Lærer Rasmus Sørensen, Venslev - Forslag til en højskole 1843

| | | |

Det ældste dokument til de fynske højskolers historie må være pastor M.G. Krags forslag til et agerdyrkningsinstitut, dateret 7. marts 1842 og stilet til stænderdeputeret birkedommer Hans Haastrup. August 1842 udarbejdede N.E. Hofman Bang til Hofmansgave ligeledes en betænkning om spørgsmålet, til komiteen der var nedsat til at behandle forslaget om et agerdyrkningsinstitut. 1846 sendte Landboforeningen omfattende bl.a.  Båg og Vends herreder med pastor Krag som formand et konkret forslag, om at etablere et sådant agerdyrkningsinstitut på Sorø Akademi. I 1840erne var der på Vestfyn 3 højere bondeskoler, foruden at N.E. Hofman Bang etablerede et agerdyrkningsinstitut på Hofmansgave, der bestod 1845-1855. Pastor Krag forsøgte også at udbrede lærer Rasmus Sørensens højskoleplaner fra februar 1843, som Krag i løbet af sommeren s.å. præsenterede i forbindelse dyrskuet ved Indslev Kro.

Kong Frederik 6 eller hans regering foreslog i 1828 at oprette et agerdyrkningsinstitut på Mørupgård, som hørte under Sorø Akademi. Det blev til virkelighed i 1830, da lektor ved akademiet H.F.J. Estrup også bliver direktør for akademiet. Som forstander udnævnes Niels Gjersing, men Estrup begrunder i en beretning. Transporten mellem landbruget Mørupgård og Sorø Akademi var for stor, så omkostningerne blev for store og samtidig var der for få studerende, så i 1835 ophørte det. Undervisningen var inspireret efter Europas førende landøkonom Albrecht Thaer, der havde etableret en landbrugsskole i Möglin, (som den fynske landøkonom N.E: Hofman Bang besøgte i 1827).

I 1837 tog Niels Bygum Krarup initiativ til at oprette en lignende institut på Frijsendal under godset Frijsenborg. 1840 flyttede det til Haraldslund, og det regnes som Danmarks første landbrugsskole.

Den fynske præst i Gelsted M.G. Krarup mente også Fyn skulle have et agerdyrkningsinstitut. Det nedlagte seminarium ved Brahetrolleborg blev nævnt som et muligt sted for en sådan læreanstalt. Pastor Krag havde i 1841 oprettet Fyns første landboforening, og året efter sender han et andragende om en fynsk agerbrugslæreanstalt til Roskilde Stænder forsamling. Andragendet er stilet til birkedommer og stænderdeputeret Hans Haastrup. Det er dateret marts 1842. Der nedsættes en komite med direktøren for Sorø Akademi, Estrup som formand. Krags andragende såvel som Estrup betænkning er bevaret i Stænderarkivet på Rigsarkivet. I august 1842 byder N.E. Hofman Bang til Hofmansgave også ind med sine tanker. Han opretter 1844-45 et institut på Hofmansgave, som eksisterer indtil 1855. Hofman Bang ansøger såvel som Christen Kold - i 1851 del i de penge som rigsdagen havde afsat til understøttelse af højere bondehøjskoler.

Pastor M.G. Krags landboforening på Vestfyn sender i 1846 et nyt andragende til stænderne i Roskilde, nu med forslag om at der oprettes et agerdyrkningsinstitut i tilknytning til Sorø Akademi. Grundtvigs forslag om højskolen i Soer og planerne om et agerdyrkningsinstitut krydser helt klart hinanden på dette tidspunkt.

Pastor M.G. Krag får i 1843 lærer Rasmus Sørensens plan til en højskole. Rasmus Sørensen havde på en rejse gennem Fyn i februar 1843 præsenteret det for nogle kendte nationalliberale skolefolk i Odense adjunkt Sich og realskoleforstander S. Sørensen. Sidstnævnte videresender forslaget til Krag, som bl.a giver det videre til godsforvalter Evert på Wedellsborg, med opfordring til at vise grev Wedell planen, men det kommer der heller ikke noget ud af. Krag præsenterer selv forslaget ved dyrskuet ved Indslev Kro juni eller juli 1843. Han foretager en afskrift af skoleplanen til evt senere brug, og sender originalen tilbage til skolebestyrer Sørensen i Odense med en bemærkning om, at han ønsker at planen må blive til noget. Selv begynder pastor Krag med sønnen Christian Krag som også er cand theol i 1845 en højere bondehøjskole i Gelsted som virker til 1848, hvor sønnen får præstekald i Jylland. Christian Krag dør allerede i 1863.

Der kommer i denne periode 3 bondehøjskoler på Vestfyn 1) Gelsted 2) Asperup 3) Kerte ved Assens med cand theol Stelhof som forstander. Han søger ligeledes i 1851 andel i de penge, som Kold får til højskolen i Ryslinge, men Stelhof får ligesom N.E. Hofman Bang afslag.

D.G. Monrad kommer i 1848 med et forslag, han er da kultusminister, om at oprette en højskole i hvert amt. Det var nok årsagen til at planerne i Sorø definitivt opgives.

 Det interessante er at de skolefolk Sørensen og Sich som Rasmus Sørensen mødte i 1843 bliver virksomme i 1850erne for den landbrugsskole, som Fyns Stifts patriotiske Selskab opretter i 1855, da N. E. Hofman Bang nedlægger sin skole på Hofmansgave. Sørensen bliver således første forstander for skolen, der er beliggende i Vindegade i Odense. Sich er også virksom i denne periode.

Fynske højskoler  

BilagStørrelse
Forslag til en højskole 1843.pdf10.51 MB
Rasmus Sørensens brev 24.2. 1843 om hans rejse for at samle støtte til hans højskole - inkl. Langeland, Kværndrup, Ringe og Odense.pdf10.87 MB
De første højskolers program - Frydendahls Samling.pdf9.22 MB
Rigsdagsmand og lærer Rasmus Sørensen om Uldum højskole 1851.pdf6.26 MB