Hesselager sogn

| | | | | | | |

Beskrivelse fra Trap (1957), Svendborg amt, s. 848ff.

Hesselager sogn består af byerne: Hesselager Kirkeby (*1183 Heslaker, *1231 Hæsleakær; udskiftet 1802 og 1824);m. kirke; Ny Hesselager; Vormark (*1313 Vurtemarck, 1419 Wordemarke; udskiftet 1796, 1804 og 1830;

Samlinger af gårde og huse: Revsøre (1664 Reffsøe, 1688 Refsøer; udskiftet 1797); Bøsøree (1664 Børsør; udskiftet 1802); Boholt (*1375 Botholt, 1553 Boeholt; udskiftet 1826); Fiskerholt (1664 Fischerholt); Klintholm (tidl. ladeplads for Hesselagergård); Trappedal Huse; Stokkebæk Huse (1664 Stochebechsz Huus); Askebæk Huse; Teglgårdshuse; Faldehuse.

Gårde: hovedgård Hesselagergård (1529 Hessellagergaard); Hesselager Skovmølle (1664 Schouffmøllen); Strandgård under Hesselagergård; Holmskov.

I Vormark har ligget en hovedgård Vormarkgård. 1313 nævnes een Petrus Nicklessøn de Vurtemarck, som formodes at være denne. 1403 nævnes Peder Bild i Wordemard, men der er formodentlig tale om en fejldatering (1493, 1503?), da han både efter navnet og efter det pågældende dokuments indhold må antages at være identisk med nedennævnte Peder Bild. 1419 nævnes Peder Andersen i Vormark, 1470-91 Bild Pedersen (Bild, som formentlig fulgtes af sønnen Peder Bild. Senere er Vormarkgård kommet under Hesselagergård, hvortil den hørte, da Johan Friis 1544 fik låsebrev på sit fynske gods. 1664 solgte Niels Friis' enke, Ingeborg Parsberg til Hesselager Vormarkgård til Henrik Lange til Rygård (+1671), som opførte nye bygninger "på nogen øde jord". Hans enke, Hippolita Christophsdatter Hahn (+1693) fik den 1671 anerkendt som hovedgård og 1682 som en privilegeret sædegård, når den blev kompletteret. 1687 skødede hun den til hofjunker, senere gehejmekonferentsråd Vincens Lerche (+1742), der samme år fik sædegårdsprivilegiet fornyet og 1694 skødede gård og gods med Frørup kirke til sin forpagter Hans Thommesen, hvis enke ved nyt ægteskab bragte den til Hans Christensen Anker, om hvem kongen 1711 resolverede, at hvis han var en hæderlig, uberygtet mand og hans hovedgård Vormarkgård havde det tilstrækkelige hartkorn, måtte han nobiliteres og nyde adelige privilegier. Dette er dog næppe sket. 1745 skødede han Vormarkgård (106 tdr. hartkorn) til kancelliråd Søren Lund til Damsbo (+1754). Ved auktion efter ham blev den 1755 købt for 14.100 rdl. (238 tdr. hartk.) af sognepræst til Brenderup og Ore Anders Lauritsen Hviid (+1761), som bortsolgte bøndergodset og 1756 skødede Vormarkgård med en del huse for 5.710 rdl. til købmand i Svendborg Peder Jørgensen Graae og Søren Jørgensen på Hvidkilde. Kort efter kom gården til oberstløjtnant Johan Fr. Cicignon til Nakkebølle (+1765), som 1764 skødede den for 2000 rdl. til kommercerådinde Ollegaard Baggesen, f. Buchholtz til Hesselagergård (+1764). Den blev snart efter udlagt i 3 bøndergårde.

Den mærkelige ø Vresen med Langesand, der ligger ca 7 km nordvest for Langelands nordspids og som sine steder kun få favne bred snor sig i s-form fra syd til nord, tilhørte i middelalderen kronen, som 1473 pantsatte den til Vor Frue kirke i Nyborg. 1529 fik kansler Johan Friis til Hesselager brev om, at han måtte indløse øen og beholde den i pant, uafløst i sin livstid, medmindre kongen ville indløse den til sit eget behov. Ifølge Jacob Madsens visitatsbog o. 1589 holdt Johan Friis' brodersøn og efterfølger Niels Friis (+1610) sit stod på Vresen, hvor der fandtes egekrat. Senere kom øen under Glorup og 1767 ved magskifte under Broholm.
På matr. nr. 1a af Boholt oppløjes undertiden munkesten, efter traditionen fra en borg, "Kongshøj Borg".

Sydvest for Ny Hesselager lå en bebyggelse Torp (1682 Torped). En gård *1570 Woringe hoffgaardtt lå på Stokkebæksmarken i Hesselager, nær grænsen til langå sogn. I sognet nævnes 1664 huset Bøge hoffde.

Fredede oldtidsminder. Ved Revsøre en langdysse med mange randsten. I skoven Nyhave to små jættestuekamre. Hesselager sogn har været ualmindeligt rigt på mindesmærker. I alt er sløjfet 5 langdysser, en jættestue (I Nyhave) og 7 ubest. stengrave; dernæst ikke mindre end 99 høje, der oftest lå i smågrupper, på Hesselagergårds mark øst for Hesselager og syd for Bøsøre; de fleste synes at være fra bronzealderen. I en er fundet en grav med bronzesværd, knive og to guldringe, en anden grav havde bøjlenål, halskrave, bælteplade, dolk m.m. Nordøst for Hesselagergård findes en gravplads fra yngre romersk jernalder. I Hesselagergårds skov er der flere gange fremkommet guldfund: en halsring , en brakteat med runeindskrift og en stor, flettet halskæde med en kapsel, indlagt med røde sten, alt fra germansk jernalder. Ved Hesselalgergård er fundet en vikingstidsgrav, hvor det ubrændte lig er jordet sammen med en hest.

Litt: Acta Archaelog. XXII. 152. F. Sehested. Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm. 1878.

Hesselager birk der omfattede hele sognet, oprettedes 1539. Det lagdes 1828 under Sunds-Gudme herreder.
På Hesselagergård fødtes 1593 officeren Jesper Friis.

Litt: Om Hesselagerstenen: Schmidt. DK. 209-11.