Nakkebølle hovedgård

| | | | | | | |

Beskrivelse fra Trap Danmark, Svendborg Amt (1957), Åstrup sogn, s. 731ff.: 

Nakkebølle, der nu ligger på en i en dam fremspringende lille pynt, må at dømme efter voldstedet Herregårdsholmen nær stranden og det yngre voldsted i Hønsemosen være en meget gl. ejendom, der to gange er flyttet. Den ejedes i sidste halvdel af 1400t. af medlem af slægten Bølle.

Væbner Mads Andersen (Bølle), der 1426 havde boet i Skåne, men 1438 skrev sig af Grønderup, omtales 1453 i Nakkebølle. Hans søn Anders Madsen Bølle, der formentlig døde 1470, skrev sig til Nakkebølle, 1494 nævnes dennes broder Erik Madsen Bølle af Nakkebølle, som siden kom til hans søn rigsråden Gravsten o. Eiler Bølle (+1534)Gravsten o. Eiler Bølle (+1534)hr. Eiler Eriksen Bølle, der allr. 1505 skrev sig til gården; hans ægtefælle Anne Bildsdatter (Bild) til Hellerup (Vindinge herred) havde året før modtaget dronning Christine der.

Efter hans død på Nakkebølle o. 1534 arvede datteren Susanne Bølle (+1569) g.m. Jacob BrockenhuusSusanne Bølle (+1569) g.m. Jacob BrockenhuusSusanne Bølle gården og bragte den ved ægteskab først til hr. Gravsten o. Claus Eriksen (Ravensberg) (+1541)Gravsten o. Claus Eriksen (Ravensberg) (+1541)Claus Eriksen Ravensberg ("Claus Slippeslot") til Kindholm, der 16. juli 1534 blev fanget på Nakkebølle af borgerne i Svendborg og tvunget til at love Chr. II troskab.

 

 

 

 

 

 

 Efter hans død 1541 ægtede enken 1547 senere admiral Jacob Brockenhuus (+1577)Jacob Brockenhuus (+1577)Jacob Brockenhuus til Damsbo, der 1559 påbegyndte opførelsen af det nuværende Nakkebølle, hvor Susanne døde 1569.

Efter hans død 1577 tilfaldt Nakkebølle og Damsbo deres sønEiler Brockenhuus (+1602)Eiler Brockenhuus (+1602) Eiler Brockenhuus, der er kendt for sine personalhistoriske kalenderoptegnelser og 1582-99 også ejede

Hellerup.

 

 

 

 

 Efter hans død o. 1602 på Nakkebølle boede hans enke (af 2. ægteskab) Anne Bille (+1640) g.m. Eiler BrockenhuusAnne Bille (+1640) g.m. Eiler BrockenhuusAnne Jensdatter Bille på Nakkebølle, hvori hun havde part, til sin død 1640; den anden part af gården arvedes af hans datter (af 1. ægteskab med Berte Friis (+1582) g.m. Eiler BrockenhuusBerte Friis (+1582) g.m. Eiler BrockenhuusBerte Henriksdatter Friis (af Hesselager) (+1582)). Susanne Brockenhuus (+1606), der 13. okt. 1594 i Chr. IV's nærværelse på Nakkebølle indgik ægteskab med Marqvard Jensen Bille til Hvidkilde (+1631). Af deres børn arvede først sønnen Eiler Bille Nakkebølle, hvorfra han bortsolgte eller pantsatte adskilligt bøndergods; efter hans død ugift 1649 tilfaldt Nakkebølle søsteren Karen Bille (+1670), gift med Falk Gøye til Hvidkilde, efter hvis død 1653 hun næste år solgte gård og gods til generalkrigskommissær Niels Krabbe til Skellige m.fl. gårde (+1663); han overlevedes af enken (af 3. ægteskab) Mette Rosenkrantz (+1683), der en tid ejede Nakkebølle, hvorefter gården (1688: 53,05 tdr. hartk. med 200,6 tdr. land under plov) tilfaldt hans 2 døtre (af 1. ægteskab): Mette Sophie Krabbe (+1708), gift 1682 med etatsråd, landsdommer Johan Monrad (+1709), og Lisbeth Krabbe (+senest 1699), gift 1667 med etatsråd Herluf Trolle til Snedinge m.fl. gårde (+1714), som o. 1699 skødede det halve af Nakkebølle gård til sin frue, fra hvem den kom til sønnen Børge Trolle (+1739); han erhvervede ved skøde fra Johan Monrad 1706 den anden halvdel af Nakkebølle og havde 1701 taget ophold på gården, hvor han lod store byggearbejder udføre. 1729 gik han konkurs, hvorefter hans godser Nakkebølle og Rødkilde på auktion 1732 (skøde 1733) solgtes til den 1731 adlede Johan Lehn (+1760)Johan Lehn (+1760)Johan Lehn til Hvidkilde (+1760); han videresolgte dog allr. 1740 Nakkebølle gård og gods (250 tdr. hartk.) til kaptajn Johan Friderich Cicignon's sarkofag (+1765)Johan Friderich Cicignon's sarkofag (+1765)Joh. fr. Cicignon, der døde 1765 på Nakkebølle, hans enkeSophia Amalie Sehested's sarkofag (+1793)Sophia Amalie Sehested's sarkofag (+1793) Sophie Amalie Sehested 1793 sammesteds. Nakkebølle arvedes af datteren Catharina Elisabeth Cicignon, gift med kmh. gehejmeråd Frederik (Fritz) Chr. Skeel til stamhuset Birkelse og Mullerup (+1798). Efter hendes død 1815 solgtes Nakkebølle ved offentlig auktion for 358.000 rdl. til proprietær Fr. Chr. Wamberg til Løjtved, der for at skaffe penge til købesummen lod største delen af skovene nedhugge, men alligevel måtte gå fra godset, hvorefter dette atter 1821 kom på auktion og for 83.500 rdl. blev tilslået Gerhard Andreas van Deurs, der fortsatte den af forgængeren påbegyndte udskiftning, men heller ikke kunne klare sin gæld, hvorfor gård og gods (228 tdr. hartk.) samt Ulbølle kirke for 78.500 rdl. på ny auktion tilsloges admiral Hans baron v. Holsten på Holstenshus, som derefter lod Nakkebølle indlemme i baroniet Holstenshus; dette øgedes derved med 54 3/4 tdr. hartk., fri hovedgårdstakst samt 3 3/8 tdr. kontribuabelt hartk. ager og eng, der dreves under hovedgården, desuden 228 tdr. hartk. bøndergods og 2 1/2 tdr. mølleskyld foruden konge- og kirketienden af Ulbølle sogn (33 tdr. hartk.) Nakkebølle har derefter hørt under baroniet indtil dettes overgang til fri ejendom 1922. Gårdens engareal udvidedes med 110 tdr. land ved inddæmning og tørlægning af en del af Nakkebølle fjord 1866-70, ligesom skoven Galteløkker 1866 mageskiftedes bort til baroniet Brahetrolleborg mod 200 tdr. land af Gerup skov. Af skoven Nakkebølle Enemærke bortsolgtes 1906 ca 18 tdr. land (10 ha) langs stranden til indretnin af Nakkebølle sanatorium for tuberkuløse. Hovedbygningen har været beboet af gårdens forpagtere. Ved lenets afløsning 1922 afleveredes i h.t. lensloven ca 129 ha til staten, hvorefter den hidtidige besidder kmh, hofjægermester Adam Christopher lensbaron Berner Schilden Holsten 1923 solgte nakkebølle med resterende areal og lidt skov for 340.000 til den hidtidige forpagter Michael Møller, som 1940 videresolgte gården for 623.000 kr. til godsejer Peder C. Olsen, tidl. Kørup. Denne solgte 1950 Nakkebølle (39 1/2 tdr. hartk.) til Statens Jordlovsudvalg, som fraskilte 80 ha, der udstykkedes. Hovedparcellen med 28 tdr. hartk. erhvervedes af C.J. Rasmussen, der dog allr. 1952 afhændede den til møbelhandler S.V. Hansen der 1955 for 1.400.000 kr. afstod den til filmdirektør Preben Philipsen. Godsarkiv på LAO. 

Litt: N. Rasmussen Søkilde: Holstenshus og Nakkebølle med tilliggende Sogne og Øer. 1875-78. H. Berner Schilden Holsten i DS1Herreg. III. 1943. 85-95. Samme. Nakkebølle-Tæppet i ArkivMus.2.I. 1916. 307-12. Louis Bobé, Gustav Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 310f. Lensbaron Hans Berner Schilden Holstens Slægtebog, udarbejdet af Hans Berner Schilden Holsten og Albert Fabritius. I-III. 1940f. Francis Beckett. Danske Herreborge fra det 16de Aarhundrede. 1903. 43-56. (Kunstakademiets Opmaalingsarbejder I)

NakkebølleNakkebølleNakkebølleNakkebølleNakkebølle - borggården set fra broen o. til havenNakkebølle - borggården set fra broen o. til havenNakkebølle 1820Nakkebølle ca 1914Nakkebølle ca 1914Den nuværende hovedbygning er opført 1559 af admiral Jacob Brockenhuus på en i en sø fremspringende landtunge, der mod vest og øst ved en kunstig grav er afskåret fra det faste land. Borggården, der ligger lavt ud imod et mosedrag, består af tre fløje, en hovedfløj mod syd og to sidefløje mod øst og vest. Borggårdsvoldstedet ligger i den vestlige del af landtungen og er omgivet af en indre ringgrav; en træbro fører mod nord over til haven, og tilkørslen sker ad en dæmning i det sydvestlige hjørne; her var endnu 1886 en bro, der hvilede på kampestenspiller. På den sydlige del af voldstedet er hovedhuset rejst, og dets sydmur og de ved dets hjørner bestående firkantede tårne rejser sig direkte op af graven. Hovedhuset, der er 3 1/2 stokværk højt, er opført af røde mursten i krydsskifte på en sokkel, bestående af 3 rækker tilhugne kampesten; murene er 1-1 1/2 meter tykke.

Nakkebølle m. trappetårn og indgangsportal samt vestfløjNakkebølle m. trappetårn og indgangsportal samt vestfløjIndgangsportal til Nakkebølle (hovedbygning opf. 1559)Indgangsportal til Nakkebølle (hovedbygning opf. 1559)Indskr. (1559) o. indgangsportal til Nakkebølle Hovedgård: Ifølge Trap (1957) står der: Nederst: "Anno Dmi, 1559"; øverst: "Anno Dmi. 1559 lod erlig og welbørdige mand Jacob Brockenhus opbøgge thette Hws."Indskr. (1559) o. indgangsportal til Nakkebølle Hovedgård: Ifølge Trap (1957) står der: Nederst: "Anno Dmi, 1559"; øverst: "Anno Dmi. 1559 lod erlig og welbørdige mand Jacob Brockenhus opbøgge thette Hws."Rundt om huset løber to buefriser; over andet stokværk springer muren en halv sten frem, og de flade buer hviler på små profilerede sandstenskonsoller, over tredie stokværk krager muren én sten ud, og her bæres buerne af hugne kampesten. Halvstokværket øverst oppe har rummet en vægtergang med skoldehuller og skydeskår; også tårnene har skildehuller. Over vinduerne i 2. og 3. stokværk er der rundbuede indfatninger, og vinduerne i tårnene er yderligere dekoreret med en profileret bue. På husets nordside står et firkantet trappetårn, og på dettes østside findes husets eneste indgang, der er indrammet af en pragtfuld sandstensportal (1577-1602) , bestående af to korintiske pilastre på høje postamenter; de bærer en arkitrav, inddelt af karyatider og prydet med Brockenhuusernes og Bøllernes våben, omgivet af bladværk og genier, hvoraf en holder en rulle med indskriften: "Anno Dmi. 1559", medens der på portalens topstykke på en af to genier båret indskriftsrulle står "Anno Dmi. 1559 lod erlig og welbørdige mand Jacob Brockenhus opbøgge thette Hws." I en nu forsvunden indskrift meddelte Jacob Brockenhuus: "Da jeg i Sverrig fangen vaar, da bygte min hustru denne gaard". Portalens svære jernbeslagne egetræsdør er den oprindelige, og den svære egetræsbom, der kan skydes ind i muren, er stadig i funktion. I kælderen, der er to sideløbende tøndehvælvinger, findes en oprindelig brønd, og i det sydøstlige tårn skal fængslet have været. Midt for husets sydmur har der oprindelig været en indvendig vindeltrappe, der førte op gennem huset. If. en synsforretning fra 1679 nævnes i andet stokværk den m. stenfliser belagte fruerstue i husets østlige ende, dernæst sommerstuen, fruerkammeret og gangen ved fruerstuen; det østlige rum, hvorfra der nu er nedgang til østfløjen har vinduer til tre sider og stukloft i rokokostil; på væggene hænger gobeliner fra 1700t.; i det tilstødende tårnværelse er der et nethvælvet loft med joniske kragsten, det andet tårnværelse har stjernehvælving og en kamin med rokokodekoration. Den store sal i tredie stokværk, der allr. 1679 var delt i to rum, blev opvarmet ved to endnu bevarede rigt dekorerede sandstenskaminer, der var prydet med henholdsvis våbnene Brockenhuus-Nølle og Friis-Brockenhuus. Enkelte steder i tredie stokværk er rester af kalkmalerier og i det sydvestlige tårnværelse er det oprindelige bjælkeloft med udskårne knægte bevaret.; tårnværelserne i 2. og 3. stokværk har indgange til hemmeligheder, og for indgangene er i 3. stokværk gl. udskårne døre. Ved branden på Holstenshus 1908 brændte fire døre fra Nakkebølle, to med våbnene Brockenhuus-Bølle og en med Niels Krabbes og Mette Rosenkrantz' navne og våben, en fjerde dør havde rigt udskårne bibelske motiver. Nakkebølle - østfløjen m. bro o. voldgravenNakkebølle - østfløjen m. bro o. voldgravenØstfløjen, der i sin midterste del har krydshvælvet kælder, er formentlig opført samtidig med hovedhuset, senere er den forlænget mod syd og kommet i direkte forbindelse med hovedbygingen. Nakkebølle - vestfløjenNakkebølle - vestfløjenVestfløjen er senere nedrevet og erstattet af den nuværende bindingsværksbygning. I baroktiden i begyndelsen af 1700t., lod Børge Trolle hovedhuset gøre lavere, det høje og stejle tag med dets gavle, erstattedes af det nuværende valmtag, samtidig forsvandt skydehullerne, da det øverste stykke af muren blev brudt ned; formentlig blev huset ved samme tid overkalket, og tårnenes renæssancegavle forsvandt til fordel for halvrunde gavle. I 1870erne gennemgik Nakkebølle en restaurering ved arkt. H.A.W. Haugsted. Tårnene fik atter renæssancegavle, kalklaget blev fjernet fra sydfacaden og dens to tårne, og samtidig nedtoges en trekantet kvistgavl på sydfacaden, formentlig stammende fra begyndelsen af 1700t.; en ny restaurering og modernisering fandt sted i 1940-50erne. Ved møllen "førend mand kommer til stadgårdens port", opførte Eiler Brockenhuus 1584 en nu forsvunden portbygning i 2 stokværk med en sal øverst oppe; på porthuset fandtes flg versificerede indskrift:

"Mine Venner, som vil drage her omkring,

Det siunes at vere en vnderlig Thing,

Att de ville mig saa plat forgette,

Horfor ieg lod denne Port opsætte,

Att de skulle besøge oc tale met mig

Eller at drage en anden Vey for sig.

Det vere sig huem det vere kand,

Huad heller de ere Quinde eller Mand".

Det såkaldte Nakkebølletæppe med våbnene Friis-Brockenhuus-Bille og årstallet 1589 opbevares på Odense adelige jomfrukloster. Avlsgården flyttedes efter brand 1906 fra holmen til en plads sydøst derfor.