Rødding Folkehøjskole

| | | |
Rødding FolkehøjskoleRødding Folkehøjskole
 
Laurids SkauLaurids Skau
 
Orla LehmannOrla Lehmann
Laurids Skau brev 29. maj 1844 til Orla Lehmann. Som bilag professor C. Flors udkast til en Folkehøjskole i Slesvig fra 14.8. 1843. O.Lehmanns arkiv på Rigsarkivet

Sommersted den 29de Mai 1844

Høistærede Herr O. Lehmann!

Først igaar kom jeg hjem fra Haderslev, hvor jeg i Forening med Prof. Flor, Cand. Wegener, P.H. Lorensen, Koch og H. Nissen havde taget vore foreløbige Forholdsregler, og har altsaa ikke førend nu været i stand til at skrive Dem det lovede Brev. De maa imidlertid ikke vente meget af mig; thi deels er min Tid meget knap, deels er min Protoko meget mager, og afgiver kun lidet Stof til Betragtninger.
Den Slesv. Forening stiftedes den 12te Juni 1843 af 25 Bønder og deres første Skridt var at udstæde en Indbydelse til Bidrag til danske Underviisninganstalter, og at ordne sig som Selskab. - Den 10 Juli holdtes atter Forsamling, optoges 50 Medlemmer og besluttedes Petitionen indsendte om Forligelseskommissionen og om det danske Sprogs lige Ret i Stænderforsamlingen samt dennes Forlæggelse til Flensborg. - En deputation af Hans Nissen og L. Skau valgtes til at foredrage Foreningens Anliggende for Kongen, i den Tid han opholdt sig paa Føhr???
Den 14 August optoges atter nye Medlemmer, - gaves Beretning om Reisens Udfald til K. - foredrages en Plan af Prof. Flor til en Folke = Høiskole, - sammes Grundtanker antages, og besluttedes at paaskynde samme af al Magt. (*) i Margen)(den 16 Octbr optoges nye Medlemmer. En Deputation valgtes for at reise til Kjbhn og foredrage Foreningens Anliggender for Kongen, og mærmere sætte sig i Forbindelse med Comitéen i Kjbh.)

Den 28de Novbr gav Selskabet sig Love eller som de kaldes Vedtægter, hvoraf hoslagt et Exemplar. - Nye Medlemmer optages - Formand, Sekretær, Kasserer, Repræsentanter valgtes. - Beslutning taget, at virke for Oprettelsen af Sogneforligelseskommissioner, der senere har faaet ønskelig Fremgang. - H. Nissen, H. Steffensen, L. Skau fik Fuldmagt strax at indgive fornødne Plan og Ansøgning til Kongen om Høiskolen. - Generalforsamling d. 12 Febr. - Nye Medlemmer optages; - Formanden meddelte Forsamlingen, at en Gaard i Rødding var kjøbt til en Høiskole; - en Skole=Direction valgtes, bestaaende af Prof. Flor, Pastor Hertel fra Moltrup, Pastor Schøler fra Vodder, Knudsen fra Forballum, H. Nissen fra Hammelef, Schmidt fra Kjær Mølle og L. Skau fra Somst.(Sommersted). -En Filialforening meldtes dannet i Had. Vesteramt. (Haderslev Vesteramt) . - Repræsentantmøde den 26de Febr. -Endeel nye Medlemmer optages. - Den 11 Marts Nye Medlemmer optages.. den 11 Marts. Nye Medlemmer optages. Amt=Udgiftsregnskabet kom under Diskussion, besluttedes at L. Skau skulle behandle denne Sag i Dannevirke, hvilket skete omtrent 8 Dage sildigere. - Den 25 Marts. Nye Medlemmer optages. - En Filial=Forening var dannet af Slesvigske Studenter i Kjhvn. - Generalforsamling d. - (?) Mai. Adresse besluttedes og indsendtes af Formanden til Kongen, angaaende sidste Sprogpatent.

Foranførte er en sammentrængt Fremstilling af hvad der et skeet i Foreningens Forhandlinger. Meget mere er foretaget, men taaler ikke Offentligheden. Medlemmernes Antal er det ikke klogt at angive, da det ikke alle er Sl..? -. Tallet eller 5 a 600. - Mit sidste Ophold i Kjbhvn kjende De, hvorfor jeg ikke her behøver at omtale det.
Jeg afsender i dag et forfærdeligt Brev til Kongen, og kaster Ham ligefrem Stridshandsken. Vi vil nu see om Han vil optage den. Ploug faaer en Afskrift af mit Brev til Kongen; forlang at see det hos ham. -
Idet jeg takker dem for Deres store Artighed og Velvillie imod mig slutter jeg da disse Linier. Kl. er nu 2 om Natten og da jeg kom sildig hjem og ikke endnu har faaet Søvn efter Reisen, saa vil De ikke undre dem om min daarlige Skrift, som de maaske neppe kan læse.

Med Høiagtelse 
Deres hengivne
L.P. Skau

Til Høiesteretsadvokat Lehmann


(Bilag til brevet)


Udkast til Indretningen af en Folkehøiskole i Slesvig

§1. dens Bestemmelse og Benævnelse

Det Maal vi have sat os for Øie, er at grundlægge en Anstalt, hvor Bonde og Borger kan erholde saadanne Kundskaber og Færdigheder, som kunne være ham til Nytte og Behag, ikke saa meget med Hensyn til hans særegne Næringsvei og Bedrift, som med Hensyn til hans Liv og Stilling som Landets Søn og Statens Borger. Anstalten skulde altsaa have en velgjørende Indflydelse saavel paa hans huuslige og private, som paa hans offentlige og borgerlige Liv.
Vi kalde den en Høiskole, fordi det ikke skal være nogen sædvanlig Drengeskole, men en Undervisningsanstalt deels for unge Mennesker strax efter Konfirmationstiden deels for fuldvoxne Karle og Mænd, og vi kalde den en Folke* Høiskole, fordi Medlemmer af enhver Stand kunne faae Adgang til den, om end nærmest anlægges for Bondestanden, og især af denne ventes sine Disciple.
(*) Folke er tilføjet senere med dog med samme skrift

§2: Direktionen.

Medlemmerne af det Selskab som have forenet sig under Navn af "Den Slesvigske Forening" udnævne ved Stemmeflerhed 7 Mænd af hvilke de 3 Mænd maae henhøre til den egentlige Landbostand. Disse 7 Mænd udgjøre en Direction, som har Magt og Myndighed til at anvende de til vor Raadighed staaende Midler til Høiskolens nærmere Organisation og Indretning, samt fremtidige Vedligeholdelse.
De enkelte Forretninger, saasom Tilsyn med Underviisningen, med Inventariet, med Gaard og Bygninger, med Pengevæsenet o.s.v dele de Herre Directeurer mellem sig efter Overeenskomst. Een af dem er Formand og har de sædvanlige Formandsforretninger, at sammenkalde Forsamlingerne, lede Forhandlingerne, besørge Korrespondancen o.s.v
Hvert halve Aar udgaae To af Directionen og To vælges i deres Sted. De udgaaede kan vælges paany.
To Gange om Aaret, nemlig ved Skolehalvaarenes Slutning, holdes regelmæssig Directionsmøde i Høiskolens Locale, naar Formanden finder det fornødent eller naar 4 Medlemmer af Directionen forlange det. - I Tilfælde af Stemmelighed i Directionen, gjør Formandens Stemme Udslaget.

§ 3 Lærerne

Directionen udnævner for det første 2 faste Lærere med en aarlig Løn af resp. 600 og 400 Rbdr., foruden fri Bolig og Brændsel. Lærerne kunne afskediges af Directionen med et halvt Aars Opsigelse. Dersom disse to Lærere i enkelte Ting, f. Ex Gymnastik, Musik o.s.v. ej skulle være istand til at kunne lede Øvelserne, søger man at benytte Hjælpelærere, ligesom vi med Hensyn til Underviisningen i Have- og Landvæsen haabe, at det Kongelige Landhuusholdningsselskab, hvis fornødetet gjøres, vil yde vor Læreanstalt velvillig Bistand. Forresten deles Underviisningen mellem benævnte Lærere, indtil de pecuniære Kræfter tilstede og Jøiskolens mulige Tilvæxt fordre et større Antal faste Lærere.
Omsorg for god Orden og Disciplin i Anstalten paahviler naturligviis Lærerne især den Første, som kaldes Forstanderen, og hvis Befalinger fordre ubetinget Lydighed af Disciplene, om disse end i et enkelt Tilfælde siden skulde ansee sig foranledigede til at klage for Directionen.

§ 4 Læregjenstande for de yngre Disciple

Som Anstaltens stadigste og fasteste Disciple tænke vi os unge Mennesker efter Confirmationen imellem det 16de og 18de Aar. Underviisningsgjenstandene og Øvelser for disse, ville omtrent blive at fordele paa følgende Maade: fra Kl. 6 til 8 Huus= og Landvæsen. 8 til 9 Naturvidenskaberne, nærmest med Hensyn til Landmandens Tarv og Interesse. 9 til 10 Almindelig Verdenshistorie og Geografi. 10-11 Gymnastik. 11-12 Mathematik og Tysk. 12-2 Fritid. Fra 2 til 3 dansk Skriveøvelser og Tegning. 3-4 Musik (egentl Sang). 4-5 Fædrelandets Historie. 5-6 Læsning af dansk Literatur.
I denne Fordeling af Læregjenstandene og Læretimerne kunne dog Lærerne i forening med Directionen gjøre nogen Forandring, hvis Omstændighederne og Erfaringen skulde tilraade det. Navnlig vil man i Vinterhalvaaret ikke kunne , ei heller behøve at kunde raade over de første Morgentimer til Huus = og Landvæsen.
Skjønt hvert Halvaars Lærecursus maa udgjøre et selvstændigt Hele, saa at det kan være forstaaeligt og frugtbringende ogsaa fordre, der ei har bivaanet det foregaaende eller agter at bivaane det efterfølgende, skal Underviisningen og Øvelserne dog anlægges saaledes, at der udfordres 2 Aar for at gjennemgaae Alt, hvad Anstalten tilbyder sine Disciple.

§ 5 Læregjenstande for de ældre Tilhørere

Fuldvoxne Karle og Mænd have ogsaa Adgang til Høiskolen. For disse ville for en stor Deel de samme Læregjenstande blive foredragne, som ovenfor alt ere anførte. Dog maae flere af de yngre Disciples Øvelser og Underviisningsgjenstande, hvilke vi her imodlertid ikke endnu bør fortsætte, falde bort, og i deres Sted vilde forelæsninger blive holdt, hvis Formaal skal være, at bibringe Tilhørerne en rigtig og tydelig Forestilling om deres Korporlige Forhold, og modarbeide de mange vrange og forvirrende Meninger om disse For...? som maae og mere udbrede si i de uoplyste Kredse. Vi tænke her ikke paa egentlige og vidtløftige juridiske Forelæsninger, men paa Foredrag, deels om Landmændenes og Bymændenes skik? til hinanden, hvorledes de ved forstandige Indretninger og Bestemmelser kunne være hinanden til gjensidig Hjælp og Opkomst, men ogsaa ved Uforstand til Skade og Ødelæggelse, deels om deres Stilling til deres Ligemænd, og til de fornemmer op ad og til de Ringere? nedad, eller hvorledes Stands=Ulighed er opstaaet og bestandig kommer, saa at sige, af sig selv, og hvorledes denne Stands=Ulighed, der saaledes synes at være Skaberens Villie og Naturens Lov, paa den fornuftigste og smukkeste Maade kan betragtes og benyttes; deels om deres Stilling til Øvrigheden, og i det Hele om Statsmaskinens Indretning, hvorledes den Byrde og Ubekvemmeligheder, der paalægges hver Enkelt, ere uundgaaelig, i det mindste for en stor deel uundgaaelige, naar ikke hele Staten skal geraade i Uorden, og derved alle rolige og vindskibelige Borgere see sig udsatte for at berøves de Fredens og Sikkerhedens Frugter, de ere i Besiddelse af; deels andre Foredrag, der kaste Lys paa det Statsborgerlige og communale Liv.
Hvorvidt det kan tilstædes enkelte af de yngre Disciple at bivaane disse Forelæsninger, vil beraa paa deres Evners Forhold.
Forat disse voxne Mennesker, tildeels ældre Mænd, selv paa en passende og ordentlig Maade kunne udtale sig om, hvad de især sætte Priis paa at faae Oplysning om, skulle de, hvis deres Tal overstiger 16, udvælge Nogle (ikke under 3 og ikke over 7) af deres Midte, som have Ret til at forebringe for Forstanderen deres Ønsker, og hvis Mening Forstanderen er forpligtet til at føre, skjønt ikke til at følge, hvergang nogen Forandring skal foretages med Anvendelsen af Tiden, eller med Høiskolens ydre eller indre Organisation. Man vil ved dette Middel søge at sikkre sig imod, at man ikke, af Ubekjendtskab med de lavere B...? Klassers virkelige Forhold og Ønsker, skal komme til at paatrænge dem Kundskaber og Færdigheder, som de hverken for Øieblikket eller siden have Gavn eller Glæde af, og undlade at meddele dem saadanne, som i Virkeligheden kunne være dem langt gavnligere og nyttigere.
Directionen vil bestræbe sig for, at formaae dulige og talentfulde Videnskabsmænd til nu og da at opholde sig nogen Tid paa Høiskolen, for at meddele Foredrag over Gjenstande, der kunne være interessante og lærerige for Bonde= og Borgerstanden, og hvori de især ere hjemme, paa en lignende Maade som Professorne og andre Videnskabsmænd ofte holde en Række Forelæsninger i Kjøbenhavn, og undertiden ved Reiser i enkelte større Kjøbstæder.

§ 6 Disciplenes Til= og Afgang

De yngre Disciples Til= og Afgangstid falder naturligen ved Halvaarenes Grændser; dog kan efter Omstædighederne herfra skee Undtagelse.
For de ældre Tilhørere troe vi ikke at burde fastsætte nogen bestemt Termin for deres Ophold ved Høiskolen. Om Vinteren vil den sandsynligvis blive mest besøgt.
Før hvert Halvaars Begyndelse anmeldes i de offentlige Blade, navnlig i Dannevirke, hvilke Gjenstande der ville blive foredragne og øvede.
For Underviisningen ydes ingen, eller kun en meget ringe Betaling. Derimod sørger enhver Discipel selv for at skaffe sig Bolig og Ophold i Byen. Disse Bestemmelser ansee vi for det første for nødvendige. Formodentlig kunne Forandringer heri med Tiden maaske og ønskelige.

§ 7 Locale.

En Bondegaard kjøbes paa et passende Sted i det Nordlige Slesvig, hvis Bygninger indrettes og forøges til Underviisningslocale og til Bolig for to faste Lærere, og hvis Jorder anvendes deels til Øvelse og Forsøg i have= og Agerdyrknings= Væsenet, deels til Brug og Indtægt for Gaarden.

§ 8 Pengemidler

Midlerne til Folke=Høiskolens Anlæggelse og Vedligeholdelse bestaae deels i den betydelige Understøttelse, som Comittéen til Dansk Undervisnings Fremme i Slesvig velvilligen har tilsagt os, nemlig et rentefrit Laan, for det første paa 5 Aar, af 10000 Rbdlr. til at kjøbe en Gaard, og et aarligt Tilskud til Lærerløn af 400 Rbdlr, for det første paa 5 Aar deels i Bidrag fra Nordslesvigs Beboere selv, hvis Størrelse ei endnu ikke ere istand til at angive, men om hvilke vi med Sikkerhed kan forudsige, at de ville stige i Forhold til Høiskolens heldige Resultater.

Hans Nissen Gaardmand i Hammelef                                                          Nis Steffensen, Gaardmand og Sognefoged i Hammelef                                                                  L.P. Skau, Gaardmand i Sommersted