Kaperbåden "Langeland"

Kapervæsen. I 1400- til 1700 årene udstedte krigsførende lande ofte kaperbreve til neutrale magters eller til deres egne undersåtter, der gav disse ret til at føre krig mod landets fjender. I løbet af 1700 årene forbød dog mange stater deres borgere at tage imod kaperbreve fra andre magter.

I Danmark fik kaperiet størst betydning under kampen med England 1807-14, (reglement af 28.3. 1810). Systemet mødte efterhånden voksende uvilje, og ved Pariser-deklarationen af 16.4. 1856 blev kaperiet forbudt og har med en enkelt undtagelse ikke siden været drevet.


For Kaper Baaden Langeland kaldet, drægtig 1 Commerce Læst, med dens staaende og løbende Redskaber, Seyl, Ankre og Touge, har Høybaarne Hr: General Major, Kamerherre Grev Ahlefeldt Laurvig, udbetalt mig den accorderede Kiøbe Suma 700 rdr, skriver Syv Hundrede Rigsdaler Dandsk Courandt, hvorfor herved underdanigst qvitteres paa Dhr: Med. Interessenteres og egne Vegne af Hiortholm den 22de Juni 1811 (Sign) Ejer: (1782-1823) Christen Madsen Christensen

Kvittering for køb af  Kaperbåden "Langeland" 1811. Langeland Godsarkiv. LAO
 


Strangebogen - Drejø

Strangebogen 1794-1845 opdelt i 3 pdf filer Nr. 1 ; nr. 2 ; nr. 3 ;

Om Kaperkrigen

"Om Kaperkrigen.
Per Mørk, der boede i Skårupøre havde været med til at tage en engelsk orlogsbrig oppe ved Æbeltoft Vig. Der var et batteri på kysten, og det var blevet stille vejr, så at orlogsmanden ikke kunne komme af stedet, da 5-6 kanonbåde lagde sig i rundkreds foran den og gav den det glatte lag, indtil briggen overgav sig. Imidlertid turde ingen ro hen under briggens kanonporte; men Per Mørk turde, og han lodsede til sidst briggen ind til land. For denne dåd fik han Dannebrogskorset og 100 rigsdaler årlig. (Han var for resten et gudsforgåent menneske, siger H.A. Når han stod og kløvede brænde, og det ikke rigtig ville gå, kunne han bande en gyselig hob eder i træk; så sendte han børnene hen til kromanden efter brændevin; og vi var jo altid a`latt", siger min hjemmelsmand. Så først ville det lystre ham. Han sagde selv, at når han var død, kom han nok til at gå der og kløve brænde; men jeg har aldrig set ham siden", siger H.A.) I Langelandsbæltet øst for Langelands nordspids tog en kanonbådsflotille ligeledes en engelsk orlogsbrig. Og det hændte ofte, at kanonbådene overfaldt et engelsk handelsskib, når dette var kommet noget bort fra sin konvoj, kappede ankertovet, så skibet kunne drive, dræbte vagtmanden, overmandede mandskabet og bortførte skibet, som de så fik prispenge for." 

Meddeler: Hans Andersen, fhv. hmd. og fisker 88 år, boende i Skårupøre og født sammesteds. Optegnet 1924 af Johs. M. Jensen. Dansk Folkemindesamlings arkiv