Klaus Berntsens tale til sønderjyderne i Odense 1868

| | | |
Kulturminister Bertel Haarder i Eskildstrup 2016 ved mindestenen for Klaus BerntsenKulturminister Bertel Haarder i Eskildstrup 2016 ved mindestenen for Klaus Berntsen
I juni 1868 var der et stort folkemøde i Ryslinge. En måned efter at Rigsdagen den 15. maj havde vedtaget lov om valgmenigheder. Sønderjyderne kom med dampskib til Svendborg og andre med tog til Odense.
Efter nogle festlige dage på Midtfyn, rejste sønderjyderne, men inden afrejsen holdt den unge friskolelærer Klaus Berntsen en tale for sønderjyderne. Først i 1920 kom dele af Sønderjylland tilbage til Danmark. Klaus Berntsen blev valgt til Rigsdagen i 1873 og sad på tinge i mere end 50 år, han opnåede at blive statsminister i årene 1910-13, og i maj 1920 udnævntes han til forsvarsminister.
 
Talen er gengivet i friskolelærer Jørgen Nielsens artikel i Svendborg Amts historiske Samfunds årbog 1911. Sønderjydernes besøg på Fyn 1868 og vennemødet i Boltinggård Skov.
 
 
 
 
 
 
Klaus Berntsen fortællerKlaus Berntsen fortæller
"Den følgende dag tog størstedelen af sønderjyderne hjem over Odense. En halv time før toget skulle gå, samledes man uden for banegården, og her bød Klaus Berntsen gæsterne farvel, omtrent således: 
"Nu føler vi sandheden af de ord: nødig siger vi farvel, men velkommen, o, hvor gerne; men gud ske lov, vi siger ikke et håbløst farvel; thi vi skilles i det håb, at vi atter skal byde hinanden velkommen; ikke alene der, hvor alle guds børn en gang skal byde hinanden velkommen, der hvor ingen fjende mere skal skille dem ad, der hører sammen; men vi skilles med det faste håb, at vi i folkelig henseende skal samles igen under den danske konges septer, under det gamle kære dannebrog.
Har vi ikke følt det dybest netop i disse trængsels dage sandheden af det gamle ord, "fælles nød gør fælles venner"; vi har følt vi hører sammen og kan ikke undvære hinanden. Derfor, når vi nu i dette øjeblik atter skulle skilles, føler jeg trang til at sige et lille ord, og det er det lille ord tak! Ja, tusindfold tak til alle tro danske sønderjyder skal lyde fra danske mænds og kvinders hjerter. Tak, fordi I kom over til os! Tak for hver en tåre, I har fældet, den er ikke fældet alene for jer selv, men for hele det danske folk! Tak, for hvert et savn, I har følt! Tak, for hvert et offer, I har bragt, det er ofret for hele det danske folk; thi det er jer, der må lide for os andre.
Lad os love hinanden, før vi skilles, at vi vil bevare trofastheden og kærligheden til Danmark og det danske folk, så længe blodet rinder i vore årer, den skal ingen fjende fratage os, men den vil vi forplante fra slægt til slægt." Et leve for, at trofastheden og kærligheden måtte bevares i alle danske mænds og kvinders hjerter besvaredes med kraftige hurraer.
På denne smukke taksigelse svarede pastor Svejstrup: "selv tak", og da jernbanetoget bruste afsted, hørte man fra alle vognene sangen: "Længe var Nordens herlige stamme".
 
Ved valget i 1920 blev venstres folketingsgruppe den største og Niels Neergaard dannede efterfølgende sit andet ministerium den 5. maj 1920, hvor han bad Klaus Berntsen indtræde som forsvarsminister. I denne egenskab deltog han i statsrådet 9. juli 1920, hvor genforeningsloven blev underskrevet af Christian 10. En begivenhed der markeredes ved at landets kirkeklokker ringede den store højtid ind, fra forterne drønede kanonerne og kongen opfordrede statsrådets medlemmer til at istemme Gud bevare Danmark..
 
Folketinget 5. oktober 1920Folketinget 5. oktober 1920
Samme dag rejste Klaus Berntsen med kongen for at ledsage denne over grænsen den 10. juli. Næste dag var der en uforglemmelig genforeningsfest på Dybbøl Banker. Som alderspræsident bød Klaus Berntsen de sønderjyske rigsdagsmænd velkommen, da folketinget åbnede den 5. oktober 1920