Bjørnemose hovedgård

| | | | | | |

Beskrivelse efter Trap Danmark, Svendborg Amt (1957), Tved sogn 674: 

Beliggenhedsplan 1802Beliggenhedsplan 1802Bjørnemose var opr. en bondegård. Den nævnes 1531 samt 1550, da Chr. III overlod den på livstid til dens beboer Hans Ottosen mod at denne byggede og forbedrede gården, svarede sædvanlig landgilde og førte tilsyn med kronens skove. 1559 var der strid mellem Svendborg Vor Frue kirkes og Tved kirkes værger om, til hvilken af de to kirker Bjørnemose gård og de to Ørkild s møller skulle ligge. 1563 afgjorde lensmanden på Nyborg striden til fordel for Vor Frue kirke.

 

 

Bjørnemose -stiftsjordebog 1563Bjørnemose -stiftsjordebog 1563  Bjørnemose -stiftsjordebog 1616Bjørnemose -stiftsjordebog 1616Mellem 1574 og 1579 fik Erik Billes (+1573) enke, fru Geske Brockenhuus (+1599) Bjørnemose i mageskifte af kronen mod gods i Koldinghus len. Sen. kom Bjørnemose på ny til kronen, som 1618 mageskiftede den med indgærdet skov til 70 svins olden mod to bøndergårde på Fyn til rigskansler Jakob Ulfeldt til Urup m.m. (+1630), hvis datter Birgitte Ulfeldt (+1664) ved ægteskab bragte den til Otte Krafse (+tidligst 1670), som 1638 solgte Bjørnemose til hr. Henning Walkendorff til Glorup m.m. (+1658).

Han fik 1655 jus patronatus til Tved kirke henlagt til Bjørnemose, som efter hans død blev udlagt til Hans v. Ahlefeldt (+1694), der 1661 pantsatte den for 5000 rdl. til borgmester i Odense Thomas Brodersen Riisbrigh, men 1662 for 2360 rdl. solgte den tillige med patronatsretten til Tved kirke, Skovmøllen, 5 gårde og en del huse til Henning Walkendorffs enke af 3. ægteskab, Margrethe Blome (+1679). Efter hendes død kom Bjørnemose til Knud Urne (+1705)Knud Urne (+1705)Knud Urne til Juulskov (+1705), som 1701 i 3. ægteskab ægtede Henning Walkendorffs sønnedatter Anna Beate Walkendorff (+1720), der ved nyt ægteskab 1707 bragte Bjørnemose til major, sen. Erik Skeel (+1729)Erik Skeel (+1729)etatsråd Erik Skeel til Arreskov (+1729), som 1723 (auktionsskøde 1724) tilkøbte Thurø. Ved hans død tilfaldt Bjørnemose if. testamente af 1714 broderen Mogens Skeel til Broholm og ved dennes død samme år søsteren Ide Skeel (+1749), enke efter major Wulff Sivert von Holsten til Gelskov (+1713). Hun skødede 1742 for 14.000 rdl. Bjørnemose (hovedgårdstakst 14, bøndergods 91 tdr. hartk. samt tiende og jus patronatus) m. Thurø (90 tdr. hartk. bøndergods) til svigersønnen, kaptajn sen. oberstløjtnant Erik Chr. Sehested (+1757), som opførte en ny hovedbygning. Hans arvinger skødede 1758 for 32.000 rdl. Bjørnemose med Thurø samt Tved og Thurø kirker til etatsråd Juel til Hverringe på denne datter Elisabeth Juels (+1803) vegne. Hun bragte den ved ægteskab 1759 til kmh., sen. greve Chr. Ahlefeldt-Laurvigen til Tranekær (+1791), som fulgtes af sønnen, løjtnant, sen. domkapitular i Lybæk Vilh. Carl Fredinand greve Ahlefeldt-Laurvigen (+1852), der 1805 solgte Bjørnemose til kmh. Albrecht Christoph v. Heinen (+1814). Han solgte den 1811 til justitsråd Peter Johansen de Neergaard til Ringsted kloster m.m. (+1835), som efter frasalg af 66 bøndergårde 1812 solgte Bjørnemose til oberstløjtnant Adam Gottlob Josva v. Bülow (+1834). Han overlod 1825 gården til sønnen Rasmus Hartvig v. Bülow (+1852), som skødede den til svogeren, forv. J.P. Jensen (+1847). 1848-54 ejedes Bjørnemose af Jens Chr. Harreschou, som solgte den til Erik Carl baron Bille Brahe (+1866), hvis enke Hedvig Charlotte Amalie Schaffalitzky de Muckadell 1867 solgte den for 70000 rdl. til Jens Hansen (+1903), der fulgtes af sønnen M.Jensen Kromann (+1920), hvis søn Otto Kromann efterfulgte ham. Godsarkiv (LAO).

http://fynhistorie.dk/node/16449

Litt: Svend Larsen i DS1Herreg. III. 1943. 17-21.

En ældre hovedbygning, opf. 1745-56 (Erik Sehested) af sten fra Ørkild slotsruin, blev til dels nedrevet, og den gl. hovedfløj erstattedes af en ny fløj mod syd af E.C. baron Bille Brahe. BjørnemoseBjørnemoseGården består således nu af to fløje. Bjørnemose ca 1914Bjørnemose ca 1914Sydfløjen har ligesom vestfløjen ét stokværk over den høje kælder, dog er kælderstokværket i sydfløjen ud imod haven at betragte som et fuldt stokværk. Begge fløje har gennemgående trefags frontispice, er hvidkalkede, og tagene er dækket af røde tegl; de fire gavle er såvel som alle frontispicer forsynet med kamtakker.

 

 

Fra avlsgårdenFra avlsgårdenPort v. ældste fløjs nordgavlPort v. ældste fløjs nordgavlFra avlsgårdenFra avlsgården

 

 

 

 

 

Nord for hovedbygningen ligger den trefløjede avlsgård, der mod øst har tilbygninger. Avlsgården åbner sig mod syd mod hovedbygningen. Dens hvidkalkede længer er af bindingsværk og stråtækte. Avlsgårdens vestre fløj er forbundet med hovedbygningens vestre fløj med en mur, i hvilken der er indkørselsport til den til dels af bygninger omkransede gårdsplads. BjørnemoseBjørnemoseDen store have, der har gl. træer, fører helt ned til Skårup sund.

BilagStørrelse
Tved_Praestegaard.pdf3.69 MB
Krongods_Tved_1616.pdf471.01 kB