Om forarbejderne til en matrikel

| | | | |
Missive 10.1. 1661Missive 10.1. 1661Missive 10.1. 1661 (2)Missive 10.1. 1661 (2)Missive 10.1. 1661 (3)Missive 10.1. 1661 (3)Missive 10.1. 1661 (4)Missive 10.1. 1661 (4)Om rictige Jordebøger oc taxter. Ao 1661

Frederich dend Tredie, med Gudts naade, Danmarchis, Norgis, Vendis og Gotthis koning. Vor synderlige gunst til forn, vj tilschicher Eder herhoes voris naadigste oben breff och befaling, om richtige jordebøggers och thaxters jndleffuering, paa aldt jorde och kiøbsted jordt vdj wortt riige Danmarch, endten det tilhører oss eller nogen aff stenderne, huor som heldst det werre maae, til en nødvendige och fuldkomen MATRICULs indrettelse desses jndhold widere der aff underdanigst er at fornehme, thj haffr J Eder, saauelsom geistligheden udj vort stifft Fyn, der effter underdanist at rette och dennem at forstendige, at en huer som nogit goeds besidder des forteignelse, saaledis som der vj specificerit er, endten til voris stiffts lehnsmend/: som vj derom jligemaader haffr anbefalit, dette flittigen at befordre:/ eller til vores schattekamer ind berette(?) tid vden forsømelse frembsender, saa och huis kiøbstedts eyendom och goedsis taxering angaar, effter dend maade her vdj forfattet, och der óm særdeelis udgiffuende commission, saauiit en huer vedkomer vnderdanigst forretter, saa som det for oss kand werre forsuarligt; Wj tilschicher eder och saa her hoes vorre kongl: aabne breff, om voeres vdgiffne assignationer til en fornøedes vnderretning at J och en huer vedkomende aff geistligheden udi eders stifft sig der effter kunde viide at rette; der med scheer vor villie; Befalendis eder Gud; Skreffuit paa voeris kongel: residentz vdj Kiøbenhaffn den 10 januarij ao 1661.

Vnder vort zignett - Friderich

Wii Friderich dend Thredie med Guds naade, Danmarchis, Norgis, Wendis och Gottis konning, hertug udj Slesuig, Holsten, Stormarn och Dytmersken, Greffue udj Oldenborg och Delmenhorst, giøre alle vitterligt, at efftersom vj for nogen tid siden naadigst haffde anbefalit, alle och en huers jordebøgger udj voeris ancellie at indleffueris til en richtighed der effter at kreffe, udj jndquarteringer, mens efftersom vj jche uden forundring fornemer jche alleene en stoer part aff same jordebøgger, ey endnu at werre fremkomen, mens atschellige defecter at findes udj de fleeste, som allereede ere jndleffuerede. Da effterdj vj nu naad: haffr forgot befunden en richtig och fuldkomen Matricul paa alt jordegoedtz och kiøbstedgoedtz offuer det heele riige uden forschiel att lade forfatte. Huorfore vij med dene voeris naad: oben mandat haffuer villet, alle voere vndersaatter aff alle stender naad: forunde och tilkiende giffue voeris naad: alvorlige villie och befaling at verre, men huer for sig i sær schall vere tiltengt, med det aller forderligste, endten selff paa voeris rente camer at indschiche, eller til voris lehnsmend, udj huis lehn nogre sit jordegoedtz haffr eller boenndis er, att offrleffuere en richtig och fuldkomen med egne haand underschreffne jordebog, paa alt huis jordegotz endten vj sielff eller nogre aff voeris undersaatter eyer eller besidder, och der udj richtig specificere herrider, bircher, sogner, byer, eeniste gaarde och bol och same deris jordebøgger i hartkorn lader anslaae, saaledis som hartkorn, bereignis vdj arff, kiøb och sall, och taxten derhoes annectere, huoreffter det til hartkorn er anslagen og bereignit, att grunndeligen erfaris kand, aldt cronens, addelens, geistlighedens, cappittelens, hospitalers och alle andres, huem det och werre maae, deris jordgoedtz, vandmøller och visse taxt paa alle tilliggende schouffue, endten de ere sielffeyere eller jche, effterbete schouffues neruerrende tilstand, desligste en visse taxt paa voeris ladegaarde och endelige till effterretning dend visse taxt paa alle adelige sædegaarde, huem de och tilhører, saaledis som dend i arffue lodde och schiøder findes, jligemaader haffuer vj for nødvendigt erachtet til same matriculs jndrettelse att de geistlige och borgemestere och raad udj andre commissariers aff begge stenders offuerverrelsse, lader en huer i sin stand och paa sine steder taxere alle kiøbstedgaarde och bygninger, och at deris værd saaledis considereris at der paa forschiel giøres effter deris situation, endten dend er meere eller mindre bequem for trafiquen och om eyermanden deraff nyde noger leye, eller och alleniste dend blotte in habitation. Item de der tilliggende jorde och eyendome; Men en huer borgeris næring och brug taxeris, huoreffter en visse och billig proportion, jmellem kiøbstederne och landet siden kannd giøeris, Och paa det ingen aff voeris kiere troe undersaatter sig schulle haffue at undschylde, med noger v-videnschaff om denne voeris naad: velmeente intention til en perfectionerit matriculs jndrettelse, haffr vj villet alle och enhuer, adel, geistlige och verslige, hermed ved dette voeris aabne breff derom naad: haffr forstendiget, sig dereffter underd: att rette, och dennem voeris naad: befalling uden forhaling med aller forderligste underd: at effterkome, saa som en huer for sig achter at forsuare, och verre bekient om noger vrichtig /: hoes noger herudj schulle befindes; Efftersom vj her forunden haffr naad: for got befunden att forordne visse commissarier om landet och enhuers goedtz och handels tilstannd sig underd: at informere til en richtig proportion udj same matricul at finde. Vj haffr naadigst befalit voere lehnsmend med alvore at befordre, denne voris naad: villie och befaling, at med aller forderligste och udj det allerseeniste 14 dage for paasche paa voeris renndte camer, indkommer fuldkommen richtighed, om alt huis denne voeris naad: obne befaling jndeholder, huor effter alle och enhuer sig underd: haffr att rette, och forschade tage vare. Giffuet paa voeris kongl: residentz vdj Kiøbenhaffn den 10 januarij 1661.

Vnder vort zignet - Friderich

Kilde: Indkomne breve 1651-1697 Fyns biskop. LAO

Jordebøger

Jordebøger findes som bilag ved jordebogsregnskaber, ved lens- og amtsregnskaber. Ligeledes ved de private godsregnskaber, ligesom man i enkelte tilfælde vil kunne finde jordebøger i adelige privatarkiver, som f.eks. Eline Gøyes jordebog fra 1552 . I Danske Kancelli før 1660 findes en række indsendte jordebøger, således fra 1625 "Jordebøger over bøndernes landgilde og hvad enhver kan så og avle, indsendt i h.t. kgl. befaling 3.8. 1624", men kun for Jylland, og fra 1651 fines såvel her som som i Rentekammer afdelingen eksemplarer af jordebøger, indsendt af lensmændene i h.t. kgl. missive 17.1. 1651 . I forbindelse hermed skal nævnes de smst. beroende "Sognepræsterns designationer på gårde, boel og tiendeydere i deres sognekald ..." fra 1651 og 1657-58. Til rentekammeret indsendtes i begyndelsen af 1660erne en række forskellige jordebøger, delvis som forarbejder til ældre matrikler. Ved udlæg af jordegods til underhold for rytteriet indrettedes krigsjordebøger. I Danske Kancelli vil der som indlæg til ekspeditioner om stamhuses oprettelse kunne findes jordebøger, og ved salg af hovedgårde, tinglyst ved landstingene, er jordebøger indført i de i skøde- og panteprotokollerne optagne skøder. (Håndbog for lokalhistorikere)