædder, der ere højere bagtil end fortil, ligesom Kassen er mindre i Bunden end for oven. Fortil er anbragt en Række opad bøjede Tænder, hvis Antal retter sig efter Kornets Mængde. Paa Bagsiden af Vognen er anbragt 2 Stænger, hvori en Oxe spændes, saaledes at den vender Hovedet imod Kærren, som den altsaa skyder foran sig ind i Kornet. Axene gribes da af de smaa Tænder, afrives af disse og falde derpaa ned i Kassen. Straaet bliver staaende paa Jorden. Føreren, som gaar ved Siden, styrer Vognens Gang ved at hæve eller sænke den efter Omstændighederne, og der behøves kun nogle faa Timers Arbejde, for at besørge en hel Høst. Denne Methode er god, hvor Landet er fladt, og hvor man ikke lægger nogen Vægt paa Halmen".Skjønt denne Maskine lidet vilde tilfredsstille de Fordringer, man nu til Dags stiller til dette Hjælpemiddel, har den dog megen Lighed med den i Amerikas ny opdyrkede Strækninger nu almindelig anvendte Axklipper (Header), som ligeledes skydes ind i Sæden, afklipper Axene, opsamler dem i en Beholder og lader Straaet i en Højde af 2 Fod staaende paa Roden. 
  
 
Bell's mejemaskineBell's mejemaskineBell´s mejemaskine 
 
Mærkværdigt Nok, gjenfinder man ikke Tanken om Mejemaskinens Konstruktion virkeliggjort før i Slutningen af det attende Aarhundrede, da Englænderen Boyce konstruerede en Maskine, hvor en lodret staaende Axel, forsynet med krumme, horizontalt liggende Knive, roterer og, ved paa 2 Hjul at skydes ind i Sæden, afskærer denne. - Efter at dette Princip havde vist sig ubrugbart, fremkom i Begyndelsen af dette Aarhundrede Mr. Salmonn med en Maskine, hvor det skærende Apparat førtes frem og tilbage,  
  
 
Bell's mejemaskineBell's mejemaskineBell´s mejemaskine set forfra 
 
og Præsten Bell i Skotland fik omtrent paa samme Tid (1828) en Maskine færdig, som den gang tiltrak sig stor Opmærksomhed . Det er Saxe-Skæreprincipet, som her var anvendt; oven over en Række Savblade, der vare nittede paa en flad Jærnstang, bevægede sig en lignende Stang med Savblade. Et horizontalt roterende Vinge-Apparat førte Sæden til Aflæggerbordet, der bestod af et Stykke Lærred uden Ende, som stadig gik rundt og lagde Sæden ud paa Marken. Hestene gik bagved Maskinen og skød den foran sig ind i Sæden.  
  
 
Abed Hussey's mejemaskineAbed Hussey's mejemaskineAbed Husseys mejemaskine 
 
Skjønt denne Maskine arbejdede uafbrudt paa Bells Fødegaard i 13 Aar, fandt den dog ingen Udbredelse i Skotland, hvorimod den i 1832-1834 blev eftergjort og forbedret i Amerika af Abed Hussey og McCormick og udbredtes der i tusindvis. Husseys Maskine afskar Sæden ved en frem og Tilbage gaaende Bevægelse af Knivene og aflagde den ved Hjælp af et Vippebræt. 
 
  
 
McCormisk's mejemaskineMcCormisk's mejemaskineMcCormick´s mejemaskine 
 
Med McCormicks Maskine afsavedes Sæden ved en lignende Bevægelse af Knivene, men Aflægningen besørgedes af en Mand med en Rive. Ved begge Maskiner gik Hestene ved Siden og trak saaledes Maskinen. Disse Maskiner bleve dog først bekjendte for Evropa ved Verdens-Udstillingen i London 1851, hvor de vakte stor Opmærksomhed.
Fra nu af toge de engelske Fabrikanter fat paa Sagen med Alvor. 
 
Burgess & Keys høstmaskineBurgess & Keys høstmaskineBurgess & Keys høstmaskine 
 
Burgess & Key´s Maskine var en af de første, hvor Hestene gik foran og trak den. Ved samme brugtes ogsaa savtandede Knive og Fingre foran disse. Et horizontalt roterende Vingeapparat førte Sæden til Aflæggerbordet, hvor der var anbragt 3 Træcylindere med Skrue uden Ende, som førte Sæden over til højre Side, saa at Maskinen altsaa var selvaflæggende. -  
  
 
Burgess & Key´s mejemaskine under arbejdetBurgess & Key´s mejemaskine under arbejdetBurgess & Key´s mejemaskine under arbejdet 
 
En saadan Maskine indførtes her til Landet i Aaret 1852 og findes i Landbohøjskolens Redskabssamling. Landmandsmødet i Odense 1862 gav det første Stød til Anvendelsen af Mejemaskiner her hjemme, og det var hovedsagelig Samuelson & Co i Banbury, som her fandt et Marked for deres Maskiner. 
  
 
Mejemaskine fremstillet hos Odense-firmaet "Phønix"Mejemaskine fremstillet hos Odense-firmaet "Phønix"Mejemaskine fremstillet hos Odense-firmaet "Phønix"
 
En Del indførtes, og en Del fabrikeredes af Fabriken Fønix i Odense, som dog snart igjen opgav dette. Maskinerne fra denne Tid vare noget tunge og klodsede. Samuelson & Co.s Maskine udkrævede 3-4 Heste, havde et stort, bredt Kjørehjul med indstøbt Tandkrans, hvorfra Knivbevægelsen udgik. Aflægger-Apparatet bestod af 4 Vinger, som, befæstede paa en lodret staaende Axel, ved Kjæde bevægedes rundt, følgende en Ledekurve, der var saaledes konstrueret, at den lod Vingerne følge Aflæggerbordet, for derefter at hæve dem, indtil de atter naaede rundt. De to af Vingerne vare forsynede med River, og disse besørgede Aflægningen, som altsaa skete til Siden, saaledes at Hestene havde Skaarbredden fri ved næste Omgang. De to andre vare uden River, og disse førte blot Sæden til Aflæggerbordet. De vare anbragte saaledes,a t hver anden førte til Bordet, og hver anden lagde af i Neg. Vilde man lægge paa Skaar, sattes 4 River paa. Da Vingerne ikke, som senere ved "Royal" hævedes lige i Vejret, naar de havde passeret Aflæggerbordet, men derimod stod et langt Stykke uden for Maskinen, kunde Kusken ikke gaa ved Siden, men maatte ride paa en af Hestene. Heraf følger, at han ikke havde nogen Kontrol med Maskinen, og at det derfor næsten var nødvendigt at lade en mand gaa bag efter. Kjædetrækket for Vinge-Apparatet viste sig ogsaa uheldigt, da Kjæden tit kammede over, og dette blev derfor senere afløst af en Tandhjuls-Overføring. Krumtappen laa for lavt, saa at den gik i, naar Jorden var for blød, eller naar Maskinen passerede en Vandfure, kort sagt Maskinen havde mange Fejl, men i Hovedtrækkene opfyldte den dog, mere end nogen af de tidligere, de Fordringer, der nu til Dags stilles til gode Mejemaskiner. - Omtrent 1865 var Maskinen i væsentlig Grad forbedret, og paa Landmandsmødet i Kjøbenhavn i Aaret 1869 tildeltes den og Hornsby´s Mejemaskine Mødets højeste Præmie.

I Aaret 1873 forbedrede Samuelson & Co deres Maskine betydelig ved en forandret Vingebevægelse af saadan Beskaffenhed, at Vingerne, saa snart de forlode Platformen, rejste sig lige i Vejret, og der kunde anbringes et Kuskesæde paa Siden, saaledes at Karlen havde Overblik over Arbejdet; tillige bragte han ved sin egen Vægt Maskinen i Balance, saa at Trykket, som forhen havde hvilet paa Hestene, faldt bort. Den blev derfor let nok for 2 Heste og kunde, uden at man behøvede at bortfjærne Vingerne, kjøres igjennem Ledde og Porte, men den manglede Apparater til under Gangen at lade Vingerne aflægge efter Behag, Skære-Apparatet kunde ikke hæves eller sænkes under Gangen, og Fingrene ikke hæves eller sænkes med Spidserne, ligesom den ogsaa savnede det bevægelige Yderhjul, og Fingrene gik let itu. - Alt dette er senere forbedret og Samuelsons "Omnium", der kom i Markedet 1875, har alle disse Forandringer. Den Gang holdt Samuelson & Co imidlertid fast ved sine Royals og vilde intet forandre. Følgen deraf var, at Amerikanerne toge Luven fra dem, og at Samuelsons Maskine, som før var saa udbredt her i Landet, nu næsten ikke sælges.
Ved Landmandsmødet i Nykjøbing p. F. 1872 var der udstillet flere amerikanske Maskiner, deriblandt Woods Reaper og Johnstons enhjulede Mejemaskine. Fejlen ved dem viste sig imidlertid snart, nemlig at de vare for let byggede og derfor ofte gik itu. Amerikanerne toge dog Sagen praktisk og sendte Folk over, som fulgte Maskinerne paa forskjellige Steder i forskjellige Lande. Efterhaanden bleve Fejlene derfor rettede, og de amerikanske Maskiner Maskiner fik snart det bedste Ord paa sig. De forskjellige Principer, hvorefter Fabrikanterne konstruerede deres Maskiner, falde væsentlig i to Grupper, nemlig Selvaflæggere, d.v.s. dem, der lægge Neg ud til Siden, saaledes at Gangen er fri for Hestene ved næste Omgang, og Haandaflæggere, ved hvilke Sæden falder bag ud og altsaa strax maa bindes og lægges til Side, for at Hestene kune faa Plads, naar de atter komme rundt. Selvaflæggerne deles atter i dem, der udelukkende ere bestemte for Mejning, og i dem, dere ere indrettede baade til Mejning og til Slaaning. De første ere altid enhjulede, de sidste paa enkelte Undtagelser nær altid tohjulede. Haandaflæggerne ere mest tohjulede og næsten altid anvendelige baade til Mejning og til Slaaning.
Forholdene maa bestemme, hvilket Princip man bør vælge. Lægger man størst Vægt paa Mejningen, bør en Selvaflægger foretrækkes. Er Slaaningen det vanskeligste at overkomme, passer en Haandaflægger bedre, da den ogsaa kan være til Hjælp ved Sædhøsten; men i Almindelighed betaler en kombineret Selvaflægger sig bedst, og disse have ogsaa opnaaet den største Udbredelse. Paa meget store Gaarde kan det maaske være rigtigt at have særskilte Mejemaskiner og særskilte Slaamaskiner, da Sliddet paa de enkelte Maskiner jo ikke bliver saa stort, men Anskaffelsen koster til Gjengæld saa meget mere. Her i Landet have de haandaflæggende Maskiner kun faaet en ringe Udbredelse; i det nordlige Sverige benyttes disse derimod næsten udelukkende, og da mest for én Hest. Ved Mejemaskinprøven ved Benzonsdal 1874 kasseredes de haandaflæggende Maskiner ganske som ikke passende for vore Forhold. Jfr. Tidsskr. for Landøk., 1875.

Exempelvis skulle her kortelig omtales følgende Maskiner: 
  
 
Mejemaskinen "Champion"Mejemaskinen "Champion"Mejemaskinen "Champion" 
 
"Champion", forarbejdet af Warder, Mitchell & Co., kombineret Slaa- og Mejemaskine, har 2 Kjørehjul med faststøbt Tandkrans. I disse gribe to Drev ind, forsynede med Palhjul, og fra disse udgaar Knivbevægelsen med 2 koniske Hjul. Krumtappen er kugleformet. Kniven forbindes med Skydestangen ved en Bolt med takket Møtrik, hvori en Spærhage griber ind, saa at den kan skrues til, efterhaanden som Sliddet opstaar. Knivene ere glatte. De savtakkede Knive have før været anvendte, men man er atter gaaet fra dem. Aflægger-Apparatet har 4 Vinger, hvis Bevægelse styres af 4 Ruller, der løbe paa en Ledningskurve. Bevægelsen fra Kjørehjulet overføres ved en stærk Kjæde. Vingerne kunne indstilles, saa at alle eller de 2 efter Behag aflægge, og man er ligeledes i Stand til under Gangen at forhindre Aflægningen ved Omdrejninger, ligesom man ved Lejesæd kan regulere Aflægningen med Foden og særlig indstille Vingerne, saa at de gribe ind i Sæden, før de naa Bordet. - Rammen er helt af Smedejærn, og Fingrene ere af Smedejærn med hærdede Overflader. Yderhjulet er bevægeligt, saa at Maskinen let kan rykkes tilbage. Kuskesædet kan drejes efter Behag. Knivenes Ind- og Udstilling samt Stubhøjdens Regulering kan ske under Gangen. 
 
  
 
Mejemaskinen "Kirby"Mejemaskinen "Kirby"Mejemaskinen "Kirkby"
 
"Kirby" med Baltimore-Rive, kombineret Slaa- og Mejemaskine, forarbejdet af D.M. Osborne & Co., har et stort Kjørehjul med udvendig paastøbt Tandkrans, hvori et Drev griber ind, som da igjen overfører Knivbevægelsen med 2 koniske Hjul. Aflægger-Apparatet har 4 Vinger, der føre Sæden til, den femte Vinge, der besørger Aflægningen, har sin egen Bevægelse uden om de andre. Alle Bevægelserne overføres ved Tandhjul. Foruden Vinge-Apparatets Ejendommelighed har "Kirby" ogsaa en egen Ordning, for at Maskinen skal kunne anvendes paa ikke rørlagte Jorder. Kørehjulets Axel er nemlig anbragt i et særeget støbt Stykke, "Kvadranten", der, naar Kjørehjulet gaar i en Vandfure eller lignende Fordybning, hæver Skære-Apparatet op fra Jorden. - Ved et Fodtrin kan man forhindre Aflægningen i Hjørnerne; derimod er man ikke i Stand til at aflægge mindre Neg efter Behag. Alt er Støbejærn, men Sliddet er desuagtet ved denne Maskine kun ringe. Fingrene ere af hammerbart Støbejærn med indlagte Staalplader. Yderhjulet er bevægeligt, Kuskesædet kan stilles efter Kuskens Vægt. Knivene ere glatte, og Bestemmelsen er Stubhøjden saa vel som Ind- og Udstillingen af Maskinen kan ske under Gangen.  
  
 
Den amerikanske fabrikant af mejemaskiner Richard Hornsby (1858)Den amerikanske fabrikant af mejemaskiner Richard Hornsby (1858)Fabrikant Richard Hornsby 
 
Spring-Balance-Mejemaskinen, fabrikeret af Hornsby & Sons, Grantham, England, har et Kjørehjul med indvendig faststøbt Tandkrans, hvori et Drev griber ind, paa hvis Axel findes et større og et mindre konisk Hjul. Fra det større udgaar Bevægelsen til Kniven, og fra det mindre overføres Bevægelsen først paa et vertikalt konisk Hjul, paa hvis Axel et mindre Hjul er anbragt, der atter overfører Kraften paa et støre, der er forbundet med Vinge-Apparatet. Dette bestaar af 4 Vinger, hvoraf 2 kunne aflægge. Aflægningen kan saaledes ikke forandres under Gangen. Kjørehjulet er anbragt i et Smedejærnsstykke paa en saadan Maade, at det kan følge Jordens Ujævnheder, uden at de deraf følgende Stød forplantes til Maskinen. Rammen er dels af Støbejærn, dels af Smedejærn. Forbindelsesstangen for Kniven har i den ene Ende et Øje, der griber om Krumtappinden, og ved den anden Ende en Tap, der griber ind i Kniven. Fingrene ere af hammerbart Støbejærn med indlagte Staalplader. Vingerne og Kniven kunne stilles ind og ud under Gangen, ligesom Stubhøjden reguleres; ligeledes kan Negenes Størrelse forandres under Gangen, idet Maskinen nu kan faas med 5 og 6 River.

"Omnium" er en forbedret Udgave af Royal, forarbejdet af Samuelson & Co. Den har et Kjørehjul, fra hvilket et Drev overfører Bevægelsen til Kniven ved 2 koniske Hjul, som griber ind i e større, vertikalt stillet, paa hvis Axels anden Ende sidder et konisk Hjul, som driver et klokkeformet Tandhjul. Til dette er Axlen for Vingerne befæstet. De ere 4 i Tallet og kunne efter Behag alle bruges til Aflægning eller forhindre Aflægning. Knivene er glatte. Fingrene ere af valset Staal og Jærn. Knivstangs-Forbindelsen er kort med et Metallager, forbundet til Krumtappinden, og en Gaffel paa den modsatte Ende, som med en Bolt af Staal eller Træ befæstes til Kniven. Yderhjulet er bevægeligt. Rammen er Støbejærn, og Skæret ligger i lige Linje med Kjørehjulets Axel. Ind- og Udstillingen samt Stubhøjden kan reguleres under gangen.  
  
 
Walter A. Wood's selvbinder 1880Walter A. Wood's selvbinder 1880Walter A. Woods selvbinder 1880 
 
Der findes selvfølgelig desuden et meget stort Antal fremmede Mejemaskiner, af hvilke her kun de mere bekjendte skulle nævnes, som Williams Harvester, Johnstones tohjulede Meje- og Slaamaskine, do. enhjulede Mejemaskine, Wood Self-Raker, do. New Reaper, Buckeyes Table-Raker, Minerva, Burdike o.s.v. Af danske Mejemaskiner nævnes:
Phønix, fra Fabriken Phønix, en forbedret Samuelsonsk Mejemaskine; desuden fra Anker Heegaards Fabriker, Frederiksværk, to kombinerede Meje- og Slaamaskiner: "Stjærnen" der har samme Skære- og Aflægge-Apparat som "Champion", men en ejendommelig Overføring af Kraften til Kniven, idet der i Steden for Krumtap anvendes en dobbelt Skive af Stjærneform, som ved Friktionsruller sætter Knivstangen i frem og tilbage gaaende Bevægelse.
Fabrikanternes Bestræbelser have alle gaaet ud paa at frembringe en praktisk anvendelig Mejemaskine, der tillige kunde binde Negene. I Amerika anvender man Bindemaskiner i betydelig Udstrækning. Walter A. Wood skal saaledes have solgt 10000, siden han i 1876 bragte den første i Markedet. Her i Landet ere imidlertid Forholdene anderledes, og uagtet baade Woods og McCormicks samt M. Osborne & Co.s Self Binders vare udstillede og prøvede i Svendborg 1878, fandt disse ingen Kjøbere.
Hovedvanskeligheden ligger vel nærmest i Anvendelsen af Staaltraad som Bindemiddel; thi det kan ikke undgaas, at en og anden Staaltraad ved Tærskningen gaar med Negene i Maskinen og derfra kommer mellem Straaet og Kjærnen. I første Tilfælde kan den let komme til at passere Hakkelsemaskinen og saaledes giøre Skade blandt Kreaturerne. I sidste Tilfælde beskadiges, om ikke andet, altid Møllernes Kværne og Sigteapparater o.s.v., og man har fra Amerika set Klager fra Møllerne i denne Retning, som gik ud paa, at de kun til en lavere Pris vilde kjøbe det Korn, der var bundet med Staaltraad. Man maa derfor søge andre Bindemidler, og ved sidste Smithfield Show (Decbr. 1879) i London mødte ogsaa en Del Maskiner, som bandt med Sejlgarn.  
  
 
Annonce for John Appleby's bindeapparat (patent 1875)Annonce for John Appleby's bindeapparat (patent 1875)Annonce for John Appleby's bindeapparat, som patenteredes i 1875 
 
Hvor vidt disse Maskiner ere praktiske, maa Fremtiden afgjøre. Da Mejemaskinen allerede har en temmelig kunstig Sammensætning, er det muligt, at man burde foretrække at faa Bindemaskiner for sig, som, trukket af en Hest, kunde følge efter den selvaflæggende Mejemaskine.

Man har ogsaa gjort Forsøg med Damp-Mejemaskiner. saaledes have de bekjendte engelske Fabrikanter af Landevejs-Lokomobiler, Aveling & Porter, konstrueret en maskine, som skydes ind i Sæden af et Lokomotiv, medens en Kjæde driver Skære- og Aflægge-Apparatet fra Svinghjulet. Naar man vender om Hjørnerne, kan hele Maskinen løftes op med en Dampkran, som er anbragt foran Lokomotivet. Skaaret er omtrent 2½ Gang saa bredt som ved de sædvanlige Mejemaskiner. Tillader Dampkraften at kjøre dobbelt saa hurtig, vilde en saadan Damp-Mejemaskine udrette det samme som 5 Mejemaskiner med 10 Heste og 5 Kuske; men denne Fordel kan næppe opveje den store Anskaffelses-Kapital, Ulemperne ved Transporten af et saa stort Maskineri og ved dens Anvendelse paa ugunstigt Jordsmon, selv om Maskinen i øvrigt kan arbejde godt, og det er derfor tvivlsomt, om dette Apparat kan faa nogen praktisk Betydning.
I Modsætning til dette Forsøg skulle vi omtale, at man ogsaa har forsøgt at konstruere en Haand-Mejemaskine. Tanken er udgaaet fra den forud omtalte af Boyce konstruerede Maskine og er optaget af en Østerrigsk Fabrikant, som kalder den koncentrisk Mejemaskine og leverer samme System baade for Haand- og Hestekraft.
Haand-Mejemaskinen, som gaar paa 2 Hjul skyder man ligesom en Trillebør foran sig ind i Sæden, og Konstruktionen er simpelt hen en Skive, paa hvilken der er befæstet 36 Knivblade, som drives rundt med stor Hastighed ved en Tandhjuls-Udvexling. Spændvidden er 34" for 1 Mand og 42" for 2 Mand. Denne Maskine vil dog næppe kunne være praktisk.  
  
 
AflæggerAflæggerSelvaflæggende mejemaskine på Østfyn 
 
Ved Valget af en Mejemaskine gjælder det, foruden at sikre sig imod Mangler i selve Forfærdigelsen at faa en Maskine, der i den mindst sammensatte Form forbinder Holdbarhed med en let og ligelig Afskæring af Sæden og for saa vidt Maskinen er selvaflæggende, hvad der ubetinget maa foretrækkes, at Negene lægges jævnt og roligt paa deres Plads uden Tab af Kjærnen. De ved enkelte Maskiner er selvaflæggende, hvad der ubetinget maa foretrækkes, at Negene lægges jævnt og roligt paa deres Plads uden Tab af Kjærnen. De ved enkelte Maskiner anbragte Apparater til øjeblikkelige Forandringer i Størrelsen af Negene eller til Standsning af Aflægningen, under Omdrejningen i Hjørnerne, og andet lignende, have derimod en aldeles underordnet Betydning. Meget mere har det at sige, at Knivene ere af en saadan Beskaffenhed, at deres Skærpning ikke for hyppig maa gjentages; saaledes behøve de i Æggen savtakkede Knive paa McCormicks Mejemaskine kun en eller to Gange i en hel Høst at stryges med en Fil.

Af Aflægge-Apparaterne fortjener det ved den Kirby'ske Maskine beskrevne, der ligeledes benyttes ved McCormicks, særlig at fremhæves, da her Rivens særlige, fra Vingernes afvigende, og i selve Omdrejningen forskjellige Gang bevirker en langt bedre og fuldkomnere Aflægning, end hvor denne udføres af de med Rivetænder forsynede Vinger, under disses i hele Omgangen ligelige og mere slæbende Bevægelse. Et andet væsentligt Fortrin have de Maskiner, hvis Skære-Apparat er anbragt bag ved Bærehjulene, hvad der baade skaaner Hestene for ethvert Tryk af Stangen og gjør det lettere for den opmærksomme Kusk i Tide at opdage Gjenstande, der, ved at ramme Skære-Apparatet, vilde beskadige dette.
Ved Brugen af Meiemaskinen er det dernæst, foruden hvad der i Almindelighed er sagt om Pasningen af Maskiner af megen Betydning, at Hestene gaa i et stadigt, men helst temmelig hurtigt Skridt, da baade Kniven og Aflægger-Apparatet arbejde langt bedre, og Maskinen lider mindre, naar dette er Tilfældet, end naar Trækket mere langsomt og ustadigt overføres til Maskinen, og efter enhver Standsning maa Maskinen bringes saa langt tilbage, at Kniven kan være fuldstændig i Gang, inden Afskæringen igjen begynder. Foruden dette har Kusken i staaende Sæd kun at iagttage, at Maskinen saa vidt muligt stadig arbejder i sin hele Bredde, uden at noget Straa bliver staaende i Skaarets udvendige Side, og dette er ikke vanskeligt, da den Hest, der gaar op til Sæden, hurtig lærer at følge Hjulsporet fra forrige Omgang. Naar Sæden derimod er gaaet i Leje, kræver Kjørselen med Mejemaskinen saa meget desto mere Omhu og Paapassenhed, og meget ofte kan det fulde Skaar da kun tages paa de 2 Sider, hvor Sæden enten ligger imod den Retning, hvori der kjøres, eller med Toppen vendt fra Maskinen. Noget kan der vel ogsaa hjælpes herpaa ved fra Begyndelsen at afpasse Formen af det Stykke Sæd, der hver Gang mejes, med særligt Hensyn til de Retninger, i hvilke Sæden ligger, men desuagtet maa man dog ikke sjælden i Lejesæd lade Maskinen gaa ledig ved en og undertiden ved to Sider, og kun i staaende Sæd kan Mejning og Aflægning udføres fuldstændig ens hele Omgangen rundt. For ethvert Avlsbrug, hvor der haves 2 Mejemaskiner, vilde det derfor ogsaa have megen Betydning, om disse, uden i noget andet at være forskjellige, vare indrettede til at kjøres modsat hinanden. Ved at benytte saadanne Maskiner samlede, saaledes at hver enkelt kun mejer ved de to Sider, hvor Sæden ligger bedst for den, vil man nemlig ikke alene under saa godt som alle Forhold kunne benytte Mejemaskinen, men selv om Lejesæden forekommer i mindre Grad, vil saa vel Mejningen, som ikke mindre Aflægningen blive udført ulige bedre og med langt mindre Kjærnetab ved at anvende denne Fremgangsmaade, og Fordelen herved vil langt opveje Udgiften til den ene Mand og et Par Heste mere, saa meget mere som Arbejdet for Hestene ikke alene lettes i den Tid, Maskinen gaar ledig, men ogsaa derved, at denne under de lettere Forhold, hvor under Mejningen sker, fordrer mindre Trækkraft. - Den Ulempe, som navnlig gjælder de kombinerede Maskiner som Slaamaskiner, at man i saa fald ikke kan kjøre med 2 Maskiner jævnsides efter hinanden, er for intet at regne imod den Fordel i vanskelige Aar, naar Sæden ligger meget, at man egentlig kun har Jordens Blødhed at værge sig imod. For den, der kun anskaffer en Maskine, er det uden Betydning, til hvilken Side denne arbejder, og det kan derfor kun være i Fabrikanternes egen Interesse at levere begge Sorter Maskiner.
Med en god Mejemaskine bør i staaende Sæd kunne mejes 1 Td. Ld. i Timen og, naar Maskinen ved Skiftning med Arbejdskraft holdes i uafbrudt Gang, saaledes 14-16 Tdr. Ld. om Dagen. I Almindelighed bør det foretrækkes at foretage Opbindingen umiddelbart efter Maskinen, naar Sæden egner sig dertil, og at indskrænke Mejningen til de almindelige Arbejdstider, men desuagtet at skifte med Hestene, da det hurtigere Skridt og det mere vedvarende Træk baade anstrænger og sløver Hestene mere, end i øvrigt tilsvarende Arbejde for Plov eller Harve.
Enten Sæden bindes strax eller noget senere, foretrækker man i Almindelighed at begynde med Mejemaskinen fra Stykkets udvendige Side og kjøre rundt ind mod Midten af dette. At Hjørnerne baade ved Hugningen af Skaaret uden om og senere, saa ofte det under Mejningen viser sig fornødent, maa tilstrækkelig afrundes, er en Selvfølge. Sker Bindingen lige efter Maskinen, inddeles Skaaret i lige store Stykker, efter Bindernes Antal, og disse gaa da rundt fremad fra Stykke til Stykke for hver Omgang, Maskinen kjører. Herved opnaas baade,at alle Binderne dele Arbejdet lige, for saa vidt der er Forskjel paa Sæden og at den Tid spares, der vilde medgaa til Tilbagegangen, naar Stykkerne bibeholdtes. Naar det blot ved den første Inddeling iagttages, at der afsættes et Stykke mindre, end der er bindere, og at en af disse staar ledig den første Omgang, gaar alt senere som efter en Snor. I god staaende Sæd ville 7-8-9 Bindere kunne følge Maskinen, men kjøres der i liggende Sæd rundt med én Maskine, vanskeliggøres Opbindingen ikke lidet ved den ringere Udførelse af Aflægningen, der da til Dels maa fremkomme. Bruges 2 Maskiner sammen, maa Anbringelsen af Binderne ordnes noget anderledes.