Sognepræst Hans Agerbek

Mindesten for Hans Agerbek i EspeMindesten for Hans Agerbek i Espe Hans Agerbek i Hillerslev kirkeHans Agerbek i Hillerslev kirkeAf Birger Isaksen

Der er nu om stunder ingen, som husker gamle Hans Agerbek. Men de fleste af os kender hans navn fra salmen "Uforsagt, vær på vagt", som han skrev omkring 1850 til sin syge og lidende hustru. Vi ved måske også, at han var præst i Espe fra 1834 til 1841 og derpå i Øster Hæsinge til sin død i 1869. Begge steder blev hans gerning til overordentlig stor velsignelse. Han var ikke blot en god præst for sine sognebørn, men han åbnede også sine kirker for de gudelige fra hele Fyn, som Vilhelm Birkedal i Ryslinge har skrevet om.

Mindre kendt og omtalt er det, at Hans Agerbek var lige så overtroisk som sine sognebørn. På dette punkt var han et ægte barn af tiden. Han troede fuldt og fast på spøgelser, gengangere o.s.v., og når der var noget usædvanligt på færde, så troede han, at det var mystiske kræfter, der puslede. Han tyede da straks til sin barnebøn, og så fik han påny fred og ro sit sind.

Nogle eksempler, hentet fra optegnelser i Fynsk Hjemstavnssamling, der viser, hvordan Hans Agerbek delte sin samtids tro på alt det forfærdelige og stygge uvæsen, som florerede alle vegne, og som voldte angst og uro hos store og små.

i Espe præstegård havde der i lang tid været spøgeri på loftet. En aften, da pastor Agerbek gik ud, hørte han det. Han gik da op på loftet, og siden hørte man ikke noget til spøgeriet. Han havde manet spøgelset bort. Da pastor Svitzer i Øster Hæsinge var død, skulle der våges over liget. Det var jo skik i de tider, at man vågede over lig. Man sendte da bud efter pastor Agerbek, som kom og vågede. Men fra den tid af rystede Agerbeks hånd, og han sagde senere til en, han talte med derom, at han skulle nødig ønske at se det, han havde set.

Agerbek havde en kusk, som hed Hans Nielsen. Om aftenen sad han inde hos præsten og holdt denne med selskab. En aften, da Agerbek gik ud, tog Hans Nielsen en af Agerbeks bøger og læste i den. Da Agerbek kom ind, var hele stuen fuld af fluer, men så snart han viste sig i døren, forsvandt de. Så sagde Agerbek: " Hans Nielsen, Hans Nielsen, du må sandlige ikke røre mine sager". - Samme Hans Nielsen var til stede ved en begravelse, som Hans Agerbek forrettede. Om aftenen, da de sad sammen inde i stuen, spurgte Hans Nielsen præsten, hvorfor han havde grædt ved begravelsen. "Jo," svarede Agerbek, "så du ikke, at der sad en djævel på kisten?"

Engang var Agerbek til møde i Hillerslev skole. Han havde nogle ting at drøfte med sognerådet. Han gik ud i sit eget ærinde, og imedens talte de inde i stuen om, at Anders Egenses fader i Hillerslev havde hængt sig. Da nu Agerbek kom ind igen, spurgte han dem, hvad de havde talt om. Lærer Kastrup sagde, at det var uglen, der hujede nede i Hillerslev. "Nej, nej", sagde Agerbek, "det var ikke det, I talte om. Det er ikke selve dem, der går, men en lyd fra dem." Men 3 torsdag aftener i træk, lige når solen gik ned, kom Hans Agerbek kørende og stod af et stykke op ad brobanken i Hillerslev, gik ind ad ledhullet der og hen over Kristen Nielsens mark (retningen efter Anders Egenses gård). Kusken, der kørte for Agerbek, vidste ikke, hvad han gik efter, men folk mente, at han gik efter den mand, der havde hængt sig.