Gudbjerg sogn

| | | | | | | | |

Beskrivelse efter Trap (1957), Svendborg amt, s. 869ff.:

Gudbjerg sogn består af byer: Gudbjerg (1433 Gudberghe; udskiftet 1802) m. kirke; Ellerup (1468 Æwældur, 1476 Æweldurp; udskiftet 1774 og 1818); Brenderup (* 1423 Bendorf, 1452 Brægendorp; udskiftet 1802); Lakkendrup (1452 Lakkedorp, 1546 Lackendrup; udskiftet 1801); Brændeskov (1610 Brendeschouff).

Samlinger af gårde og huse: Kilen, delvis i Brudager sogn; Grøftehave, Gudbjerg Mark; Lakkendrup Mark; Åhuse; Gudbjergskov; Gudbjerglund; Ellerup Kohave; Sejet.

Gårde: Mullerup (* o.1470 Mulderup, 1476 Muldurp; Brenderup Vænge (skovejendom) Brændeskovgård (1536 Brendeskouf Gaard) Brenderupgård; Stjernegård, Davidsgård.

I Gudbjerg har muligvis i middelalderen ligget en hovedgård. Væbner Niels Pedersen i Gwdbærigh nævnes 1476-88.
I Gudbjerg sogn findes hele fire voldsteder. De to ligger i Mullerup Skov sydøst for gården, og af disse synes traditionen at knytte navnet Knudstrup til det nordligste, der består af en stor, nærmest kvadrastisk, lav borgbanke omgivet mod nord, syd og øast af ca. 7 meter brede grave, der nu, ligesom den opstemmede sø, som i sin tid må have beskyttet voldstedets vestlige side, er tørlagte. Langs randen af borgpladsen ligesom langs gravens yderrand er spor af lave volde. Sydvest for ligger et lille af en halvrund grav beskytttet plateau, hvis oprindelige form ikke nøje lader sig bestemme, fordi anlægget af en skovvej har bragt nogen forstyrrelse i terrænet her. Der er ikke fundet bygningsrester på voldstedet.
Lidt syd herfor og øst for den omtalte skovvej findes det andet voldsted, der består af to lave banker, en mindre (ca 30 meter i tværmål), den egentlige borgbanke mod vest og en større ladegårdsbanke mod øst, begge vistnok naturlige. Borgbanken, der har nogenlunde lige sider i nord, øst og syd, medens vestsidens forløb er noget uregelmæssigt, beskyttes i nord og øst af nu tærlagte grave og til de andre sider af mose. På banken, der har spor af volde langs randen ud for gravene, ligger spredt mængder af murbrokker. I nyere tid er der hentet en del fyld her. Ladegårdspladsen er ikke, bortset fra den grav, der adskiller den fra borgbanken omgivet af grave og synes i det hele ikke at have været genstand for større tildannelse. Der er et par steder på pladsen fundet munkesten.
I skoven Skramsvænge ligger et betydeligt og velbevaret voldsted, bestående af en høj firesidet borgbanke (ca. 35 meter i kvadrat), omgivet af delvis naturlige gravsænkninger, hvori vandet fra den langs nordsiden forbiløbende Stokkebæk har været ledet. Voldstedet er en smuk prøve på en middelalderlig motte.
Slotsbanken ved Brændeskov.

I Ellerup nævnes 1664 gården Kludeszgaard, 1563 omtales Smedehussiit på Gudbjerg gade.
Fredede oldtidsminder: I den lille skov Gudbjerglund ligger et mærkeligt kompleks af 4 langdysser, henh. 106, 41, 19 og 117 meter lange; kun den ene har to kamre med dæksten, den ene dog nedskredet; den længste er næsten udjævnet, så kun nogle få randsten ses. Ved Lakkendrup en langdysse med dæksten over kammeret; i Mullerup skov en runddysse med ødelagt kammer. Sløjfet: Under Gudbjerg 3 langdysser, 3 ubestemmelige stengrave og en høj, under Ellerup 2 langdysser, en anden stengrav og 4 høje, under Lakkendrup en gravkiste. Ved Ellerup er fundet et par ret rige urnegrave fra ældre romesk jernalder, den ene med våben, den anden med bronzekedel, spand, øse m.m. Ved Gudbjerg er fundet en romersk bronzestatuette.

Gudbjerglund 2 ha blev beplantet 1923-24. Her genforeningssten 1930, endvidere en del store sten til minde om historiske begivenheder og personer: stavnsbåndets løsning, grundloven, 5. maj, politikeren Hans Christensen, højskoleforstander Thøger Dissing m.fl.
Ved sogneskellet til Brudager sogn lå indtil 1920 Sortebro kro, der nu er flyttet til Den fynske Landsby ved Odense (Svendborg Avis 7/9 1956)
I Gudbjerg sogn fødtes 1657 legatstifterinden DOrthe Hansdatter, 1802 historikeren Gehejmearkivar, C:F. Wegener, 1811 hans broder højskolemanden og præsten Johan Wegener.

Litt: Fra Svenskekrigen 1658-59 i Svendb.Amt. 1912. 175-78. Bidrag til Gudbjerg Sogns Historie, redigeret af Knud Grøftehauge. 1949.