Nazarethkirken i Ryslinge

| | | |

Nazarethkirken i RyslingeNazarethkirken i RyslingeGitterlåge med de sagnomvundne granitpæleGitterlåge med de sagnomvundne granitpæleVindfløj med byggeåret 1866Vindfløj med byggeåret 1866NazarethkirkenNazarethkirkenNazarethkirken, den første valgmenighedskirke i landet, er opført 1866, efter at Vilh. Birkedal, der blev sognepræst i Ryslinge 1849, havde fået sin afsked 1865, og menigheden ikke ville skilles fra ham  (efter afskeden prædikede han en tid i præstegårdsladen, derpå i en lade på Boltinggård, Ringe sogn). Kirken indviet 8/8 1866, bestod oprindeligt af et langhus, m. kamgavle, og et lille spir over skibets v. gavl; men senere tilbyggedes et lavt tårn med pyramideformet tag og to tværskibe, og 1898 blev bygning stærkt ændret efter tegning af arkitekt C. Brummer. Koret tilbyggedes, tårnet forhøjedes, murene kalkedes; gavlene er glatte med en enkelt toptinde, vinduerne rundbuede.

 

 

Arkitekt Carl BrummerArkitekt Carl Brummer

Arkitekt Carl Brummer fortæller i sine erindringer fra 1949: Mennesker, Huse - og Hunde, hvordan han fik opgaven med den omfattende ombygning af Nazarethkirken i Ryslinge som fandt sted i 1897-98.

"Johs Kragh var baade Maler og Billedhugger. Det var gennem ham jeg kom til at bygge Ryslinge Valgmenighedskirke; jeg havde skaffet ham det dekorative Fresko-Arbejde I Zionskirken paa Østerbro, hvor jeg var Konduktør for Arkitekt V. Koch. Freskerne der er vistnok Kraghs bedste arbejde. Han lave ogsaa nogle Monumental-Billeder til Dessau paa Eltham. (side 267)

"Ombygningen af Ryslinge Valgmenighedskirke, som jeg havde foretaget i 1897. (Her) kom jeg dengang i nær Kontakt med Valgmenighedspræsten Karl Povlsen; det var mig en Oplevelse hver Gang jeg kom derover, saa aaben og levende var han. Jeg var mange Gange derovre og altid var han varmt interesseret i Bygværket, det var mig en Fest at besøge ham. (side 102)

 

 

KirkerumKirkerumKirkerumKirkerumKirkerumKirkerumKor m. altertavleKor m. altertavleAltertavleAltertavleFløjte-emils alterramme - der pløjesFløjte-emils alterramme - der pløjesFløjteemils alterramme - der høstesFløjteemils alterramme - der høstesAlterbordAlterbordSmed Skjold's kunstfærdige kor-gelænderSmed Skjold's kunstfærdige kor-gelænderSmed Skjold's kunstfærdige kor-gelænderSmed Skjold's kunstfærdige kor-gelænderKorbue -udsmykningKorbue -udsmykningKorbue-friseKorbue-friseKorbue -friseKorbue -friseDet indre har tøndehvælving af træ; den runde korbue er af hugne kridtsten og dekoreret med kalkmalerier: Alterpartier er 1954-55 udsmykket af Emil Hansen. Alterbilledet, den hellige familie, er malet af Dalsgaard.

Mosaik-vinduerMosaik-vinduerMosaik-vinduerMosaik-vinduerOrgelOrgelStolestaderStolestaderVikingestilVikingestilVikingestilVikingestilDøbefont m. Grundtvig's dåbsfadDøbefont m. Grundtvig's dåbsfadFløjte-Emil's prædikestolFløjte-Emil's prædikestolFløjte-Emil's prædikestolFløjte-Emil's prædikestolFløjte-Emil's prædikestolFløjte-Emil's prædikestolFløjte-Emil's prædikestol -huj hej her kommer jegFløjte-Emil's prædikestol -huj hej her kommer jegGranitfont. Prædikestol, udskåret 1938 af Emil Hansen.

Valgmenighedspræst Vilhelm BirkedalValgmenighedspræst Vilhelm BirkedalValgmenighedspræst Karl PovlsenValgmenighedspræst Karl PovlsenValgmenighedspræst Vilhelm BirkedalValgmenighedspræst Vilhelm BirkedalValgmenighedspræst Karl PovlsenValgmenighedspræst Karl PovlsenValg- senere frimenighedspræst Thorkild Skat RørdamValg- senere frimenighedspræst Thorkild Skat RørdamValgmenighedspræst Thorvald KnudsenValgmenighedspræst Thorvald KnudsenFrimenighedspræst Tage RydalFrimenighedspræst Tage RydalEmil Hansen (+1980) (Fløjte-Emil)Emil Hansen (+1980) (Fløjte-Emil)Mindesten for komponist og organist Thorvald AagaardMindesten for komponist og organist Thorvald AagaardMalerier af Vilh. Birkedal, Karl Povlsen og Torkild Skat Rørdam. (Se Højskolebladet 1898 Nr. 51). Syd for kirken står et 1894 afsløret mindesmærker for Birkedal, +1892, og hustru, en granitstøtte i middeald. stil efter tegning af N. Skovgaard (Se Tidsskr. for Kundstind. 1895. 84), og smst. står et 1920 rejst mindesmærke over valgmenighedspræst Karl Povlsen, +1918, granitstøtte med relief efter tegning af N. Skovgaard.- Ved kirken er begravet valgmenighedspræsterne Vilh. Birkedal, +1892 og Karl Povlsen, +1918 og frimenighedspræsterne Torkild Skat Rørdam, +1939 og Tage Rydal Kristensen, +1953.

Ryslinge frimenigheds præstegårdRyslinge frimenigheds præstegårdFrimenighedspræst Skat Rørdam's stenhøjFrimenighedspræst Skat Rørdam's stenhøjSom følge af valgmenighedspræst Torkild Skat Rørdams teologiske særmeninger udskilte en del af valgmenigheden sig 1921 og dannede en ny valgmenighed, kaldet Ryslinge grundtvigske Valgmenighed; den nye menighed fik brugsret til kirken, der tilhørte den ældre menighed. 1925 trådte Rørdam ud af folkekirken, hvis dåbsritual han ikke ville bruge; den herved opståede frimenighed fik ejendomsret til kirke og præstegård, medens den grundtvigske valgmenighed, der antog navnet Ryslinge valgmenighed, fik brugsret til kirken. Ved vejen til valgmenighedens præstegård mindesten for valgmenighedspræst Thorvald Knudsen, +1933. (Asger Højmark og Uffe Hansen. De grundtvigske Fri- og Valgmenigheder. 1944. 162-83.).