Fynske kroer ved midten af 1700-tallet

| | | | | | |
Rentekammeret - Danske Afdeling - Fyns stifts renteskriverkontor 1757-1759 - Dokumenter ang. brændevinsredskabers nedlæggelse- 2244-232. RA

H.C. Hostrups maleri af landsbyen Stenstrup med den gl. krobygning -ca 1930H.C. Hostrups maleri af landsbyen Stenstrup med den gl. krobygning -ca 1930Rentekammeret - Danske Afdeling - Fyns stifts renteskriverkontor 1757-1759 - Dokumenter ang. brændevinsredskabers nedlæggelse- 2244-232. RA 

Kommentar: Rundt om på gårdene begyndte man at brænde brændevin - formentlig i 1500-tallet. Bønderne anvendte rug, byg, boghvede, spergel o.s.v. Redskaberne var simple, et kar, hvori det malede korn skulle stå og gære; så blev mærsken, som man kaldte det, kogt i gruekedlen, der blev dækket med et låg, hvori man satte brændevinshatten med piber (ét eller to rør) og fra disse piber gik der lange rør gennem en tønde med koldt vand (svaletønde). Når man fyrede under mærsken, steg dampen op i hatten og ud gennem piberne, hvor den blev fortættet, og så dryppede dråberne ned i en skål. Det første kaldte man drank; denne blev hældt i kedlen igen, og det, der så kom ud, kaldte man for- eller kobberdråber. Hat, låg og piber var ofte af kobber; men i fattige hjem brugte man redskaber af ler, oftest jydepotte-tøj. I et reskript fra 1697 blev det forbudt at brænde brændevin på landet, og forbudet blev gentaget gang på gang. Først omkring 1850 fik myndighederne ved hjælp af kontrollører bugt med dette uvæsen. Det var dog ikke af interesse for befolkningens sundhed, at regeringen ville brændevinsbrændingen til livs; men staten ville have en afgift, og derfor blev det et privilegium at brænde brændevin. I København og de større købstæder fandtes der mange brænderier, men der var også en del på landet, navnlig på større proprietærgårde. Affaldet, mærsken blev brugt til at fede stude med. (Håndbog for Danske Lokalhistorikere, 1952-56, s. 176)

Erklæringer og Indkomne Ansøgninger om Kroernes vedblivelse at brende brendevin, imod afgifterne efter Privilegii Indhold.

Deres Excellence, Høy= og Velbaarne Høyvelbaarne Høyædle og Velbaarne Høyædle og Velbyrdige Høyt= og Høytærede Herrer!

Ved Skrivelse af 3die hujus haver Deres Excellence Høyst= og Høytærede Herrer begieret at underrettes om, de Kroeholdere, som maatte være paa Baroniet Juellinge, skulle ville erlægge den nufastsatte Afgift med 100 Rigsdaler (?) pr Tønde af deres Brændevins Kiedler, med videre.

Herpaa skulle jeg udj tienstærbødigst og tienstlig Giensvar formelde, at der paa det mig tilhørende Baronie Juellinge aldeeles ingen saadane Kroe findes, hvoraf denne Afgift kunde svares. I øvrigt jeg med største Høyagtning og megen Ergivenhed forbliver - Deres Excellence Høy= og Velbaarne Høyvelbaarne Høyædle og Velbaarne Høyædle og Velbyrdige Høyst= og Høytærede  Herrers Allerskyldigste og tienst-ergivenste tiener - Juell Vind

Kiøbenhavn d: 15de Septbr 1757

Deres Excellence Høy= og Velbaarne Høyædle og Velbaarne Høyædle og Velbyrdige Hans Kongl: Majsts tilforordnede Herrer Deputerede for Financerne og Committerede i Kammer=Collegio

.....

Deres Excellence Høy= og Velbaarne Høyædle og Velbaarne Velædle og Velbyrdige Høyst= og Høystærede Herrer!

Saaledes som Deres Excellence og Høye Herrer nærmere gunstigst og behageligst vilde erfare af vedfølgende Bielager fra No 1 til 5 inclusive haver samtlige Kroemænd udi de mig allernaadigst anbetroede Amter erklæret, ey at kand svare den allernaadigst paa budne Afgift af deres Brændeviins Kiedler efter deres Størrelse, frasiiger sig altsaa at brænde Brændeviin, og allene imod den sædvanlige Afgift at brygge og sælge Øl og tage det behøvede Brændeviin i nærmeste Kiøbstad.

Udi Bielaget No 1 findes Kroeholderne i Ullerslev og Ellinge i Winding Herred, Deres Erklæringer derom
Udi Bielaget No 2:  ... Assessor og Herreds Foged Leth i Sunds=Gudme Herred Hans Skrivelse, hvorudi er indlagt Kroemanden i Ringe, Gieslev, og Ellerup Deres Erklæringer hver for sig, og Kroemændenes i Steenstrup, Qverndrup og Eegeschov under eet.
Udi Bielaget No 3 Kroe= Konens Erklæring i Svindinge
Udi Bielaget No 4 Hr. Cammer=Herre Juels Erklæring paa Kroemændenes Vegne i Windebye og Wemmenes, som aldeles frasiiger sig deres Kroe= og Vertshuushold og udi Bielaget No 5 Samtlige
Kroemænds Erklæringer i Salling Herred. Jeg forbliver med megen Respect og Consideration  Deres Excellences Høy= og Velbaarne Høyædle og Velbaarne Velædle ig Velbyrdige Høyst= og Høytærede Herrers ydmygste og Tienstskyldige Tiener -  Th. v. L. Adeler - Løkkesholm den 18 Febr: 1758

.....


Høyædle og Velbyrdige Hr Conference Raad og Amtmand!

Foruden hvis angaaende utilladelig Brændeviins Brænden at afskaffe, med viidere, udi Danmark ved Forordningen, dat: 23 pas sato(?), er paabuden, har det behaget Hans Kongelig Majestet ved Resolution af samme Dato allernaadigst at befale, At Kroeholderne saavelsom andre paa Landet her i Riget, som ere priviligerede til eller ved Contracter og i andre Maader tilladte at brænde og sælge Brændeviin, skal forelægges 2de Maaneders Tiid, inden hvilken de enten have at erklære sig, herefter til Hans Majestets Cassa at svare udi aarlig Afgift for hver Brændeviins Kiedel, som hos dennem befindes, og de efterdags agte at bruge, saasom, naar Kiedlen holder een Tønde, eller 136 Potter, 100 rigsdaler, og naar den er større, da saa meget meere udi samme Proportion tilliigemed de for Vertshuusene forhen ansatte Afgifter, eller og deres Friehed til Brændeviins Brænden aldeeles at ophøre, og de imod sidstbemte Afgifter ikkun at være berettiget til Kroeholderi, samt Øl at brygge hver efter sit Privilegio; thi ere Vi herved tienstvilligst anmodende, Hr. Conference Raad ville behage hos de udi Nyborg og Tranekier Amter /: Greve og Frieherskaberne undtagen, hvorom vedkommende Grever og Frieherrer a'parte er tilskreven :/ værende Kroeholdere, som har været tilladt selv at brænde Brændeviin, at lade undersøge, om eenhver af dennem skulde have meere, end een Brændeviins Kiedel, og af hvad Størrelse hver befindes, samt tilliige inden 2 Maaneders Forløb fra vedkommende Kroeholder at indhænte, og her til Kammeret indsende deres Erklæringer om de, for fremdeeles at blive tilladte at brænde Brændeviin, aarlig vil svare berørte Afgift; Og som ved høystbemte Resolution tilliige allernaadigst er befalet, at de Brændeviins Kiedler, hvorfor Eerne vil betale bemte Afgift, skal med eet dertil indrettende Stempel forsynes; Saa, naar berørte Erklæringer er indkommen; skal om Kiedlernes Stempling derefter nærmere blive føyet den fornødne Anstalt, men derimod bliver det de Kroeholdere, hvilke ikke vil erklære sig til denne Afgift at betale, u=formeent efter berørte Forordnings 1ste Post fra Kiøbstæderne at lade afhænte det Brændeviin, de ved deres Kroer kand udtappe og afsætte.
Vi forblive Hr, Conference Raads tienstvilligste Tienere - Basballe .... Bærens Leth Pauli Barchmann Heltzen / Paa Rente Kammeret den 3 December 1757 til Hr. Conference Raad Adeler - Rigtig copie efter Originalen Testerer Th. Adeler.

Underdanigst følge forestaaende og dend Mig derefter af Hans Excellence Høyædle og Velbaarne Hr: Conferentz Raad og Amtmand Adeler tillagde ordre, haver Jeg Underskrevne Kongl: Maits Herretsfoget udj Winding Herred Henrich Bus, forføyed mig til de udj mit District udj bemelte Herred under Nyborg Amt værende 2de Kroer, dend eene i Ellinge Bye, og dend anden i Ullerslef, hvilte begge haver væred tilladte at Brænde brændeviin, for, om De udj forestaaende det Kongl: Kammer = Collegii Høy=Respective skrivelse benævnte poster at forfare, og indfandt Jeg mig da:

1/ Udj Ellinge Kroe: hvor Jeg forefandt 2de Brændeviins Kiedeler, hvoraf dend eene befanttes at holde 244 potter, og dend anden 92 potter; Men om denne sidste erklærede Kroemanden Anders Hansen, at hand dend ej ville bruge, men samme med dends Dekkel, Hatt og Piber strax afskaffe. - Dernæst forelæste og bekiendtgiorte Jeg Kroemanden bemelte Anders Hansen forestaaende Rente=Kammerets Brev, og derpaa tilspurte Ham: om Hand, for fremdeeles at blive tillat at brænde Brændeviin, Aarligen vil svare dend derudj ansatte og paabudne Afgift; Hvorpaa Hand gav til svar saaleedes: Det haver væred for mig temmelig besværligt hidendtil, at svare og udreede dend aarlig Afgift som denne Kroe har væred ansat for, Og altsaa er og bliver det mig dend puure Umuelighed herefter at kunde svare dend udj forestaaende Kammer Collegii - Høy=Respective skrivelse ansatte og paabudne Aarlig afgift Ellinge Kroe den 13de Dec: 1757 - Anders Hansen

Jeg forføjede mig da til denne Kroes ejere Hr: Magister Svane i Nyborg, og om forestaaende Reqvirerede Hans nærmere erklæring herpaa tegned: - Hvad Kroemanden Anders Hansen, som haver Huuset og Kroeholdet i fæste, foregiver, nemlig, at det er ham umueligt at kunde svare af sit Brændeviis Brænderie som allernaadigst var bevilget, en saa høy aarlig afgift, som forestaaende Cammer Collegii ordre indeholder, det kand jeg sikkert troe, hvorfor hand vel .. nødes til at needlægge Brændeviins Brænderiet, og hendte det til Kroehold nødvendige Brændeviin i Kiøbstæderne. Nyb: dend 14. Febr 1757  . Svare

Derefter forføyede Jeg mig videre

2de til Ullerslef Kroe: Hvor Jeg, efter nøye søgning, ikke fandt meere end een Brændeviins Kiedel, som Jeg befandt at holde 152 Potter; Jeg forelæste og bekiendtgiorte dernest Kroemanden Hans Eibye forestaaende Kammer=Collegii skrivelse, og derpaa tilspurte Ham, om Hand, for fremdeeles at blive tilladt at brænde Brændeviin, Aarligen vil svare dend derudj ansatte og paabudne afgift. Hvorpaa Hand gav til Svar, følgende: Det er mig og erhver Kroeholder Umuelit af denne Kroe aarlig af Brændeviins brænderiet at kunde svare dend afgift forestaaende Kammerets Brev formelder; Altsaa maa Jeg nødes til i dend tid Jeg har dette Kroehold, at nedlegge denne frihed selv at brænde Brændeviin og hendte i Kiøbstæden det nødvendige Brændeviin Jeg til Kroeholdet behøvede. _ Ullerslef den 15de Dec. 1757 - Hans Eybye

Derpaa tog Jeg til ejeren af denne Kroes allernaadigste meddeelte privilegium, Hr. Justice Raad Rasch til Rønningesøegaard, og om forestaaende reqvirerede hands nærmere erklæring herpaa tegnet:

Naard ovenm: Hans Eibye skal af Kroe holdet udj Ullerslef aarligen til Hans Majts Casse svare de ham paalagde 8 rdr, og der foruden til mig, som allernaadigst er forundet Privilegium paa Kroeholdet same Stæd, under det Langeschou Kroe allernaadigst bevilgede District beliggende, erlegge der af en liden Recognition, kand Hand umueligen  taale meere der af at contribuere, men maa  nødes til her efterdags med at brænde Brændeviin sig at fraholde.

RøningeSøegaard den 17 Dec 1757 JC. Rasch

At saaledes som foreskreved staar, er befunden og passeret, bekræftes. Actum Biscopstaarup den 24de December 1757 - H. Bus


.....

Deres Excellence Høy og Velbaarne Hr Conference Raad og Amtmand Naadige Herre!

Om vedfølgende skrivtlige Svar fra Kroemændene udi Ringe, Gieslef, Ellerup, Steenstrup, Quærndrup og Egeschou udviiser, Saa kand ingen af dem beqvemme sig til, at betale den skeede Forhøyelse af deres Brændeviins Kjeddeler, hvilket jeg ikke har skullet mangle her ved at referere. Jeg henlever udi megen submission - Deres Excellences Høy og Velbaaarnes Naadige Herrens underdanigste Tjener -Kr. Leth - Lunde d: 12te Febr: 1758

Velædle og Velbyrdige Hl: Assessor og Herreds=Foged

 

Paa Deres Velbyrdigheds Til os 3de Under Skrevne ergangne Skrivelser af 15de Decbr 1757, Angaaede Vores Erklæring inden 2de Maaneder at indsende, enten Vi for at nyde og beholde Frihed her efter som forhen at brende Brende=Viin, der for i Følge af Hans Majts Allernaadigste Forordning af 23de Novbr og Resolution til Tente=Cammeret af Samme dato, vil, foruden den Forhen til Hans Majts Casse betalte Afgift, Svare af en Brendeviins Kieddels Tønde Rum = 100 rdr og i proportion meere, om Kieddelen var større, Og Vi alle ere Fæstere hver af sit Privilegerede Vert Huus, paa et  Herskabs, Neml: Høyædle og Velbaarne Frue Etats Raadinde Kragh til Egeschouf, hendes Gods, og efter Vores Fæste Breves indhold har haft Frihed imod den udi same til Hans Majts Casse stipulerede Afgift, at brende Brendeviin; Vores Kroe=Huuse ogsaa ere beliggende paa de afsides Lande=Veye imellem Nyborg og Bøyden samt Svindborg og Odense, hvor ikke Mange Reysende passerer, Saa har Vores Søgning og Næring ogsaa været af Eens Beskaffenhed, Neml: Saaleedes, At Vi har haft tungt nock ved at svare den Afgift Vi har været sat for, Om endskiøndt Vi har haft Frihed at brende Brende=Viin; Thi maa Vi i saadan henseende, i hvor kiert end Brødet er, Allerunderdanigst og ydmygst erklære, At Vi ikke tør paatage og sætte os for saa stor en Afgift til Hans Majts Casse, som ikke blev os muelig at udreede, Men saa lenge Vi kand, faar at svare og leve af det  Høyestbemelte Hans Majts allernaadigste Forordning tillader. Vi forbliver - Velædle og Velbyrdige Hr Assessor og Herreds=Fogeds - ydmygeste Tienere Rasmus Offersen af Egeschouff; Felding af Qverndrup; Claus Holm af Steenstrup

 

Qverndrup, Egeschouff og Steenstrup d: 10de Febr: 1758

 

Velædle og Velbyrdige Christian Leth - Kongelig Majts Cancellie Assessor Og Herreds = Foged udj Sunds Gudme Herred / Lunde

 

Velædle og Velbyrdige Høystærede Hl: Cancellie Asessor og Herritz foged

 

Paa Deres meget ærede skrivelse angaaende i den allernaadigste Forordning om Brendeviins af Skaffelse og at Kroemændene; endten skal ærklære dem til at betalle aarlig til Hans Kongel: Mayts Casse, /: for uden den for Hr: allernaadigste paa bydende afgift:/ end nu 100rdr, eller at det med brende=viins brænden skal være ophævet, meldes allerydmygest at det haver den Beskaffenhed med dette Steds Kroeholds næring; At jeg med Konne og Børn i henseende til Nærværende tiid, neppe kand underholdes og deraf svare den for hen allernaadigst paabudne sædvanlig afgift, og tillige udrede de afgifter til .... med flere udgifter, og saa meeget mindre er det nogen muelighed for mig at betalle efter den allernaadigste Forordning Derequirerende 100 Rdr aarlig af brende=vins Kiedel tønde=rom, som foraarsager at jeg imod min Villie og til min Nærigns tal maa ophæve Brændevins brenden; Hvilket er det jeg efter min tilstands Beskaffenhed og denne Kroes næring kand melde, som med skyldigst Estime forbliver - Velædle og Velbyrdige Høystærede Hlr: Cancellie Assessor og Herritz=Fogeds - Ellerup Kroe - den 28 Januari 1758 - ydmygste Tiener Niels Lauritzen

 

Velædle og Velbyrdige Hl: Leth - Hans Kongel: Mayts Cancellie Assessor Herritz Foged i Sunds Gudme Herred /Lunde

 

Velædle og Velbyrdige - Højstærede Hr: Cancellie Assessor og Herreds Foged Hl: Christian Leth

 

Paa meget Høystærede af 15 Decembr sidst forleden, Angaaende Hans Kongl Mayts allernaadigste Villie udi Forordning af 23de Novembr 1757 samt Resolution af samme dato, at Brendevins brændens ophævelse, og den af Kroemændene allernaadigste anbefalede ærklæring, melder allerydmygest paa de fremsatte Poster - 1/ Jeg haver ikke meere end een Brændevins Kiedel som jeg bruger saa vel til at brænde, som at beyge Mau(?), og her iche agtet at bruge fleere; 2/ Kedelen er 2½ tønde og 4 kander store, og 3/ der paa svares, at siden Kroeholdet her, formeedelst den Liden pasage af fremmede, er af saa liden Een Næring, at jeg neppe med Koene og mange, smaae Børn kand havde opholdet, og betale den deraf gaaende og forhen allernaadigste paabudne aarlig afgift til Hans Kongl: Mayts Casse, foruden andre udgifter deraf skal udsteedes; Saa er det hverken mig eller nogen anden, muelig, at kunde betale enten 100 Rdr af Brændevins Kedelens Td=Rum, eller over den aarlig afgift, hvorforre jeg bliver nød til med Brændevins brænden at ophørre, og i det øvrige imod den Sædvanlig Afgift, alleene et betienne mig af Kroeholdet efter Hans Mayts allernaadigste Forordning. Jeg forbliver med meegen estime - Velædle og Velbyrdige Høystærede Hl: Cancellie Assessors Allerydmygste Tiennere - Giislev d: 4 Febr: 1758 Pæer Olsen Kluug

 

Velædle og Velbyrdige Hl: Canceli Asessor Kongelige Mayts Herredts Foged udj Sunds Gudme Herred.

 

Paa Deres Velbyrdigheds Skrivelse af 15 Dec sidstleden /: Angaaende Hans Kongl: Mayts allernaadigste Forordning dateret 23de Nov 1757 samt det Høy=lovlige Cammer Collegies Anordning af 3de Dec :/ Som tydelig forklarer os Hans Myts Villie om Kroeholds afgift. Erklæres her ved Allerunderdanigst, at det er mig u=mueligt at give dem forhøyelse i afgift der er paabudet. Da jeg forsickrer /: som for en hver er bekiendt:/ Neppe hidindtil, i den tiid jeg har besiddet dette lidet og ringe Previlegie, har kundet Svare den Sædvaanlig aarlig afgift, formedelst den lidden og fattige Nøring her falder, som forstaaes der af at jeg aarlig ickuns kand forbruge til Øl, og brende  Viin 60 til høyt 70 Tønder Korn, hver af Jeg med Kone og 6 Børn samt Tieniste folk, Skal have vores ophold foruden de der til hørrende omkostning og aarlige afgift; saa en hver Rætsindige som har forsøgt dette Væsen(?), kand Skiøne at det er icke Muueligt, jeg her af i forhøyelses afgift, kand svare meere til Hans Myts Casse af Kroeholdet, end Sædvanlig, naar jeg der af skulde fortiene Brødet for mig og mine. Mens for at Erkiende af yderste Formuen /: og for at blive i min Sædvanlig Fattige Næring:/ forbinder jeg mig til min for hen d: 9de Martj 1757 allerunderdanigst giorde Erklæring, Nembl; at contribuere, til Hans Mayts Casse aarlig i forhøyelses afgift Toe Rixdlr. Som saaleedes allerunderdanigst indstilles til Naadigste Abprobation. Jeg forbliver med største Consideration og Estime. - Velædle og Velbyrdige Hl: Cancellie Asessor Kongl: Mayts Herreds Foged for Sunds Gudme Herredt - Tienistskyldige og ydmygst Tienner Rasmus Andersen Hiorth(?) - Ringe Kroe d: 29de Dec: 1757

 

Deres Excellence Høy og Velbaarne Hr Theodorus Adeler Herre til Løkkesholm - Ridder - Hans Kongl: Mayts Conference= og Etatz Raad saa og Amtmand over Nyborg og Tranekier Amter / Løkkesholm

 

Anno 1757 d 20de Decembr  indfandt sig Birkedommeren til Glorup, og Hesselager Bircker Clemmen Bierregaard af Hesselager med tiltagne 2de Mænd Sonne (Sohne) Rasmussen og Lavrs Nielsen bægge af Svindinge udj det Privilligerede Kroer i Svindinge Bye i følge, Hands Excellence Høyædle og Høybaarne Hr conference Raad, og Amtmand Adelers Skritelig Ordre af 10de December Sidst forvigte, og det der udi indlagde Kongel: Rente Kammer Skrifvelse af 3die December Nest forhen; For at Erfarre Hvor mange Brændevins Kiedeler der maatte være til Kroeriets Afbetienning Hvad Størrelse de af Tøndemaal, og Potter maatte være.

 

Hvar da var tilstede Enken Anne Sal: Hans Caspers Jerrings, Som Selfv besider bemeldte Kroe, og paa Spørgsmaal Svarede, at Hun hafde 2de Brændevins Kiedeler, med behøfrende Kaaber Dæck, Hat, og Piber, som blefv Efter seet, og maalt, og befandtes dend Største, af bemeldte Brændevins Kiedeler at være paa, 2 tønder og 16 Kander,  og Dend anden Kiedel, paa 1 tønde 1 fiering, og 11 Kander.

 

Der efter blefv Enken til Spurdt, om hun Efterdags ville Bruge og til hindes Kroerie betienne sig af bemeldte 2de Brændevins Kiedeler og Reedskaber, og der af svare de udj bemeldte Rente Kammerskrifvelse anførte 100 Rdr af hvær tønde Rom og Potters Størrelse, som bemeldte Brændevins Kiedeler bestaaer af; 

 

Her til svarede Enken at det var Hinde Een u=muelighed deraf at udReede, og betalle saa Storre Pænge, Men vilde Ellers Efter de allernaadigste anbefallede 2de Maaneders forløb, til Hands Excellence, Høyædle og Høybaarne Hr: Conference Raad, og Amtmand Adelers nærmeerre gifve, og indsænde Hindes allerunderdanigste Skriftelig Erklæring; Hobede ellers, at blifve ved det allernaadigste Kroes Previlegie at Brøge og udtappe Øll, Naar hun deraf Efterdags, ligesom forhen, til Hands Kongel: Mayts Casse, svarede? som Sædvanlig: Og som ey viidere var at foretage, Blef denne forrættning Slutted, og underskrefven - Actum ud Supra - Anne A: g Sal Hans Caspers Jerrings, C. Bieregaard, Lavrs LNS Nielsen, Sonne (Sohne) SRS Rasmussen

 

.....................

 

Høy og Velbaarne Hr Conference Raad og Amptmand!

 

I anledning af et fra det Højlovlig RenteCammer til Deris Høj Velbaarenhed ergangne Begiering, af 3de Dec: sidstleden, som inen Birketings Retten er vorden publiceret, angaaede de forhen værende Priviligerede Kroer paa Landet, hvorledis de samme efter Hans Mayts Allernaadigste Villie og Befaling, skulle betale 100 Rdr af hver Brændevins Kiedel paa Een Tønde, med viidere, foruden hvad de forhen Aarligen betalte i Afgift til Amptstuen, saafremt Kroemendene fremdeelis Agtede at bruge deris Brændeviins Kiedler p: Saa har ieg ladet de Tvende her paa Landet værende Færgemænd nemlig Herman Nielsen Bioch i Wemmenis og Niels Hansen i Windebye kalde for mig, for at høere deris Erklæring, hvad Endten de ville tilstaae og indgaae, at betale det ansatte Penge Beløb af deris Brændeviis Kiedeler eller icke; Da deris Erklæring er udfalden der hen: At ligesaa lidet, som de, efter deris omstændigheder, kunde taale at svare nogen Forhøyelse af deris Previlegier, efter dend forrige Anordning fra det Højlovlig RenteCamer, af de Aarsager, som de udj deris forrige Erklæring haver tilkiendegived, hvor til de endnu henholde dennem;

 

Ligesaa Umueligt, og meget mindre kunde Færgemendene her paa Landet taale at svare, den stoere og Anden forhøyelse for deris Brændeviisn Kiedeler eller for fremdeelis at brænde Brændeviin selv uden deris Ruin, siden de formeedelst, at Kiøbstæderne Rudkiøbing og Svendborg er dem, eehver paa sin kandt, gandske nær beliggende; Og følgelig betager dem deris Næring /: og ingen Næring haver :/ undtagen af de faae Reisende Persohner, som kand Passere Færgestæderne, der icke kand være dem til nogen synderlig fordeel, eller indbringe det, som de Aarligen til Amptstuen maae betale.

 

Og da Færgemændene finder saaleedis ingen fordeel kand haves, mens et hvis tab veed deris Brændeviins brænden, eller Verts=huusholden, som alleene er foransaltet til de Reysendes Nytte og Beqvemmelighed paa deris Reise frem og tilbage;

 

Saa ynskede de gierne, Aldeelis at vorde befriede for ald Afgift, imod, at de aldeelis ophæver og renoncerer paa, baade Brændeviins brænden og Verts=huus holden i Almindelighed, som vel heller icke efter deris Allerunderdanigste formeening, bliver dem nægtet. Hvilket ieg  icke har vildet undlade, tienstlig at indberette Deris Høj Velbaarenhed til behagelig Underretning. Jeg forbliver med veedbørlig Consideration - HøyVelbaarne H: Conference Raads tienstskyldige tienner NJuell - Thorsing Slott  d: 30 Januarij 1758

 

Høy og Velbaarne Theodorus Adeler til Lykkesholm Ridder, Deris Kongl: Majts Høj betroede Conference = Raad, samt Amptmand over Nyborg og Tranekier Ampter / Lykkesholm

 

...............................

 

I følge den ergangne Kongelig allernaadigste Forordning angaaende U=tilladelig brendevins brenden at afskaffe med videre udi Danmark, Dat 23 Novembr 1757, og der, paa fulte det Høye Kammer Collegio skrivelse til Amtmanden Hr: Conference Raad Adeler af 3die Decembr Nest efter, saa vel som Hr Amtmandens mig tillagde ordre, haver Jeg underskreven Kongelig Mayts Herrets foged i Salling Herret paa Æmbedes vegne, ladet de i Salling Herret befindende priviligerede Kroers havende brendevins kiedler maalle og befundne same af efterskreven størelse.

 

1/ Bøydens ferge og Vertz huus + mands brendevins kieddel er stoer 1 tønde og 34 kander

2/ Broubye Verchs Vertz Huus - mand Kieddel er stoer 1 tønde og (5 (måske uvisket) 4 kan: er 54 Kander)

3/ Sallinge Kroe mands kiedel + er stoer 1 tønde 3 kander

4/ Wester Aabye Kroemands x kieddel er stoer 1 tønde 8 kander

5/ Kroemanden i Strandbye Henning Henningsen angav skriftlig at hans Kieddel var maalt under Assens Amt, hvor hen hand og hafde gived sin Ærklæring, endskiønt hand boer i Salling Herret under Nyborg Amt. Dar efter haver Jeg for mig kaldet de 4re første Vertz=huus Mænd den 28 Decembr, for at imod tagge Deris Ærklæring.

 

Hvor da først indfandt sig Ferge= og Vertz huus Manden Johannes Woller fra Bøyden boende ved Bøydens fergested, som erklærede at i hvor vel hand for Reisendes Nødtørftighed icke kunde undvære brendevin, og hand som Næsten er 2 Miile boende fra Faaborg icke kunde saa ofte hand  behøver faa et fornødne brendevin, saa maatte hand dog nu nedlegge sin Brendevins brenden og brug, da det var ham u=muelig af sin Kieddel at svare 100 rdr af tønde Rum men til videre ville hand blive ved at holde de ting ham var tilladt, og sit brendevins Reedskab efter Forordningens bydende afskaffe.

 

Dernæst for det andet fremstoed Søren Pedersen Vertzhuus Mand paa Broubye Werch og ærklærede, at endskiønt hand ligger paa Lande Vejen imellem Odense og Faaborg og for Reisendes skyld icke kunde undvære brendevin, kunde hand dog icke svare det paa budne 100 rdr af tønde Rum af sin Kieddel, men same sit brendevins Reedskab ville afskaffe, ligesom forordningen befaller, og indtil videre bliver ved det ham var tilladt.

 

Videre fremstoed Kroemanden i Aabye Rasmus Smed, paa Landevejen imellem Faaborg og Svenborg, hvis Declaration udfaldt til det samme, som de forige KroeManden i Sallinge fremsendte sin skriftlige Declaration, som herved er hæfted; og Kroemanden i Strandbye Møtte icke af anførte aarsage. At saaleedes er passeret, bevidnes under Vores hænder. Actum Faaborg d: 28 Decembr 1757

C Mølmark - Johannes Woller - Sørren Pedersen - Rasmus Jensen Smed

 

Velædle og Velviise Hr Borgmester og HerretsFoget! 

 

Deres Velviisheds ordre haver ieg erholdet, angaaende at møde den 28 Decembr i Deris Gaard, tillige med de andre Priviligerede Kroeholdere i Salling Herret for at erklære os enten herefter til Hans Mayts Casse at svare udi aarlig afgift for hver brændeviins=kiædel, som hos enhver befindes, og efterdags at bruge, efter Det Høyloflig Kamer Collegio skrivelse, ellers og same nedlegge. Saa tager ieg mig dend frihed at bede Hr. Borgmester at pardonere det ieg ey efter Deris til mig indløbne ordre kand bivaane dend determinerede samling, formedelst det end er dend tiid ieg skal efter min profession giør opvartning med ...?... , hvorved ieg skal fortienes mines og mit ophold, saa og hermed erklære mig /: in totum at nedlegge og afskaffe mine brændeviins brænden:/ og siden herefterdags at holde mig de allernaadigste forordningers af 1ste Febr: og 23 Novembr inclusive efterretlig i alle Puncter, denne Kroe er liden og gandske ringe i næring, som er Hr Borgemesteren ligesaavel bekiendt som ieg kand sige det, og dersom ieg ikke har haft andet hvorved ieg har kundet forhverve mig noget til, hafde ieg for lang tiid siden bleven nødsaget at qvitere dend; og .. at forbinde mig til at give een stor aarlig afgift er mig plat u=muelig. Jeg haaber i ydmyghed at Sgr Borgemesteren tager denne min skriftlig Declaration for gyldig, der forbliver

 

Velædle og Velviise Hr Borgemester og Herretsfogets - Sallinge Kroe d: 24 Dec: 1757 ærbødigste tienner Laurits Hansen

 

Velædler og Velviise Sgr Borgemester Møllmarch - ærbødigst a/ Faaborg

 

......

 

Deris Excellence Høyædle og Velbaarne Høyædle og Velbyrdige Høystærede Herrer

 

Siden mig ingen Resolution er given, paa min under Dato 27de Decbr: sidst, til Deris Excellence og Høye Herrer, affattede Skrivelse, angaaende de i mit Grevskab Langeland og allodial=Goeds Strynøe værende Fem Priviligerede Kroer; Saa haver ieg icke imod Hans Kongl: Mayts allernaadigste Befaling, Lenger dristet mig til at lade dette henstaae, men paa alle benefnte Fem Stæder har borttaget de der befundene Brendeviins Reedskaber; Hvorved Kroe=Holderne hver for sig har frasagt sig Kroeholdet i almindelighed, uden at De efterdags vil holde enten Øll, Brendeviin eller anden slags Drick til at sælge, med Begiær, ieg vilde derimod see dem for de sædvanlige Afgifter for Kroeholdet til Hans Mayts Casse forskaanet. I Henseende her til, beder ieg gandske tienstlig, mine Høystærede Herrer vilde føye dend anstalt paa Nyborg Amtstue hos Hr Justitz Raad Bertelsen, at saadanne hidtil svarede Kroeholds Penge vorder efterdags ufordret, da de icke med nogen Rett eller Billighed kand paaleggis at svare noget, saa lenge Kroeholdet paa dend eene Side ophører, og Privilegierne paa dend anden Side ey maa blive uforandret. Jeg forbliver med megen Consideration og tilbørlig estime

 

Deris Exellence Høyædle og Velbaarne Høyædle og Velbyrdige Høystærede Herrers - Tranekier Slott dend 13de Febr: 1758 - tienstskyldige tienner F. G. v: Ahlefeldt

 

................

 

Deris Excellence Høyædle og Velbaarne Høyædle og Velbyrdige Høystærede Herrer!

 

Hos hver af de 3de Kroemænd i mit Grevskab Langeland findes eet Lidet Brendeviins Redskab, ungefehrlig tønde stoer, men de samme har hidtil saa lidet været brugte at neppe dermed eet gandske Aar har været brent for 100 rdr Brendeviin til at sælge. Forstaaelig bliver det da, at ingen af dem kand eller vil svare og udreede dend Afgift som det haver behaget Hans Kongl. Mayt ved allernaadigst Resolution af 23de Novbr Conditionaliter at paabyde. Dend 4de Kroe som var i Homle har i meer end 4 aar været nedlagt, saa der i dend Tiid hverken har været Brendeviins Reedskab eller Kroehold, alligevel har ieg selv, for at Conservere det derpaa havende Privilegio, svaret dend Afgift, som til Hans Mayts Casse, hidtil har været paabuden at skulle erleggis, Af samme Størrelse som de førstnevnte, er og dend Brendeviis Kiedel som findes udj dend paa mit allodial Goeds Strynøe, Priviligerede Kroe, nemlig tønde stoer, men dermed er endnu mindre brendt end med nogen af de andre, efterdi der intet meere kand udtappis, end det Øens egen Beboere til deris Nødtørft kand behøve, og Øen bestaaer alleene af 118 Tdr Hartkorn, Saa dend allernaadigst befalede Afgift paa ingen maade ey heller derfra kand udreedis. Og naar det icke behager Hans Kongl: Mayt: at tillade at der i følge de forhen allernaadigst givne Friheds Breve, maa brendes Brendeviin i disse Kroer, imod dend sædvanlige Afgiftz erlæggelse, vil Kroeholdet ventelig aldeelis ophøre, thi at det tillades dem at brøgge Øll for at sælge, da er det dem til ingen Nytte, og efterdj Bønderne selv dermed seer sig forsiunet, og Reysende kommer her sielden, saa at i hver Kroe icke udtappes eet gandske aar toe tønder Øll; Og at kiøbe Brendeviinet i Rudtkiøbing hvor det siiden Consumptionens forhøyelse saa gott som er afskaffet, for igien at sælge, vil icke blive dem til dend Fordeel, at de deraf kand betale dend hidtil svarede Afgift. Men ieg lever i dend allerunderdanigste Forhaabning, at Hans Kongl: Mayt: allernaadigst bevilger ovenmelte fem Kroer at forblive u=forandrit, efter de derpaa udgivne Privilegier, hvorefter de Fiire, af mig ere bortfæstede, i mindste itzige Fæsteres livs tiid; Hvorom ieg allernaadigste Resolution vil afvarte; I anden fald skal Kroeholdernis nærmere Erklæring blive indsendt, om de vil vedblive Kroeholdet, og tage Deris Brendeviin i Rudtkiøbing eller icke; Hvilket er det ieg i meget tientlig Svar paa de Høye Herrers Respective Skrivelse af 3die Hujus har skuldet indberette, Som med største Consideration forbliver

 

Deris Excellence Høyædle og Velbaarne Høyædle og Velbyrdige Herrers - Tranekier Slott dend 27de Decbr 1757 tienstskyldigste Tienner F:G: v: Ahlefeldt

 

Deris Excellence Hæyædle og Velbaarne Høyædle og Velbyrdige Herrer Hans Kongl: Mayts Deputerede for Financerne og samtlig tilforordnede udj det Høylovlige Kammer Collegio /a Kiøbenhafn

 

................

 

Kroemændds Erklæringer i Salling Herred Jeg forbliver med megen Respect og Consideration Deres Excellences Høy= og Velbaarne Høyædle og Velbaarne Velædle og Velbyrdige Høyst= og Høytærede Herrers ydmygste og Tienstskyldige Tiener Th Adeler - Løkkesholm den 18 Febr 1758

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Stenstrup kro