Valget til stænderforsamlingen i Sønderbrobykredsen i 1834

| |
Palæ i Roskilde - hvor de rådgivende stænder samledes for øernePalæ i Roskilde - hvor de rådgivende stænder samledes for øerneKroen i Brobyværk var valgstedKroen i Brobyværk var valgsted
Første gang danskerne gik til en national valghandling var i dagene 6. til 11. oktober 1834, hvor der skulle vælges repræsentanter til kong Frederik 6's 4 rådgivende stænderforsamlinger i Holsten, Slesvig, Nørrejylland og Øerne. For øerne havde forsamlingen hjemme i Roskilde. De valgte repræsenterede købstæderne, godsejerne og de mindre jordbesiddere. For så vidt angår de mindre jordbesiddere var Fyn opdelt i 6 valgdistrikter med valgsteder i Søndersø, Middelfart og Assens, Kerteminde og Nyborg, Svendborg og Rudkøbing samt ved Sønder Broby Kro. Sidstnævnte sted var der på den modsatte side af vejen rejst et telt, hvor valghandlingen kunne finde sted. Hemmelig afstemning ved valg kom først i 1901, så valghandingen foregik i fuld offentlighed.

Der var i maj 1834 offentliggjort en liste med de personer, der kunne modtage plads som deputeret. Der skulle vælges 1 deputeret og 1 suppleant. For Sønderbrobykredsens vedkommende var 54 personer valgbare. En af disse var Hans Lørup fra Ryslinge sogn, som i 1828 var begyndt som heste- og kreaturhandler og som er hovedperson i mine skriverier om Den røde ko i Ryslinge. Valgt blev birkedommer Vincent Riber fra Hårby med 448 af ialt 767 stemmer. Proprietær Hildebrand til Runkebygård blev suppleant. Men valghandingen i Sønderbrobykredsen fik et efterspil, idet arvefæster Niss Josephsen fra Pejrup i Vester Åby i flere dage så ud til at få hovedparten af de afgivne stemmer. Vælgerne blev tilsagt sognevis, og de første dage kom vælgerne da også fra hans hjemegn, men den 9. oktober gik det galt. Valghandlingen begyndte kl 10 om formiddagen,  ejeren af Sønder Broby Kro træder frem og dæmoniserer Niss Josepehsen og giver den fejlagtige oplysning, at der var en sag kørende mod ham, og i det tilfælde, at Josephsen blev kendt skyldig ville valget som deputeret  blive kasseret. Umiddelbart faldt hans stemmetal ikke, først de næste dage svigtede vælgerne ham, så han da valget var slut den 11. oktober ikke kom i betragtning.
I Stænderforsamlingernes arkiv over henlagte sager, ligger en protest skrivelse fra Niss Josephsen og svar fra Vincent Riber. Sagen blev omtalt i dagbladene Fædrelandet og Fyns Avis. Sideløbende rejste Niss Josephsen en sag ved domstolene for injurier og æreskrænkelse. Det var en embedsmand, der først kom den grundløse beskyldning, og kromanden var blot redskab i en eller sags tjeneste. Riber døde allerede i 1837, og om Josephsen fik medhold ved domstolen har jeg ikke undersøgt, men det fik i hvert fald ingen indflydelse på valghandlingen.