Tiselholt hovedgård

| | | | | | | |

Sydøstfyn 1698Sydøstfyn 1698Tiselholt var 1473 en landsby. Hovedgården Tiselholt ejedes i første halvdel af 1500t. af adelsmanden Kjeld Hansen, som nævnes hertil fra 1525. Hans enke Dorothea Mikkelsdatter Akeleye (+tidligst 1558) var 2. gang g.m. landsdommer i Fyn Jakob Brockenhuus (+1546), som 1535 (*) skrev sig til Tiselholt. Hendes datter af første ægteskab Karen Kjeldsdatter (+tidligst 1589) synes ved ægteskab at have bragt Tiselholt til Jens Baad (+1585), som skrives hertil fra 1551 og fulgtes af sønnen, skibshøvedsmand Kjeld Baad (+1608 som sidste mand af slægten).

Også hans søstre Inger, g.m. Hans Urne (+1625?), og Birgitte Baad (+1630), g. 2. gang med admiral Peder Galt til Ingelstad (+1644), skrives til Tiselholt, hvoraf Hans Urne formentlig er blevet eneejer. Hans datter Karen Urne (+1651) bragte ved ægteskab Tiselholt til Isak Pedersen Maaneskiold til Agervig (+i fangenskab på Dragsholm mellem 1631 og 1632), som 1626 skrives hertil. Også Karen Urnes søster Margrethe (+senest 1641) skrives til Tiselholt, som senest 1630 kom til hendes mand Jørgen Mund til Serridslevgård (+1640), der dette år fik stadfæstelse på livstid på kronens part af korntienden i Vejstrup sogn. Indtægten heraf skulle dog med halvdelen tilfalde fru Karen Urne, som fortsat boede på Tiselholt. Jørgen Mund fulgtes af broderen, skibskaptajn, sen. schoutbynacht Henrik Mund til Serridslevgård (+1675), som nævnes hertil fra 1639. Senest 1649 var Tiselholt kommet til Tiselholt 1820Tiselholt 1820Axel Walkendorff (+1675), hvis børns formynder Jørgen Henning Walkendorff til Klingstrup (+1724) 1690 skødede Tiselholt til dens tidligere forpagter Henning Hansen Scheel (uadelig, +senest 1719). Dennes enke, Anne Kirstine forøgede 1719 Tiselholts gods betydeligt med gl. ryttergods, som hun købte af kronen, og bragte samme år ved nyt ægteskab gården til Daniel Kellinghuusen, som 1740 skødede (206 tdr. hartk.) til kancelliass., herredsfoged for Sunds og Gudme herreder Niels Pedersen Brinck (+1755), der tilkøbte Vejstrup kirke. Efter hans død solgtes Tiselholt ved auktion 1756 (ca 233 tdr. Hartk.) for 25.000 rdl til krigsråd Claus Plum (+1803), som 1766 skødede den for 35.000 til fru Edele Margrethe v. Pultz. f. baronesse Gyldenkrone (+1803), enke efter ritmester Peder v. Pultz til Rygård (+1764), efter hvis død hun solgte Rygård og tog ophold på Tiselholt. Efter hendes død solgtes den ved auktion 1804 til generalkrigskommissær Ulrik Chr. von Schmidten (+1828) og tidl. byfoged i Christainssted på Skt. Croix Hans Cramer Winding (+1812). Efter sidstnævntes død købtes Tiselholt 1813 af agent, grosserer i København Johan Fr. Zinn (+1838). 1839 købtes den af forpagter Carl Ulrich Jørgensen (+1861), som forbedrede den betydeligt og fulgtes af sønnen jægermester Hans Wogensen Jørgensen (+1912), der ligesom faderen gennemførte forbedringer. Han fulgtes af sønnen, kaptajn Flemming Garde-Jørgensen, der 1925 solgte Tiselholt til direktør Jens Chr. Breum, som 1928 solgte den for 600.000 kr til landbrugskandidat Poul Herbert Teisen (+1951). Ejer fra 1955 var konsul, skibsreder A.E. Sørensen. Godsarkiv LAO.

Litt: Axel Pontoppidan i DS1Herreg. III. 1943. 242-47. Herregaarden Tiselholt ved Svendborg. Ill. Tid. XIX. nr. 979. 1878.

 TiselholtTiselholt Tiselholt fra parkenTiselholt fra parken TiselholtTiselholtNuværende hovedbygning er opf. 1875-76 efter tegning af arkt. L.P. Fenger, afløste den af Axel Walkendorff opf. bindingsværksbygning. Den er opført af mursten i to stokværk over en høj kælder og består af en nord-syd gående hovedfløj samt to korte sidefløje med gennemgående, kamtakkede gavlspidser. Midt for hovedfløjen mod øst findes hovedindgangen i et ottekantet tårn med spir.

 

 

 TiselholtTiselholt 

TiselholtTiselholtBeliggenhedsplan 1804Beliggenhedsplan 1804Øst for hovedbygningen på den anden side af vandgraven, der på de tre sider omgiver hovedbygningen, ligger avlsgården mellem hvis bygninger, der er udsigt over Svendborg sund. Opr. lå Tiselholt et stykke vest for nuværende bygning. Efter Grevens Fejde opf. nye bygninger på et indgravet voldsted øst for den gamle gårds beliggenhed; denne gårds udseende kendes imidlertid ikke. I parken vest for nuv. hovedbygning findes anselige træer.

 

 

(*) "Jacob Brockenhuss et Breff att Ko: Mt: haffr vndt och tilladt att epth thij hans sedegord er affbrend och nederbrodt for K: Mt: skyld, att hand maa beholle thend gord liggends vdj Wixtrup i Gudme Herit som hand nu er indflyt vdj, och hörde Hans Schriffr till och er nu forfalle tiill Kronen for forbrot godz, och thend met all syn rette tilliggelsse nyde bruge och beholle ...." [Tegnelser o.a. Lande, nr. 1 (1535), folio 67a]