Stridighed mellem færge mændene i Korsør og Nyborg 1553

Stridighed mellem færge mændene i Korsør og Nyborg 1553

Forordning vedr. færgefarten mellem Korsør og Nyborg. 1553

Danske Kancellie. Rigsarkivet. Korsør Rådstue 1553 2/1. Forordning vedr. færgefarten mellem Korsør og Nyborg.

"Korsør  rådstue Forordning vedr. færgefarten mellem Korsør og Nyborg 2.1 1553

Wij Christian mett gudz naade Danmarckis, Norgis, Wendis oc gottes Koning, Herzog ytj Slessuig, Holsten, Stormarn oc Dytt........ Greffue ytj Oldenborg oc Delmenhorst, Giøre alle witterligtt Att aar epther gudz byrd Mdliij Anden nyaars dag, herpaa wortt [slott] Nyborg, vtj wor egen neruerelsse, Neruerindes oss elsk. Johan Friiss till Heselagger, wor Cantzler, Erick Krabbe till Bustrup, Anthonius Bryske till Langessø Riigens Cantzler, Jørgen Lycke till Offuergard wor mand oc raad, Oc Werner Suale wor mand tiener oc Landzdomer vtj wortt land Fyenn, War skickett wor vnderssotte Fergemendene vtj wor Kiøbsted Nyborg, paa then ene, Oc haffde for oss vtj rette steffnett wor vndersotte aff Korssør, paa then anden ssiide, Oc beclagitt forne Fergemend aff Nyborg att nar the komme till Korssør mett theris skuder, Tha war thenom forbuden att mue bessøge skiff broennd ther for byen eller nogen fragtt, ther att indtage; Sameledis Nogen tiid ssiiden forledenn haffde nogen fergemend her aff Nyborg indskibbett nogen øxen for Korssør broe, tha war the løsse slagen aff skuderne, aff Korssør mend, oc ther vdinden lod thenom tycke, att wer skeed stor vrette; Ther till sswarede Wor wnderssotte Borgemester oc raadmend, aff Korssør, oc berette, att nyborgis fergemend, icke ware forbudne att tage nogen fragtt for Korssør, Oc ssom Nyborgis fergemend beclager, att ther war øxne slagen løss vdj theris skuder, Tha wiste the ther ingtett(?) aff, Oc icke heller war aldrig clagitt for thenom, Mett flere ord oc tale ssom thenom thr om emellom løb, .. Tha paa thz, att Willie oc Wennskaff, Oc god enighett ssaa møggitt thiss bedre kand wer emellom wor Vnderssotte aff Korssør oc Nyborg, Saa oc paa thett, att the ssaa møggitt thiss bedre, kunde thenom were oc b...ge, Haffue wij ladett giortt thenom sligt .. enn. skick emellom, Som her epther følger, Huilcken wij aff begge parterne, wille vbrødeligen, holdis skall, vdj alle maade; Først att nar Korssøre skuder kommer her for Nyborg, Tha thr ssom ssaa er, att her findis nogen wor bud, eller andett gotz, ssom wij wille offuerhaffue, Tha skulle Korssøre skuder theris skuder thz ind aname, oc offuerføre, oc thr ssom theris skuder kunde mer føre, tha mue the ind aname her for Nyborg, ssaa møggitt ssom theris skuder føre kunde, Huar mett vtj liige maade holdis skall, nar Nyborg skuder komme for Korssør, Samledis nar Øxnetiid er om aaritt, Att vddriffuis aff rigitt, oc skulle offuerføris for Korssør, Tha skall først alle Korssøre skuder tage theris fulde fragtt mett øxenne, Oc thr nest skall Nyborge skuder, saa mange ssom for Korssør er, tage fragtt ind mett øxenne, Oc ssiiden skall thr mett holdis enn reygsse om en anndenn, ssaa tiidtt ssom øxenne tiid er om aaritt, Oc nar icke øxenne tiid er om aaritt att vdføris, Tha maa thett wer then weyfarinde mand, friitt fore, att fragtte huilcke skuder the wille, Oc thr ssom Korssør fergemend, icke wille haffue theris skuder ferdige, eller oc tager thr nogen forssømelsse fore nar øxne skal offuerføris, Tha maa then weyfarinde mand, som offuer wille, fragte hues skudhe hand wille, paa thz, att hand icke thr mett skall forssømme ssin reysse, Oc skulle the icke tage mer for huer oxe till ferge lønn end fire danske skillinge, Thesligste forfare wij att nar nogen skall offuer mett heste, eller andett gotzs, Tha bessweris the mett ydermere fergeløn end ssom tilbørligtt er, Tha wille wij att thr mett ssaa holdis skall, Att enn skude ssom berer fire heste, skall giffuis till frachtt thuo marck danske, En ski.. paa sex heste, thre marck danske, En skude ssom fører otthe heste, oc thij heste fire mc (mark) danske, En skude paa xij he... skall giffuis fem marck, En skude ssom berer xvj heste, skall haffue till fragtt sex marck danske, Oc skall ..... fergemend, ssom offuerfører enthen heste, øxen, eller andett gotzs, giøre theres yderste fliid till att the kunde bessørge(?) he.. thr mett, Oc icke thett vpkaste vdj land ennthen(?) vnder Fyen, eller Sielandz land, paa thett gotzitt ssom the offuerføre icke skal fo. derffuis, oc wor oc Kronens told, thr mett forssømmes; Ssaa oc att skalcke eller speyere icke skulle stielle thennom ..nom landene, Oc thr ssom the for wederligett skyld, icke kunde bessøge konglige haffner, oc nødis till thett anderstedtzs vpkaste, Tha skulle fergemendene thett strax giffue wor lensmand tilkiende, huilckens leen thz er vtj, Fordrister .. nogen till enthen Nyborgis fergemend, Eller Korssøre fergemend, her emod att giøre, eller oc ydermer till fergeløn att tage, end ssom fornitt staaer, Tha skall then thett giør, giffue xx mc (mark) danske peninge, halffdelen till oss oc kronenn, Oc anden halff partt, till then thr paaklager, Oc thr till mett straffis, Som thenn wore breffue oc .. icke achte wille. Giffuit aar, dag oc sted som fornitt staaer. Vnder wortt Signett
 
[Hans Nørgaard, 28.4. 2012]