Fynske købstæder - Forslag til landvæsenets forbedring 1759

| | | | | |
Rentekammeret. 431.13.431.14. Fynske Købstæder - Betænkninger til Landvæsenets fremtarv og nytte 1757 - 1760. RA

Assens 14.2. 1759

Deres Høy Grævelige Excellence Høy og Velbaarne Hr: Geheime Conference Raad, Kammer Herre og Stift Befalings Mand - Naadige Herre!

Hvad ieg i Anledning af de Høye Herrer udi Commissionen angaaende Landvæsenet, Deres efter Kongl: Aller Naadigste Befaling af Land Faderlige Forslag, og Høy? Priseligste Øyemerke, til Deres Høy Grævelige Excellence ergangne Skrivelse af 30 passato, betreffende Land Væsenets Forbedring, og Byernes Markers Indhegninger og Separation fra hinanden, samt efter Deres Høy Grævelige Excellences Naadige Befaling under 7 hujus, underdanigst kand indberettet, bestaar i følgende:

Angaaende 1ste Post

Da haves her fra Byen ingen Overdrift, ey heller Skov eller Underskov, og alt saa finder ieg derom intet at kunde melde

Angaaende 2den Post

a/ Til denne Byes Marker sammenstøder 1/ Saltofte Mark 2/ Ebberup og Naarby Marker 3/ Kiærumgaards Mark 4/ Meelbye Mark, og endelig 5/ Lundager Mark

b/ Der findes Rudera af gamle Grøfter, imellem 1/ Assens og Saltofte Mark 2/ Imellem Assens og Ebberup og Naarbye Marker, og 3/ Imellem Assens og Lundager Mark

Paa deels af disse gamle Grøfter er for nogle Aar siden, igien sadt Gierde og Hegn, dog har Fælledskab, derved ikke kundet hæves, saasom eendeel af Assens Jorder ligger der uden for, og inde i Bøndernes Marker, og inden for i denne Byes Mark, ligger igen eeddeel af Bøndernes Jorder, og dend deraf flydende Fælledsskab, saavel for  Avrets Beed, som Foraars Græsning, foraarsager aarlig Disputer og U=Eenighed i mellem Lods Eyerne, saavelsom og dend høystskadelige U=orden, at alle Lods Eyeres Creature, saavelsom Giæs, Faar, Swiin;Kræe og Beester, Vinteren og heele Foraaret gaar løse, og afæder og nedtræder Korn og Græs indtil hvert Aars 1ste Maij Dag. Og er saadant særdeles skadelig for Rug Sæden, som derved ilde bliver (mis)handlet, og paa u=sømmelige og skammelige Maader forød. Men imellem Assens og Kierumgaards Mark, saavelsom imellem disse og Meelbye Marker sees nu ingen Rudera af gammel Hegn eller Grøft, og heller er disse Marker endnu ved Afhegning adskilt.

Dog sees en gammel Grøft at gaae fra Kierumgaarde til Meelbye, og som der nu et par Aars Tiid er bleven sadt Riis Giærde paa dend og opkastede gamle Grøft saa er derved Fælletsskab i Avrets Beed, imellem Assens ogEgerup Byer, bleven ophævet. Naar nu denne Byes Mark, fra de omliggende Byers Marker skulde indhegnes /: hvilket var ønskeligt, at skeede:/ da formeenes best, at være, at de gamle Skiæl Grøfter, saavidt mueligt var, blev fulgt, og hvad Assens Bye maatte have deruden for i Bøndernes Marker kunde giærne mageskiftes imod Æqveralent af de JOrder, Deels Bønderne haver endnu for i Assens Marker, og skulde enten af Siderne kunde tilfalde meere, end paa den Maade kunde gotgiøres, da kunde det efter en billig sættende Taxt med Penge betales. Indhegningen formeenes at Assens Bye skulde tildeeles dend halve Deel, og de paagrændsende Bønder Byer dend anden halve Deel.

Disse Indhegninger faaer vel først at skee med Grøftning og Riis Gierder, og derefter Aar efter andet forbedres med levende Gierde, saavidt skee kand.

c/ Hvad Hindringer der maatte synes at være ved Assens Marks Indhegning fra Bøndernes Marker er saavidt ieg veed, og ved Eftersøgning har kundet faae Underretning om, bestaaende alleene

I det som oven anført, at eendeel af Assens Byes Jorder ligger i de tilstødende Bønder Byers Marker, og at eendeel af Bøndernes Jorder igien er beliggende i Assens Mark, saa som hv?? i Marken haver eendeel Bønder.

1/ Deels Jorder til deres Fæste Gaarde, som lettelig alt paa overanførte Maade kand blive mageskift, og de, af Byens Jorder, som ligger i Bøndernes Marker, faar tilbørlig Vederlag.

2/ A parte frie Eyendoms Jorder, som førend Forordningen af 14de Augustj 1741 eller Naadigst Udgick har været solgt fra Byen, og disse Jorder kunde for Kiøbesummen igien til Byens Indvaanere indløses.

3/ Er een Deel saakaldet Holger Rosenkrantzes u=fri Jorder, som og Bønderne sig har tilkiøbt.

4/ Eendeel saakaldet Provstie Jorde, som og er u=frie og kiøbt af Bønder. [Se kirkejorder i Assens kirkeregnskab]

Derimod ligger igien af Byens frie Kiøbstæd Jorder eendeel i Bøndernes Marker, saasom

1/ Nogle saakaldet Hellig Kors Jorder, som pro officio ligger til Sogne Præsten i Assens.

2/ Nogle af Byens Fæste Jorder.

3/ Noget Ejendoms frie Kiøbstæd Jord

Af disse mentionerede Jorder kunde vedkommende Bønder faae god Vederlag, for de Jorder, som tilhører deres Fæste Gaarde, og er i Sssens Mark beliggende; Og som Bønderne for det øvrige for de fra Byen tilkiøbte Jorder, igien kunde blive udbetalt deres Kiøbe Summa.

Saa formeener ieg, at derved dend skadelige Fælledskab imellem Assens og paastødende Bønders Marker lettelig, og meget vel, kunde hæves naar kuns alleeniste egen Interesse og u=tidig Begiærlighed til at betiende? og benytte sig af andres Eyendomme, ey fremdeeles bliver forredraget? naturlig Billighed, og almindelig Nytte.

Angaaende 3die Post.

Hvad derom har saavidt denne Bye betreffer, kand anføres, er under forregaaende 2den Post, underdanigst giort Forklaring om. Og for det øvrige vil det ankomme paa Kongl: Aller Naadigste Dispensation i Lovens 3die Bogs 13 Capit: 13 Art: og at det Aller Naadigst bliver anbefalet

At Indhegningen skal tillades og skee

Angaaende 4de Post

Her paa Markerne er ingen Aaer, men alleene en liden Mølle Bek, hvormed intet kand forretages Eng eller Moese til Forbedring, og Lods Eyerne paa begge Sider af Mølle Becken er alleene Assens Lods Eyere og Kierumgaardes Beboere; Og ved Markernes Indhegning og Adskillelse fra Bøndernes Marker, blev ingen betagen leylighed til Vanding

Videre paa de anførte Poster ved ieg for denne siide intet at kand anføre, men alleene understaar mig underdanigst at recommendere dette til Deres Høy Grævelige Excellences  Naadige Overveyende og nermere Eftertanke, da ieg underdanigst formoder, at Deres Excellence ved retsindig ...? Naadigst vil besinde, at denne Byes Markers Separation fra Bøndernes Marker, er saa vel giørlig og muelig, som det u=modsigelig var denne Bye en stor Fordeel, at dend kunde blive befriet for indbemelte og i mange Maader høyst skadelige Fælledsskab, hvor ved enhver kunde faae Leylighed at forbedre sin Eyendom, og føie sig samme ret til Nytte.

Jeg forbliver med underdanig Soumission Deres Høy Grævelige Excellence Naadige Herres underdanigste Tiener ...

Assens dend 14de Februarj 1759

.....

Bogense 24. 3. 1759

Deris Høygrevelig Excellence Høybaarne Hlr: Geheime Conferentz Raad Cammer Herre og Stift Befallings Mand Høybydende Naadige Herre!

Paa dend mig under 7de Febr: Sidst tilsendte Gienpart fra Deris Høye Excellences for Commissionen Land Væsenet angaaende, med Eders Høygrevelige Naadis paa teignede og mig tillagde Naadige Ordre, dend ieg og strax for samtlige Borgerskabet ved Retten har bekiendt giordt, følger min underdanigste Erklæring, angaaende dend 1ste Post da er her til Byen et saa kalled overdref som aarligen liger til Græs=beed hvorpaa en hver som Eier Jord paa Byens marcher efter sit Hartkorn størrelse og Taxt har sin Anpart høveder paa Græs som altid staar fast og som samme overdref saa velsom fleere Byens Marcher hejnis ved dend Eene Side af Stranden, og desuden gaar Een stor Strand vii eller indløb kaldet ungefehrlig mit igiennem samme overdref, Ja ofte det meeste deraf naar Stranden høyt Wexser som fleere Byens Engbonde staar under det Salte Vand, og alt saa er samme overdref af dend Beskaffenhed at det iche til nogens Fordeel eller nogen bestandig Heigning kand for andris, under eller overskov findes aldelis intet af paa denne Kiøbstæds Marcher og ej heller Tørveskiær, saa at ald behørende brende, tørf, Torn og staufre falder her meget korsbar (Kostbar?) og langt borte at hendte.

2det Post findes ingen andre Byens Marcher til fællis med denne Kiøbstæds Marcher, hvis Eieris Jorder falder ager om Agger undtagen nogle faae aparte Steen ? Jord som ligger for Sig Self uindheignet, og alt saa formeenis allerunderdanist saavel af indvaanerne som mig at Byens Jorder og Marcher iche anderledes Kand blive for Dem til nøtte omdeelt eller indheignet anderledis end De nu befindes, vist er det at Een lang Heigning findes imellem denne Kiøbstæds Marcher og paastødende Byens Marcher udi Schoubye Sogn som med Torn og Grøfter heignis og ej heller vides anden udreje? til samme at heigne, ellers beklager dette steds fattige indvaanere Sig høyligst ved fornefnte Heigning at være fornernint? i det Byernis paastødende Marchers Eiere, ej vil tage half Gierders Heigning med dette steds indvaanere, og formedelst Borgerskabets forhen og endnu i værende slette omstændigheder, har de efter foregivende iche kundet blevet Eenige Deris Ret vd Proces at indtalle belangende dend

3de Post vides iche herpaa Marcherne noget at forklare om, betreffende

4de Post da findes herpaa Marchen ingen aldmindelige Aaer, men vel et smalt Vandløb fra Een Vandmølle Vedermølle kaldet til denne Kiøbstæd, og igiennem dend Synder Sides beboeres Haver og derefter udløber i Stranden, samme Vandløb er omtrent ½ fierding Vei lang som i deeis løber imellem berørte Møllers grund og denne Kiøbstæds, og deels imellem Frue Oberstinde Lieutenantz v

on Hagedorns og indvaanernis Jorder, og endelig til sidst imellem indvaanernis Grund paa begge Sidder, sammen Vandløb bliver aarlig imod sandt (Sct.) Hands Dags tiider udskaaret og dernest af Borgerskabet og andre indvaanere Reen skoulet (oprenset =renskovlet) og med Spader ved begge Sidder saaledes af Stuchet at Vandløbet stedse kan beholde Sin breede samt dybe, og er samme det Eenigste ferske Vand som til Bogense findes og den for af Høy nødvendighed maa vel i agttagis og Reenholdis, Moser eller Moradzer findes iche her paa marchen, og altsaa ej nogen forbedring i saa maade for Byens Marcher at giøre, med mindre at indvaanerne var af De Krefter at de kunde bekoste Die paa Sitsted? for at udeluche Strandens indløb, som vel aldrig skeer, Saaledis underdanigst i sandhed, forklaret, af mig som henlever med ald underdanig? Veneration og Estime

Deris Høygrevelig Excelences Høybaarne Hlr: Geheime Conferentz Raad Cammer Herre og Stift Befallings Mands underdanige og allerydmygste ring tienner - .Holstz


Bogense d. 24 Martij 1759

Deris Høygrevelig Excellence Høy Velbaarne Herre Hr: Christen Greve af Rantzau, Herre til Brahesborg, Schougaard, Asdahl, Hammelmose, Rosenvold, Krastrup et Gundested Gaarde, Ridder af Ellephanten, Hans Kongelig Mayts, Høy betroede Geheime Conferentz Raad, Cammer Herre Stift Befallings Mand over Fyhn og Langeland samt Amtmand over Ottense, Dallum, Ruggaard og St: Knuds Amter Høybydende Naadige Herre Hans Mayts tienner angaende / Brahesborg

......


Faaborg 5.3. 1759 [Bidrag til Fåborgs historie]

Underdanigst Efterretning om Jordernes Beskaffenhed herved Faaborg, med hvis videre i følge dend til mig ergangne Høye Ordre, saavidt dette sted angaar er Reqvireret:

Her ved Faaborg er kun faae Jorder, fornemelig bestaaende af 2de smaae Marker, og nogen faae Tofter, same er til stor Skade melleret med dend saakaldet Kloster Jord, der henligger til Odense Hospital, og hvoraf aarlig betalles Afgift af de som same har i Fæste, hvilket er Stegen til Een for Indvaanerne her i Byen utaalelig Priis, over det at denne Kiøbstad ej som andre steder haver Byens Jord til deres Gaarde og Huuse; thj dend liden Kiøbsted Jord her er, foruden Kloster=Jorden er kiøbe=jord, sælges og kiøbes af Indvaanerne, og undertiiden kiøbes af fremede uden byes, naar Indvaanerne ej for den Høye Priis Jorden er dreven og drives til, saadant formaar, og kand Naboe=Proprietarierne saa meget snarere omsider kome til at eje alle Kiøbsted Jorderne, naar det icke ved allernaadigst Andordning vorder hindred, som de ere bekiændt velhavende, og i stand til at kiøbe ald Jorden fra Byen, og da Indvaanerne trænger til Brugen, maae de jblandt give saadan lige, som langt oversiger 6 proCto af dend Kiøbendes Kiøbe=skilling.

Jordernes Natur er sandig , og er med tiid og aar ved Giødning tvungen til Byg=Jord, Men som Naturen i sig selv ej er der til, og ej falder nuldig eller leered, giver den og kun svangt og smaakorned Byg, og og formedelst Giødningen giøres dend for feed til Rug men saa slet dend er, saa er dens brug i sær til Græs og Mælkning dog u=undværlig for de fattige Indbyggere, I hvis Eje dend og er, og i hvad de End derfor skal betalle enten til Eje eller leje.

At svare især paa dend Reqvirerede første Post, Saa er her som sagt kun faae og slette Jorder af Bonitet; Men intet af same er udyrket altsaa hverken overdrev, skov eller Moesser.

2 Post. Byens Jorder ere alle frahegned deomkringliggende Bonde Jorder, saa at Kiøbsteden har sine Jorder for sig selv

3/ Naar og loven blev dispenseret, saa var det endda ej muelig her at bringe sig større og bedre Nøtte af denne Kiøbsteds kostbare Jorder, ved at hver Eyere fik sin Jord indhegned for sig selv udj indlucke og Toft, saalænge Hospitaled skal beholde deres Jorder, som ligger i flæng og fællig omkring i Marken med Byens Jorder; Mens det vilde icke lidet ophielpe dend fattige Bye, og give dobbelt fordeel, om same Jorder og Tofter, i hvor høy afgiften end pro tempore er, maaske Indvaanerne, der samme have i Brug, overlades for den Capital, som  af Afgiften kunde beregnes, og den dobbelte Nytte, som nu Ejeren har intet af, vilde flyde af dend fordeelagtig Kløver=Sæd, foruden anden ting, og dend bekiændte Herlighed og fordeel at have sit for sig selv, saa lidet det endog er, hvilket opmuntrer til at bringe det i bedre Floer, Og da nu Afgiften til Hospitalled af disse i fleng med Indvaanernes Jorder, beliggende Hospitals Grunde, som virkelig er Matriculeret fri Kiøbsted Jord ligesom de øvrige Byens Jorder, er dreven og stegen til sin høyeste spitze, saa kunde Hospitalled til ævig tiid aldrig tabe derved, Naar de over Hovedet fik dend Capital, som efter 5 proCto nu af Afgiften kunde beregnes; I betragtning at der kunde kome andre tiider, og jordegods falde i sin nu høye priis, som erfarenhed haver lært,; thj da Jeg her aared 1736 tog boepæl, efter at Jeg hafde dend Naade at være komen i Kongens Tienneste, som Herredsfoged i Salling Herret, kostede Een tønde udsæd byg=land her til Byen ickun 40rd; men nu næsten dobbelt 70 til 80, Ja dend Jord af Hospitallets, hvoraf da kuns svaredes i lige 4rd, svarer nu 8rd, saaleedes fik Hospitalled en anseelig Capital, naar Jorderne til Indvaanerne maatte afhændes, hvoraf en ufejlbar Rente stod fast, og vilde da Indvaanerne ved Laan og Credit til det yderste giøre sig ald fliid, for at kome ud af dette for dem skadelige felletzskab, og Indlæse disse under Kiøbstæderne ellers maalte og matriculerede Jorder.

4de Post: Aaer eller Moesser falder icke paa den Byes liden Grund.

Saaledes forfatted og til sit Høye sted efter Ordre indsendt fra Faaborg Kiøbsted af dens Borgemester C. Mølmark

Faaborg d: 5te Martj 1759

.......


Kerteminde 10.3. 1759

I allerunderdanigst følge Hans Kongelig Mayts allernaadigst beskickede Høye Herrer Commissarier til at undersøge alt hvad som til Land=Væsenetz frem tarv og nytte, måtte agtes fornøden i een eller anden tilfælde at kunde for andres, Deres Høy=Respective forslags Poster, til en hvær vedkommendes Forklaring, Haver jeg for denne liden Kiøbsted alleene at Erindre, om den 2den Post, siden her omkring ved Byen, efter den 1 og 4 Post icke er nogen overdrifter, Aaer, Moeser eller Skov, samt Kratt, Men alleene slette og til sædjord brugende Marcker, som med Steen og Tang Gierder heignes.

2den Post. Kierteminde Kiøbstæd, haver frie Eiendoms Jorder til fælletz med Bønderne udi alle Over Kierbye Marker, Nemlig 57 tdr 6 skp: og Kierteminde Kircke jord 45 tdr: 4 skp: tilsammen 103 Tønder 2 skp: Sædeland, som over alt i Markerne liger i fleng, og som dend Eene af Kierbye Marcker gaar lige her til Byen, var det vel giørligt, at de her fra Byen imod Kierbye nærmest beligende jorder, kunde magelegges, saaleedes, at Kierteminde Bye kunde faa Deres jorder indheignet og adskilt fra Bøndernes Marcker, som var en stoer nøtte og fordeel paa begge sider, da saadan fælletzskab forAarsager megen strid og u=leilighed og forhindrer dend eene savel som dend anden at kand have den frugt og nøtte af Deres jord og Græsning, som de ellers kunde have, om dend var adskilt; Men icke desto mindre, er dog Bønderne derimod, og følgelig Herskaberne med, som icke uden Bondens Villie giør nogen forandring, endskiøndt ingen slags Rimelige Hindringer derjmod kand være, da Kiøbstæd jorderne, som liger jmellem Bøndernes, ere af eens Natur og beskaffenhed, og de første med giødning, holt bedre i stand end de sidste, ssa Man icke kand begribe, Hvorforre Bønderne saa meget ere derjmod uden alleene fordi de først og sidst bedre kand betiene dennem af Græsningen til Deres smaa Creaturer, end de her i Byen, og dernæst, at de frygter for de fleere Gierder, som de fick at holde vedlige, end endskiøndt de ickun er af Steen og Tang; Saa man aldrig i saamaade kand vente nogen forandring her, uden det allernaadigst bliver paabuden, at alle deslige jorder, som liger i fælletzskab og adskilles ved heign, og naar vedkomende icke selv derom kand foreenes, da saadan forretning, ved nogle af Rætten udnefnte kyndige Landmænd, at skee; thi uden saadan allernaadigst expresse befahling, vil Hans Kongelig Mayts Høystpriiseligste ØyeMerke til det almindelige beste, faae stæder, komme til nogen anden forandring, end at det vil forblive, ved det gamle, formedelst een eller anden, enten u=begriebelig, Magelig, eller Gienstridig Lods Eiere skyld. Kierteminde

den 10de Martj 1759 A Bentz

,,,,,,,

Middelfart 19.2. 1759

Deris Høygrevelige Excellence Høybaarne Hr: Geheime-Conference-Raad, Cammerherre og Stiftbefalingsmand Naadige Herre!

Anl: 1/ Overdrifter, da er her desverre ingen, her er alleene et støkke Marketsplads, hvor der Camperet Regimenter i Transporten, der saaes 18 tønder Korn, som er u=deelt og leies bort hvert 6te aar for ungefehr 40rdr, som er dend største fordeel deraf paa nogen maade kand ventes, siden det er iche mueligt at faa det deelt tilsaamange, da her findes nesten 200 Indvaanere

2/ Disse her Værende begge Byens Marker, bliver aarlig pløyet, uden nogle agger til Tøiring, og er fra Bøndernes Marker for sig selv indhegnet. Dog ved disse Gierder kunde meere grøfters og fleere piil, torne og andet sligt plantes.

3/ Her haver hver sine agger iblandt hverandre og ingen tenker paa at faa noget til nogen fordeel indhegnet.

4/ Her findes hverken fælleds - Aaer eller Moeser, men enhver veed  Deris liden andeel Jord.

 Jeg forbliver med ... Respect og .. Naadige Herres Undernigste tiener - .. Beck

Middelfart d: 19 Febr: Ao 1759

....

Svendborg


Svendborg 10.3. 1759

Forklaring over Svendborg Kiøbstæds Jorder og Markers Beskaffenhed; underdanigst følge af derom ergangne Høye Ordre, og de derudj indbefattede 4 Poster.

Angaaende 1st Post.

Til Svendborg Bye er ingen Overdrev eller bestandig Fellitz Gressning.

Angaaende 2den Post.

Der er ikke flere Byer som med Svendborg Byes Marker støder sammen til Fællitz, end en Bonde Bye som kaldes Tved; Lods Eyerne udj bemte Tved ere følgende, Hr: Admiral Vessel til Broeholm, Hr: Major Greve af Ahlefeldt til Biørnemoese, og Hr: Johan Lehn til Hvidkilde.

Det Fellitzskab som Svendborg haver med bemelte Tved, er udj Een Mark kaldet, Høemarken, og bestaaer derudj

1/ Præsten og nogle af Bønderne i Tved have nogle Agere her og der beliggende iblant Svendborg Byes Jorder, hvilke Agre Land i alt udgiøre ungefehr 7 Tdr 4 skp: Rugland og Engbund til et lidet Læss Høe. Derimod ligger af Svendborg Kiøbsted Jorder nogle Agre og Stk iblant Tvede Byes Jorder, hvilke Agre og Stk kand ansees omtrent for 4 Tdr: 1 skp: Rugland og Engbund til et maadeligt Læss Høe; Forskiællen imellem disse Jorder, er da ikkun 3 Tdr 3 skp: Sædeland, som Tvede Præst eller Bønder kunde tillægges af Svendborg Jorder, som ligger netop til Tvede Jorder og det Alen imod Alen; Saa at Svendborg Byes Jorder gandske lettelig og uden mindste besværlighed kunde blive Separeret fra Tvede Jorder.

2/ Udj denne Fellitz Marker ellers et stk Jord kaldet Byehauren, hvorpaa er baade Over og Underskou, hvilken Skov tilhører Hans Kongel: Mait:, saa at derpaa ikkun avles noget Høe.

Dette stk: Jord som ey er indheignet for sig selv, haver Tvede Byemænd i brug, saaledes, at De leyer det bort Aarlig for ungefehr 2 rd; Men som Svendborg Bye formeener, at samme stk: Jord hører til Svendborg, og at Tvede Byemænd i forige Tider urettelig have faaet det udj Deris Værge og Brug, Saa vil denne Post ved Markens Afdeeling, efter Adkomster og Beviisser udgiøres, hvad enten den skal indheignes til Svendborg eller til Tvede Mark.

3/ Nok er udj denne fellitz Mark  nogle støkker Jorder, som tilhører de 2de her uden for Svendborg værende Vand Møller - Øverste og Nederste Mølle kaldet, tilhørende Hr: Lehn paa Hvidkilde, Hvilke stk Jorder kand ansees for 2 tdr: 6 skp: Rugland. Dette Fellitzskab med disse Møllere kunde hæves der, ved at De kunde tillegges af Svendborg Jorder ved et Stæd kaldet Hr:  Jenses Stente, Anden Jord af samme Bonitet og Størrelse, hvor Møllerne med ringe Bekostninger kunde have Deris Jord for Dem selv indheignet.

Disse Møllere have desforuden nogle stk Jord udj en anden af Svendborg Marker, Øxenbierg kaldet, hvormed kunde forholdes lige som med De forhen ommelte Jorder i Høemarken.

4/ Endnu foruden i Øxenbiergs Marken ligger et indheignet Huus med Pløye Land og End bund, kaldes Stefningen Maen, som tilforne har tilhørt Sal: ObertsLieutenant Sehested til Biørnemoese, og nu efter Ham tilhører Grev Ahlefeldt til Biørnemoese, hvilken Stefninge Mae er omgivet paa alle Sider af Svendborg Byes Marker, saa ikke enten Qvæg eller andet, kand kommer dertil eller fra, med mindre det skal igiennem Svendborg Marker; i bemte indheignede Stegning Mae er endeel Skov som tilhører Hans Maits:, Hvorover ungefehr for 11 Aar siden stod Svendborg Bye i Accordt med vel bemte Sal: Obrist Lieuten Sehested til Biørnemoese at ville have giort et Mageskifte med Ham, saa Hand skulle have haft Eet støkke Jords Maal igien udj Een af Svendborg Marker kaldes Hallenskou i henseende at Velbemte Obrist Lieutn Sehested skulle have formaaet, hos vedkommende Lods Eyere til HøeMarken at Svendborg Byes Jorder kunde blive afskildt og indheignet for sig selv fra Tvede Byes Mark, mens som sligt da ikke var at formaae, formedelst der kom Disput om foromrørte Bye haugen i Høemarken, saa forblev det og med Ovenmeldte Mageskifte som det var; Og som Svendborg Bye i Aaret 1749 lod derefter Hallenskovs Mark /: som forhen i Mands Minde og lengere altid hafde været Græs beed:/ inddeele saaledes som De i de andre Marker hafde ladet giøre Ao 1724, Saa naar De finder forgot, kand De Pløye og Saae bemte Hallenskov.

b/ Udj forbemte Høemark har ikke været noget Giærde eller Grøft, imellem Svendborg og Tvede Jorder. De nu der imellem oprettende nye Gierder, skulle hver tage halfdeelen af, som kunde være omtrent til hver Part 570 Favne  hvoraf Tvede kunde beholde den Norden Deel, formedelst De med Deris indheignede Hau? ver der kunde spare endeel af De nye Gierder. Indheigningen kunde paa sine Stæder Grøftes, og levende Gierde derpaa plantes.

c/ Der kunde ikke andet være hinderlig herudj, end den udj Høe Marken ommelte Byehauve, saa som det først fik at udgiøres hvem samme skulle tilhøre.

Angaaende 3die Post.

Om at Een Lods Eyere maa indheigne sin Jord, beroer paa Kongel: Allernaadigst Forordning

Angaaende 4re Post

Om Aaer og Moesser at udgrave; da er i Svendborg Byes Marker ingen Aaer eller Stoere Moesser, som til Græsbund eller Ager kunde udskieres, thi udj tørre Sommere nødes Mand ofte til at oprytte og grave i de Moesser her er i disse Marker, for at have Vand til Creaturene

Efter forestaaende Forklaring og Omstendigheder kunde Svendborg Bye lettelig skilles fra det Fellitzskab som samme Bye haver saa vel med Tved som med De ommelte 2de Møllere; Men som det saavel her som paa andre Stæder kunde være ventelig, at begge  parter ikke saa just derudj kunde blive Eenige, saasom det ofte befindes, at Een kand, i henseende til Græs,ningen, Gierders eller Grøfters Undvævelse eller andre aarsager formeene sig at have mere Fordeel ved Fellitzskabet end ved dessen Ophævelse; Saa var det at ønske, at Een saadan Kongel: Anordning allernaadigst kunde vorde forfattet, at De Disputer som desangaaende maatte opkomme, kunde udj Korthed, og uden Vidtløftig Proces og Rettergang, vorde afgiorte; Mine underdanige ringe Tanker derom ere: At naar Een af Byerne eller Parterne paastoed Fælletzskabetz Ophævelsem skulle den anden Part være pligtig derudj at entrere; Og i fald nogen Dispute imellem Dem opkom, være sig om Jordernes Mageskifte, Markens Afdeeling, Gierdernes eller Grøfternis Opsettelse, paa hvad Stæder samme skulle have sin Gang og Opreises, hvormeget hver af Parterne deraf skulle opreise og vedligeholde, med alt hvis videre, som til Fellitzskabetz Adskillelse kunde henhøre og opkomme Tvistighed om; da skulle hver af Parterne udnævne sig fire kyndige, men ikke i De paagieldende Marker deelagtige Land Mænd, som saadant upartisk skulle søge at bemidle, og efter fleeste Stemmer bringe til behørig Slutning, samt Deris Forretning derover at forfatte; Skulle det hænde sig at der af disse 8te Mænd vare ligemange af hver Meening, da begge stridige Parter at udmelde Een Opmand, og hvilket Partie af disse 8te Mænd denne Opmand da faldt til, ved den Beslutning skulle det da uden videre paaanke have sit endelige forblivende. Skulle det og hænde sig, at begge Parter ikke kunde blive Eenige om at udmelde denne Opmand, da hver af Parterne at foreslaae een, og derefter at kaste Lod om hvilken af dem det skulle være; Eller og at i stæden for Opmandens Udnævnelse, kunde Sagen indstævnes for det Hiemting, hvorunder De største og fleste Lods Eyere, sorterede, og Underdommeren der, endelig og uden Appell, at paakiende hvilke 4 af de stridige 8 Mænds Meening og Beslutning burde gielde.

Jeg indstiller det alt underdanigst

Svendborg d: 10 Martij 1759  .....


Omløbere på landet

Læst en Tillysning af endeel Kiøbmænd i Svendborg som forbyder al uberettiget Omløbere paa Landet med Handels=Kram og Gallanterie Vahre, ifølge Forordningen af 13de Febr 1775. Dat: Svendborg den 13de Octobr 1792