Bylove og vedtægter v/ provst J.L. Rohmann, Rønninge

Provst J.L. RohmannProvst J.L. RohmannThingsager angaaende Bÿlove og Vedtægter for enkelte Bÿer

1637 d. 4 Aug (L.HT = Lunde Herreds tingbog) Thv. H.N. udsagde, at han kunde mindes i 30 Aar, at naar Lunde Mænd bleve samlede til "selvvarendes Stevne", enten de skulde i Skoven eller paa Engen at slaae og i andre Maader, naar de skulde möde til selvvarendes Stevne og Nogen ikke mödte, havde Aldermanden taget 4 Mænd af Stevne og lagt ham for Vide. Til med være og menige Mænd varede til Stevne den næste Søndag efter Voldermisse, at de skulde lægge deres Pant frem. Mændene vare mödte (paa den omhandlede dag) undtagen Knud H. i Lunde; han svarede: at dersom han var falden for Vide, maatte de gaae i hans Gaard og pante ham derfor, og derfor vilde Rasm. Jörg: i Österlunde ikke være Aldermand, fordi fore. Knud H. ikke vilde lægge sit Pant; saa tog Stolbroderen 4 Mænd ud paa Stevne og lagde Rasm. Jörg: til, at han skulde være Aldermand, og lagde Knud H. for 1 Tönde Öl, fordi han ikke holdt deres Vide og Vedtægt og ikke vilde lægge sit Pant frem. Han blev derefter pantet, fordi han havde plöiet imod Vedtægten.

1643 d. 27 Apr. (Aasum Herreds tingbog) Aldermanden i Davinde paa meenige Mænds Vegne indstevnede H.O. sst for 1 Td. Öl, han var skyldig paa M.Hs Qvindes Vegne, fordi han havde hendes hos sig. Ved Forlig forpligtede H.O sig til at tilfredsstille forne Mænd for 1Td Öl til 9½ Mark inden 8 dage, eftersom de berettede at M.H's. Qvinde, Gjertrud, var deres Gildesöster, og Bÿloven tilholdt: at naar Nogen döde i deres Bÿ, skulde der gives dem til EEröl" (Arveöl) 1 Td. Öl. (Aasum Herreds Tingbog no 21 , p. 25)

1644 d. 23 Mai (Aasum Herredss Tingbog) Aldermanden i Rolfsted gav Last og Klage over H.M. sst,, fordi han holdt skabbede Bæster paa deres Fælled, uanseet han tilforn var advaret (Aasum Herreds Tingbog No 21, p. 176)

1645 d. 28 Aug. (Aasum Herreds Tingbog) Mændene i Davinde havde vedtaget at Jngen skulde slaae sin Eng i Nymarken, förend alle Naboerne derom anderledes bleve forenede, "under 1 Td. Öls Vide". (Aasum Herreds Tingbog No 22, p. 6)

1646 d. 19 Marts (Skam Herreds tingbog) C.P. i Grindlöse vidnede vnder Ed, at han kunde mindes i 20 Aar, og at, naar de havde været "til Gildes og Samlaug" sad A.S. altid ovenfor H.P i Grindlöse og N.S: kone sad og ovenfor H.P's kone ISkam Herreds tingbog No. 15, p. 240)

1646 d. 11. Juni (Skam Herreds tingbog) Aldermanden i Egense indstevnede paa Bÿens Vegne efter Bÿlovens Jndhold: H.Sör: for 1 heel Tdr Öl i Afgang -L. Niels eller hans Arvinger for 2 Tdr ôl for hans sal. Forældre til Afgang; - K. Hans. for 1 Td. Öl efter hans Moder; - N. Hans: for 1 Td Öl til Afgang efter hans Moder, - S. Jörg. for 1 Td. Öl efter hans Hustrues Forældre, H. Laur: for ½ Td. Öl til Jgang, - H.H. 1 Td. ôl; J. Jörg: 1 Td. Öl for ham og hans Hustru til Jgang, - H. Hans. for 1 Td. Græsö, han skulde give sine Naboer, - H. Hans. for 2 Panter. Dommen faldt, at de inden 15 dage skulde betale eller lide efter Gjældsforordningen (Skam Herreds tingbog No 16 p. 256)

1646 d. 17 Sept: (Aasum Herreds tingbog) L. Sim: paa Kjærbÿgaard (i Fraugde Sogn) paa egne og Naboers Vegne lod indstevne H. P. I Kjærbÿ, fordi hans Gjærde ei var gjærdet til Voldermisse, uagtet han derom var advaret. Der paastodes, at han efter deres Bÿlovs 9de Art. burde betale ½ Td. Öl og sit Pant indlöse. H.P. erklærede at have "befalet" ½ Td. Öl paa sit Pant at drikke og selv med være at drikke, dog formeente han, de burde bevise at have lidt nogen Skade (Aasum Herreds tingbog No 22 p. 93)

1649 d. 19 Apr. (Aasum Herres tingbog) Husbonden paa Rönningesögaard lod de Rönninge Mænd indstevne, fordi de havde pantet en af dem, H.H. og taget en Kobbergrÿde. H.H. havde nemlig sagt om Mölleren i Bierne Mölle, at han om Nattetide var rendt ud til det Sted, hvor "den Karl blev slaaet ihiel af Torden, for at see, om der var noget Spögeri, og at han der af havde bekommet sin Sÿgdom." Mændene tilstode at have pantet ham ifölge deres Bÿlov efter 8 Mænds Læg, hvorpaa de drak 1 Td Öl. Herredsfogden frikjendte H.H. , fordi Ordene, han havde sagt ei angik Möllerens Ære*) , og Pantet maatte gives tilbage (Aasum Herreds tingbog 23, 30-36)
*) I et Tillæg til Rönninge Bÿlov hedder det nemlig, at det 1637 d. 5 te Juni paa almindeligt Sognestævne var blevet vedtaget: "at hvilkensomhelst af Rönninge Bÿ Mands eller Qvindeperson - der enten i Ædruskab eller Drukkenskab eller nogen god Samqvem sigter en Anden paa hans Navn, Ære eller gode Rÿgte, da skal den give 1 Td. Öl til Bÿen og en Örtug Havre til deres Husbond. Og den, som ikke er god for at udgive, straffes paa sin Krop og siden forvises Bÿen. Bendz Efterretn. om Rönninge og Rolfsted Sogne p. 114)

1650 d. 28 Juni (Lunde Herreds tingbog) H.J. I Egense lod indstevne M.A. for de Græspenge, han havde annammet af Fogden paa Örrtslevgaard og ikke vilde "fra sig lægge efter deres Byes Vedtægt." (Lunde Herreds tingbog 8, 87)

1651 d. 10 Febr, /Baag Herreds tingbog) Oldermanden i Hundslev paa sine egne og menige Bÿmænds Vegne tingkaldte H.J. i Drigstrup for 2 Td. Öl, som han efter deres Bÿlovs Bemelding var skyldig at udgive til "Erreöl" efter sine Forældre, som boede og döde i Hundslev. H.J. var mödt og foregav, at han ikkun var en liden, umÿndig Dreng, da hans sal. Forældre döde; han havde ikke arvet Noget efter dem, meget mindre lovet samme "Erreöl"; han meente derfor ei at være pligtig det at udgive. Sagen blev udsat i 14 dage, men Dommen findis ikke i Thingbogen (Baag Herrreds tingbog 27, 181).

1651 d. 13 Febr. (Aasum Herreds tingbog) Thv. og Fremlæggelse af Freltofte Mænds Bÿlov, som indeholdt i den 34de Art: at den dödes Arvinger skal give alle Södskende 2 gode Tdr. Öl til Arveøl inden Aar og dag (Aasum Herreds tingbog 23, 221)

1651 den 5 Mai (Baag Herreds tingbog) Fremstode Oldermanden og 3 andre Mænd af "Dreibÿ" paa deres egne og meenige Dræby Mænds Vegne og gave tilkjende: at samtlige Dr. Mænd havde indgaaet og samtÿkt med hverandre, at hver Mand i Dr skulde lade staae "en heel Forjord Renen imellem sig og sin Nabo over al Dr. Grund uplöiet, og hvo samme Forjord omplöiede og ikke lod den staae, som formelder, skulde give ½ Td Öl derfor til Bröde til Bÿen. Ligeledes havde de samtÿkt, at de halve Gaarde skulde tage og have "ligesaa fuldt udi hvis Vide, der kunde falde til forne Bÿ, som de hele Gaarde, saavelsom derimod udlægge, hvis til Bÿens Udgift kunde falde, og ellers med andet Bÿes=Arbeide, som Bÿen kunde vedkomme, skulde enhver tage og have sin Part ligesaa fuldt som de hele Gaarde. (Baag Herreds tingbog 27,202)

1651 d. 1 Sept. (Baag Herreds tingbog) Alle Dreiby Mænd, som plöiede, vare af A. Erks: indstevnede, fordi de uden billige og beviislig Aarsag vare indgaaet i hendes Huus og havde taget en Kaabe fra hende til Pant og derpaadrukket? 1Td. Öl; hun formeente, de derfor burde at stande til Rette. Oldermanden i Dræby paa egne og menige Bÿmænds Vegne svarede: at han havde pantet forne A.E: og hendes Broder P. S., fordi de utilbörligen havde skjældet hinanden, og han havde pantet dem begge for 1 Td. Öl efter deres Bÿes Ret. De tilstedeværende Bÿmænd bekræftede Oldermandens Forklaring, og denne tilföiede, at hun havde kaldet sin Broder en Humletyv, hvorfor han meente, han havde ingen Uret gjort dem. (Baag Herreds tingbog 27, 234)

1652 d. 5 Febr. (Aasum Herreds tingbog) Oldermanden i Allerup tiltaltes for et Pant, han havde taget. Han erklærede, at C.K. hvem Pantet tilhörte, havde forseet sig med Ord imod H.J. , hvorfor han efter deres Bÿlov var bleven pantet for 1 Fjerd. Öls Værd, 3 [mark?]  Sagen bilagt (Aasum Herreds tingbog 24,18)

1652 d. 13 Febr (Lunde Herreds tingbog) M.J. i Hjorslev optog Thv. paa at H. P javde lovet ham at ville betale paa sin Broders Vegne, hvad han med Rette var ham skÿdig i deres Gildeslaug for 6 Gjæster, for hver Gjæst 8 Skilling og 1 Otting Öl, 28 Oktb (Lunde Herreds tingbog 9, 30)

1652 d. 15 Juli (Skam Herreds tingbog) Angaaende Skjældsord i Bylauget i Egense imellem to Mænd blev indgaaet Forlig paa det Vilkaar, at den af dend, som först gav Aasag til Trætte i Bÿ eller udenfor, skulde give til Bÿen 1 Td. Öl og til Herskabet 1 Örte Havre. (Skam Herreds tingbog 16,2)

1652 d. 12 Nov. (Lunde Herreds tingbog) For Retten fremlagde L.M. i Hessum sit skriftlige Jndlæg, lydende Ord efter andet som fölger: "Eftersom jeg L.M. i Hessum haver været paa Österlunde Bÿstevne nu sidst forleden den 2den Söndag för S. Mikkelsdag, som var den 19 Sept. og da paa deres Stevne begjærede Lÿd paa et Ord at tale, om det var med alle deres Villie; hvortil menige Mænd svarede Ja. Og da udi alle deres Nærværelse og Paahör beklagede jeg mig, at min "Gliff" k) [k) Rohmann: Glib et slags garn til fiskefangst, om den og dens brug Molbech Dial. Lex. s 168) at see, hvilken N.K. i Daugstrup havde taget "Thaaxmærke" af. Hvortil K.H. svarede: "Ja, naar de Mand kommer tilstede, som "Taxmærket" haver taget, da skulde han blive "uhuld og udult"; den lange Skjelm vilde han tale med, og ham vilde han have en "Helde" paa. Da svarede jeg: Karlen er ikke langt borte, han skal vel komme tilstede. Saa gik jeg ud i M.K.s Gaard? og hentede forne N. K. og der vi indkom, da sagde jeg: her er Karlen: maae vi nu faae "Gliffuen" at see?. - Da svarede K.H. at vi skulde ikke faae den at see, förend nogen af h... ns Fogder var hos. Da svarede jeg: Jeg begjærer med Venlighed, at jeg maatte faae "Gliffuen" at see efter Bÿens Ret, om det er .. Oldermandens og alle Mænds Villie; dersom jeg ikke kjender mig ved "Gliffuen", da er K.H. lige god derfor; og dersom "Gliffuen" er min og K.H. haver kjöbt den af Nogen, da maa han söge sin Mand. Da svarede menige Mænd, at de vilde, hver af dem, lade mig see deres "Gliffue"; da svarede jeg: det gjöres ikke fornödent a.  J Danemænd den Umag; jeg begjærer ikkun alene den "Gliffue" at see, som K.H. haver, hvilken N.H. haver taget "Togsmærke" af. Saa raadslog Oldermanden, sig med menige Mænd og gik med mig til K.H.'s, og der vi kom til Porten, da sagde K.H., "Lad nu den lange Skjelm, som tog "Togsmærket" komme ind i Gaarden til mig, den jeg tale med: Da sagde Oldermanden til K.H.. "Lægger os nu "Gliffuen" frem og lader os see paa ham. Da nægtede K.H. ved höieste Ed, Sjæl og Salighed, at de ikke skulde faae "Gliffue" at see den Aften. Saa udmeldte Oldermanden 4 Mænd, som skulde kjende paa, om han skulde fremlægge den eller ikke. Da blev paakjendt af forne Mænd at de ikke vidste rettere, end forne K.H. jo efter venlig Begjæring og "Taxmærke" burde at fremlægge forne "Gliff" hvortil forne K.H.  svarede Nej, men han vilde oplukke Kister og Skab og lade dem selv lede. Da svarede menige Mænd: Det er ikke den Deel, som man gjemmer i Kister og Skabe. Da sagde jeg: Jeg begjære ikkun min "Gliff" med Venlighed, og J have Eders Bÿes Ret at gaae efter, om J vilde bruge den. Og det er halv Kjendsgjerning, efterdi han ikke vil fremlægge "Gliffuen". Saa udmeldte Oldermanden 4 andre Mænd, hvilke der paakjendte, at de ikke rettere vidste, end forne K.H. jo burde at give 1 Td. Öl til Bÿen, efterdi han ikke med gode Villie vilde fremlægge, hvis som var med Venlighed begjæret og tilforn været "Togsmærke" af taget.

Actum Hessum d. 22 Octobr. 1652 Lauridtz Nielssön

Den 3 Decbr. afsagde Herredsfogden fölgende dom: "Efter forberörte Leilighed og efterdi Laur. Niels. haver begjæret Bÿes=Ret over K.H. for en "Glib" at fremlægge, og bemeldte L.N. ei siden hidindtil over K.H. noget Uhörligt lovligt overbeviist, efterat Sagen af den Aarsag Tid efter anden haver været "forflödt" og optagen, vidste jeg bemeldte Laur. Niels. ikke for Lunde Mænds Tiltale at frikjende" (Lunde Herreds tingbog 9, 133-145)

Hvad der förend Dommen videre er forhandlet i Sagen, kan ikke sees af Thingbogen; af denne fremgaaer blot, at Mads Knudsen i Lunde paa alle sine Naboers Vegne havde begjæret Dom over Laur. Nielsen

1653 d. 10 Febr (Skam Herreds tingbog) Mændene i Gjøngstrup indstevnede Degnen sst med Paastand, at da han havde givet Mændene "sin Jgang", burde han rette sig efter deres Bÿlov og tage deel med de Andre i at hegne .d., efterdi han havde Jord i Marken med dem. Degnen henskjød sig under Provsten, til hvem Sagen blev henviist (Skam Herreds tingbog 16, 132)

1653 d. 27 Mai (Lunde Herreds tingbog) Fremstod N. Ibs. Oldermand i Örritslev paa Örritslev Gaardmænds Vegne og "foregav", at Jngen skulde tage mere Qvæg paa deres fælles Græsbed om Sommeren, end som de om Vinteren havde födt paa deres Foder, og dersom nogen Mand ikke havde saameget Qvæg, som hans Fælledsgræs kunde taale, skulde samtlige Naboer i Bÿen, fornöi ham efter 4 dannemænds Sigelse Thingsvidne udsted (Lunde Herreds tingbog 9, 205)

1653 d. 22 Decbr (Skam Herreds tingbog) Paa Thinget fremlagdes Ore Bÿlov der var beseglet til Skam Herredsthing d. 9 Marts 1592, hvis 37te Artikel löd: "at hvo som plöier sin Naboes Ager eller Eng, og det ham overbevises, da skal den det gjör, udlægge af samme Gröde igien og böde ½ Td. Öl til Bÿen (Skam Herreds tingbog 16, 275)

1654 d. 25 Mai (Skam Herreds tingbog) De Bolmeere Mænd indgik en Bÿlov efter Bröndstrup og Badstrup Bÿlov dateret Skam Herredsthing d. 17? Juni 1619, og blev læst og paaskreven, som den nu var forfattet under 114 Hovedposter, og desuden indgik forne Bolmere Mænd den Post: "at naar Nogen befindes at töire paa sin Naboes Eng - eller Töire maal, da skal den, som Jorden og Grunden eier, have Fuldmagt til at indtage, hvis Kræ som findes paa hans, indtil den, som eier Kræet, sætter sit Pant for hvis Skade, der er gjort (Skam Herreds tingbog 17, 61)

1654 d. 16 Nov (Aasum Herreds tingbog) A.J. i Næraa blev indstevnet til Dom, og sættes i Rette: 1/ "om han ikke bör först at udlægge til Næraa Bÿemænd 1 Fjerde Öl, som den, der ikke har villet hegne med dem, efter Bÿlovens 15 Art. 2/ Om han ikke bör udlægge 1 Td. Öl, fordi han uden Bÿens Minde har udtaget sit Qvæg af Næraa Fald imod den 20de Art., saa og böde til Kongen og sit Herskab for Vold som den, der ulovlig har brudt Bÿens Frihed, og staae Hr. Niels til Rette for den Skade, som hans Qvæg ham haver tilföiet paa hans Foderdam, Træe og Poder". - A.J. begjærede, at Hr. Niels Christensen for denne Gang vilde tilgive ham hans Forseelse, og lovede ei oftere at forsee sig imod ham. For Godtfolks Forbön bortfaldt Tiltalen for denne Gang (Aasum Herreds tingbog 24, 245)

1657 d 5 Marts (Skam Herreds tingbog) Alle Skamby Mænd indkaldtes for 2 Sletdalere for 1 Td. Öl, som den forrige Oldermand havde kjöbt til Bÿen for 2 Aar siden (Skam Herreds tingbog 18, 61)
 
1657 d. 21 Mai (Aasum Herreds tingbog) Hnerik Markdanner til Rönningesögaard lod indstevne Hr. Otto Rasmussen, Sognepræst, Jörgen Knudsen, Degn og S.J. til Tjingsvidne da fremlagdes en skriftlig Vedtægt saaledes lÿdende:"Efterskrevne Höveder ere samtÿkte udaf Velb Henrik Markdanner, saa og af menige Rönninge Bÿemænd at skulle græsse udi Rönninge Kohauge, som skal indgjæredes og vedligeholdes: Velb. Henrik Markdanner 16 Höveder; Rönninge Bÿ: Præsten 8 Höveder og 1 Par Heste; - Degnen 5 Höveder; - A.K. 10, L.R. 7: A.K. 12; J.G. 12; J.R. 6; S.R. 6; S.P. 7; P.C. 6; A.S. 7; H.N. 12; L.P. 7; St. Sk. 2; A.H. 6; R.G. 7; S.M. 7; R. J.4; S.J.9; J.K 6; Höveder. Dette foreskrevne at urÿggelig skal holdes, have vi givet Oldermanden Sör. Pedersen [fuld?]magt til Mærke at underskrive og ombedet vor Sognepræst og Degn til Vitterlighed at udnerskrive. Desforuden er samtÿkt af Velb. Henr. Markdanner og os meninge foreskrevne Mænd, at Jngen maa forleie Noget til nogen udenbÿes Mand, förend han det sin Nabo, som er i Græsningen participeret, tilbudet haver dersom Participanterne det ikke vil leie, da at tilbÿde Huusmændene samme .. Og dersom saa var, at hverken Huusmænd eller Gaardmænd det ville leie skulle alle Mænd, (som) Qvæg i Kohaugen have, være forpligtede at betale den, som ikke saameget Qvæg haver at indslaae, som hans Græsning kan være taxeret for; - og skulle samme Gjærder være "gafflugt" 14 Dage för Philippi Jacobi og fuld.. til Voldermisse. Desforuden skulle samme Gjærder vedligeholdes, at de kunne staae for et Sÿn strax Rugævret bliver opgivet, at vort Qvæg der kan være under Vinternatten, og skal hvert Hövedes Græs koste 3 [mark] Et Höved regnes fuldt, Fole som er 3 Aar er fuldt Höved, Hest som kan bruges til Arbeide for 2 Höveder, 3 Nöd i andet Aar for 2 Höveder, 2 Kalve som ere Aar gamle regnes for 1 Höved. Og skal det gaae omkring i Bÿen at vogte for samme Kohauge hver sin Dag, naar Vang er i Marken. Og skal samme Kohauge drives hver 14 Dag, og dersom der findes da Nogen, som videre indslaar? end hans Part kan være, skal for hvert Höved gives 1 Td. Öls Værd. Og herefter begjæres samtlige Thingsvidner af Aasum Herredsthing maa udstedes." Derefter tilföes: Og formedelst Chr. Ped. Holts Mölle altid saavel som endnu herefterdags mellem Gjærdet og Ledet imellem hans Grund og Kohaugen skal vedligeholde, skal han nÿde 4 Höveders Græs og 2 Hestes Græs. (Orig. Thingsvidne i Rönninge Præstearkiv og Aasum Herreds tingbog 25,66)