Kirkeby Hede

| | |
Kirkeby Hede 1783Kirkeby Hede 1783

 

Svendborg Museums sorte boks i Kirkeby juni 2020 kommentar til Kirkeby HedeSvendborg Museums sorte boks i Kirkeby juni 2020 kommentar til Kirkeby Hede

Kirkeby Hede er flere ting. Kirkeby Hede var fællesmarken for 3 bylav i Kirkeby sogn, Kirkeby lav, Slæbæk og Rårud lav og Dongshøjrup lav. Fra 1708 har vi en vedtægt for Kirkeby Hede med alle fæsternes underskrift. https://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/985

Kirkeby Hedes udstrækning fremgår af kortet over Kirkeby Hede udarbejdet 1783 af landmåler J.S. Pauli. Kortet findes i Hvidkildes godsarkiv, hvorfra jeg har dette udsnit, der viser at Kirkeby Hede mod vest, syd og øst er afgrænset af Hørup Å. Hvidkildes godsarkiv opbevares på Rigsarkivet/Odense, hvor også Baroniet Lehns driftsplan for skovdistriktet og skovkort findes

Sunds Gudme Herreders justitsprotokol 24. oktober 1765. "Efter Sognefogden i Kirkebye Sogn hans begiering paa Samtlig Sognemænds vegne, aflyses all ulovlig Kiørsel over deres Jorder paa Kirkebye Mark, Heeden kaldet, saa vel imellem Slæbæchshuuset som Tinghuuset, Item andre Steder paa samme Mark". Udskiftningen af Kirkeby Hede tog sin begyndelse i 1781 og var først tilendebragt i 1784. Ved den lejlighed blev Rårud by også udskiftet. Mens udskiftningen af Kirkeby og Slæbæk byer først blev tilendebragt i 1813-1817. Problemet var at Slæbækgård var en jordegen bondegård, ejet af Hans Hansen Langkilde. Han solgte den 1809 til frue baronesse Sophia Amalia Rantzau Lehn. 

Pilehuset - sagnet lyder at det er stuehuset til Christian Andersens gårdPilehuset - sagnet lyder at det er stuehuset til Christian Andersens gård

Ved den lejlighed fik gårdene i Kirkeby og Slæbæk samlet deres jorder forskellige steder. Matr. nr. 4 i Kirkeby tilhørende Christian Andersen, kaldet Gamle Christian, fik udover jorden omkring gården på Kirkevej, en lod nordvest for Kirkeby kirke, hvor gården flyttede op ca 1860, og kendes nu under navnet Smedegården. Bygningerne til Smedegården brændte i 1919, men på Kirkevej ligger endnu Pilehuset, som skal være rester af det gamle stuehus til Christian Andersens gård.

Christian Andersen fik ved udskiftningen i 1813 også en lod syd for Kirkeby og syd for Hørup Å. Det er den sydlige udlod som skovrideren hentyder til i sin driftsplan for Baroniet Lehns skovdistrikt. "Kirkeby Hede tilhørte samme fæstegård i Kirkeby som de nedenfor nævnte arealer, Skovholmen og Chr. Andersens tørvelong, nemlig Chr. Andersens gård, matr. nr. 4b, Kirkeby, og blev indtaget sammen med disse arealer i 1868. Skovholmen, matr. nr. 41q , Kirkeby, nuv. afd. XIII, 72, 1.40 ha, blev tilplantet 1869, medens Chr. Andersens tørvelong, matr. nr. 41q, Kirkeby, en del af nuv. afd. XIII,115, o.67 ha, endnu henligger som ubevokset mose."

Ved udskiftningen i 1813 fik Kirkeby gl. Præstegård matr. nr 15 og Haugstedgården , matr. nr. 5, lodder ved siden af Christian Andersens hedelod og på målebordsbladet 1842-1899 henregnes alle 3 lodder til Kirkeby Hede. 

Matrikelkort over Kirkeby sognMatrikelkort over Kirkeby sogn

 

Nåleskovene - Baroniet Lehns skovdistriktNåleskovene - Baroniet Lehns skovdistrikt

 

Kirkeby og Slæbæk 1813 - før Christian AndersenKirkeby og Slæbæk 1813 - før Christian Andersen

 

Slæbækgård 1813Slæbækgård 1813

På samme måde med Sellebjerg, hvor skovrideren skriver, at Sellebjerg lå som hede under Slæbækgård. Jordlodden matr. nr. 12 vest for Sellebjerg hørte til en anden gård i Slæbæk, Gemalgård, der ved udskiftningen flyttede til Kirkeby by. På målebordsbladet 1842-1899 regnes Gemalgårdens lod med til Sellebjerg Hede. 

Skovrider V. Christiansen skriver om terrænforholdene, at terrænet er i de sydlige, østlige og vestlige skove jævnt bølget eller noget bakket, medens det oftest er stærkt bakket eller kuperet i de nordlige komplekser, især Ravnebjerg og Løvehave. Nåleskovene og Folehaven samt Fårehave og en del af Slæbækskov og Dongshøjrup, der dækker over de sydlige udløbere af de fyenske Alper, hvor Løvehave og Folehaven når en højde af 85 meter. Røde Bakke i Nåleskovene (afdeling 89, se kort) 96 meter over havet. Karakteristisk for distriktet er en uendelighed af større og mindre moser og tørveagtige lavninger, der så godt som overalt afbryder hårdbunden. Et betydeligt areal med opskårne og dårligt udjævnede tørvegrave findes, navnlig under Nåleskovene og Ravnebjerg.

 

Om jordbundsforholdene på de højtliggende dele, der dækker over dele af De fyenske Alper, skriver skovrideren om Nåleskovene Br..bjerg og Slæbæk - de mest typiske for Alpe" lokaliteten. Overgrunden er flad, undergrunden varierer fra meget magert sand til leret grus. I reglen er såvel overgrund som undergrund opfyldt af sten, væsentligst granitsten, og navnlig træder dette frem i bakkerne. Den magreste bund findes i Nåleskovenes nordlige (Afdeling 94-106 se kort), navnlig (afdeling 102 og 106 se kort) er af yderst tarvelig bonitet.

Om jordbundsdækket under nåletræerne i De fyenske Alper" skriver skovrideren "dannes den først fremkommende bundvegetation i reglen af mos, der ved successiv lysning i bestanden afløses af Skovsyren. Ved noget stærkere lysning, f.eks. til underkultur, afløses denne næsten overalt igen af et tæt dække af Klatrende Lærkespore. Efter renafdrift af sluttet gran er bunden i reglen straks tæt dækket af Skovbrandbæger. Lyng, der har dækket største parten af Nåleskovenes areal, optræder nu kun langs veje og lign på den tarveligste bund".

Ved at læse Evald Tang Kristensens tidsskrift Skattegraveren 1886 blev jeg opmærksom på en artikel af dyrlæge Peder Jensen i Kværndrup hvor han gjorde opmærksom på, at ordet Gel, som mange fejlagtigt tror, at det er gyvel. Vi har således naturnavnet Kirkeby Gelbanker.  Men dyrlæge Jensen i Kværndrup havde styr på den faldgruppe i sproget. Gejl (gywel) er den almindelig lyng, calluda vulgaris. Tidligere var lyngen almindelig og blev altid kaldt Gejl - gejltuer, og hvor de dækkede en hel mark, kaldte man denne mark for Gejlkrogen. Dyrlæge P. Jensen ligeledes i Skattegraveren, havde ord om Kirkebykløveren. Rødmylde Rumex acetosella blev på disse kanter kaldet Kirkebykløver vel sagtens fordi den var almindelig "på den høje sandede jord ved Kirkeby og dens voksested altså betegner dårlig jord".

Vilhelm Madsen har fortalt mig: "Så var der engang, min far var ude at se efter køerne i lyngbakkerne, hvor der nu er skov. Lyngbakkerne var lige købt af Hvidkilde, og da min bedstefar var skovløber, så havde han lov til at have sine køer gående der til området blev plantet til". Skovløber i Folehaven, Rasmus Madsen, bosat i Troldekrogen. Han døde i januar 1885 73 år gl.

Christian Andersen lod også sine køer græsse på hans hedelod. Det fortælles, at han hver dag i sommerperioden ved 2 tiden om natten red ud på overdrevet for at samle køerne, inden pigerne kom i marken for at malke køerne. Gamle Christian havde, må vi antage, en af Kirkeby sogns ældgamle kirkegårde. At dømme efter beretninger opstaldede kirkegængerne deres heste og vogne i hans gård, mens der var gudstjeneste. Kuskene var nok ikke altid med i kirke, for det fortælles også, at de blev beværtet af Christian Andersen, mens de ventede.

Christian Andersens fulde navn var ifølge kirkebogen Vilhelm Christian Andersen. De var 3 brødre som fik hver en gård i sognet. Den ældste var ejer af Kirkeby gl. Præstegård og udpeget til sognefoged. Hans jorder stødte ind til broderens hedelod. En tredie bror overtog faderens gård i Egebjerg. Han hed Anders Knudsen og kom fra Årslevkanten. Christian Andersens ægtede 1817 Jens Pedersens enke Margrethe Hansdatter. Hun nåede i øvrigt den bemærkelsesværdige høje alder af 98, da hun døde. Christian Andersen var 79, da han døde i juli 1866.