Hesselager kirke

| | | | | | |

Beskrivelse fra Trap (1957), Svendborg amt, side 850f.:

Hesselager kirke set fra SkolevejHesselager kirke set fra SkolevejHesselager kirkeHesselager kirkeHesselager kirkeHesselager kirkeDen romanske kirke, der er helt præget af store ombygninger i renæssanceperioden, ligger på en bakke midt i byen. Ældst er skibet, opført af kampesten på en høj skråkantsokkel af granit. Et oprindeligt vindue med karmkvadre af frådsten, står som ydre murblænding i skibets nordside.

Fra senmiddelalderen stammer det lave, enkelt udformede vesttårn, bygget af kamp med munkesten i polsk skifte i øverste stokværk. Tårnet, der en overgang har haft blændingsgavle af renæssancetype, er i nyere tid reduceret og i vid udstrækning skalmuret. Trappehus ved sydsiden. I senmiddelalderen blev det romanske kor nedrevet og et nyt opført af munkesten i skibets bredde; det nye kor fik ottedelte ribbehvælv på falsede hjørnepiller, og samtidig indlagdes i skibet tre fag tilsvarnede hvælvinger, der dog har retkantede ribber, medens korets er profilerede. 1550 forsynedes koret med en prægtig renæssancegavl, der meget minder om Hesselagergårds. Bygherre var Johan Friis. Det lille sakristi ved korets nordside, af munkesten med en smukt udformet renæssancegavl, der stilistisk slutter sig til korgavlen, skyldes ligeledes Johan Friis, der også lod opføre en nordre korsarm, hvori alle sognets kvinder fik plads (Jacob Madsen visitatsbog, ed. Crone. 189). Denne korsarm er bygget af munkesten i posk skifte; den har rundbuet arkade mod skibet og mod nord en renæssancegavl, der i hovedformer og dimensioner svarer til korgavlen, men rigtignok er ulige enklere udformet end denne; kapellet havde oprindelig bræddeloft. Den søndre korsarm, af munkesten i krydsskifte og med spidsbuet arkade mod skibet, er opført af kansler Niels Friis 1597-98 med nordkapellet som forbillede. I begge korsarme indbyggedes to fag krydshvælv med profilerede ribber. Det overhvælvede tårnrum, der har indgangsdør i nord, fungerede formentlig som forhal, indtil et meget anseligt våbenhus, oprindeligt med døre i nord og syd og to store, fladbuede vinduer mod vest, omkring o. 1600 opførtes ved tårnets vestgavl. I ny tid er der indrettet ligkapel i våbenhuset, og indgangen til kirken er atter gennem tårnets norddør.


Hesselager kirkeladeHesselager kirkeladeHesselager kirkeladeHesselager kirkeladeNord for kirken ligger den velbevarede sengotiske kirkelade af rå kamp og munkesten; o. 1600 indrettedes skole i "den halve kirkelade" (Hofman. Fun. VI.30), siden er den anvendt som hospital og fattiggård, og senere som Hesselager store og lille hospital. Lille muret portal fra senmiddelalderen ved kirkegårdens sydside.

Over buen til nordkapellet er på sølvgrund malet tre skjolde med Friisernes våben; under disse er anført følgende navne og dødsår: Johan Friis, +1501, Jesper Friis, +1504, og Henrich Friis, 1454. (Se kalkmalerier her)

KirkerumKirkerumKirkerumKirkerumAltertavleAltertavleDøbefontDøbefontPrædikestolPrædikestolIkon af Jesus og MariaIkon af Jesus og MariaMuret alterbord med moderne kalkmalet udsmykning. Alterbordsplade af sort orthoceratitkalk. Altertavlen er en kopi af Carl Blochs opstandelsesbillede i nygotisk ramme. En gl. fløjaltertavle af nederlandsk type, med simple malerier fra ca 1700 på fløjene, blev 1927 flyttet fra sakristiet til våbenhuset; herunder løsnedes bagklædningen, der viste sig på indersiden at have tavlens oprindelige bagsidemaleri, et fint Antwerpenarbejde fra 1500tallets begyndelse, formentlig af Jan de Beer, forestillende Kristoforus med Jesusbarnet mellem Skt. Laurentius og Skt. Barbara; i topstykket Anna selvtredie. (Fr. Beckett i Kunstmuseets Aarsskrift 1929-31. 143ff.) Maleriet er efter restaurering (N. Termansen) ophængt i nordre korsarm. En anden ældre tavle, med godt Ecce Homo-maleri fra o. 1700 i indramning fra 1800tallets begyndelse, er nu anbragt i sakristiet. 1500tallets alterstager med fodløver. Stor romansk granitdøbefont af Storebælttype, med seks fremspringende mandshoveder på kummen. Dåbsfadet er et Nürnbergerarbejde fra 1500tallets midte. Bruskbarok prædikestol fra 1650 med Niels Friis' våben, evangelistfigurer og dyder; under stolen fire svajryggede karyatider. Kirkeskib i søndre korsarm, barken "Anna fra 1865" (Henningen. KK. 21)

Mindesten 1557 sat af Johan Friis o. hans forfædreMindesten 1557 sat af Johan Friis o. hans forfædrePortrætligsten o. Marine Friis (+1561) og Jesper Friis (+1561)Portrætligsten o. Marine Friis (+1561) og Jesper Friis (+1561)Portrætligsten o. Henrik Friis (+1571) og Margrete Bild (+1571)Portrætligsten o. Henrik Friis (+1571) og Margrete Bild (+1571)I koret mindesten med Friisernes våben og dødning som skjoldholder, sat 1557 af Johan Friis over hans forfædre. Sammesteds er indmuret to smukke portrætligsten, en over Marine Friis, +1561, og hendes bror, Jesper Friis, der samme år druknede i Lunde Mølledam, den anden og større over deres forældre Hendrich Friis til Ørbæklunde og fru Margrete Bild, begge +1571 (CAJensen. Gr. nr. 236, 333, 376). Alle tre sten har farverig staffering (rest. 1954). En stentavle i nordre korsarm, der minder om ombygningen 1550 er sat af Johan Friis (CAjensen. Gr. nr. 219D). Af Niels Friis er i sydkapellet ved dettes opførelse indmuret en prægtig marmormindetavle over Friisernes slægt, kopieret efter Johan Friis' nu tilintetgjorte monument fra 1540 i Gråbrødre kirke i Odense. I koret endvidere marmorepitaf over Lauritz Jensen Baggesen til Hesselagergård, +1750, og hustru Øllegaard Grønneval Buchholtz, +1764. I nordre korsarm epitaf med familiebilleder, sat 1668 over præsten Peder Christensen Humble, +1675, og hustru, samt epitafium over præsten Poul Landt, +1756, og hustru Sara Broch, +1767. I sydkapellet hænger talrige ligkisteplader fra en nu tilkastet gravkrypt, bl.a. over fru Ingeborg Parsberg, +1679, og fire børn: Tønne Friis, +1674, Agatha F., +1670, Dorethe F., +1674, Elizabeth Sophia F., +1675, alle døde i ung alder, samt over Poul Zachariassen Grønneval, +1701, og Niels Buchholtz, +1728. I skibet er ophængt tre portrætter af præsten Herman Landt, hans hustru Casta Magdalene f. Werchmeister, samt sønnen Povl Henrik Landt, alle malede 1791 af Søren Læsø Lange. Sammesteds mindetavle over sognets faldne i første slesvigske krig. I tårnrummet er på den gamle vestdørs plads indmuret ligsten over præsten Laurs Barfod , +1634. I våbenhuset er en del ligsten anbragt, bl.a. over ovennævnte pastor Humbles svigermor "Hr. Nielsis fordum Præste-Qvinde udi Dalby", +1658, samt over forpagter Morten Iversen, +1670.
Den store klokke, med afstøbning af pilgrimstegn, er 1490 eller 1495 støbt for Abbed Christiern i Øm kloster (Uldall. 199). Den mindre er støbt hos Herbst 1791.
På kirkegården er begravet C.H.de Thurah, 1898 (sognepræst her fra 1887), lægen R. Kabell, +1902 (mindesten rejst 1903 af egnens beboere), C.A. baron Blixen Finecke, +1954, og provst Gudmund Bruun, +1956.
I Nationalmuseet findes kirkens smukt udskårne sengotiske degnestol samt et røgelseskar fra o. 1200 med runeindskrift, forfærdiget af mester Jacob Rød i Svendborg.

Degnen Hans Holck (+1832)Degnen Hans Holck (+1832)Sognepræst Jørgen Høegh von LeunbachSognepræst Jørgen Høegh von LeunbachMindestøtte o. Simon Andersen Dons til HesselagergårdMindestøtte o. Simon Andersen Dons til HesselagergårdCarl Emil Dons' begravelsespladsCarl Emil Dons' begravelsespladsBaron Blixen Finecke's familiegravsted på Hesselager kirkegårdBaron Blixen Finecke's familiegravsted på Hesselager kirkegårdFriskolelærer Knud LarsenFriskolelærer Knud Larsen