Hesselagergård

| | | | | | |

Beskrivelse fra Trap (1957), Svendborg amt, side 852ff.:

Hesselagergård. Heslaker nævnes 1183 i ValdemarJordebog. Hæsleakær, men om der allr. da var tale om en hovedgård, er uvist. 1419 nævnes Jakob Ottesen Bild i Hesselagergård. Hans datter Maren Bild bragte ved ægteskab Hesselagergård til Henrik Friis (+tidligst 1468?), som nævnes dertil fra 1446 og fulgtes af sønnen Otte Friis (+1503), der skrives til Hesselagergård fra 1495.

Efter hans død må Hesselagergård formodes at være overtaget af broderen Jesper Friis til Lundbygård (+tidligst 1505), hvis søn, Kansler Johan Friis (+1570)Kansler Johan Friis (+1570)kansler Johan Friis (+ugift 1570) blev Hesselagergårds berømteste ejer. Han forøgede den betydeligt både med jordegods og herligheder. 1527 fik han patronatsret til Hesselager kirke, og 1532 gav biskoppen ham al sin biskoppelige rettighed af den og præsten. Samme år fik han alle sine bønder i Hesselager sogn fritaget for al kongeskat og kongeægt og 1539 fri birkeret for sognet. Han opførte den nuværende hovedbygning og fik 1548 som kronen på værket med kongens og rigsrådets tilladelse Hesselagergård med alt sit tilliggende i Gudme herred oprettet til et stamhus (det første her i landet oprettede) for sin slægt. Efter hans død overtog brodersønnen Niels Henningsen Friis (+1610) Hesselagergård, men hans medarvinger rejste indsigelse mod stamhuserektionen, som da også 1572 blev dømt ugyldig som stridende mod loven og "forhvervet ved vrang undervisning". For at undgå konfiskation indgik arvingerne på at betale kronen 50.000 rdl. til endelig afgørelse. På det derefter følgende skifte beholdt Niels Friis Hesselagergård. Han fulgtes af sønnen Tønne Friis (+1642) og denne af sønnen Niels Friis (+1658), hvis enke Ingeborg Vernersdatter Parsberg (+1679) derpå ejede Hesselagergård, men stærkt forgældet solgte den til sin ridefoged Palle Jensen Hegelund. Købekontraktens gyldighed blev imidlertid omtvistet, og den blev formentlig annuleret. På skiftet efter hende 1682 blev boet erklæret insolvent og Hesselagergård udlagt til en kreditor, proviantforvalter i Nyborg, senere amtsforvalter over Nyborg og Tranekær amter, kammerassistent, Poul Zachariassen Grønneval (+1701) som 1684 fik kgl. tilladelse til at nyde den med alle adelige friheder, forudsat at den havde 200 tdr. hartkorn bøndergods inden for 2 mils afstand. Efter hans død købtes Hesselagergård ved auktion 1702 af hans svigersøn og efterfølger som amtsforvalter Niels Rasmussen Buchholtz gift med Inger Margrethe Grønneval. Han ruineredes ved uforsigtige kautioner, og efter hans død blev Hesselagergård ved auktion for 19.300 rdl. tilstået Odense skole og hospital, til hvem han gennem en årrække var kommet i restance med de hertil på gården fra Johan Friis' tid hæftende 2 tdr. smør årlig. Skolens direktion afhændede dog allerede 1726 igen Hesselagergård til Buchholtz' svigersøn og efterfølger som amtsforvalter, kommerceråd Lauritz Jensen Baggesen (+1750), hvis enke, Øllegaard Grønneval Baggesen, f. Buchholtz (+1764) derpå ejede den til sin død. 1766 skødedes Hesselagergård (470 tdr. hartk.) af medarvingerne for 58.524 rdl. til den ældste søn, kommerceråd Niels Baggesen (+1800), som 1798 for 80.000 rdl. skødede den til overkrigskommissær Johannes Fr. Friis (+1808), der 1802 for 114,000 rdl. skødede den til kancelliråd, senere etatsråd Simon Andersen Dons (+1828). Han afstod 1819 Hesselagergård til sønnen, senere etatsråd Andreas Dons (+1868), der fulgtes af sønnen, stutterikommissær Simon Andersen Dons (+1886), hvis enke, Laura Christine Petrine, f. Schaumann, 1888 ægtede sognepræst i Føllenslev-Særslev Hans Hartvig Møller, som af hustruens medarvinger købte Hesselagergård for 1.300.000 kr 1904 solgte hans stedsøn Andreas Dons den for 1.050.000 kr. til kmh. Carl. Vilh. Behagen Castenschiold (+1919), der købte den til sin datter Bertha Henriette Marie Castenschiold (+1951), gift med Vilh. C.A.O.G. Axel baron Blixen Finecke (+1942). Hun overdrog 1944 Hesselagergård til sønnen Carl August baron Blixen Finecke (+1954), som siden 1930 havde haft den i forpagtning. Sidstnævntes enke overdrog 1955 gården for 1.5. mill. kr. til sine børn Anna Elisabeth Møller, f. Blixen Finecke og Gustaf Fr. baron Blixen Finecke. Godsarkiv. LAO.

Litt: Svend Larsen i DS1Herreg. III. 1943. 233-41. C.T. Engelstoft. Det første Forsøg paa at oprette et Stamhus i Danmark. FynskeSaml. III. 1865. 117-66. Svend Eriksen. Om vælske gavle. 1956.

HesselagergårdHesselagergårdHesselagergårdHesselagergårdHesselagergårdHesselagergårdHesselagergårdHesselagergårdHesselagergårdHesselagergårdHesselagergård 1824Hesselagergård 1824Hovedbygningen er en af landets ældste og ejendommeligste herregårde. Bygningstypen er den samme som på Borreby, og Hesselagergård er ligesom denne opført af kansler Johan Friis. På trappetårnets sydside er over indgangen anbragt en stentavle med latinsk indskrift, efter hvilken byggearbejdet skulle være påbegyndt eller afsluttet 1538; oversættelsen lyder: "Her har på fædrenes ældgamle grund Johan Friis ladet rejse ny denne bygning til bo for sig og sin slægt. Ejerens våben du skuer, velhugget i sten for at vise herkomst og byrd, og at slægten gammel oprindelse har. Anno 1538." Bygningen er sikkert opført i to byggeperioder måske med Martin Bussart som bygmester. Det smalle langhus opført af røde munkesten, har på alle sider været omgivet af voldgrave. HesselagergårdHesselagergårdHesselagergårdHesselagergårdHesselagergårdHesselagergårdEn del af gravene blev tilkastet og nogle af de tilhørende Ansatte på Hesselagergård ca 1944Ansatte på Hesselagergård ca 1944ladebygninger nedrevet og nye opført i de ca. hundrede år, gården ejedes af kancelliråd Dons og hans slægt. Den øst-vest gående hovedbygning bærer præg af 1500-tallets overgangstid. I urolige tider kunne bygningens sydside bestryges fra det omrent midt for facaden liggende firkantede trappetårn og nordsiden og gavlene fra de to udbyggede, ottekantede hjørnetårne mod nordøst og nordvest. Halvcirkelformede gavle og kuppeltage afslutter henholdsvis det firkantede trappetårn og de to ottekantede hjørnetårne. En buefrise markerer overgangen mellem første stokværk og det fremkragede andet stokværk. Langsiderne afsluttes foroven af en fremkraget og med skydeskår forsynet vægtergang, der hviler på en kraftig buefrise med skoldehuller og stenkonsoller. Det store, stejle, røde tegltag er trukket ud over vægtergangen og hviler på en ved vægtergangens inderside bindingsværkskonstruktion, som fordeler tagets tryk. Hesselagergårds skytteloft og vægtergangen er interessant, fordi det er den eneste borg, hvor dette er bevaret i sin helhed. Kælderen har nogenlunde bevaret sit oprindelige udseende; en smal gang fører til det nordøstlige tårn, hvor det overhvælvede kælderrum med de højtsiddende vinduer antagelig har været benyttet til fangerum. En smal trappe i sydmuren forbinder kælder og første stokværk. I kælderen findes en brønd. Rumfordelingen i de to stokværk er ændret adskillige gange, men etageinddelingen er bevaret. 1904 blev bygningen restaureret af H.B. Møller. Ved restaureringen i 1951 under arkt. H.H. Engqvists ledelse bragte nye kalkmalerier frem. Ligesom tidligere fremdragne billeder forestiller disse sidste legemsstore kronhjorte, som har været forsynet med udskårne træhoveder og påsatte gevirer; i baggrunden er slotte og rigt befolkede landskaber. Billederne er meget detaljerede. Under gulvet fandtes endvidere en bindingsværksstolpe, som fik plads i biblioteket. På den ene side er stolpen dekoreret med ranker, på den anden med et lodret udsnit af en kampscene. Johan Friis' bygningen, som under opførelsen er blevet omdannet fra et senmiddelalderligt hus til en renæssancegård, en af de smukkeste her i landet, er sikkert mest karakteristisk p.gr.af de pyntelige, aftrappede rundbuegavle. Tilsvarende findes i Tyskland, hvortil de er kommet fra Norditalien. Muligvis har Johan Friis hentet inspiration til Hesselagergårds gavle ved sit besøg i Wittenberg under grevefejden, hvor han bl.a. besøgte Melachton, hvis hus (dateret 1536) har gavle af lignende type.