Det danske Køkken - professor Peter v. Westens forelæsninger i 1780 om landbrug, havebrug og skovbrug etc

| | | | | | | | |
Dokumenter vedrørende von Westen slægten. LAO

Professor Peter v. Westens forelæsning om landbruget 1780 

Om Danemk's urter, Planter, Træer, Korn Sæd og Wexter

Fra den aldmindelige Betragtning over Danemk's grunde og mineral Riiges beskaffenhed, gaaer mand til Landets Frugter i Wexternes Riige

Agerdyrckningen har Mand vel ej endnu bragt hos os saa nær til fuldkommenhed, som mueligt var, i fald dens adskillige forhindringer bleve ryddede af veyen. En bekiændelse, som andre nationer, endog Engeland selv maae aflegge, endskiønt de, ved et anseeligt fortrin ere blevne vore Læremestere, særdeles i dette Seculo, da Mand allevægne, frem for Tilforn, har begyndt at eftertæncke dene vigtige Sag, og skrive derom, ligesom om andre videnskaber, og at vore forsøg til Videnskabens virckelige øvelse. Ved den Fyrstelige Glyksborgske Provst og Hoff Prædikant Lyders er i Angeln begyndt et AgerDyrcknings Academie, muelig i anledning et af Liige Stiftelse til Nantes i Bretagne. I Kiøbenhaun et Landhuusholdning Sælskab hvis fliid og aarl: udsatte præmier opmunter ej mindre og giør ofte det umueligt til Muelige til Lyst for andre derved. Imidlertiid torde vi vel ejheller allevægne staae slet saa langt tilbage i den Sag, som mangen u=erfaren indbilder sig efter blot Speculation om det muelige, hvilcket aldtiid vil overstige det virckelige. Allevægne er i vor Tiid, meget u=dyrcket Jord optagen til Frugtbarheds Befordring, særdeles i de Jydske Heedemarcker, og det synes at kunde have været langt bædre og befunden kændeligere i sin fremgang, naar de antagne Colonister hafde været de forstandige og veløvede Agerdyrckere, som de angave sig for.

De forhen afhandlede Grunde og Jordarter og moser med videre i Dannemk beviiste at sames natur er et frugtbahr Land til Korn og Høe auling, saavelsom til Skov og alleslags urter til Medicinen og Øconomien.

De fornemeste, som henhøre til første vil vi at kortelig betragte for sig selv, og sidste anføre nogle faae af, som enten ere især Landets ægne Vexter, eller har noget besønderligt ved sig til oplysning og efterretning, da Resten af det øvrige Plante = Riiget tilhørende, maae henhvile, indtil det heele Vegetabiliste Riige afhandles.

1/ Rug som tilbringer os det meeste BrødKorn, aules allevægne, dog mindre paa Øerne, end paa det faste Land, og meest i Aarhuus og Wiborg Stifter i Jylland. Rinds Herreds Rug, og især den, der falder i Kalløe = amt er reeneste, mehlriigest og tyndskallet, som den Polske eller Dantziger Rug, og i Salling falder Rug, som i sin Vægt og Tyngde, er sværere, end den Dantziger, men ej saa hvid i Melet.

Kronborg = amt i Sielland giver den bedste Rug, dog har den Fyhnske præferencen næst den Jydske.

Vaar Rug eller Somer Rug, som saaes Foraaret er her til Lands lidet brugeligt, og de fleste Egne ubekient.

Vinter Rugen saaes gemeenlig efter Micheli, og mand holder for at Rugen bør saaes noget tiilig, paadet at Roden kand Tiide sancke Kraft at udbrede sig og befæste sig, og des bædre frembringe om foraaret sin grøde.

Den Egyptiske Rug er begynt med, den geraader vel, og giver rigelig sin frugt, Men dets meehl falder tørt i brød, og nogen bitterhed ved sig.

2/ Hvede, ere 2 slags, Somer og Vinter = Vede, hvilken sidste meest saaes i Lolland, Femern, Falster og Sielland og ved Fridericia i Jylland er begynt dermed i anledning Tobachs Planteligen som udkræver en velgiødet Jord, ligesom Veden og frembringes meget fordeelagtigst for Marskbønderne.

Byg er den aldmindeligste Sæd, dog allermeest i Sielland, hvor den haver samme fortrin, som Rugen i Jylland; den Siellandske Malt, som i Mængde derfra udskibes, holdes for den allerbæste.

Byget er uden tvivl den ældste slags af Sæden her i Riiget, siden øl, som deraf laves har været de gamle Danskes bæste drick, hvoraf de og gave deres giestebude naun, arv = øl, grav = øl, Barns =øl etc. Dog findes i Historierne at der er ført Malt ind fra Engeland til Jylland, saavelsom andre Sorter uden Riigs Øl ind i Riiget.

Mand har ellers baade Humel = Byg, som har ingen skal og større i Kornet, og Vinter = Byg, hvilken sidste saaes sielden hos os, men desmeere i Marsklandene, og er saa fordeelagtig, at mand har icke usædvanligt 20 tønder efter en, men ofte 30 á 40 tænder.

Der ere ellers adskillige Sorter Byg, som distinqvere sig ved deres Raader med Korn, saaledes haves 2 Radet, 4 Raadet og 6 Raadet etc. hvilcken første præfererer de andre, som den er meere tynd skallet end de andre.

4/ Haure voxer alle vægne og i den sletteste grund, og bruges fornemelig til Hæste og andre Creature, dog forbruge Norge deraf et stort Quantum til deres saakaldet Fladbrød.

Den Engelske Haure indføres meget i brug til sæd for sit større Korn og straae, end dend Danske.

Den Spanske Haure, som fornemelig er i brug i Jylland, og distiqverer sig for sin hvidhed .. efterretningerne have været her over 150 aar i Brug.

Den Polske Haure, som er fornemelig i Fyhn i brug, distinqverer sig ved sin gule farve og større Korn og meere Mehl righed, saavel som fedme, end den Jydske.

Den graae eller Sorte Haure vil mand ansee for den egentl: naturlige Danske Haure, siden de andre, ved en bestandig Sæd, kand endog forandres derved til same ... og troes maae beroe og ligge i Jordens natur.

Den saakaldet Flyve Havre, har givet dhr Øconomi meget at bestille, og det var at ønske erfare sames grundige natur, for set same udrydet, siden den beskyldes inficere det meeste af andre slags Korn.

Boghvede saaes, hvor Vildbanen tillader det, siden den er den sidste paa Marcken, og dyrene falder derpaa med megen gewalt, saavelsom smager dem frem for andet Korn; Fyhn og Wester Jylland producere af alle Provincer meest deraf; Mand har baade 3 Kantede og den Runde Boghvede, hvilcken sidste præferet baade for sin hvidhed og smag, saavelsom er befunden drøyere, end den anden; den Siberiske holdes for den bædste, og er begyndt med at forsøge.

NB En god Landmand har ellers observeret, ihenseende tiiden af disse bete Sorter Sæd, at same i vort Clima udkræve, naar efter adskillige aar toges et middel = tal, at modnes, fra Sæde Tiiden at regne Rug i 316, Byget i 102, Hauren i 119 og Boghveden i 115 dage, der alt er meget langsomere end i Norge eller Sverrig, hvor naturen retter sig efter den kortere Somer og Varmen virker desto meere kiendelig.

Erter elskes allevægne, baade for deres egen skyld, og fordi de rense og løsne Jorden; der ( adskillige slags, Hvid, gule, Sorte, graae og Brune, samt et mindre slags grønagtige. I Lolland, Falster, Samsoe og Fyhn falde de bæste og fleste, og i Lolland er et slags større, end andre, under naun Lollanske Rosiner. Efter Erte Sæden, bruges Jorden til Byg, som er fordeelagtig, da Erterne har ligesom giødet Jorden og Løsnes det faste i same, at Luftens effluviis? saa meget bædre har kundet vircke.

Hæste = Bøner, saaes paa nogle stæder i Lolland, men des meere i Marsken

Linser ere her ej meget brugelig dog har mand indført en sorte Marocanske Linser, som holder bædre, end andre.

Rap Saat saaes i Eidersted og øvrige Marsklande, hvis fede grund et der til beqvem; Ved Fridericia er en Oliemølle, og til sames drift cultivere Tobachs Planteuerne en deel i deres fede Jorder.

Kommen aules mangestæds i temelig mængde, dog meest i Fyhn, paa Ærøe og Taasinge, og Løse derfore anseelig pænge.

Sennop aules overalt, baade den Donske Sorte, og Guule udenlandske, dog ej uden det hver mand behøver; den Eyderstedske Sennop holdes for den bæste og debiteres i temelig mængde til Holland, og dernæst er den Samsøe Sennop den bedste; Sennop saaes ellers ved Biehaverne , siden  blomsterne give megen sødhed til Honning af sin bitterhed.

Disse ere saaledes egentlig de Sorter Korn Vahre og anden Sæd, som den Danske = Landmand auler til egen og andres fordeel og fornødenhed; det gandske Quantum, som aar for aar, og i aldmindelighed indhøstes, beløber sig 8 millioner 360,000 tønder efter ald rimelighed ifølge Eutropii Philadelphi Economiske Ballance dens 4 og 5te Capitel, følgh: sees deraf, at de Danske maae tacke Gud, for et med frugtbarhed rigelig velsignet Land.

Af Hør og Hamp aules vel en god deel i Provincerne, men ej nær det, Jndbygerne behøve, hvorfore disse 2de articler koste aarl: anseelige Sumer at hente fra Livland.

Humle, aules næsten overalt, dog meest i Fyen, hvorefter den endogsaa forsendes til andre Provincer, men Kiøbstederne vil hellere have den Tydske, og udsende derfore mange pænge.

Tobachs planter allene nu ved Fridericia af de der boesatte Franske Colonier og viist landet veyen hertil, saavelsom de Pfalziske Colonister i Ahlheden med god fremgang.

Græs=arter findes adskillige fremede Sorter, saasom Spansk, Engelsk og Hollandsk Klever, Lucerne & Esparcette, hvoraf de 2 sidste er ej synderlig i brug, som første, hvoraf haves baade den røde og hvide, den sidste til Kiør og første til Hæste.

Mad og Kiøcken Gevexter, som taale den europæiske Luft, og findes i Tydskland, Frankrig og Engeland, ere udi vore Danske Hauger e.g. Kaal, Salade, Ertskocker, Asparges, Jordæble, Augurker, Meloner, Græskar, Annanas, Røder, Roer, Løg og sligt meere ligesom i de næstliggende Tydske Provincer, der ej ere alle Landets producter, men efter tiidernes Rofinesse indførte ved fremede Urtegaardsmænd i de Riiges Hauger, og efterhaanden udbredet sig til alle sider, ligesom de meere og meere komme i Kundskab og brug blant folk af Middelstanden; ønskeligt var det, om nogle fleere Hauge Gevexter komme i meere brug iblant os her, ligesom i Saxen, Holland og Tydskland, hvor Climatet næsten er det same, da derved ej allene kunde spares en deel af Kiød, Flæsk, Fisk etc: Men og sanckes et Lettere og sundere Blod.

Hvad de øvrige Landet urter og Vexter angaar, da forbigaaes same her, siden de med det heele Vegitabiliske Riige afhandles, og naar mand endelig vil eftersee de Vexter, som allene Voxe i Dannemk, kand Petri Kyllingii Viridarium, der efter en alphabetisk orden ere anførte eftersees, især for sine Danske naunes skyld, saavelsom Doctor Georg Tycho Holms Flora Danica udgiven aar 1757 til Upsal efter Linnæe Systema, item hr: Capitain Teilmans Flora Cimbrica, saavelsom Hr: Doctor Öders efter Kong Friderici 5ti befaling udgivne Flora Danica. Om de Danske urters og Vexters Medicinske brug har den store de Borck længe siden aflagt det troeværdigske vidnesbyrd, at, endskiønt de Riige have den fordeel at kunde lade hente langt fra, hvad de lyster, saa har dog naturen ej nægtet de øvrige det, de behøve, og hvormed de kunde forsyne sig ligesaa vel her, som i de varme lande, særdeles kand det siges om adskillige antiscorbutica.

I den af Dr Dimon Pauli paa Kongl: befalning af Friderich den 3die udgivne Flora Danica findes nogle urter og Vexter, som ere Dannemk især naturlig medfødt e.g. Danske Sorte Kirsebær 41, Dansk Ingefær 171, Dansk Comen 38, Dansk Lavendel 267. Dansk Nardus 368, Dansk Slange Myrder 357 etc. - Hvad allehaande Danske egentlige tilhørende Træers, urters og andre Vexters Economiske brug angaar, da haver Hr: Doctor Johan Pauli udgivet aar 1761 et skrift derom under Titul: Dansk Economisk Urtebog, hvori en deel vilde Vexter og urter beskrives og deres nytte viises, og i sær approberes den deri given efterretning om de Danske Skoves tillæg og forplantelse.

I vore hauger og Plante Skoler voxe ellers alle de Frugt træer, som i Tydskland ere bekiente, og de sorter, som i de sildigere tiider ere indførte, give ej saa fuldkomne modne frugter, som i de varme Lande, dog bædre nu end før, da erfarenheden og hielpemedler lære og udtæncke sames befordring og maturitet daglig og meere og meere.

Om Skovenes til Vext ved Fredning, Plantelse og opelskning, som en vigtig Huusholdnings articul, læses mange afhandler og anviisninger i Danemk og Norges Øconomiske Magazin.

Hr: Procancler Pontoppidan har og i sin Danske Atlas Tom: 1: pag: 545 til 589 anført alle de urter og planter etc., som findes i Danemk efter Linæi Systema, og det kand tilligemed deres Danske og Latine naune findes og af hvad Classe og Species.

Om Dyrene, Fuglene, Fiskene og Insecterne i Dannemk og Fiskerierne

Næst Jord arternes Vexternes betragtning følger i naturlig orden Dyrene og alt, hvad som lever i hine elementer og ernære sig; det vitløftige heri

BilagStørrelse
L.M. Wedel. Om Sæden .. Maaden at saae. 1792.pdf7.36 MB
L.M. Wedel. Om Sæden .. Maaden at saae. 1792_2.pdf5.07 MB
L.M. Wedel. Om Sædens Indhøstning og Tærskning.pdf8.74 MB
L.M. Wedel. Om Engenes Behandling og Forbedring.pdf5.67 MB
L.M. Wedel Om konstige Enge og Foder Urter.pdf9.47 MB
L.M. Wedel. Om adskillige Væxter. 1792.pdf8.73 MB
L.M. Wedel. Om adskillige Væxter. 1792_2.pdf7.89 MB
Den-Sydfyenske-Øgaards-Vegetation-1857.pdf27.19 MB
En naturhistorisk interesseret fynsk præsteslægt.pdf1.59 MB