Mullerup hovedgård

| | | | | | | | |

Beskrivelse fra Trap (1957), Svendborg amt, s. 870f.

Mullerup tilhørte i 1400tallet Claus Eriksen (Bjørn) (+tidligst 1512), som pantsatte den og Popholtgård m.v. til hr. Bjørn Johansen (Bjørn) og Bild Pedersen og derefter 1477 skødede den ("min sædegård Moldorp gard med teglladen og møllen") samt Popholtgård og mere gods til Palle Andersen (Ulfeldt) (+senest 1513), der også fra o. 1475 havde haft pant i den.

Han fulgtes af sønnen Christopher Pallesen (Ulfeldt) (+1571), som solgte den til rigsråd hr. Peder Lykke (+1535), hvis søn hr. Jørgen Lykke til Hverringe (+1583) derpå fik den i søskendeskifte. Han solgte og mageskiftede den før 1548 til kansler Johan Friis til Hesselager (+1570), som dette år havde en bonde Peder Hansen boende på den mod en årlig landgilde på 1 td. smør. Hans besiddelsesret blev bestridt af Christopher Urne til Rygård på dennes hustru Kirsten Pedersdatter Lykkes vegne, men Johan Friis fik 1548 låsebrev på Mullerup tillige med andet gods og lagde den under sit samme år oprettede stamhus Hesselager. Han fulgtes af broderen Henrik Friis til Ørbæklunde (+1571), og denne af datteren Lisbeth Friis (+1631), som 1575 ved ægteskab bragte Mullerup til Jakob Huitfeldt til Lillø og Berritsgård (+1583). Efter hendes død kom den til datteren Øllegaard Huitfeldts (+1619) mand Knud Axelsen Gyldenstierne til Timgård (+1636), som nævnes hertil 1632, da han skiftede med sine børn. Hans datter Lisbeth Gyldenstierne (+1650)bragte efter hans død Mullerup til sin mand hr. Mogens Sehested til Holmgård (+1657), der fulgtes af sønnen Niels Sehested (+1681), som dog måtte afstå 243 tdr. hartkorn af godset til sine søstre Karen og Anne Margrethe Sehested som deres arveparter. Hans broder, major, senere generalløjtnant Jens Mogensen Sehested (+1731), skødede 1683 som formynder for broderens arvinger Mullerup med jus patronatus til Gudbjerg kirke (482 tdr. hartk.) til Chr. Larsen Krarup. Imidlertid synes handelen dog først at være kommet i stand senere, thi Niels Sehesteds enke, Christence Lindenov oprettede 1687 en købekontrakt om Mullerup med Krarup, der 1700 skødede gården (234 tdr. hartk. ifølge ny matr.) til kaptajn Anders Jørgensen Skeel til stamhuset Birkelse (+1702), som fulgtes af enken, Sophie Amalie Vind (+1743) og efter hendes død af sønnen, etatsråd, senere gehejmeråd Holger Skeel (+1764), hvis enke, Regitze Sophie baronesse Gyldenkrone (+1779) 1767 skødede Mullerup til sønnen, major, senere kmh. og gehejmeråd Frederik (Fritz) Chr. Skeel (+1798). Hans enke, Catharina Elizabeth, født de Cicignon (+1815), ejede derpå Mullerup, som efter hendes død af arvingerne solgtes ved auktion 1815 for 570.000 rdl i sedler til Gebhard greve Moltke (-Hvitfeldt) til Glorup (+1851). Han solgte den 1842 for 53.000 rdl i sedler og 72.600 rdl. i sølv til sønnen, kmh., højesteretsass. Henrik Moltke (+1847), hvis enke, Marie Sophie Frederikke, født v. Buchwald (+1895) 1847 skødede den til svigerfaderen for 125.000 rdl. og en årlig apanage på 3200 rdl. Han fulgtes af sønnen, landstingsmand, kmh., senere gehejmekonferensråd greve Adam Gottlob Molkte-Hvitfeldt (+1876)greve Adam Gottlob Molkte-Hvitfeldt (+1876)Adam Gottlob greve Moltke-Hvitfeldt (+1876), hvis søn, gesandt i Paris, kmh. Gebhard Léon greve Moltke-Hvitfeldt (+1896) 1877 overtog Mullerup for 1.000.000 kr og 1882 solgte den for 1.600.000 kr. til Etatsråd og apoteker Chr. D.A. Hansen (+1916)Etatsråd og apoteker Chr. D.A. Hansen (+1916)apoteker og fabriksejer, etatsråd Chr. Ditlev Ammentorp Hansen (+1916), stifteren af Farmaceutisk Læreanstalt, som opførte den nuværende hovedbygning og bortsolgte hovedparten af fæstegodset. Han fulgtes af enken, Agnes Mathilde, f. Hedemann (+1930), efter hvis død sønnen, hofjægermester Einar Hansen, der siden 1919 havde haft Mullerup i forpagtning, 1931 købte den ved offentlig auktion for 725.000 kr. En del af skoven blev solgt fra. Godsarkiv LAO.

Mullerup hovedgårdMullerup hovedgårdMullerup ca 1920Mullerup ca 1920Mullerup ca 1850Mullerup ca 1850En ældre hovedbygning var opført 1710, af bindingsværk i to stokværk og med to sidefløje. Den afløstes 1884-87 af den nuværende bygning opført af arkitekt Charles Abrahams i fransk renæssance med røde mure, lyse sandstensindfatninger, talrige udbygninger og karnaptårne. Den store park, der ligger østlig for bygningerne præges af lange lindealléer, anlagt under Holger Skeel, der også havde ladet den ældre hovedbygning opføre. I parken findes mindesmærke over Holger Skeel, rejst af hans hustru Regitze Sophie Gyldenkrone; desuden et monument med bronzerelief over etatsråd Chr. D.A. Hansen.