Gudme kirke

| | | | | | | |

Beskrivelse efter Trap (1957), Svendborg amt, s. 863f.

Gudme kirkeGudme kirkeGudme kirkeGudme kirkeGudme kirkeGudme kirkeDen anselige kirke, der i katolsk tid vistnok var viet Skt. Laurentius, har af sine oprindelige romanske dele kun bevaret det store skib, opført af rå kamp. I nordmuren ses to meget smalle, romanske vinduer med karme af kridtstenskvadre. En falset, nu tilmuret dør ved skibets nordøstre hjørne er en senere tilføjelse, og når skibets vestre hjørner er afrundede, er det næppe heller et oprindeligt træk, men resultatet af en istandsættelse.

I gotisk tid er det romanske kor nedrevet og genopført i skibets bredde, meget mod sædvane med bevarelse af det gl. kors murhøjde. Materialet er kamp; dog er den blændingsprydede, kamtakkede korgavl, hvori et mangefalset, fladbuet vindue anbragtes, opført af munkesten. På gavlen er der som 1589 (Jacob Madsens visitatsbog ed. Crone. 175) storkerede. I koret ottedelt ribbehvælv, der forløber i muren. I skibet fire fag krydskvælv fra før 1488 på svære falsede piller; med undtagelse af vestfaget er hvælvingerne ottedelte, og medens korhvælvet har smukt profilerede ribber, er skibets blot retkantede. Sengotisk er ligeledes det svære vesttårn, opført af munkesten og nu afdækket med lavt pyramidetag. Det har dog oprindelig haft trappegavle. Trappehus ved nordsiden. Tårnrummet, der ved en spidsbuet arkade forbindes med skibet har oprindelig dør mod vest; det tjente som forhal, indtil der 1603 ved syddøren byggedes et våbenhus, af munkesten med gotiserende gavl. Våbenhuset indrettedes 1877 til fyrrum, men er nu ændret til ligkapel, medens et nyere ligkapel på kirkegården er reduceret til materialhus. I nyere tid er der ved tårnets vestre hjørner anbragt svære, diagonaltstillede stræbepiller. -

Gudme kirke - kirkebyggerenGudme kirke - kirkebyggerenViekorsViekorsGudme kirke - kalkmalerierGudme kirke - kalkmalerierAlle hvælvinger er 1488 (årstal er malet over korbuen) dekoreret med kalkmalede ornamenter og figurer. På skibets vestvæg et stort maleri med motiv fra Skt. Jørgenslegenden. Andre malerier på skibets vægge og korbuen viste sig ved undersøgelsen 1876 så medtagne, at de ikke restaureredes.

kirkerumkirkerumKirkerumKirkerumAltertavleAltertavleAltertavleAltertavleAltertavleAltertavleAltertavleAltertavleKorstolKorstolEgetræsskabEgetræsskabGravfanerGravfanerDøbefontDøbefontPrædikestolPrædikestolBarokfigurer - sikkert fra lydhimlenBarokfigurer - sikkert fra lydhimlenAltertavlen er en naivt skåret, men særdeles velbevaret gotisk fløjaltertavle fra 1400tallets sidste del; i midtskabet korsfæstelsen, i fløjene scener fra passionen. Store alterstager fra ca. 1750. I vinduesnichen bag alteret er ophængt et lille højgotisk krucifiks. Ved alteret to smukke sengotiskekorstole, sikkert fra Claus Bergs værksted; i begge stole er snittede en del navne og initialer fra 1600tallet. I koret findes desuden et stort sengotisk egetræsskab og to gravfaner. Svær romansk døbefont af granit med glat, ægformet kumme. Sydtysk dåbsfad fra 1500tallets slutning. Over korbuen sengotisk trumfkrucifiks med nyere korstræ. Prædikestolen, der har højrenæssance-himmel, er et enkelt snedkerarbejde fra o. 1600, beslægtet med Brudagerstolen, men præget af en barok ombygning. På skibets nordvæg hænger 6 små barokfigurer med Kristi våben, sikkert fra lydhimlen.

Bille -slægtens stamtræ (1693)Bille -slægtens stamtræ (1693)Epitafium o. præsten Niels Madsen Brangstrup (+1679)Epitafium o. præsten Niels Madsen Brangstrup (+1679)Herover er ophængt enmorsom slægtstavle fra 1693 med Billeslægtens stamtræ, begyndende med den sagnagtige stamfader Thørne Bilde til Allinge, +781; tavlen er formentlig udført af Odense-maleren Christian Zachariassen Getreuer. To store anetavler med Jørgen Skeels og Lisbeth Billes 64 aners våben er 1932 deponeret på Broholm. Nye stolestader. Rigt udskåret epitaf over præsten Niels Madsen Brangstrup +1679. Stor messinglysekrone fra 1682. I tårnrummet tre gravfaner. Under koret er der i slutningen af 1600tallet indrettet et gravkapel, hvori står 25 kister, der restaureredes 1874; her hviler bl.a. Jørgen Skeel, +1696, og hustru Lisbeth Bille +1714. Niels Sehested, +1745, hans hustru Elisabeth Skeel, +1760, og dennes anden mand viceadmiral Caspar v. Wessel, +1768, samt oberstløjtnant Anders Sehested, +1799, og hustru, +1811. På kirkens alterbord stod indtil 1905 et nu forsvundet krucifiks med indbygget urværk i soklen og urskive over korsstammen.
Det Sehested'ske familiegravstedDet Sehested'ske familiegravstedLieutenant Anders Sehested (+1819)Lieutenant Anders Sehested (+1819)Provst Peter Klein (+1896)Provst Peter Klein (+1896)På kirkegården det Sehested'ske familiegravsted; her er bl.a. begravet arkæologen, kmh. N.F.B. Sehested, +1882 og hans sønner landbrugsminister, kmh. Knud Sehested til Addithus, 1909, og konsejspræsident, kmh. Hannibal Sehested, +1924, samt ans døtre historikeren Thyra Sehested, +1923 og komponisten Hilda Sehested, +1936. I våbenhusets østmur er indmuret et støbejerns gravminde over Peter Jerndorff Storm, +1847, og hustru, +1835. Kirkens klokker er fra 1737 og 1795.

Litt: Henry Petersen. Gudme kirke i Fyen og dens Malerier fra 1488. Kirkehist.Saml. 3. rk. II