St. Jørgens præstegård ved Svendborg blev lagt i aske mandag den 16. maj i 1712

| | | | | |

Sankt Jørgens Hospital: Sankt Jørgens Hospital blev i 1999 overtaget af kirken m.h.p. indretning af sognegård i bygningerne, der blev fredet i 1964.Sankt Jørgens Hospital: Sankt Jørgens Hospital blev i 1999 overtaget af kirken m.h.p. indretning af sognegård i bygningerne, der blev fredet i 1964.  St. Jørgensgård og Brydegård ca 1800St. Jørgensgård og Brydegård ca 1800Sunds herreds breve 1679-1721. Bispeembedet. LAO.

 1638 brændte såvel St. Jørgens hospital som præstens bolig. I den nyopførte bygning var såvel hospital som præstens bolig under samme tag. I 1690 kaldes den hospitalspræstegård. Efter branden i 1712 blev den nyopførte præstegård adskilt fra hospitalet.

Copie 56/  Vi Friderich dend fierde, af Guds naade konge, til Danmarch og Norge, de Venders og Gothers, hertug udj Slesvig, Holsten, Stormarn og Dytmersken, greve udj Oldenborg og Delmenhorst, greve udj Oldenborg, giøre alle vitterligt, at eftersom hr: Herman Weigner, sogne=præst for Søerup og St: Jørgens gaards meenigheder i vort land Fyen for os allerunderdanigst klageligen haver ladet andrage, hvorledis hans præstegaard udj bemelte St: Jørgens gaards sogn med indehafte korn og bæster, samt midler og boehave af sølv, tin, kaaber, gang og sengeklæder af en hastig og uformodentlig jldebrand anden pintzedag sidst afvigt skal være antendt, og saa gandske lagt i aske, at iche det allerringeste deraf skal være bleven reddet eller bierget; da have vj efter hans herom allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering allernaadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tilladt, at hand til hielp til bemelte hans præstegaards opbyggelse efter loven maa nyde en rixsdaler af hver kirche i Fyens stift, dog skal samme summa af stifts befalingsmændene og biscopen i bemelte Fyens stift efter voris elschelige kiere hr: faders salig og høylovlig jhukommelse til dennem den 12 julij anno 1690 allernaadigst udgangne befaling lignes og legges, hvorfore vj hermed byde og befale bemelte vores stiftsbefalings mand og biscop, samt alle andre vedkomende, som over kirkernis jndkomster i fornevnte Fyens stift haver at raade og disponere, j særdelished dennem, som jus patronatus haver, at de lader bemelte hr: Herman Weigner, eller hans fulmægtig forskrevne hielp og undsetning med forderligste bekomme og følgagtig blive, og i fald, at de som jus patronatus haver, skulle findis forsømmelige med betalingen, haver forbemelte stiftsbefalingsmand og biscop hannem dertil paa ansøgning hos de skyldige at være beforderlig; hvorefter samtlig vedkommende sig allerunderdanigst haver at rette, ej giørendis derudj hinder eller forfang inogen maade under vor hyldest og naade. Givet paa vort slot Kiøbenhavn den 25 junij ao 1712


(L S) Efter hans kongl: mysts allernaadigste befaling udj høystbemelte hans mysts fraværelse under det kongl: seyl og de trende geheime raads, hr: Carl greve von Ahlefelts, hr: Otto Krabbes, og hr: Christian Sehestets hænders underskrift O. Krabbe

Bevilning for h: Herman Weigner, at nyde 1 rigsdaler af hver kirche til sin præstegaards opbyggelse n 56 /Hett

Hr: Herman Weigner sogne præst for Søerup og St: Jørgensgaards sogner i Fyen bevil.. at maa til hielp til hans præstegaards opbyggelse, som anden pintzedag formedelst en hastig og uformodentlig jldebrand blef optendt og lagt i aske tillige med hans indhafte korn og bæster, samt midler og boehave af sølv, ting, kaaber, gange og sengeklæder efter loven nyde en rixdaler af hver kirche i Fyens stift.

Lige lydende med originalen, testerer HWeigner - no 13

Allerunderdanigst oplæst for provstemodet i Mariboe den 8 januar (eller juni) 1713

57/

Sankt Jørgensgård 3.9. 1712Sankt Jørgensgård 3.9. 1712Sankt Jørgensgård 3.9. 1712 (2)Sankt Jørgensgård 3.9. 1712 (2)Frederich den fierde, af Guds naade, konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Dytmersken, greve udi Oldenborg og Delmenhorst.
 Wor bevaagenhed tilforn, saasom voris geheimeraad os elskel: hr: Waldemar Christoph Gabel til Hvidkilde og Lindskov, ridder hos os allerunderdanigst haver ladet anholde om voris allernaadigste befaling til vedkommende om at maatte blive meddeelt tvende videmerede copier af stiftskiisten i vort land Fyen, nemlig den eene af et mageskifte, som afgangne Falck Giøe, forige eyere til Hvidkilde, skal have giort ao 1647 med daværende sognepræst i St: Jørgensgaard afgangne hr: Niels Hansen, og den anden af fundatzen paa St: Jørgens Hospital, saa er voris allernaadigste villie og befaling, at du bemelte voris geheime raad forskrevne tvende videmerede copier, dog hvad fundatzen angaard, ikun copie deraf saa vit hannem kand vedkomme, forderligst meddeler; dermed skeer vor villie. Befalendis dig Gud. Skrevet paa vort slot Kiøbenhavn den 3 septembris anno 1712.

Efter hans kongl: mayts allernaadigste befaling, udi høystbemelte hans mayts fraværelse, under det kongl: segl og det her værende conseils underskrift.

OKrabbe CSehestedt

Allerunderdanigst læst udi qvasi modogeniti proustemode i Odense den 26 aprilis 1713 /Hett

til biskopen i Fyens stift mag: Christian Muus at meddeele hr: geheime raad von Gabel tvende videmerede copier af stiftskiisten i Fyen, den eene af et mageskifte, som afg: Falck Giøe, forige eyer til Hvidkilde skal have giort 1647 med da værende sognepræst i St: Jørgensgaard afg: hr Niels Hansen og den anden af fundatzen paa St: Jørgens Hospital, saaviit hannem udi samme fundatz kand vedkomme.

Os elskelig velædle og velærværdig mag: Christian Muus, biscop over Fyens stift.

Allerunderdanigst jndhændigst(?) udj en missive fra hans excell hr. geheimeraad Gabel 1712.

At meddeele geheime raad Gabel 2de copier af stiftskisten om St. Jørgens Hospital.

.....

Hospitia pauperum, scholæ publicæ
St Jørgen Hospital er en gammel og temmelig betydelig stiftelse. Allerede 1372 var her et sygehuus og en kirke; men i det 15de aarhundrede er hospitalet især bleven forbedret ved gaver af Birgitte Wasa, kong Gustav Wasas farfaders søster, som var gift med Claus Rønnow til Hvidkilde, rigens raad og marsk. Hun funderede hospitalet til 18 lemmer, og siden har den qvitzovske familie forøget det med 6 lemmer. Da hospitalet og præstegaarden afbrændte i aaret 1638, skal de gamle fundatser være forkomne; men først omtrent hundrede aar derefter, nemlig under 19de decbr 1735 er den nye fundats bleven forfattet, og under 2den novbr 1736 bleven kongelig confirmeret. Af denne sees, at hospitalet før den tid nød landgilden af 110 td hartkorn, som beløb sig til 108 tdr byg, 3 tdr 6 skpr rug, 4 skpr havre, 1 5/8 tønde smør, 4 læs høe, 3 lam, 7 giæs, 12 høns, 60 humlerafter og 4 rd 15 skl i penge. Men istedenfor denne landgilde blev det ved bemeldte fundats bestemt, at eieren af Hvidkilde aarlig svarer til hospitalet den summa 168 rdr 3 mark 11 skl. Desvidere ejede hospitalet i Hammerum herred i Jylland i Store og Lille Falstervang og i Store Avnborg, ialt 23 tdr 1 skpr 1 1/5 alb, efter den gamle matrikul, hvoraf præsten i St Jørgensgaard efter fundatsen af 19de decbr 1735 skulde nyde indfæstninger og anden herlighed, imod at svare til hospitalet aarlig 33 rdr 5 mark 14 skl. Men dette gods har i mange aar væet bortsolgt fra hospitalet, uden at det vides til hvem? eller for hvilken kiøbesum? Ovennævnte summa 33 rdr 5 mark 14 skl svares nu aarlig fra Hvidkilde. Derimod er, saavidt jeg veed ingen gotgiørelse tillagt præsten for de ved dette salg tabte indtægter af det jydske gods. End videre oppebærer hospitalet følgende indtægter 1) efter et gavebrev af Anne Giøe aarlig 12 rdr 2) for en siettepart af qvægtienden i Egense og Søerup sogner, aarlig 4 rdr. Hvilke tvende poster betales af  eieren af Hvidkilde. 3) følgende landgilde hos nogle beboere, deels i Fyen, deels paa Ærøe nemlig rug 1 td 2 skp, byg 9 tdr 4 skpr, smør 1 halvotting, og penge 2 rd 4 mark 2 skl, samt for det 4de) frugten af en have paa 3 tdr lands størrelse og leien af nogle jorder, som omtrent kan udgiøre 3 tdr land, saavelsom de tavlepenge, der aarlig kan falde i hospitalets kirke. Af disse her anførte hospitalets indtægter ere præsten pro officio tillagt tvende portioner, hvis beløb oven er anført. Hospitalets bygning er grundmuret og straatækt, indrettet til 11 værelser foruden et bryggerhuus. Foruden dette hospital er i en anden grundmuret og straatækt bygning indrettet værelser til 5 fattige, som nyde i alt 120 rdr aarlig. Samtlige lemmer i begge stiftelser erholde desuden efter fundatsen det fornødne brændsel fra Hvidkilde. Ved kongeligt rescript af 15de august 1811 ere disse stiftelser foreenede og derhos bestemt, at begge stiftelser samtlige indtægter maae, efter fradrag af det, som pro officio er præsten tillagt, inddeles i 16 lige store portioner, hvilke aarligen i 4 terminer bliver at uddele til 15 fattige, hvoraf den ene oppebærer 2 portioner.

St Jørgensgaard den 1ste maj 1812 Chr. Joh. Bredsdorff

BilagStørrelse
St. Jørgensgård 1486 - Notesblok.pdf22.46 kB
St. Jørgensgaard ved Svendborg af biskop Engelstoft.pdf9.62 MB
Fundats for St. Jørgens Hospital 1735.pdf20.81 MB
Fundats for St. Jørgens Hospital 1735-2.pdf17.68 MB